Kendelse af 25-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2016

SKAT har pålagt indeholdelsespligt af skat m.v. i vederlag for leje af udenlandsk arbejdskraft.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer landbrugsejendommen [adresse1], [...], [by1]. Virksomheden er en personlig ejet virksomhed. Hovedproduktionen er svineavl samt lidt kvægavl. Klageren har anvendt udenlandsk arbejdskraft til svineproduktionen. Personalet er indlejet fra litauiske vikarbureauer, henholdsvis [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3]. Tidligere har klageren benyttet [virksomhed4]. Klageren har ikke haft personale ansat i indkomstårene 2009 - 2012. Fra 1. januar 2013 har klageren ansat personale fra Litauen.

I forbindelse med kontrol af tidligere indkomstår er det konstateret, at klageren har indlejet arbejdskraft fra Litauen.

Klageren har pr. telefon den 23. maj 2013 oplyst, at han som hovedregel ikke har noget med personalet at gøre. Én af medarbejderne har det overordnede opsyn med det arbejde, de skal udføre ifølge kontrakten. Er arbejdet ikke tilfredsstillende, kontakter klageren [virksomhed4], som derefter tager kontakt til personalet. Det sker, at en kontaktperson fra [virksomhed4] kommer for at se til personalet og det udførte arbejde, men det er meget forskelligt, hvor ofte de kommer. Klageren oplyste endvidere, at der havde været en del udskiftning af personalet igennem årene.

SKAT har anmodet klageren om at indsende dokumentation for udenlandsk arbejdskraft for indkomst årene 2010 - 2012.

Klageren har den 31. maj 2013 indsendt kontrakter for 2012 og dokumentation for betalinger vedrørende den udenlandske arbejdskraft for indkomstårene 2010 - 2012. Klageren har oplyst, at han ikke har kontrakterne for 2010 og 2011. Der er indsendt 3 kontrakter for indkomståret 2012.

For perioden 1. januar 2012 – 30. juni 2012 er der indgået en kontrakt med [virksomhed2]. I kontrakten er der anført en entreprisesum på 16.000 LT, men beløbet er streget over.

For perioden 21. maj 2012 – 31. august 2012 er der indgået kontrakt med [virksomhed3]. Der fremgår intet beløb af kontrakten.

For perioden 31. august – 31. december 2012 er der indgået ny kontrakt med [virksomhed3]. Heller ikke af denne kontrakt fremgår, hvor meget der skal betales for det udførte arbejde.

Alle 3 kontrakter er standardkontrakter og enslydende. Den ene er udfyldt med gårdens navn og et overstreget beløb. Kontrakterne med [virksomhed3] er ikke udfyldt med hverken beløb, hvor arbejdet skal udføres, hvornår betalingen skal ske osv.

Af kontrakterne fremgår:

Af tillægget til samtlige kontrakter fremgår det, at medarbejderne skal sørge for

1) pleje af dyrene, herunder fodring, strøelse og flytning,

2) rengøring af staldene og andre områder, og

3) vedligeholdelse og reparationer af klagerens ejendom.

Fakturabeløbene er forskellige hver eneste måned. Beløbene varierer fra ca. 25.000 kr. til 55.000 kr. pr. måned. En del måneder lyder fakturaerne på ca. 40.000 kr., men de er alligevel forskellige hver eneste måned. Fakturaerne er i klagerens regnskab bogført som lønninger.

Vederlaget til udenlandsk arbejdskraft ifølge indsendt dokumentation og kontospecifikationer har i indkomstårene udgjort:

SKAT har den 14. august 2013 holdt møde hos klageren. Foruden klageren og hans ægtefælle var klagerens revisor, [person1], til stede.

På mødet oplyste klageren:

SKAT og klageren aftalte, at han ville forsøge at fremskaffe underbilag, der ligger til grund for fakturaerne og dokumentation for, hvor meget der er gået til lønninger for de personer, som klageren har haft indlejet.

Den 24. september 2013 modtog SKAT en e-mail fra klagerens revisor med oplysning omkontaktpersoner hos [virksomhed3] og [virksomhed2]. Endvidere var der medsendt kontospecifikationervedrørende bogførte lønninger og udskrifter med diverse firmaoplysninger vedrørende [virksomhed1] og [virksomhed3].

Ifølge telefonsamtale den 19. november 2013 oplyste klageren:

28/11-13:E-mail modtaget fra klageren med vedhæftede fakturaer over køb af værktøj m.v. ultimo 2012. Endvidere oplyste klageren, at han huskede forkert. Han havde ikke købt en ny højtryksrenser, idet han havde fået én foræret af sin far. Han oplyste endvidere, at han ikke har haft behov for at købe så meget, da han havde en del i forvejen.

