Kendelse af 01-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Roskilde den 9. januar 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Ifølge selskabets regnskab for 2007/2008 er selskabets formål som holdingselskab at erhverve og besidde aktier og anparter i datterselskaber og dermed beslægtet virksomhed. Ifølge selskabets regnskab 2008/2009 består selskabets aktivitet i at være et ikke finansielt holdingselskab.

Klagerens selskab ejede 95 % af ejendommen [adresse1], [by1], indtil den 1. oktober 2013. Klageren ejede de resterende 5 %. Ejendommen blev udlejet til klagerens søn, [person1], som købte ejendommen pr. 1. oktober 2013.

Ifølge lejekontrakten betalte [person1] 4.500 kr. pr. måned i husleje. Ifølge det oplyste blev lejen fastsat af huslejenævnet.

Selskabet havde en årlig omsætning på 54.000 kr. i 2008 ifølge årsrapport for 2007/2008 og for 2008/2009.

Selskabet har i regnskabsåret 2007/2008 taget fradrag for ejendomskat, ejerforening, ADSL samt ejendomsudgifter, i alt 34.517 kr. Derudover er der afholdt udgift til revisor med 15.000 kr. og til repræsentation.

Selskabet har afholdt udgifter med i alt 82.010 kr. ifølge regnskabet for 2008/2009. Heraf udgør afholdte salgsomkostninger 23.934 kr. Der er afholdt udgift til repræsentation, rejseomkostninger og sponsorat. Derudover er der afholdt udgift til autodrift, lokaleomkostninger og administrationsomkostninger.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet har afholdt samtlige udgifter i forbindelse med udlejningen, da selskabet har indtægtsført hele lejeindtægten.

Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2007 var på 1.150.000 kr.

Selskabets ejendom er aktiveret med 1.448.489 kr. i selskabets regnskab.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af delvis fri bolig med 73.970 kr.

Klagerens selskab har udlejet lejligheden til klagerens søn. SKAT har anset lejen for at svare til den objektive markedsleje.

SKAT har henvist til ligningslovens § 16 A, stk. 5, og ligningslovens § 16, stk. 9.

Det fremgår af selskabets regnskab, at huslejen udgør 54.000 kr. årligt, samt at selskabet har afholdt udgifter til varme m.m.

SKAT har ikke modtaget kontospecifikationer med bilag, hvorfor SKAT har skønnet, at 67.000 kr. (ikke revisor) vedrører udgifter til ejendommen. Halvdelen af udgifterne anses at vedrøre 1. juli 2008 – 31. december 2008. Derudover har SKAT skønnet, at halvdelen af udgifterne, der fremgår af regnskabet for 2007/2008, vedrører perioden 1. januar – 30. juni 2008.

Grundlaget for ejendomsværdiskat udgør vurderingen pr. 1. januar 2001 + 5 %, i alt 504.000 kr. Selskabet ejer 95 % af ejendommen, hvorfor grundlaget udgør 478.800 kr.

SKAT har opgjort værdien af delvis fri bolig således:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren alene skal beskattes af værdi af delvis fri bolig med 29.384 kr. Efterfølgende har repræsentanten nedlagt subsidiær påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

Ejendomsvurderingen for 2007 er på 1.150.000 kr. Selskabet ejer 95 % af ejendommen. Beregningsgrundlaget er herefter 95 % af 1.150.000 kr., svarende til 1.092.500 kr.

SKAT har, efter en gennemgang af selskabets regnskaber, anset alle udgifter afholdt i selskabet for at vedrøre udlejningen, undtagen revisionshonorar. Dette er ikke korrekt. Selskabet havde anden aktivitet end udlejning af ejendommen. Selskabet har forskudt regnskabsår. Udgifter fratrukket i selskabets regnskab vedrørende udlejning i 2008 udgjorde:

Værdi af delvis fri bolig kan herefter opgøres således:

Vedrørende ugyldighedspåstanden er det gjort gældende, at den ordinære ligningsfrist er udløbet, da SKAT træffer afgørelse vedrørende indkomståret 2008. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder ikke anvendelse, da der ikke er tale om en kontrolleret transaktion. Afgørelsen er således ugyldig.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at den ordinære 4 årige forældelsesfrist i § 26, stk. 1, er forlænget til 6 år ”for skattepligtige omfattet af 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.”

Beskatning af rådighed over bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9, kan ikke henføre til undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, som en forlænget ansættelsesfrist.

Efter sin ordlyd – og baggrund – omfatter bestemmelsen alene ”kontrollerede transaktioner” og transaktioner mellem selskab og hovedaktionær.

Det lægges til grund, at ansættelsesændringen ikke vedrører en kontrolleret transaktion, da ændringen er en beskatning af værdi af rådighed på baggrund af klagerens hovedaktionærstatus i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9.

SKATs efterfølgende udtalelse

Hovedaktionærer m.v., der uden at være ansat får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5. Et sådant udbytte beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4 a, stk. 2, 2. pkt.

SKAT har anmodet om kontospecifikationer og bilag for samtlige omkostninger, der er bogført, for at kunne vurdere i hvilket omfang de bogførte udgifter skal indgå som en variabel omkostning ved opgørelsen af værdi af fri bolig.

Der er med klagen fortsat ikke indsendt kontospecifikationer og samtlige bilag, men alene et begrænset antal bilag.

Det er således ikke dokumenteret, at de øvrige bogførte udgifter ikke vedrører omkostninger der skal indgå i værdi af fri bolig. Det er således ikke dokumenteret, at SKATs opgørelse af værdi af fri bolig er forkert.

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Vedrørende beskatning af klageren som udbytte har klagerens repræsentant anført, at det fremgår af klagerens årsopgørelse for 2008 fra før SKATs afgørelse vedrørende forhøjelsen, at klagerens lønindkomst for 2008 udgør 151.484 kr. Efter SKATs forhøjelse med 73.970 kr., fremgår det af den nye årsopgørelse for 2008, at klagerens lønindkomst for 2008 udgør 225.454 kr. Differencen af de to anførte lønindkomster udgør 73.970 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Efter den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (nu stk. 5), skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Den skattepligtige værdi ansættes ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, til 5 % af beregningsgrundlaget, med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, omfatter personlig indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, fastslår, at kapitalindkomst bl.a. omfatter det samlede nettobeløb af skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a.

Ifølge personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1, omfatter aktieindkomst bl.a. det samlede beløb af aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A. Personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1, omfatter ikke udbytter efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. den dagældende personskattelovs § 4a, stk. 2, 2. pkt.

Klagerens selskab ejer 95 % af ejendommen. Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2007 for ejendommen var på 1.150.000 kr. Da selskabet i regnskaberne har aktiveret ejendommen til en værdi på 1.448.489 kr., er det dog denne værdi, der skal anvendes som beregningsgrundlag, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Der er derudover ikke på det foreliggende grundlag anledning til at ændre beskatningen af de af selskabet afholdte udgifter. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de af SKAT medregnede udgifter ikke har vedrørt udlejning af ejendommen.

Der er herefter ikke grundlag for at ændre SKATs opgørelse af værdi af fri bolig. Klageren skal således beskattes af værdi af fri bolig opgjort til 73.970 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Da klageren er hovedanpartshaver i selskabet, er der tale om udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9. Beløbet beskattes dog som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4 a, stk. 2, 2. pkt.

Ugyldighed

SKAT kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristen efter stk. 1 først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2, fastslår, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2.

Det er fastslået, at udlejningen er sket som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Der anses derfor at være tale om en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B, hvorfor den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse. SKATs afgørelse er derfor gyldig.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.