Kendelse af 25-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Fri bolig

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 50 % af [virksomhed1] ApS via [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. De resterende 50 % ejes af klagerens søn og klagerens broder. Klageren er direktør i [virksomhed1] ApS.

Ejendommen [adresse1], [by1], blev pr. 1. juli 2012 spaltet ud i [virksomhed1] ApS fra søsterselskabet [virksomhed4] ApS.

På ejendommen [adresse1], [by1], er der en villa med tilhørende garage. Villaen bebos af klagerens forældre, [person1] og [person2], der har boet i villaen siden 18. juni 2001. [person1] er ansat i [virksomhed5] ApS, men ikke i [virksomhed1] ApS. Der er betalt en årlig leje på 60.000 kr. Der foreligger ingen skriftlig lejeaftale. Ifølge det oplyste afholder lejer udgifter til el, vand og varme.

Beboelsen på [adresse1] er opført i 2001, idet den oprindelige beboelse på ejendommen (tidligere landbrugsejendom) var ubeboelig. Bopælspligten har været suspenderet på ejendommen siden 15. januar 1999 på grund af råstofudvinding.

Klagerens repræsentant har ved brev af 28. februar 2014 oplyst følgende til SKAT:

”

På [adresse1] forefindes en villa med tilhørende garage. Der er ikke længere driftsbygninger på ejendommen. Disse blev nedrevet i forbindelse med bygning af den nye ejendom. Som tidligere nævnt var bygningerne i meget ringe stand…”

Ifølge klagerens repræsentant kan beregningsgrundlaget for fri bolig efter ligningsloven § 16, stk. 9, opgøres således:

Boligdelens ejendomsværdi pr. 1. januar 2002 er vurderet til 1.237.700 kr. Der foreligger ikke en ejerboligværdifordeling på boligen efter 1. januar 2002.

[virksomhed1] ApS har på konto 47035 ”renov. og skorstensfejning” afholdt nedenstående udgifter vedrørende den fri bolig:

”2012: 228 kr.”

SKAT har ingen oplysninger om, at selskabet har afholdt udgifter til renovation mv. i 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS pr. den 1. juli 2012 har stillet en bolig til rådighed for klagerens fader, [person1].

[person1] er ikke ansat i [virksomhed1] ApS, men anses som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS efter aktieavancebeskatningsloven § 4 som følge af hans sønners og hans barnebarns ejerandel i selskabet.

Ifølge ligningsloven § 16A, stk. 5, skal værdi af fri bolig opgøres efter ligningsloven § 16, stk. 9.

Da der ikke foreligger en ejerboligværdi på ejendommen efter 1. januar 2002, har SKAT ved beregningen taget udgangspunkt i anskaffelsessummen på ejendommen.

Derudover foreligger der ikke en ejerboligværdi på boligen pr. 1. januar 2001, da boligen ikke var opført på vurderingstidspunktet. SKAT har derfor anvendt ejerboligværdien pr. 1. januar 2002.

SKAT har ikke oplysninger om, at [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til ejendomsskatter, varme, el, renovation m.v. vedrørende den fri bolig i 2013.

Herefter kan fri bolig der er udloddet fra selskabet for indkomstårene 2012 og 2013 opgøres således:

Værdien af fri bolig skal beskattes hos selskabets anpartshavere i forhold til deres udbytteandel, hvorved klagerens skattepligtige indkomst for 2012 forhøjes med 50 % af 25.319 kr., svarende til 12.659 kr., og klagerens skattepligtige indkomst for 2013 forhøjes med 50 % af 50.183 kr., svarende til 25.091 kr. Beløbet er skattepligtigt som personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtigt, jf. personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 og § 3, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2, nr. 6.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bolig.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., finder procentreglerne ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

[virksomhed4] ApS søgte om tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på ca. 92 ha af selskabets landbrugsarealer i [...] med henblik på oprettelse af en ny skovbrugsejendom omfattet af fredskovspligt. Ved brev af 16. januar 1996 fra jordbrugskommissionen for [...] Amt blev der meddelt en afgørelse til [virksomhed4] ApS, hvorved landbrugspligten blev ophævet på de i planen angivne arealer, og arealerne blev pålagt fredskovspligt.

Det fremgår af jordbrugskommissionens brev af 19. december 2000 til Kort- og Matrikelstyrelsen, at [virksomhed4] har ansøgt om tilladelse til at ophæve landbrugspligten på matr. nr. [...1] m. fl., og at beboelsesbygningen på den hidtidige landbrugsejendom matr. nr. [...1] m. fl. ligger på matr. nr. [...2] [...], der ønskes sammenlagt med skovejendommen. Det fremgår endvidere, at det følger af landbrugslovens § 4, stk. 2, at landbrugspligten kan ophæves på skovarealer over 35 ha, der er pålagt fredskovspligt. Ifølge cirkulære om landbrugsloven nr. 26 af 22. februar 2000 § 12, stk. 1, skal arealerne ved ophævelse af landbrugspligten noteres som en samlet ejendom med fredskovspligt. Af brev fra [by1] Kommune den 21. december 2000 til [virksomhed4] fremgår vedrørende en byggeansøgning for ejendommen [adresse1], matr. nr. [...3] m.v., at jordbrugskommissionen har oplyst, at det er godkendt at nedlægge landbrugserhvervet for ejendommen.