Af værktøj/redskaber er der dokumenteret køb af:

26/5-14: Ifølge aftale med revisor [person2] forsøges at fremskaffe dokumentation for hele perioden med oplysninger om navne, fødselsdatoer samt lønsedler. [person2] har fået oplyst, at data for hver enkelt person skal indberettes.

Den 6. juni 2014 blev aftalt en frist med indsendelse af materiale senest den 16. juni 2014. Materiale blev ikke indsendt.

SKATs afgørelse

SKAT mener efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at arbejdsforholdet er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, og beregningsgrundlaget er de betalte vederlag. Klageren pålægges derfor indeholdelsespligt ved udbetaling af vederlag for det pågældende arbejde.

Klageren er indeholdelsespligtig af AM-bidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og skat i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, af løn m.v. til de indlejede medarbejdere.

Reglerne for skattepligt ved arbejdsudleje fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 4. Beskatningsreglerne fremgår af kildeskattelovens § 48 B.

Indeholdelsespligten indebærer, at klageren ved indleje af udenlandsk arbejdskraft skal indeholde skat m.v. i sine betalinger til de udenlandske udlejere. Klageren skal skaffe dokumentation for lønmodtagerens vederlag fra de udenlandske arbejdsgivere, beregne 8 % AM-bidrag og 30 % skat og tilbageholde det beregnede beløb i betalingen til udlejerne. Hvis klageren ikke kan skaffe dokumentation for vederlaget, skal han indeholde skat i den samlede betaling til udlejeren i stedet for.

Klageren hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da der efter SKATs mening er udvist forsømmelse ved at undlade at indeholde skat m.v. i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Der kan knyttes følgende kommentarer til klagerens indsigelse af 8. april 2014.

Klagerens revisor gør opmærksom på, at det er kontaktpersonen, der har varetaget den daglige ledelse med den begrundelse, at det daglige arbejde har været enkelt og klart afgrænset, og det bestod primært i oprydning og rengøring af staldene.

I tillæg til kontrakterne står, at medarbejderne skal sørge for:

Klageren har oplyst, at medarbejderne også stod for følgende:

Strøelse hos grise

Flytning af grise

Kastrering af grise

Beskæring og slibning af tænder

Hjælp når grisene farer

Give mælk og vand. Der kommunikeres via et klemmesystem, så de ved, hvor meget mælk/vand, de skal give grisene.

Endvidere har klageren oplyst, at kontaktpersonen kun har været på ejendommen ca. 3 gange om året. Når grisene skal flyttes, skal de have oplyst hvornår, hvorfra og hvortil.

Hjælp i forbindelse med at en gris skal fare kræver ligeledes oplysninger fra klageren. Kastrering og beskæring/slibning af tænder kræver ligeledes instruktion fra klageren.

Ifølge ovenstående anser SKAT det ikke for sandsynligt, at det daglige arbejde kan udføres uden klagerens instruktion.

Klagerens revisor har gjort opmærksom på, at der i kontrakten står, at det var kontaktpersonen, der skulle lede arbejdet, og at klageren ikke havde ledelsesbeføjelser over medarbejderne, og at klageren ikke finder, at der er forhold, der giver SKAT grundlag for at antage, at dette ikke svarer til de faktiske forhold.

SKAT gør opmærksom på, at der i kontrakten står, at arbejderne skal udføre arbejde vedrørende vedligeholdelse og reparation af ejendommen. Klageren har oplyst, at de ikke varetog dette job. Dette blot for at illustrere, at de faktiske forhold ikke svarer til kontrakten.

Klageren har oplyst, at arbejderne ikke foretager vedligeholdelse og reparation af ejendommen.

De indsendte kontrakter er ikke særligt uddybende og bærer præg af at være standardkontrakter.

Fakturabeløbene er forskellige fra måned til måned. Der fremgår ingen entreprisesum af kontrakter­ ne, eller hvorledes faktureringen ellers beregnes. En entreprisesum er fastsat efter et givet stykke arbejde. Klageren har oplyst, at han ikke ved, hvordan fakturabeløbene er beregnet. Hvis klageren mener, at beløbet har været for stort, har han nogle gange fået nedslag i fakturabeløbet måneden efter, uden det dog fremgår af fakturaen.

Klageren har oplyst, at de litauiske virksomheder selv kom med arbejdsredskaber. Der er ikke tale om maskiner, værktøj eller lignende i et større omfang, da arbejdsredskaber, der benyttes til rengøring og pasning af grise, begrænser sig til at være af et mindre omfang, f.eks. kost og trillebør.

