Kendelse af 16-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat hos [virksomhed1] A/S.

Den 26. oktober 2011 modtog hun en opsigelse fra arbejdsgiveren, som indeholdt følgende begrundelse:

”Baggrunden for opsigelsen er en større organisationsændringer som et vigtigt led i

gennemførelsen af strategien foruden en nødvendig nedscalering af vores faste omkostningsbase. Det betyder at en lang række stillinger er nedlagt - herunder din. Ændringerne skal gøre, at organiseringen af forretningsområderne i større grad end i dag understøtter de prioriterede valg i strategiplanen Challenge 2020. Der er truffet beslutning om nogle fravalg af opgaver og indsatsområder. Det betyder, at udvalgte opgaver og forretningsområder bortfalder eller drosles væsentligt ned.

Som en naturlig konsekvens af disse fra- og tilvalg skal vi ændre måden vi hidtil har indrettet os på:

Både omfanget af og valget af opgaver vi løser ændrer sig derfor på både den helt korte bane og på lidt længere sigt.

Ændringerne skal give grundlag for beslutninger baseret på større indsigt og sikkerhed for det økonomiske resultat. Vi skal kort sagt kunne belyse beslutningsgrundlag fra flere vinkler og hurtigere end nu.

Det er nødvendigt at skabe et helt nyt ståsted for virksomhedens videre vækst. Det er dette grundlag vi ønsker at tilvejebringe nu, så vi står helt klar til at gennemføre strategien med størst mulig virkning allerede fra 2012. En del af dette fundament er et økonomisk sikkert udgangspunkt. Vores indtjening er under pres og forventes at blive udfordret yderligere i den kommende tid. Vi er derfor nødt til i tide at reducere vores omkostninger. Vi har i dag en stor fast udgiftsbase, som vi skal gøre lettere for at frigive både økonomi og fokus til de fremtidige aktiviteter og indsatser.

Foruden økonomi er det afgørende at vi har de rette - og i visse tilfælde nye - kompetencer i organisationen til at løfte de nye og forandrede opgaver.

Opsigelsen er givet under Lov om Kollektive Afskedigelser, idet mere end 30 personer i dag er opsagt.

I henhold til loven har ledelsen lagt følgende udvælgelseskriterier til grund for opsigelserne:

Klageren var på barsel ved opsigelsestidspunktet.

Klageren rettede henvendelse til sin fagforening, [fagforbund1], og den 26. januar 2012 indgik [fagforbund1] og DI, på vegne af [virksomhed1] A/S, en aftale. Af protokollatet fra mødet fremgår:

”Mæglingsmøde om afsked af 12233 [person1].

Tilstede på mødet var: [person2] og [person3], begge [fagforbund1], [person4], DI og [person5], [virksomhed1] A/S.

Ved mødet afholdt i dag, den 26. januar 2012 på virksomheden, er aftalt følgende: Som særlig fratrædelsesgodtgørelse betales kr. 325.000,-.

Beløbet afregnes med sidste lønudbetaling i april 2012 uden krav om pension, feriepenge og lign.

Denne aftale ændrer ikke på de øvrige vilkår for opsigelsen.

Beløbet er til fuld og endelig afgørelse for sagen, som herefter betragtes som afsluttet fra begge parter. Aftalen er godkendt af medarbejderen.”

Ved udgangen af april 2012 fratrådte klageren sin stilling.

Den 16. april 2013 modtog klageren en ændret årsopgørelse for indkomståret 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for beskatning af den godtgørelse, som klager har modtaget fra [virksomhed1] A/S.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det er ifølge SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, SKATs opfattelse, at når godtgørelsen udbetales som følge af forskelsbehandling ved selve afskedigelsen, og der med i forbindelse med en egentlig fratræden af stilling, er der skattemæssigt tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 7 U. Alene i de tilfælde, hvor der modtages godtgørelse for en given forskelsbehandling, der er sket under selve ansættelsen, og hvor forskelsbehandlingen ikke fører til ophør af ansættelsen, vil der skattemæssigt være tale om en tort godtgørelse, der er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5 litra a.