Derudover er der fremlagt forskellige deklarationer vedrørende anvendelsen af ejendommen. Heraf fremgår bl.a., at der er opnået tilladelse til at erhverve adkomst på landbrugsejendommen med henblik på ejendommens anvendelse til råstofudvinding, hvorfor der pålægges ejendommen nogle forpligtelser, bl.a. at ejendommen, efter ophør af råstofindvindingen, efterbehandles og inddrages til jordbrugsmæssig anvendelse.

Repræsentanten har fremsendt brev fra Kort og Matrikelstyrelsen af 9. december 2002 vedrørende ændringer på matriklen. Heraf fremgår vedrørende matrikelnummer [...3], [...4], [...2], [...5], [...1], [...6], [...7] og [...8], der oprindeligt er noteret som landbrugsejendom, at landbrugspligten er ophævet, og at fredskovpligt er noteret på hele matrikelnummeret.

Områderne skal ifølge det fremlagte materiale tilplantes inden 3 år efter råstofindvindingens afslutning. Sker det ikke, eller bliver områderne ikke benyttet til råstofudvinding, vil området igen være omfattet af landbrugspligt og dermed bopælspligt. Der er således tale om suspension af bopælspligten. Repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at der endnu ikke er påbegyndt råstofudvikling på store dele af arealerne, og det er ikke sikkert, at det kommer til at ske. Der er således sandsynlighed for, at området igen vil blive omfattet af landbrugspligt.

Ifølge klageren er der pålagt fredskovspligt på ejendommen, og beboelsesejendommen kan ikke udstykkes uden dispensation fra skovloven.

Naturstyrelsen er blevet adspurgt, om klageren kunne overtage helårsboligen. Naturstyrelsen har givet følgende svar:

”…

Du har forespurgt Naturstyrelsen om de generelle regler for udstykning af bygninger i fredskov, med frasalg for øje. Oplysningerne skal bruges i forbindelse med en sag på ejendommen [adresse1], [by1].

Ejendommen [adresse1], [by1],… er en skovejendom på 96,1216 ha. Hele ejendommen inkl. bygningsparceller er pålagt fredskovpligt.

Generelt er boliger og andre bygninger på en fredskovspligtig ejendom, jf. skovloven at betragte som driftsbygninger. Det er normalt at bygningsparceller i fredskove er omfattet af fredskovpligten. De kan derfor, jf. skovlovens § 12 ”sammenhængende fredskovspligtige arealer må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel”, ikke udstykkes.

Efter skovlovens § 6, ”Når særlige grunde taler for det kan miljøministeren ophæve fredskovpligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål”. Efter denne paragraf gives der i vidt omfang tilladelse til ophævelse af fredskovspligten på bygningsparceller med helårshuse, der er blevet overflødige for driften. Tilladelse gives, hvis parcellen ikke ligger som en enklave i skoven, dvs. hvis den ligger i udkanten af skoven ud til offentlig vej, og hvis der ikke er tale om den sidste driftsbolig i en skov, hvor der efter skovlovens § 11 vil kunne opføres en ny bolig med henvisning til, at den er nødvendig for driften.

Ved behandling af sager efter § 6, skal der fremsendes en motiveret ansøgning, som behandles som en dispensationssag med ankemulighed….”

Klageren har oplyst, at selskabet opbevarer maskiner til brug for selskabets drift i garagen på [adresse1], og at beboelsesejendommen derfor reelt indgår som et led i selskabets drift på ejendommen. På denne baggrund er der ikke mulighed for at få dispensation fra udstykningsforbuddet.

Som følge heraf skal den fri bolig på [adresse1] ikke skattemæssigt værdiansættes efter procentreglerne, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Derimod skal den fri bolig beskattes af en konkret fastsat markedsleje. Da den fastsatte leje på 60.000 kr. årligt anses som markedslejen, jf. SKATs afgørelse til [virksomhed1] ApS, er der ikke grundlag for at beskatte klageren.

SKATs efterfølgende udtalelse

SKAT har bemærket, at [virksomhed1] ApS ikke har påklaget den indberetningspligt vedrørende fri bolig, der er pålagt selskabet.

Det er SKATs opfattelse, at ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., skal læses således, at hovedaktionæren (her klagerens forældre) selv personligt skal have haft folkeregisteradresse indenfor bopælspligtperioden på den pågældende ejendom. I lovforslaget til L 75/2010/11 anføres følgende:

”Det betyder, at den pågældende persongruppe som hidtil skal beskattes af en konkret fastsat markedsleje, hvis de selv opfylder bopælspligten i relation til beboelsesejendommen, der hører til landbrugsejendommen.”