Subsidiært har klageren anmodet om, at arbejdsudlejeskatten ansættes til 80 % af fakturabeløbet med udgangspunkt i indsendt opgørelse over en medarbejders løn for perioden august - december 2012. Ifølge den indsendte beregning har klageren taget udgangspunkt i bogførte posteringer for perioden juli - december. Betalingen den 20. august 2012 vedrører lønnen for juli måned.

Ifølge SKATs beregninger vil lønudgiften udgøre ca. 95 % af det betalte vederlag, da den bogførte udgift for månederne august til december 2012 udgør 191.525 kr.

Endvidere har klageren oplyst, at der nogle gange er 3 medarbejdere, i forbindelse med udskiftning af personale, hvilket ligeledes vil give en anden beregning.

For at SKAT kan tage udgangspunkt i beregningen af arbejdsudlejeskatten i lønmodtagernes vederlag, skal der indsendes dokumentation for udbetaling af løn i form af lønsedler for samtlige personer, der har udført arbejde i perioden 2010 - 2012. Endvidere skal der fremgå navn og nærmere identifikationsoplysninger, f.eks. fødselsdato, adresse m.v.

SKAT har ikke modtaget dokumentation med ovennævnte oplysninger eller anden dokumentation, der kan bruges som grundlag for et andet beregningsgrundlag.

Efter en samlet vurdering, jf. ovenstående oplysninger, fastholder SKAT, at arbejdsforholdene er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, og beregningsgrundlaget er de betalte vederlag for det udførte arbejde.

Når der er tale om arbejdsudleje, medfører det at:

Klageren er indeholdelsespligtig af AM-bidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og lønmodtagerskat i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, af løn m.v. til de indlejede medarbejdere, og klageren hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Der er udvist forsømmelighed, da klageren har beskæftiget arbejdskraft i virksomheden uden at sikre, at der blev indeholdt A-skat i henhold til reglerne, som er beskrevet i SKATs vejledninger

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget SKATs afgørelse, idet der er tale om entreprise og ikke arbejdsudleje.

Klageren har anført, at han hele tiden har været af den klare overbevisning, at han har benyttet en entrepriseordning. Han købte en ”pakkeløsning”, hvor en del af den slags arbejde i landbruget, som man ikke behøver en landbrugsuddannelse for at udføre, blev indeholdt i ”pakken”.

Betegnelsen ”hvervgiver” vedrører ikke klageren, men alene det firma, som antog og ”gav hverv” til medarbejderne. I denne forbindelse henvises til www.tax.dk, art. 15, stk. 2, hvor der står: ”Er den danske hvervgiver ikke den reelle arbejdsgiver, er der ikke tale om arbejdsudleje”. Klageren er alene køberen af et samlet produkt fra det litauiske firma. Derfor er der tale om entreprise.

Vedrørende den i kontrakterne fastsatte pris:

Der var i kontrakterne fastsat en ramme på gennemsnitlig 40.000 kr. månedligt, inden for hvilken den litauiske entreprenørvirksomhed kunne regulere betalingen efter, hvor mange svin der var i staldene på det pågældende tidspunkt.

Klageren var ikke bekendt med, at kontrakterne burde være specielt udformede. I mangel på bedre vidende anvendtes standardkontrakter.

At de litauiske medarbejdere skulle medvirke ved faringer beror på en gennemgående fejltagelse i kontakten med SKAT. Dette ansvar ville ingen landmand overlade til landbrugsukyndige. Det var alene klagerens ansvar at varetage dette arbejde.

Forskellen i beløbene på fakturaerne beror på ovennævnte forskel på antal af svin i staldene og deraf følgende regulering fra firmaets side inden for det aftalte rammebeløb. Klageren tog sig ikke af, hvordan fakturabeløbene var fremkommet, men udelukkende om de på længere sigt holdt sig inden for rammen.

Bogføring:

At fakturaerne er bogført som lønninger, skyldes bogførerens manglende kendskab til den nødvendige metode. Landboforeningen havde ikke andre muligheder inden for deres system.

At klageren går gennem stalden et par gange i løbet af dagen er vel ret naturligt, da han skal holde øje med faringer, og om nogle svin er syge. Et område, som ikke var lagt i aftalen med firmaet, jf. de landbrugsukyndige medarbejdere. Var der syge dyr eller faringer, var det alene hans opgave.

Grunden til at firmaets repræsentant kun var der få gange i forløbet er, at det var op til denne at afgøre, hvornår der var behov for tilsyn, formentlig via kontaktpersonen på stedet. Kontakten til medarbejderne foregik mellem repræsentanten for firmaet og den person, som fra firmaets side var udvalgt som ansvarshavende kontaktperson.

