Kendelse af 15-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Faktiske oplysninger

Fri bil

Klageren har i perioden været eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabets adresse er sammenfaldende med klagerens bopælsadresse. Selskabet har ikke udbetalt løn til klageren i perioden.

Af CVR-registeret fremgår følgende om selskabets formål:

”Selskabets formål er, at eje kapitalandele i andre selskaber samt fortage investering i fast ejendom, herunder i landbrugsejendomme samt drive landbrug.”

Selskabet har fra den 8. oktober 2009 været ejer af Mercedes Benz ML 320, [reg.nr.1]. Bilen var i perioden indregistreret som varebil til erhvervsmæssig anvendelse, og der blev ikke betalt privatbenyttelsesafgift i perioden. Bilen blev købt for 287.500 kr.

Klageren var i indkomstårene 2010-2012 privat ejer af følgende biler:

Klagerens ægtefælle var i samme periode ejer af en bil registreret til privat personkørsel, model ”Mitsubishi Lancer”, [reg.nr.6].

Klageren har på møde med SKAT forklaret, at klageren og ægtefællen sædvanligvis sammen kørte til arbejdspladsen, i ægtefællens Mitsubishi Lancer, [reg.nr.6]. Ifølge det oplyste har kørsel i MG B, [reg.nr.2] og Jaguar XJS, [reg.nr.3] alene været rekreativ kørsel.

Af de offentligt tilgængelige synsrapporter fremgår følgende kilometeraflæsninger for Hyundai Accent, ægtefællens Mitsubishi Lancer, klagerens Mitsubishi Lancer og selskabets Mercedes ML 320:

Klageren har deltaget i møde med SKAT den 19. juni 2014, under mødet deltog også klagerens revisor. Under mødet har klageren ytret, at det ikke kunne udelukkes, at selskabets bil i et begrænset omfang har været privat anvendt, på dage hvor klageren både havde ærinder forbundet med sit lønmodtagerjob og med selskabets drift.

Der er ikke løbende ført kørebog for selskabets bil.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Klageren har i perioden fra 1. januar 2010 til 31. marts 2012 fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse fra [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S har, efter SKATs anmodning, fremsendt opgørelser over den erhvervsmæssige kørsel der ligger til grund for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Opgørelserne oplyser ikke om hvordan de udbetalte godtgørelser er beregnet. Af opgørelsen fremgår ikke, at udbetalingen er kontrolleret og godkendt af [virksomhed2] A/S. Feltet ”Godkendt:” er blankt på samtlige af de fremsendte kørselsopgørelser, og der er ikke oplyst om hvilken dato kontrol har fundet sted.

De af [virksomhed2] A/S fremlagte opgørelser oplyser følgende om omfanget af kørsel, som kørselsgodtgørelserne er udbetalt på grundlag af:

Ifølge de fremlagte opgørelser angiver, at der i alle indkomstår er afregnet til en sats af 3,67 kr. pr. kilometer.

Kørselsgodtgørelserne er udbetalt som følger:

[virksomhed2] A/S har ikke givet yderligere redegørelse vedrørende kontrol med udbetalingerne.

Klagerens revisor har overfor SKAT fremlagt en opgørelse, over privat kørsel i ægtefællens bil, denne opgørelse omfatter både erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel. Den private kørsel er anslået på basis af klagerens brændstofkvitteringer, fratrukket kørsel ifølge [virksomhed2] A/S’ opgørelse af erhvervsmæssig kørsel.

SKATs afgørelse

Fri bil

SKAT har truffet afgørelse, vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, om beskatning af fri bil til rådighed.

Til støtte herfor er anført:

”SKAT har fra din arbejdsgiver [virksomhed2] A/S, CVR nr. [...1] indhentet oplysninger om den udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelse.