Det skal desuden ikke lovgivningsmæssigt være muligt at overtage helårsboligen til personlig ejendom.

Det er SKATs opfattelse, at hverken klagerens forældre eller de øvrige hovedanpartshavere i øvrigt har beboet den tidligere nu nedrevne ejendom, mens der var bopælspligt på ejendommen, dvs. før 15. januar 1999. Klagerens forældre tilflytter den ny opførte ejendom den 18. juni 2001.

Da den første betingelse i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., ikke er opfyldt, eftersom bopælspligten i relation til helårsboligen ikke er eller har været opfyldt, er det SKATs opfattelse, at klageren ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., uanset om den anden betingelse er opfyldt.

Det er SKATs opfattelse, at klagerens generelle forespørgsel til Naturstyrelsen ikke dokumenterer, at han lovgivningsmæssigt er forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

SKAT har desuden bemærket, at det er nye oplysninger for SKAT, at der opbevares driftsmidler i garagen [adresse1]. Ved brev af 28. februar 2014 er det oplyst til SKAT, at der ikke længere er driftsbygninger på ejendommen. SKAT ved ikke, hvorvidt de nye oplysninger har betydning for muligheden for at udstykke ejendommen efter skovlovens § 6. Da den første betingelse ikke er opfyldt, er oplysninger omkring udstykning ikke relevante.

Landsskatterettens afgørelse

Efter den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9, til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten.

Af pkt. 4.1. i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 fremgår, at hovedanpartshaveren kan blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt men en nærtstående.

Klageren er som selskabets direktør også direkte omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, nedsættes den skattepligtige værdi med en eventuel egenbetaling for råderetten over ejendommen.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., finder pkt. 2-11 ikke anvendelse, såfremt der ifølge anden lovgivning er en bopælspligt i relation til helårsboligen, som opfyldes, og det lovgivningsmæssigt ikke er muligt at overtage helårsboligen som personlig ejendom.

Klagerens fader bebor ejendommen. Han anses for nærtstående til klageren. Klageren skal som hovedanpartshaver således som udgangspunkt beskattes af værdi af rådighed af fri bolig, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6.

Bopælspligten på ejendommen er ophørt som følge af ophør af landbrugspligten i forbindelse med, at arealerne blev pålagt fredskovspligt ved en afgørelse i 1996. Det er oplyst, at bopælspligten har været suspenderet siden 1999. Der er ikke grundlag for at fastslå, at landbrugspligten, og dermed bopælspligten, var genindført i 2012 og 2013.

Stuehuset, som bebos af klagerens forældre, er opført i 2001. Derudover er det ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret, at klagerens forældre lovgivningsmæssigt er forhindrede i at overtage helårsboligen. Ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., finder herefter ikke anvendelse. Klageren skal således beskattes i henhold til de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

SKATs opgørelse af den skattepligtige værdi er ikke bestridt.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Fri jagtret

Faktiske oplysninger

Ejendommen [adresse1] og [adresse2] spaltes pr. 1. juli 2012 ud i [virksomhed1] ApS fra søsterselskabet til [virksomhed4] ApS.

[virksomhed1] ApS ejer fra den 1. juli 2012 skov og agerjord, der er anvendelig for jagt.

Ifølge klageren ejer selskabet følgende arealer, som er jagtrelevante:

[virksomhed1] ApS har udlejet en del af arealet på matrikel 6, [...], til grusindvinding til [virksomhed4] ApS. Agerjorden på 24 ha er udlejet. Jagtretten er ikke omfattet af lejemålet.

[Jagtforening] låner det jagtrelevante areal på matrikel nr. [...7], [...8] og [...2] [...]. Der foreligger ingen skriftlig aftale. Selskabet modtager ikke leje herfor, men klageren får gratis kontingent i jagtforeningen som modydelse. Dette har ud fra det oplyste en værdi af 500 kr.

[virksomhed1] ApS afholder en årlig repræsentationsjagt på matrikel nr. [...3], [...4], [...9] og [...5], [...10], [...12], [...11] [...], samt 108 og 253 [...]. Klageren deltager i repræsentationsjagten sammen med sin søn og far.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri jagt, dels som yderligere løn og dels som udbytte.

Det fremgår af TfS 1999.877.HD, at der skal ske beskatning af rådighed over jagtret for hovedaktionærer, medmindre formodningen om udnyttelse af jagtretten bliver afkræftet.

Det er SKATs opfattelse, at det er i klagerens interesse, at der er udlånt 32 ha jord til jagtforeningen, uden at selskabet modtager en leje herfor, mens klageren får et vederlagsfrit kontingent til jagtforeningen. Det er således SKATs opfattelse, at formodningen for, at jagtretten på de 32 ha jord er udnyttet, ikke er afkræftet.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at formodningen heller ikke er afkræftet for så vidt angår de 51 ha jord, der ikke er udlånt til jagtforeningen, uanset at området anvendes til en årlig repræsentationsjagt, hvor klageren, klagerens søn og klagerens fader også selv deltager.