Klemmesystemet fungerede via forudgående aftale med firmaet og styredes via dette af kontaktpersonen. Klageren var ikke i stand til sprogligt at kommunikere med den enkelte medarbejder og som sådan også afskåret fra at give instruktioner, hvilket heller ikke var hans opgave i dette forhold.

Personalet havde ganske rigtigt ingen landbrugsviden, men det var også udelukkende en pakkeløsning til løsning af den slags opgaver, som man i folkemunde kalder ”idiotarbejde”, dvs. noget enhver kan udføre.

Grunden til at der ikke blev udført vedligeholdelse og reparationsarbejde på ejendommen i den pågældende periode er, at der ikke var behov for sådant. Der forelå ingen aftale om markarbejde, hvorfor noget sådant heller ikke er udført.

At klageren har kontrol og ansvar for arbejdspladsen er vel naturligt, da arbejdet foregik på hans gård og som sådan ikke kan sidestilles med arbejder på f.eks. en byggeplads. Klageren er uforstående overfor, at dette skulle være et bevis på, at der skulle være tale om arbejdsudleje.

At en medarbejder bliver udskiftet ”fordi jeg ikke er tilfreds med vedkommende” hænger ikke sammen med den konkrete arbejder, men alene med at klageren klagede til firmaet over den samlede løsning af den med firmaet aftalte opgave. Firmaet bestemte via kontaktpersonen, at en medarbejder skulle udskiftes. Ved en ”pakkeløsning” er det vel muligt og acceptabelt i denne sammenhæng at påtale over for firmaet, hvis ”pakken” ikke løses som ønskeligt.

Det litauiske firma, som har haft entreprisen, er opløst, og det har ikke været muligt at opspore de ansvarlige i firmaet.

De to manglende kontrakters bortkomst er så banal, at klageren har kviet sig ved at oplyse det tidligere. Under en større ombygning af klagerens og hans ægtefælles stuehus, herunder køkkenet, hvor et interimistisk kontor befandt sig, gjorde en vandskade, at de lige så godt kunne kassere de ødelagte papirer, heriblandt desværre de to kontrakter. Af ovennævnte grund har det været umuligt at fremskaffe kopier fra firmaet, ligesom det heller ikke har været muligt at få yderligere materiale fra Litauen vedrørende sagen.

SKATs udtalelse

SKAT har til klagen udtalt, at det heraf fremgår, at det beror på en misforståelse, at de litauiske medarbejdere skulle medvirke ved faringer, idet en landmand ikke vil overlade dette ansvar til en landbrugsukyndig.

SKAT har hertil anført, at det i forbindelse med en drøftelse af fakturastørrelsen af klageren blev oplyst, at der var ekstraarbejde i forbindelse med faring.

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005).

Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 921 af 18. september 2012) fremgår, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Lønnen kan dog være fritaget for bidrag, såfremt de pågældende personer er omfattet af hjemlandets sociale sikring. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten. Der henvises til arbejdsmarkedsfondslovens §§ 7, stk. 1, litra a, og 11, stk. 1.

Ved vurderingen af forholdet entreprise/arbejdsudleje ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Kriteriernes vægt kan være forskellig afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt,

hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises bl.a. til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD's Modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.

Der er tale om arbejdsudleje i det foreliggende tilfælde. Der er herved lagt vægt på, at der alene er fremlagt 3 enslydende standardkontrakter mellem klageren og de litauiske virksomheder, der ikke på alle punkter er udfyldte, ligesom disse kun vedrører 2012. Det er ikke nærmere dokumenteret, hvilket arbejde arbejdstagerne skal udføre i klagerens virksomhed, eller hvorledes betaling for arbejdets udførelse skal ske. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren efter de foreliggende omstændigheder må anses for at have haft instruktionsbeføjelsen i forbindelse med de udenlandske arbejdstageres udførelse af arbejdet i klagerens virksomhed.

For så vidt angår, om arbejdet udgør en integreret del af virksomheden, anses det arbejde, som arbejdstagerne har udført, for at være en integreret del af arbejdet på en landbrugsejendom.

På baggrund af overstående foreligger der ikke et entrepriseforhold men derimod arbejdsudleje, hvorfor klageren er indeholdelsespligtig af A-skat i forbindelse med udbetalingen af løn til arbejderne.

Det er endvidere ikke godtgjort, at de pågældende arbejdere er omfattet af deres hjemlands sociale sikring, og klageren er derfor indeholdelsespligtigt af arbejdsmarkedsbidrag.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens 69, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs 15, stk. 2.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om klageren indeholdelsespligt, at han kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger, der kan fritage klageren for hæftelsen.

Der er endvidere ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs talmæssige opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor SKATs afgørelse for indkomstårene 2010 – 2012 inkl. stadfæstes.