På de modtagne opgørelser fremgår dels ikke hvilken bil, der er benyttet til kørslen, dels mangler der en godkendelse af udbetalingen, jf. mere herom i afsnittet om ”Udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

De anførte domme viser, at der også sker beskatning af fri vil til rådighed, når det drejer sig om privat kørsel i en ikke-specialindrettet varebil, dvs. beskatningen bliver efter samme regler som gælder for personbiler (hvidpladebiler).

SKAT har derfor en kraftig formodning om, at selskabets bil af dig er benyttet i dit lønmodtagerjob. SKAT finder det ikke dokumenteret, at bilen ikke er brugt privat.

SKAT finder på baggrund af foreliggende retsregler og praksis, at der skal ske beskatning af fri bil for dig, da varebilen efter SKATs opfattelse også kan anvendes privat. Det er samtidigt heller ikke gennem kørebog eller lignende dokumenteret, at varebilen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt i dit selskab.

Værdi af fri bil fastsættes efter Ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter de regler i 2010 til 2012 beregnes værdien af fri bil, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, som værdien i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. Der skal ske beskatning med 25 % af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr.

I beregningerne er der set bort fra miljøtillægget.

Da varebilen ([reg.nr.1]. Mercedes Bens ML) ved indkøbet er over 3 år beskattes værdien med 25 % af indkøbsprisen. For 2012 beskattes forholdsmæssigt (3 af 12 måneder).

Beskatning af fri bil er beregnet til:

2010

(25 % af 287.500 kr.)71.875

2011

(25 % af 287.500 kr.)71.875

2012

(25 % af 287.500 kr. i 3 mdr.)17.969

Du er ikke ansat i selskabet, hvorfor værdien af råderetten af båden beskattes som udbytte.

Udbyttet beskattes dog som personlig indkomst jf. Personskattelovens § 4a, stk. 2, 2. pkt.

Selskabet har derfor ikke fradrag for udbyttet.”

SKAT har i fornyet udtalelse den 16. maj 2016 bemærket følgende vedrørende beskatning af fri bil:

”Antal biler til rådighed

Rådgiver anfører, at der i hustanden er 4 biler til rådighed, hvilket formelt set også er korrekt.

Ifølge synsrapporter (kan søges frit på hjemmesider) er 2 af disse stort ikke anvendt i de år, som denne sag handler om, mens de 2 anførte Mitsubishi Lancer viser et henholdsvis mindre og større kilometer antal.

De offentlige synsrapporter viser følgende kørte kilometre:

Dette giver en skønsmæssigt kørsel på ca. 20.000 km om året, hvilket svarer til den kontrolberegning, som SKAT har medsendt i vores tidligere udtalelse.

Revisor har i sin skønsmæssige opgørelse opgjort et skønsmæssigt privat kørsel pr. år på ca. 8.000 km.

Herefter er der således kun skønsmæssigt ca. 12.000 km tilbage til erhvervsmæssig kørsel, herunder til kørsel, som kan berettige til skattefri kørselsgodtgørelse.

For årene 2010 og 2011 er der udbetalt skattefri godtgørelse med hhv. ca. 18.000 km og 17.600 km.

Beskatning af ”Fri bil til rådighed”

Denne åbenbare disharmoni i kørte kilometre (se ovenfor) er efter vores opfattelse grunden til, at [person1] som hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...2] har anvendt selskabets varebil (Mercedes Bens ML [reg.nr.1]) i perioden 1. januar 2010 til 31. marts 2012.

Det bemærkes, at reglerne om fri bil til rådighed gælder for en personbil såvel som for en varebil, som ikke er specielindrettet.

SKAT fastholder, at skatteyderen skal beskattes efter reglerne om fri bil til rådighed, se herom i vores tidligere udtalelse til sagen samt sagsfremstillingen til afgørelsen.”

Skattefri kørselsgodtgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen for 2010, 2011 og 2012.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”SKAT har som nævnt under det tidligere punkt indhentet oplysninger om den udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed2] A/S, CVR nr. [...1].