Klageren var ansat i [virksomhed4] ApS, som ejede de jagtrelevante områder frem til og med den 30. juni 2012. Det er SKATs opfattelse, at klageren som ansat hovedanpartshaver skal beskattes af fri jagt i 2011 og frem til den 30. juni 2012, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Klageren skal beskattes af markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Fra og med den 1. juli 2012 er de jagtrelevante områder ejet af [virksomhed1] ApS. Klageren og de øvrige anpartshavere er ikke ansat i [virksomhed1] ApS, men klageren anses at være hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4.

Det fremgår derudover af ligningsloven § 16 A, at der til udbytte regnes alt, hvad der udloddes til aktionærer. Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet har udloddet fri jagt på selskabets 83 jagtrelevante hektar fra og med 1. juli 2012. Værdien heraf skal opgøres som markedslejen, da selskabet og hovedanpartshavere som nærtstående skal handle til markedspris, jf. ligningsloven § 2.

Da anpartshaverne ikke er ansat i selskabet, anses rådighedsbeløbet at være maskeret udlodning til anpartshaverne. Udbytte fra et selskab beskattes som udgangspunkt hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret.

SKAT har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2010, hvor en syns- og skønsmand (skovrider) angiver væsentlige forhold ved vurdering af jagtrettens værdi:

”Ved den tidligere fremsendte besvarelse er der foretaget en samlet afvejning af en lang række forhold som altid påvirker niveauet for jagtleje.

Alle forhold på et skovareal har betydning for jagtudøvelsen - og dermed også på prisfastsættelsen.

Prisdannelsen er en ren markedsbaseret prisdannelse baseret på udbud og efterspørgsel og der er livlig omsætning i markedet, hvilket fremgår af annoncemængden i aviser, jagtblade og på internettet. Der sker desuden en høj grad af mundtlig videreførelse af oplysninger om ledige jagtarealer i de forskellige situationer hvor jægere mødes.

Derfor er der generelt tale om et velorienteret og åbent marked med stor fokus på alle relevante forhold omkring de enkelte jagter. Se i øvrigt vedlagte artikel fra [tidsskrift], 2/10, side 82 - 85.

Væsentlige forhold for prisdannelsen:

1) Geografi / Landsdel. Store forskelle i forskellige landsdele.

2) Jagtbiotop. Skov værdiansættes højest af alle typer - især varieret gammel skov.

3) Jagtform. Konsortiejagt medfører højere leje end udleje til enkeltpersoner.

4) Varighed og indhold af aftale. Flerårig skriftlig aftale og mulighed for forlængelse medfører højere jagtleje.

5) Personlige og subjektive forhold mellem lejer og udlejer.

6) Jagthytte til rådighed.

7) Historik for udbytte og muligheder for afskydning, opdræt og anden påvirkning af bestand og afskydning.

8) Forekomst af større hjortearter og lignende spændende forhold (mange snepper, stort træk af ænder, gæs, duer osv.)

9) Nærhed til større by.

Disse overordnede forhold påvirker den overordnede prisdannelse mest og de indgår alle i de tidligere fastlagte prist for de to aktuelle skove.

Ved gennemgangen af skoven vurderes herefter de specifikke forhold som har betydning for jagtform og jagtudøvelse, bestandsstørrelse og sammensætning samt de personlige, etiske og æstetiske forhold omkring jagten…”

I Landsskatterettens afgørelse kom man frem til en værdi på 400 kr. i 2007 for et specifikt område i Jylland. Ved fastsættelsen af jagtlejen blev der bl.a. henset til, at der i den pågældende skov ikke var opsat foderhuse, at der ikke var fodret, at der ikke var jagthytte, og at der ikke var stiger og hochsitze.

SKAT har fundet annoncer på hjemmesiden [...dk]. Der fremgår følgende af et uddrag af annoncer fra 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 fra Sønderjylland, der er fundet relevante af SKAT at sammenligne med, idet der også er tale om jagt i skov eller agerjord, der er beliggende ved skov:

”

Annonce indsat 6-1-2013

Udlejet D.09-01-2013

6 hk kløver/græs mark direkte op til mindre skov udlejes. Lille andedam forefindes på stykket. Naturligt rigtig godt træk ved fodring, med ænder fra [...] søerne. God riffeljagt. Der er 200 meter til [...] skov, der danner grundlag for en tæt råvildts bestand på reviret. Leje pris pr. år 5.500 kr. Udlejes fra d.d Pris: = kr. 5.500

Annonce indsat 17-6-2012

Udlejet D.25-06-2012

125 Ha alsidig jagt ved [by2] udlejes.

Arealet er beliggende samlet med et par vandløb og småsøer. Ud af det samlede areal er ca 15 Ha udyrket. Resten dyrkes med majs, roer og kartofler og korn. Arealet grænser op mod skov og eng arealer. Der findes varieret vildt, heriblandt dåvildt og kronvildt.