Af forarbejderne til ligningslovens § 7 U, fremgår følgende i bemærkningerne til lovforslag L 88, lov nr. 955 af 20. december 1999 at:

"Gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver skal efter forslaget beskattes som skattepligtig indkomst. Det betyder, at fratrædelsesgodtgørelser og lignende udbetalinger i fremtiden vil blive beskattet på samme måde som lønindkomst. Der kan således ikke længere spekuleres i, at fa ydelser fra arbejdsgiveren kategoriseret som fratrædelsesgodtgørelser i stedet for lønindkomst. Det betyder også, at andre ydelser, der udbetales i forbindelse med fratræden af stilling, vil blive beskattet som lønindkomst, da alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en medarbejders fratræden, anses for fratrædelsesgodtgørelser".

Videre fremgår det af mindretalsforslaget i betænkningen til L88, at:

"De såkaldte gyldne håndtryk udgør en begrænset del af fratrædelsesgodtgørelserne, jf. regeringens lovforslagstabel 3. De væsentligste fratrædelsesgodtgørelser er hjemlet i funktionærlovens § 2 a og 2 b, der henholdsvis vedrører godtgørelser ved fratræden efter 12, 15 og 18 års anciennitet i virksomheden, og udløser henholdsvis 1, 2 og 3 måneders ekstra løn ved fratræden, dog ikke ved pensionering og godtgørelser for urimelig opsigelse eller bortvisning. Det er således primært funktionærer og arbejdere, der afskediges på grund af graviditet, barselsorlov, alder og andre usaglige afskedigelsesbegrundelser, der rammes af regeringens forslag".

I forhold til SKM2014.85 og 86.SR er Skatterådets vurdering ændret i en tilsvarende sag (SKM.2014.354.SR), således at godtgørelser tilkendt efter forskelsbehandlingsloven, anses for skattepligtige efter ligningslovens § 7 U. Skatterådet udtrykker slutteligt at samme opfattelse, gør sig gældende for godtgørelser tilkendt efter ligebehandlingsloven.

På baggrund af SKM2014.354.SR samt i øvrigt SKATs indstilling og begrundelse i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, er det således vores opfattelse, at den omhandlede godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14,jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, skal behandles som en godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling, der er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U.”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT tilpligtes at nedsætte klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2012.

Der er til støtte herfor anført:

”Det fremgår af SKATs afgørelse af den 2. september 2014 (Bilag 1), at SKAT ikke ændrer min

klients skatteansættelse for indkomståret 2012.

SKAT begrunder afvisningen ved blandt andet at henvise til SKM2014.354.SR. (Bilag 4) SKAT henviser i denne forbindelse til, at Skatterådet i afgørelsen afslutningsvis udtrykker, at samme opfattelse gør sig gældende for godtgørelser tilkendt efter ligebehandlingsloven.

I SKM2014.354.SR (Bilag 4) udtrykker Skatterådet, at det er deres opfattelse, at uanset om godtgørelse sker efter reglerne i ligebehandlingslovens § 16 eller forskelsbehandlingslovens § 7, bør den skattemæssige behandling være ens. Hvorvidt der er tale om godtgørelse efter ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven gør i sin form og virke således ingen forskel i beskatningsgrundlaget.

Forholdet, at den skattemæssige behandling bør være ens, uanset om der foreligger en godtgørelse efter ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven, bør derfor også være gældende forud for stramningen af praksis.

Af styresignalet SKM2014.801.SKAT (Bilag 5) (Styresignal – skærpelse af praksis – godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven) fremgår det, at SKM2014.354.SR (Bilag 4) må anses for en skærpelse af den praksis, der er blevet fastlagt i SKM2014.85.SR (Bilag 6) og SKM2014.86.SR. (Bilag 7)

Det fremgår af styresignalet (Bilag 5), at skærpelsen af praksis har virkning for godtgørelser vedrørende direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, hvor der erhverves endelig ret til godtgørelsen den 12. december 2014 eller senere.

Ikrafttrædelsestidspunktet for stramning af praksis er fastsat i overensstemmelse med Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.7.1.5, hvor det fremgår, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden og efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand.

I henhold til Skatterådets afsluttende bemærkninger i SKM2014.354.SR (Bilag 4) må ikrafttrædelsestidspunktet for stramning af praksis være den samme dato for forhold vedrørende godtgørelser efter ligebehandlingsloven.

Min klient modtager godtgørelse efter ligebehandlingsloven og godtgørelsen afregnes i april 2012.