På de modtagne opgørelser fremgår dels ikke hvilken bil, der er benyttet til kørslen, dels mangler der en godkendelse af udbetalingen.

En betingelse for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse er bl.a., at der benyttes egen bil, og at arbejdsgiveren fører kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

SKAT finder på baggrund af foreliggende retsregler og praksis, at der ikke kan foretages en skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse. Forholdet beskattes som løn (personlig indkomst).”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand, om at den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skal nedsættes til den selvangivne indkomst.

Fri bil

Repræsentanten anfører til støtte herfor:

”For så vidt angår forhøjelserne vedrørende beskatning af værdi af fri bil, har SKAT ikke løftet bevisbyrden for, at bilen er anvendt til privat kørsel, hvorfor beskatningen allerede af denne grund skal bortfalde.”

Repræsentanten har i supplerende klageskrivelse bemærket:

”Reglerne om beskatning af værdi af fri bil er reguleret i ligningslovens § 16, stk. 9. Forså

vidt angår biler på gule plader, blev bestemmelsen ændret med virkning fra den 1. januar 2002, hvor ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum blevindsat.

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet aflignings­

lovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser eropfyldt:

1) For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

2) For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privatanvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelses­summen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. For at ændre dette udgangspunkt, er det SKAT, der har bevisbyrden for, at der er kørt privat i selskabets bil. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

SKATangiver,at det forhold, at der er tale om en hovedaktionær, indebærer, at det er hovedaktionæren, der skal løfte bevisbyrden. Dette ses imidlertid ikke at være i overensstemmelse med formålet med indsættelse af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt., jf. bemærkningerne til L 181 som vedtaget ved lov nr.342 af 27. maj 2002:

"Efterligningslovens §16, stk.4, fastsættes den skattepligtige værdi af fri bil til: 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000kr.

Der er således tale om en objektiv og skematisk bestemmelse. Bestemmelsen indebærer, at ansatte, der bruger firmabilen privat, ikke skal føre kørebøger. Det er således ikke afgørende ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil; hvor stort omfanget af den individuelle private kørsel er. I stedet er der ved udformningen af bestemmelsen taget udgangspunkt i, at den ansatte beskattes svarende til, hvad det "normalt" koster selv at holde en bil.

De tilfælde, hvor førelse af kørebøger alligevel kan komme på tale, er situationer, hvor en skatteyder ikke ønsker at blive beskattet af fri bil, da den alene skal anvendes erhvervsmæssigt, men hvor skatteyderen råder over en firmabil på en sådan måde, atder efterpraksiserenformodningfor,atfirmabilenogsåanvendesprivat.Somtypiskeksempelkannævnes,atbilenstårvedbopælenefterarbejdstid,elleratvirksomhedogbopælerpåsammeadresse.Ietsådanttilfældeerdetskatteyderen,dermådokumentere,atbilenpåtrodsafdette ikkeanvendesprivat-eksempelvisviaen kørebog.

Dokumentationskravet gælder, uanset om arbejdsgiveren efter vægtafgiftsloven ikke har betalt tillæg for privat anvendelse og efter momsreglerne ikke har fradraget moms af anskaffelsessummen på en firmabil på gule plader, fordi den udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, og uanset om der ved privat kørsel i en sådan bil vil være tale om overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften ivægtafgiftsloven."

Videre hedder det i afsnit 3.8. om firmabiler på gule pladerbl.a.:

"Efterligningslovens§16,stk.4,beskattesdenprivaterådighedoverenfirmabil,ogikkeblotdenprivateanvendelse.Rådighedersombegrebbrederei sitanvendelsesområdeendfaktiskanvendelse.Ipraksiserdersomfølgeherafudvikletsåkaldteformodningsreglerfor,hvornårenfirmabilmåansesatværetilrådighedforprivatanvendelse. Someksempelkannævnesdetilfælde,hvorbilentagesmedhjempåbopælenefterarbejdstid,ellerensituation,hvorbopælogarbejdspladserpåsammested.Idissesituationererdetnærliggende,atbilenogsåanvendesprivat,ogdetersåledesdenansatte(ellerden,derråderoverfirmabilen),dermågodtgøre,atbilenikkedestomindreudelukkendeanvendeserhvervsmæssigt.