Pris: = kr. 45.000

Annonce indsat 14-8-2011

Udlejet D. 18-08-2011

6,5 ha kronvildt jagt udlejes, i mose som grænser op til [...] statsskov distrikt. Udlejes til seriøs og ansvarsbevidst jæger til højeste bud over 5000 kr.

Annonce indsat 4-8-2011

Udlejet D. 09-08-2011

15 ha rigtig god jagt udlejes, 3 hektar naturlig sø med stor bestand af andefugle, bestand af råvildt, fasaner og godt sneppetræk. Naturarealer med siv og skov, mange små vandløb og remiser. Meget naturskønt beliggende. Arealet er beliggende ved [by3] i Sydjylland.

Pris: kr. 12000

Annonce indsat 15-6-2011

Udlejet D. 20-07-2011

Hej.

Bukkejagten kan nås endnu.

Jeg har ca. 17 ha med skov og 4 ha som støder op til skoven til den ene side, som der er skiftende afgrøder i. Arealet ligger samlet i et stykke, og er en del af et større skovområde lige vest for [by4]. Jeg har overvejet at udleje en anpart i det ene stykke skov ca. 10 ha og de 4 ha som støder op til skoven, i første omgang frem til 31-01-2012.

Pris: = kr. 8500

Annonce indsat 18-2-2010

Udlejet D.19-02-2010

40 ha alsidig jagt ved [by5] (5 min fra motorvej) udlejes for 1 eller flere år.

stykket består af 13 ha blandet skov + 27 ha agerjord hvor af ca. 15 ha støder op mod anden skov. I skoven er der god fast bestand af råvildt, stort sneppefald og mulighed for udsættelse af fasaner, mulighed for overtagelse af eksisterende jagthytte. overtagelse fra 01.04.2010

Pris: = kr. 21000

Annonce indsat 12-1-2010

Udlejet D.31-01-2010

Ca 70 ha jagt udlejes i nærheden af [by6]. Der er 5 ha mose af en større mose som grænser op til [...] Skov. Pa mosen er der et vandhul, hvor hjorte kommer jævnligt for at drikke og bade. Der er hegn rundt om markerne og der er yderligere 2 vandhuller på arealet. Der er 1000 m åløb, og noget af arealet ligger indtil større skovareal. Der kan evt. lejes jagthytte for overnatning. Der skal udføres vildtpleje og jagtholdet må max. bestå af 6 jægere.

Skriv en sms med tlf.nr og navn, kun seriøs henvendelse, og jeg ringer tilbage.

Pris: = kr. 30000

Annonce indsat 30-04-2014

Udlejet D. 02-05-2014

Alsidig jagt udlejes med god bukkejagt. 140 ha sammenhængene agerjord, som ligger op til skov.6 vandhuller og 9 remiser. Jagten udlejes 1/5 2014

Pris: 45000 kr.

Postnummer: ...”

De ovennævnte annoncer har følgende hektarpris:

”

[...] - græsmark med sø opad skov917kr.

[by2] - landbrugsjord samt areal med vandløb og små-søer360kr.

[...] skov - mose nær statsskov769kr.

[by3] – naturareal med vandløb og småsøer667kr.

Vest for [by4] - skov og landbrugsjord - anpart607kr.

[by5] – skov og agerjord, hvor en del ligger op af skov525kr.

[by6] – fortrinsvis agerjord, en del ligger op af skov429kr.

[by7] - agerjord med vandhuller og remisser og op til skov321kr.”

I annoncerne fra internettet fremgår det, hvor længe skovområderne har været udbudt til leje. En del af dem har kun været udbudt i kortere perioder, hvilket signalerer, at jagten må være lejet ud til udbudsprisen.

De udvalgte annoncer vedrører jagt i skove eller jagt på arealer, herunder engarealer med søer og å- strækninger, der ligger tæt op ad skove. Ingen af annoncerne er 100 % sammenlignelige, da der altid vil være forskelligheder.

SKAT har ikke beregnet et gennemsnit af de udvalgte annoncer og sat det lig med markedsværdien. På grund af forskelligheder, og da der er tale om et skøn, har SKAT anvendt annoncerne til at finde niveauet på en skønnet markedsværdi.

Ved værdiansættelse af fri jagt har SKAT ikke taget hensyn til, om værdien svarer til udleje til et konsortium eller til udleje til enkeltpersoner. Hovedanpartshaveren, som beskattes af fri jagt, vil frit kunne råde over jagtarealet. Han kan bestemme, om han vil have andre personer med på jagt, og han vil kunne bestemme over vildtudbyttet.

