Kendelse af 10-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har arvet nogle jordlodder i Frankrig, som han har haft i en årrække. Jordlodderne drives af et kooperativ, og han modtager alene overskudsandele.

Der er ikke tidligere selvangivet noget til Danmark vedrørende disse overskudsandele for indkomstårene 2009 – 2013. Den 6. januar 2014 anmodede klageren om at blive beskattet af overskuddet vedrørende indkomståret 2012.

SKAT sendte brev ud den 3. juli 2014 blandt andet med forslag om beskatning af overskuddet for flere indkomstår, herunder indkomstårene 2009 og 2010.

SKAT har med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010, idet det har argumenteret med, at der er handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter til Danmark.

De beløbsmæssige opgørelser er ikke påklaget.

SKATs afgørelse

SKAT har ved forslag til afgørelse anført følgende:

”[...]

Indkomstårene 2009 og 2010 kan genoptages med henvisning til SFL § 27 stk. 1 nr. 5, idet vi dels finder ansættelsen urigtig og da vi endvidere mener, at du har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive dine indtægter til Danmark.

[...]”

Klagerens opfattelse

Af repræsentantens bemærkninger ved indlæg af 15. august 2014 fremgår følgende:

”[...]

Vi har for så vidt ingen bemærkninger til de beløbsmæssige opgørelser, men det er min opfattelse, at der ikke foreligger grov uagtsomhed, hvorfor 2009 og 2010 ikke kan genoptages.

Dobbeltbeskatningsaftalen blev opsagt med virkning fra 1. januar 2009 og indtil da havde Frankrig ubetinget beskatningsretten til indkomsten fra driften af vinmarkerne. Min klient er ikke aktivt med i driften eller for den sags skyld i ledelsen og regnskabsaflæggelsen, men modtager blot et afkast og betaler den franske skat, der i visse år opkræves en del forsinket i forhold til indkomståret.

Det kan ikke forventes, at min klient holder sig orienteret om konsekvenserne af ophævelsen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der i øvrigt primært blev ophævet for at ramme helt andre indkomstgrupper. Der er således ikke tale om en forsætlig handling fra min klients side, men udelukkende manglende viden om en ændring af reglerne, der som nævnt primært udspringer af helt andre hensyn.

Jeg skal derfor anmode om, at forhøjelserne for 2009 og 2010 trækkes tilbage.”

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer til Danmark er skattepligtig af hele indkomsten, hvad enten den hidrører fra Danmark eller udlandet, jf. statsskattelovens § 4.

Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2009 – 2013 ikke har selvangivet indkomst fra overskudsandele fra jordlodder i Frankrig. Det forhold, at klageren ikke skulle have været opmærksom på ophævelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig ændrer ikke på, at indkomsten skulle have været selvangivet. Ved at anmode om genoptagelse af indkomståret 2012 må det have stået klageren klart, at beløbet skulle have været selvangivet. I den forbindelse skal det bemærkes, at klageren ved anmodningen alene anmoder om genoptagelse af indkomståret 2012, selvom der var mulighed for at gå længere tilbage.

Det er dermed med rette, at klagerens manglende selvangivelse af indkomsten fra udlandet skal anses for mindst groft uagtsomt, idet undladelsen har bevirket, at SKAT har foretaget en urigtig ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.