Ligningslovens§16,stk.4,ombeskatningafprivatrådighedoverenfirmabilfinderanvendelseuanset,omderertaleomenfirmabil påguleplader,hvordererikkeer betalttillægsafgiftforprivatanvendelseogfradragetmomsafanskaffelsessummenioverensstemmelsemed,atfirmabilenudelukkendeskalanvendeserhvervsmæssigt.Detkansåledesforekomme,atenansatellerenselvstændigerhvervsdrivende,deranvendervirksomhedsordningen,somharrådighedoverensådanfirmabilpåguleplader,ernødttilatførekørebøger,derdokumenterer,atfirmabilenudelukkendeanvendeserhvervsmæssigtforatsikresigmodbeskatningafprivatrådighedoverfirmabilen.Når arbejdsgiverenellerdenselvstændigterhvervsdrivendevedatundladeatbetaletillægsafgiftforprivatanvendelseeftervægtafgiftsloven,ogvedatfradragemomsenafanskaffelsessummeneftermomsloven,tilkendegiver,atbilenudelukkendeskalanvendes

erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i dennesituation

- navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgifter i vægtafgiftsloven.

Detforeslåsderforindførtenbestemmelse,hvorefterfirmabilerpågulenummerplader,hvorderikkeerbetalttillægforprivatanvendelseeftervægtafgiftsloven,ikkeeromfattetafligningslovens§16,stk.4,ombeskatningafrådighedoverfribil.Erenfirmabilpågulepladerregistreretførstegangfør2.juni1998finderligningslovens§16,stk.4,hellerikkeanvendelse,såfremtmomsenafanskaffelsessummenerfradraget.

Hermedfinderdebevisbyrde-ogdokumentationskrav-herunderkørebøger-derefterpraksiserudvikletiforholdtildennebestemmelse,ikkeanvendelsepåsådannefirmabiler.

Hvisdetvisersig,atderalligevelkøresprivatifirmabilenvildetværeenovertrædelseafmomsreglerneogvægtafgiftsloven.Detindebærer,atderskullehaveværetbetalttillægforprivatanvendelseaffirmabilen.Samtidigskullemomsenafanskaffelsessummenikkehaveværetafløftet.Hermedvilfirmabilenbliveomfattetafligningslovens§16,stk.4,ombeskatningafdenprivaterådighedaffribil.Detvilsige,atdenskattepligtigeværdiaffirmabilenfastsættestil25pct.afbilensværdioptil300.000kr.og20pct.afværdienherudover.Bilensskattepligtigeværdiudgørdogmindst160.000kr."

Tilsvarende følger af de administrative anvisninger, jf. Juridisk Vejledningafsnit

C.A.5.14.1.11, hvor følgendeanføres:

"Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat brug. En firmabil, som kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, beskattesikke.

Der gælder en række formodningsregler for, hvornår en personbil eller en varebil på gule plader står til rådighed for privatkørsel.

Disseformodningsreglergælderikkeforvarebilerpåguleplader,hvorderikkeerbetaltmomsvedanskaffelsenellerbetalesprivatbenyttelsesafgift.SeafsnitC.A.5.14.1.12Firmabilpåguleplader,hvorderikkeerbetaltmomsvedanskaffelsen,ogderikkebetalesprivatbenyttelsesafgift(minunderstregning).

Formodningsreglerne gælder heller ikke for særlige køretøjer. Se afsnitC.A.5.14.1.13

om særlige køretøjer."