Selskabet har i mail af 28. maj 2014 indsendt flere annoncer fra hjemmesiden [...dk], som de finder relevante:

”

A.

11-05-2014

D. 21-05-2014

[by8]

300 ha. Sammenhængende jagt udlejes fra 16-07-2014, bestående af agerjord med læhegn, vandløb og eng grænsende op til [...] samt mindre skov.

Pris: 30.000,00

B.

09-05-2014

D. 11-05-2014

[ø1]

Har ca 60 Ha agerjord som ligger mellem 2 skove til leje. Der er for tiden raps i naboernes marker, så meget store chance for råbuk her til premieren. Lejer det udelukkende ud pga. jeg har for lidt tid. Gode mulighed for ænder og gæs

Prisforslag kan gives på SMS…

Pris: Min 7500

C.

03-04-2014

D. 07-04-2014

[by5]

Jagten udlejes fra 1. maj på 150 ha ager. Arealet består af store marker. Der er to mindre vandhuller med vildtbeplantning omkring, 2 ha der ligger brak og ca. 0,5 ha granskov.

Pris: 15.000kr

…

D.

Jagt på 75 hektar landbrugsjord udlejes. Budsum på mindst kr. 18000. Har det interesse så ring på mobil nr. …

Pris: mindst kr. 18000…

E.

90ha Ande/gåsejagt udlejes fra 1-4 2014 ved [by9](Sønderjylland)Tæt ved vadehavet. Afgrøderne på markerne består hovedsagelig af korn og lidt majs og et par græsmarker. Der må skydes max 1 Råbuk og et Rålam pr sæson. Det udlejes for et år af gangen og af højst 3 jæger med god og høj jagt-moral…

Pris: 15.000

F.

27-09-2013

D. 21-11-2013

2 jagtarealer udlejes.et på 63 ha agerjord med råvildt harer høns fasaner og ræv, og et hedestykke på 17,5 ha +1,5 ha skov +2 ha nyplantet skov og en sø. Nuværende leje er på 31.000,00kr. Bud ønskes. evt. 30 ha mere fra 1.-1.-2014.

Pris: Ring/ skriv for pris

G.

Ved [by10] udlejes 44 ha markjagt

til seriøs jæger gerne for en årrække.

Markerne er beliggende mellem [by11] og [by12]

Plantage nær [by13] by…

Pris: 5000

H.

D. 27-05-2014

God jagt ca 150 ha, hvor der kan skydes alt fra bekkasiner til krondyr. Ring for nærmere info.

Pris: 6000”

Det er SKATs opfattelse, at jagten i de indsendte annoncer ikke er relevante at sammenligne med, idet der er tale om jagt på agerjord, og ikke fortrinsvis i skov, som det er tilfældet i den konkrete sag. Derudover er priserne i annonce B og D minimumspriser. Annonce F lægger alene op til, at man kommer med et bud. Det er således usikkert, hvad den nuværende leje, som der henvises til i annoncen, omfatter. I annonce E er jagtretten ikke ubegrænset, da det fremgår, hvad der må afskydes. Annonce H virker efter SKATs opfattelse ikke konkret og meget urealistisk.

Faktorer, der påvirker værdiansættelsen i opadgående retning, er, at størstedelen af selskabets jagtrelevante område er skov (71 %), ligesom der er mange søer. Faktorer, der påvirker værdiansættelsen i nedadgående retning, er, at der graves grus i området, samt at det ligger bynært.

SKAT har valgt at vurdere arealet - henholdsvis skov og agerjord – samlet. Markedsværdien uden jagtrettigheder til udlejer vil ud fra ovennævnte uddrag af annoncer og oplysninger om området m.v. skønsmæssigt kunne ansættes til 500 kr. pr. ha, men henset til de særlige forhold, specielt grusgraven, vil markedsværdien skønsmæssigt kunne ansættes til 300 kr. pr. hektar årligt. Da selskabet anvender en del af det jagtrelevante område til en årlig repræsentationsjagt, vil markedslejen for dette område skulle reduceres. SKAT vurderer, at værdien på de hektar jord, som selskabet anvender til repræsentationsjagter, skal reduceres med 20 %, således at markedsværdien kan fastsættes til 240 kr. pr. ha årligt for disse arealer.

Markedsværdien af fri jagt for 2011, som anses som et personalegode for klageren i 2011 og første halvdel af 2012, kan herefter opgøres således:

Markedsværdien kan herefter opgøres til 10.920 kr. pr. halvår i 2011.

Markedsværdien af fri jagt for anden halvdel af 2012 og 2013, anses som maskeret udlodning til selskabets anpartshavere. Markedsværdien kan herefter opgøres således:

Klageren beskattes af fri jagt fra [virksomhed4] ApS som et personalegode i 2011 og 1. halvår 2012 med henholdsvis 17.760 kr. og 10.920 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3. Beløbet er skattepligtigt som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 3, stk. 1, men beløbet er ikke AM-bidragspligtigt, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, modsætningsvis.