Det gøres derfor gældende, at min klient har erhvervet endelig ret til godtgørelsen inden ikrafttrædelsestidspunktet for stramningen af praksis, jf. SKM2014.801.SKAT. (Bilag 5)

Hvorvidt min klients godtgørelse er fritaget for beskatning, skal derfor afgøres i henhold til praksis forud for stramningen.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 2. september 2014 (Bilag 1) under afsnittet ”SKATs begrundelse og lovgrundlag”, at det ifølge SKM2014.85.SR (Bilag 6) og SKM2014.86.SR (Bilag 7) er SKATs opfattelse, at når godtgørelsen udbetales som følge af forskelsbehandling ved selve afskedigelsen, og dermed i forbindelse med en egentlig fratræden af stilling, er der skattemæssigt tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der skal beskattes efter reglerne i ligningsloven § 7 U.

SKAT begrunder endvidere, at alene i de tilfælde, hvor der modtages godtgørelse for en given forskelsbehandling, der er sket under selve ansættelsen, og hvor forskelsbehandlingen ikke fører til ophør af ansættelsen, vil der skattemæssigt være tale om en tortgodtgørelse, der er skattefri i medfør af statsskatteloven § 5, litra a.

Uanset SKATs opfattelse er det i SKM2014.85.SR (Bilag 6) og SKM2014.86.SR (Bilag 7) Skatterådets opfattelse, at uagtet godtgørelsen foreligger i forbindelse med fratrædelse, er denne fritaget for beskatning, hvis der foreligger en godtgørelse for tort.

Det afgørende er derfor ikke, om godtgørelsen foreligger i forbindelse med fratræden af stilling, men om der foreligger en godtgørelse for fratræden eller en godtgørelse for tort.

Min klients godtgørelse er tildelt som kompensation for uretmæssig afskedigelse. Godtgørelsen blev modtaget efter reglerne i ligebehandlingsloven § 14, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1.

Det fremgår af Karnovs noter til ligebehandlingsloven § 14 (Bilag 8), at ”Den tilkendte godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske skade, pågældende har lidt, jf. herved princippet i erstatningsansvarslovens § 26 og U 1992 18 S.”

Dette understreger, at der ikke foreligger en godtgørelse som tilsigter at udgøre en godtgørelse for fratræden, men en godtgørelse for den ikke-økonomiske krænkelse (tort) min klient har lidt ved forskelsbehandlingen på baggrund af køn.

Det gøres af ovenstående årsager gældende, at de skattemæssige forhold omkring min klients godtgørelse skal bedømmes i henhold til retstilstanden forud for stramningen af praksis, jf. SKM2014.85.SR (Bilag 6), SKM2014.86.SR (Bilag 7) og statsskatteloven § 5a.

Det er således bedømmelsen uvedkommende, at betalingen finder sted i forbindelse med min klients fratræden af sin stilling. At min klient får tildelt godtgørelsen efter indgåelse af forlig mellem parterne ændrer ikke på dette forhold, jf. SKM2014.86.SR. (Bilag 7)

Beløb udbetalt som godtgørelse per anciennitets år

Min klient har i forbindelse med opsigelsen fået udbetalt sammenlagt 14.000 kr. som godtgørelse for anciennitetsår i virksomheden.

Ligningsloven § 7 u, stk. 1 hjemler, at godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2.

Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Skattefriheden gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Det gøres gældende, at betingelserne i ligningsloven § 7 u, stk. 1, for min klients vedkommende er opfyldt.

Min klient var på daværende tidspunkt ansat som lønmodtager i [virksomhed1] A/S, og beløbet træder ikke i stedet for, hvad min klient ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket min klient ville være opsagt i henhold til kontrakten eller lovgivningens almindelige regler.

Der foreligger en fratrædelsesgodtgørelse, som udbetales på baggrund af anciennitet i virksomheden. (Bilag 2)

Ligningsloven § 7 u, stk. 2, hjemler, at det er en betingelse for skattefrihed for fratrædelsesgodtgørelser efter stk. 1, at den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed samt, at godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen

Det fremgår af min klients opsigelse – i henhold til Lov om Kollektive Afskedigelser (Bilag 1), at min klient fuldstændig ophører med at være ansat i [virksomhed1] A/S. Endvidere fremgår det, at fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Det gøres derfor gældende, at beløb 14.000 kr. udbetalt som godtgørelse per anciennitets år skal behandles efter reglerne i ligningsloven § 7 u.”.