De efterfølgende afsnit om formodningsregler, herunder afsnittet om den skærpede for­ modningsregel for hovedaktionærer m.v., finder således ikke anvendelse i nærværendesag.

Hertil bemærkes det, at der i min klients husstand er 4 personbiler, hvilke har dækket et­ hvert privat kørselsbehov, herunder kørsel mellem hjem og arbejde. Herudover har SKAT ikke observeret, at der er kørt privat i selskabetsvarebil.

Sammenfattendeerderderforikke grundlagforatbeskattesagsøgerafværdiaffribil.”

Skattefri kørselsgodtgørelse

Repræsentanten anfører til støtte herfor:

”For så vidt angår forhøjelsen af skattefri kørselsgodtgørelse, er det for nuværende min opfattelse, at kørselsregnskaberne opfylder de betingelser som SKAT selv anviser. Forhøjelserne skal derfor nedsættes til de selvangivne indkomster.”

Repræsentanten har i supplerende klageskrivelse bemærket:

”Reglerne om skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig befordring som

defineret i ligningslovens § 9B, er reguleret i ligningslovens § 9, stk. 5. Om de skattemæssige

krav til udbetaling af kørselsgodtgørelse udstedes der jævnligt en bekendtgørelse. Også af den

seneste bekendtgørelse, jf. BEK nr. 1320 af 24. november 2015, fremgår følgende om kravene til kørselsregnskabet:

"§ 6. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal efter Skatteministeri­ ets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2 indeholde

følgende:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen.

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen."

Den Juridiske Vejledning indeholder mig bekendt ingen anvisninger på de krav, der stilles

til et kørselsregnskab i relation til udbetaling af kørselsgodtgørelse men i afsnit C.A4.3.3.3-3.3

om beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring anføres:

"Hvis skatteyderen ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:

• hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutrung

• datoen for kørslen

• den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

• bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed."

Endvidere kan der henvises til Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.1.1.1 om vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel:

"For at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, skal det opfylde følgende betingelser:

Kørebogen skal være ført dagligt med angivelse af

Ingen af de nævnte steder fremgår det, at det på kørselsregnskabet skal specificeres, hvilken bil, der er anvendt ved den erhvervsmæssige kørsel. Heller ingen steder fremgår, at arbejdsgiveren skal påføre sin underskift for derved at dokumentere sin kontrol.

Det er ubestridt, at arbejdsgiveren skal føre kontrol med kørselsregnskabet for at kørselsgodtgørelsen er skattefri. Dette sker sædvanligvis ved udbetalingen, hvor arbejdsgiveren forholder sig til den pågældende kørsel i kørselsregnskaberne med de kørselsrutiner, den pågældende medarbejder har. Det bemærkes i den forbindelse, at der i nærværende sag er tale om uafhængige parter, hvor arbejdsgiveren ikke har nogen økonomisk interesse i at udbetale kørselsgodtgørelse til min klient med et højere beløb end for den erhvervsmæssige kørsel, der rent faktisk er kørt, herunder i forhold til, om der er tale om relevant erhvervsmæssig kørsel. Herudover henledes opmærksomheden på, at min klient ikke har skiftet bil i de pågældende indkomstår, og at der derfor ikke har været en ekstraordinær begrundelse for at foretage en afstemning med kilometerstand i salgsbilag eller lignende.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at min klient har opfyldt de administrative forskrifter i forhold til at få udbetalt kørselsgodtgørelsen skattefrit.”

Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler uddybet den af klageren afgivne oplysning til SKAT, om at et mindre omfang privat kørsel ikke kunne udelukkes at have fundet sted. Repræsentanten har oplyst, at klagerens kørselsaktivitet, både privat kørsel og kørsel med forbindelse til virksomhed, såvel som kørsel i forbindelse med lønmodtagerjobbet, i væsentlighed har været centreret omkring [by1] by, og at det derfor har været mest oplagt i enkelte tilfælde at lade private kørsler foregå i forlængelse af erhvervsmæssige kørsler.