Derudover skal klageren beskattes af fri jagt som maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS fra og med 2. halvår 2012 i forhold til klagerens ejerandel, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvorfor klagerens aktieindkomst forhøjes med 50 % af 10.920 kr., svarende til 5.460 kr., for 2012 og forhøjes med 10.920 kr., svarende til 50 % af 21.840 kr., for 2013, jf. ligningsloven § 16A, stk. 1, og personskatteloven § 4a, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri jagt. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at SKAT har beregnet værdien af fri jagt for højt.

Anvendelse af arbejdsgiverens jagtret kan beskattes efter reglerne i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. Det følger af bestemmelserne, at det kun er den faktiske benyttelse, der kan beskattes. Der eksisterer således ikke en generel adgang til at beskatte rådigheden af personalegodet fri jagt.

Klagerens repræsentant har henvist til Højesterets præmisser i TfS 1999,877 H, hvoraf det fremgår, at Højesteret anså en af hovedanpartshaverne for at have afkræftet formodningen for, at han havde udnyttet jagtretten og jagtgården i privat øjemed. Hovedanpartshaveren havde forklaret, at hans hustrus helbred krævede, at han for det meste opholdt sig hjemme, hvorfor han var holdt op med at gå på jagt og heller ikke deltog i de årlige selskabsjagter som skytte.

De jagtrelevante arealer er erhvervet af selskaberne med det formål at foretage råstofudvinding, idet der er store grus forekomster i området. Der vil således løbende blive fældet skov for at udnytte forekomsterne.

Jagt har aldrig været formålet med selskabernes erhvervelse af de jagtrelevante arealer. Tværtimod er det klageren og de øvrige anpartshaveres ønske at have et så godt naboskab som muligt med borgere i [by1], som selskabets arealer grænser helt op til.

Klageren har lavet en aftale med den lokale jagtforening om 2 årlige jagter på 32 ha af selskabets arealer. Der er aftalt begrænsninger, således at der årligt maksimum må skydes to bukke, og disse skal samtidigt være store – eller såkaldte ”seksere”.

Som vederlag for aftalen med jagtforeningen har klageren fået frit kontingent til foreningen. Klageren har oplyst, at han ikke erindrer at have gjort brug af sit medlemskab. Aftalen med jagtforeningen er udelukkende indgået med det formål at pleje selskabets image overfor de lokale landmænd, som næsten alle er med i foreningen. Klageren har hele tiden behov for nye arealer til råstofudvinding og ved at give de lokale landmænd adgang til to årlige jagter, opnår klageren goodwill i forhandlinger om leje af landmændenes arealer. Det ene af de områder, som klageren har udlånt til jagtforeningen, er et etableret område, som samtidigt giver landmændene mulighed for ved selvsyn at konstatere, hvor skønne og jagtegnede sådanne arealer kan være efter endt udvinding.

Råstofudvinding giver uvilkårligt en del gener for nærområdet, og klageren og de øvrige anpartshavere er derfor meget opmærksomme på at pleje naboskabet. Klageren udlåner derfor vederlagsfrit en stor del af selskabets arealer til en vandskiklub, en triathlonklub og en hundeforening, ligesom en skovbørnehave tidligere opholdt sig i området. Endvidere er der etableret stisystemer rundt i områderne, og borgerne i [by1] og omegn har fri adgang til at nyde naturen og benytte stierne til løbeture m.v.

Såfremt klageren var interesseret i jagten i området, ville han næppe have indledt et så nært samarbejde med borgere og foreninger om benyttelse af selskabets arealer. Løbestierne og de aktiviteter, som de nævnte foreninger udøver, er ligefrem egnede til at skræmme vildtet væk fra området.

Det er desuden ikke lovligt at gå på jagt uden apporterende hund, og klageren har i denne årrække ikke haft hund.

Der er henvist til hjemmesiden [...dk] vedrørende foreningen ”[forening2]”. Klageren var en af initiativtagerne til foreningen, og [virksomhed4] ApS er at finde som den første på listen over tilsluttede virksomheder. Det fremgår af hjemmesiden, at de tilsluttede virksomheder forpligter sig til at overholde en række bestemmelser, som skal gøre naboskabet bedre i hverdagen.

Med hensyn til den årlige repræsentationsjagt tjener denne udelukkende selskabets interesse. Arealet, der benyttes til jagten, er det areal, der er placeret længst væk fra [by1]. På repræsentationsjagten indbydes landmænd fra et større område med det formål at få dem til at se de retablerede områder med det sigte at indgå aftaler om råstofudvinding på landmændenes arealer.

Ingen af de forhold, som SKAT anfører som begrundelse for beskatningen af jagt, fører til skattepligt af jagtretten. Der er ikke adgang til at beskatte selve rådigheden af en jagtret. Det er kun den faktiske benyttelse, der kan beskattes, jf. TfS 1999,877 H.