Endvidere har repræsentanten, som svar på spørgsmål stillet på kontormødet, blandt andet fremsat følgende:

”Ligebehandlingsloven § 14 hjemler, at personer hvis rettigheder er krænket efter lovens §§ 2-5, kan tilkendes godtgørelse.

Ligebehandlingsloven § 2 hjemler, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1 hjemler, at ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i ligebehandlingsloven, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1, gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

Min klient blev under barsel opsagt af sin tidligere arbejdsgiver [virksomhed1] A/S.

Det fremgår af mailkorrespondance af 30. november 2011 (Bilag 2) mellem min klients fagforbund [fagforbund1] og [virksomhed1] A/S, at det er [fagforbund1]s overbevisning, at afskedigelsen af min klient er sket i strid med reglerne i ligebehandlingsloven.

Min klient er i forbindelse med afskedigelsen omfattet af de særlige bevisbyrderegler i ligebehandlingsloven, hvorefter det påhviler arbejdsgiver at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i afholdelse af barsels- eller forældreorlov.

[virksomhed1] A/S skal således godtgøre, at der ikke er en anden stilling i virksomheden, som min klient vil kunne bestride. Ifølge [fagforbund1] har min klients tidligere arbejdsgiver ikke løftet denne bevisbyrde.

Det fremgår blandt andet af mailkorrespondancen (Bilag 2), at [fagforbund1] har erfaret, at [virksomhed1] A/S på daværende tidspunkt havde opslået en stilling, som min klient var kvalificeret til at bestride.

Endelig fremgår det af mailkorrespondancen, at der ikke var noget der tyder på, at kandidaten der endte med at få tilbudt stillingen var bedre kvalificeret end min klient.

Fakta i sagen peger derfor på, at [virksomhed1] A/S ved afskedigelse af min klient har overtrådt ligebehandlingsloven § 2, jf. § 1, stk. 1.

Der foreligger derfor reelt en godtgørelse tildelt efter ligebehandlingsloven § 14, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1. Dette underbygges af, at der indenfor skatteretten gælder en realitetsgrundsætning.

Realitetsgrundsætningen er i bogen ”Skatteretten 1” omtalt som generalklausulen.

I henhold til side 149 i bogen ”Skatteretten 1” (Bilag 9) må generalklausulen anses for, at være en forudsætning for hele skattesystemet og kræver som sådan ikke en specifik hjemmel.

Det fremgår af side 149 i bogen ”Skatteretten 1” (Bilag 10), at generalklausulens ”hovedindhold er kravet om, at beskatningen ved skatteudnyttelser knyttes til realøkonomien og realindholdet i de dispositioner, som beskatningen skal ske i forhold til snarere end til dispositionernes formelle iklædning”

Endvidere fremgår det af side 149 i bogen ”Skatteretten 1” (Bilag 10), at ”Generalklausulen anvendes veden klar uoverensstemmelse mellem den indre realitet og den ydre formelle fremtoning”

I nærværende sag fremgår det ikke af selve protokollatet (Bilag 3), at godtgørelsen er tildelt efter ligebehandlingsloven, men ved en realitetsvurdering af parternes grundlag for indgåelsen af fratrædelsesaftalen må det vurderes, at sagens indre realitet er, at godtgørelsen er uddelt efter ligebehandlingsloven § 14, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1.

SKAT er i deres afgørelse af 2. september 2014 (Bilag 10) enig i, at der foreligger en godtgørelse tildelt efter ligebehandlingsloven § 14, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1.

Det fremgår i afgørelsen (Bilag 10) under afsnittet ”Opsummering af sag”, at ”Godtgørelsen er modtaget efter reglerne i ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1...”.

Endvidere fremgår det af afgørelsen (Bilag 10) under afsnittet ”SKATs begrundelse og lovgrundlag”, at ”På baggrund af SKM2014.354.SR samt i øvrigt SKATs indstilling og begrundelse i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, er det således vores opfattelse, at den omhandlede godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, skal behandles som en godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling, der skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U”.

Det er af disse årsager, at godtgørelsen er udbetalt i henhold til ligebehandlingsloven § 14, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Min klient blev 26. oktober 2011 opsagt af sin daværende arbejdsgiver.