Repræsentanten har på mødet bemærket, at kørsler til kunder i forbindelse med klagerens lønmodtagerjob er påbegyndt ved klagerens bopæl, og altså ikke fra arbejdsgiverens driftssted. Herved er det repræsentantens opfattelse, at både privat kørsler og kørsler i forbindelse med lønmodtagerjobbet kan rummes i det kørte antal kilometer i Mitsubishi Lancer, [reg.nr.6] og Mitsubishi Lancer, [reg.nr.4].

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

For hovedanpartshavere gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Hvis bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, eller der ikke er en forretningsmæssig begrundelse for selskabet anskaffelse af bilen, har hovedaktionæren derfor bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for klagerens private brug. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

For varebiler til erhverv, hvor der ikke skal betales privatbenyttelsesafgift gælder formodningsreglen i udgangspunktet ikke, da indregistreringsforholdet skaber formodning for at bilen ikke anvendes privat, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, 12. pkt. Denne undtagelse gælder dog ikke, hvis det er bevist at bilen faktisk er anvendt privat.

Ud fra referat af klagerens møde med SKAT, såvel som de af repræsentanten afgivne oplysninger, må det lægges til grund, at selskabets bil faktisk har været anvendt privat. Således findes forholdet ikke at være undtaget af den ovennævnte skærpede formodning.

Klageren har ikke kunnet fremlægge en frasigelseserklæring eller et kørselsregnskab for selskabets bil, Mercedes ML 320, [reg.nr.1], der herefter kan afkræfte formodningen, for at klageren har haft privat rådighed over selskabets bil.

SKATs afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil til rådighed stadfæstes.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Hvis skattefri kørselsgodtgørelse udbetales til højere sats end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst.

[virksomhed2] A/S har i 2010 har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelser til højere sats, end den i 2010 tilladte sats på 3,56 kr. pr. kilometer ved årligt kørselsomfang på under 20.000 km. Kørselsgodtgørelser udbetalt i indkomståret 2010 må derfor allerede af denne grund anses som personlig indkomst, jf. § 3, nr. 1 og § 6 i bekendtgørelse nr. 1088 af 10/11/2009 om Skatterådets satser for 2010 vedrørende befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Ved sammenholdelse af kørte kilometer ifølge rapporterne og kørte kilometer ifølge udbetalte kørselsgodtgørelse til en sats af 3,67 kr. pr. kilometer, konstateres det, at de kørte kilometer ifølge rapporter ikke svarer til de kørte kilometer ifølge udbetaling, hverken i indkomstår 2010, 2011 eller 2012.

Den af klageren fremlagte kontroldokumentation mangler angivelse af modtagerens adresse og CPR-nr., samt angivelse af hvordan de udbetalte godtgørelser er beregnet. Opgørelsen for indkomståret 2010 mangler angivelse af dato for alle kørsler i juni måned.

Da arbejdsgiveren skal føre kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, må der stilles krav om at dokumentationsgrundlaget angiver hvilken bil klageren har anvendt til de enkelte kørsler jf. § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse og SKM2004.45.LSR. Det fremgår ikke af kontroldokumentationen hvilken bil der er anvendt til de enkelte kørsler.

For at kontrolbetingelsen kan anses opfyldt, skal kontrol være foretaget inden udbetalingen, jf. SKM2007.247HR. For at kunne dokumentere, at kontrol har fundet sted forud for udbetalingen, må det anses nødvendigt, at kontroldokumentationen angiver kontroldatoen.

Det er ikke gennem den fremlagte dokumentation sandsynliggjort, at [virksomhed2] A/S faktisk har ført den fornødne kontrol forud for udbetaling.

Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse findes samlet set ikke at være opfyldt i indkomstårene 2010, 2011 eller 2012.

SKATs afgørelse vedrørende kørselsgodtgørelser stadfæstes.