Derudover er den af SKAT fastsatte jagtleje alt for høj i forhold til, hvad jagten kan udlejes for i området. Udlejning til jagt vil forudsætte, at de indgåede aftaler om anvendelsen af arealerne med foreninger og borgere ophører, hvilket vil være imod anpartshavernes gode intentioner om godt naboskab.

SKATs efterfølgende udtalelse

SKAT er ikke enig i, at det kun er den faktiske benyttelse, der beskattes. Det er SKATs opfattelse, at der skal ske beskatning af rådighed over jagtret for hovedaktionærer, medmindre formodningen om udnyttelse af jagtretten bliver afkræftet, jf. TfS 1999,877H.

SKAT henviser endvidere til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort den 1. juli 2014, j. nr. 13-5999148, hvoraf det fremgår, at det ikke er den faktiske brug men rådigheden, der er afgørende. Dermed er det heller ikke afgørende, hvorvidt klageren har en jagthund.

SKAT har desuden bemærket, at der ingen skriftlig aftale foreligger vedrørende aftalen med jagtforeningen. Der foreligger ingen oplysninger om, at der er tale om to årlige jagter, eller at der årligt må skydes to bukke.

Det fremgår af klagen, at det er klageren, der personligt har givet jagtforeningen rådighed over arealet mod et medlemskab, der formentlig også giver adgang til andre jagter, og dermed har han rådighed over arealet. Klagerens rådighed som medlem af jagtforeningen er begrænset, da aftalen åbenbart kun vedrører 2 jagter, men hans rådighed som hovedanpartshaver er ubegrænset på de 32 ha.

Det er SKATs opfattelse, at der i afgørelsen er taget hensyn til, at området anvendes til andet. Det er ikke selskabets samlede arealer, der er anset som jagtrelevante. Klageren har redegjort for hvilke områder, der var jagtrelevante. Områder, der er anvendt af vandskiklubben, triathlonklubben m.v. er ikke blevet anset som jagtrelevante områder, og klageren er ikke blevet beskattet af fri jagt i disse områder. SKAT har også nedsat værdien på grund af særlige forhold.

SKAT har godkendt, at repræsentationsjagten tjener selskabets interesse, men det er SKATs opfattelse, at selvom en del af selskabets jagtrelevante arealer (34/51 ha) anvendes til en årlig repræsentationsjagt, er jagten fortsat til rådighed for hovedanpartshaverne, når der ikke er repræsentationsjagt. Der skal derfor ske beskatning af fri jagt. Markedsværdien af jagten er dog reduceret i forhold til fuld rådighed, når ejer/selskabet anvender området til en årlig repræsentationsjagt. SKAT har ved værdiansættelsen taget højde herfor.

Værdi af jagten anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaverne.

Vedrørende opgørelsen af værdien har SKAT anført, at de annoncer på jagt, som klageren har indsendt, ikke er sammenlignelig med jagten i denne sag. På grund af de særlige forhold vedrørende grusgravning m.v., herunder de forskellige foreningers aktiviteter, har SKAT nedsat markedsværdi af fri jagt fra 500 kr. til 300 kr. pr. ha. SKAT har yderligere reduceret markedsværdien på de hektar, som er anvendt af selskabet til repræsentationsjagt med 20 %, svarende til 240 kr. pr. ha.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Klageren er hovedanpartshaver og har derfor rådighed over selskabet og dermed over jagtretten på selskabets ejendom. Der gælder herefter en formodning om, at jagtretten er udnyttet, medmindre formodningen konkret afkræftes, jf. ligningslovens § 16 A og TfS1999,877 H. Klageren har jagttegn og har deltaget i de afholdte jagter på ejendommen. Derudover har han modtaget et medlemskab til jagtklubben vederlagsfrit i forbindelse med, at klubben har anvendt ejendommen til jagt.

Klageren har som ansat i [virksomhed4] ApS benyttet de af selskabet ejede jagtrelevante områder i 2011 og frem til og med den 30. juni 2012, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf som yderligere løn, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Derudover har klageren som hovedanpartshaver haft rådighed over [virksomhed1] ApS og dermed jagtretten. Da klageren ikke har afkræftet formodningen om, at han har udnyttet jagtretten i privat øjemed, skal han beskattes af værdi af fri jagt. Værdien heraf anses for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Klageren skal beskattes af markedsværdien af jagtretten, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Der er på det foreliggende ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige fastsættelse af markedslejen for jagtretten. Det bemærkes, at SKAT ved skønsudøvelsen bl.a. har henset til foreliggende annoncer, de særlige forhold, der gælder ved grusgravning, samt at 32 ha er anvendt af selskabet til udlån til jagtforeningen. Markedslejen fastsættes således til 240 kr. pr. ha for så vidt angår de 32 ha, mens markedslejen for de 51 ha, der anvendes til repræsentationsjagt, fastsættes til 300 kr. pr. ha.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter i sin helhed.