Det er i tidligere skrivelser til Skatteankestyrelsen redegjort for, at opsigelsen af min klient var i strid med ligebehandlingsloven, hvorfor der den 25. januar 2012 blev indgået forlig om en fratrædelsesgodtgørelse mellem min klient og min klients daværende arbejdsgiver.

Retspraksis

Det fremgår af Skatterådets afgørelse og begrundelse i SKM2014.355.SR, at det efter Skatterådets opfattelse er uden betydning, om der er tale om en godtgørelse efter reglerne i ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven, da den skattemæssige behandling bør være ens.

Ordret fremgår det af Skatterådets afgørelse og begrundelse i SKM2014.355.SR: ”Skatterådet er endvidere af den opfattelse, at uanset om der er tale om godtgørelse efter reglerne i ligebehandlingslovens § 16 eller forskelsbehandlingslovens § 7, bør en skattemæssige behandling være ens. Hvorvidt der er tale om en godtgørelse efter ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven gør i sin form og virke således ingen forskel”.

SKM2014.355.SR er udtryk for, at den skattemæssige behandling af godtgørelser tildelt for brud på forskels- og ligebehandlingsloven er identisk.

Den administrative praksis skabt ved SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR må derfor også være gældende for godtgørelser tildelt efter ligebehandlingsloven, jf. SKM2014.355.SR.

Med afgørelserne SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af godtgørelser for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7, når godtgørelserne ydes i forbindelse med fratræden af stilling.

Skatterådet fandt, at de udbetalte godtgørelser til medarbejderne var skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a., idet Skatterådet lagde vægt på at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne var at kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderne havde lidt ved at blive forskelsbehandlet.

SKM.2014.355.SR og SKM.2014.354.SR er en skærpelse af praksis.

Skærpelsen af praksis er bekendtgjort med det af SKAT udsendte styresignal af 27. november 2014, med SKM-nummer, SKM2014.801.SKAT.

Heraf fremgår følgende:

”Under disse omstændigheder lægges det til grund at, at der er tale om en ændring af praksis, idet retsanvendelsen i SKM2014.354SR sættes i stedet for retsanvendelse i SKM2014.85SR og SKM2014.86.SR.

Da ændringen medfører, at sådanne godtgørelser skal beskattes, er der tale om en skærpelse af praksis.”

Det fremgår ligeledes af SKM2014.801.SKAT, at den skærpede praksis har virkning for godtgørelser for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7 der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, og hvor der er erhvervet endelig ret til godtgørelsen den 12. december 2014 eller senere.

Det fremgår yderligere af SKM2014.801.SKAT, at med Skatterådets afgivelse af de bindende svar i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR må der anses at være etableret en fast administrativ praksis i forhold til de omhandlede godtgørelser.

Altså at der på tidspunktet for Skatterådets bindende svar i disse sager var tale om en etableret fast administrativ praksis på området.

Dette er uanset, at det af SKM2014.801.SKAT fremgår, ”at afgørelsen i SKM2014.355.SR, der vedrørergodtgørelse efter ligebehandlingsloven ikke er udtryk for en ændring af praksis. Afgørelsen er i overensstemmelse med eksisterende praksis, jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.3.5.2.2.”

Det må ligeledes være tilfældet for retsstillingen ved tildeling af godtgørelse efter ligebehandlingsloven, da Skatterådet i SKM2014.355.SR udtaler, at en skattemæssig behandling af godtgørelser efter reglerne i ligebehandlingsloven § 16 og forskelsbehandlingsloven § 7 er ens.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skatteankestyrelsen anfører i forslaget at SKM2014.355.SR er i overensstemmelse med gældende praksis for udbetaling af godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Derudover anfører Skatteankestyrelsen, at denne praksis ligeledes eksisterede den 26. januar 2012, hvor min klient erhvervede ret til beløbet på kr. 325.000 og henviser i den forbindelse til forarbejderne til ligningslovens § 7 U.

Skatteankestyrelsen anfører yderligere, at baggrunden for min klients opsigelse skete som led i en større organisationsændring.

Hertil skal bemærkes, at afskedigelsen var begrundet i min klients graviditet. Jeg skal i den forbindelse henvise til tidligere fremsendte skrivelser til Skatteankestyrelsen, hvor baggrunden for afskedigelsen fremgår.

Anbringender

Den skattemæssige behandling af min klients udbetalte godtgørelse, skal ske efter den praksis der fandtes på tidspunktet for, hvornår hun erhvervede endelig ret til godtgørelsen.

Idet hun erhvervede ret til godtgørelsen den 26. januar 2012, er der således tale om den faste og administrative praksis, der var etableret på dette tidspunkt, som således tilsagde, at sådanne godtgørelser var skattefrie efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det er derfor underordnet, hvad der måtte følge af forarbejderne til Ligningslovens § 7 U, L 88, fremsat den 4. november 1999, bemærkninger til nr. 11, når det har fulgt af fast administrativ praksis, at godtgørelser der var udbetalt for at kompensere for en retsstridige krænkelse, som en medarbejder havde lidt ved at blive forskelsbehandlet skulle være skattefrie.

Hertil skal bemærkes, at der i lovforarbejderne henvises til fratrædelsesgodtgørelse, forstået som en ydelse, der lige så godt kunne være en maskeret lønudbetaling således, at den enkelte skatteyder ville kunne spekulere i hvordan ydelsen kategoriseres. I min klients tilfælde er der tale om en godtgørelse, hun har fået udbetalt i henhold til ligebehandlingsloven.

Det gøres derfor gældende, at praksis som følger af SKM2014.355.SR ikke eksisterede, den 26. januar 2012, hvor min klient erhvervede ret til godtgørelsen, som anført af Skatteankestyrelsen i forslaget.

Når en offentlig myndighed ændrer en administrativ praksis, følger det at talrige ombudsmandsudtalelser, at det ofte vil være et krav, at praksisændringer bekendtgøres på en i forhold til de berørte borgere hensigtsmæssig måde.

Dette er netop fordi, man som borger bør kunne støtte ret på en fast administrativ praksis, ligesom talrige domme henviser til administrativ praksis som argument for en bestemt fortolkning.

SKAT har som en kensekvens af dette ved deres udsendte styresignal, SKM2014.801 netop bekendtgjort, at SKAT ændrer en tidligere fulgt fast administrativ praksis. Af styresignalet fremgår det også eksplicit fra hvornår, den nye praksis træder i kraft.

Der kan derfor næppe være tvivl om, at den skattemæssige behandling af min klients godtgørelse skal ske efter den praksis som følger af SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, som SKAT også i styresignalet anfører var fast administrativ praksis på det tidspunkt, hvor Skatterådet afgav de bindende svar.

Det gøres herunder gældende, at den skattemæssige behandling af godtgørelser efter reglerne i ligebehandlingsloven § 16 og forskelsbehandlingsloven § 7 er ens jf. SKM2014.355.SR, hvorfor den af min klient udbetalte godtgørelse er omfattet af den fulgte praksis jf. SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR.

Tort

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt der er tale om godtgørelse for tort henvises til tidligere fremsendte bemærkninger af 10. juli 2016 til Skatteankestyrelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Den skattemæssige behandling af godtgørelser sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, medmindre der findes anden særlig hjemmel.

Overordnet er:

Ifølge opsigelsen af den 26. oktober 2011 er baggrunden for opsigelsen en større organisationsændring, som betyder at udvalgte opgaver og forretningsområder bortfalder eller drosles væsentligt ned. Der blev i denne forbindelse aftalt en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 325.000 kr. den 26. januar 2012.

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort. Klager har ikke godtgjort, at der ved afskedigelsen forelå sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse af klagerens ære eller person. Der henvises til SKM2007.575ØLR.

Det skal i øvrigt bemærkes, at godtgørelse som følge af uberettiget afskedigelse på grund af graviditet, jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 7 U. Der henvises i den forbindelse til SKM2014.355.SR. Afgørelsen er i overensstemmelse med gældende praksis for udbetaling af godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Denne praksis eksisterede ligeledes den 26. januar 2012, hvor klageren erhvervede ret til beløbet på 325.000 kr. Der kan henvises til forarbejderne til ligningslovens § 7 U, L 88, fremsat den 4. november 1999, bemærkninger til nr. 11:

”Gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver skal efter forslaget beskattes som skattepligtig personlig indkomst. Det betyder, at fratrædelsesgodtgørelser og lignende udbetalinger i fremtiden vil blive beskattet på den samme måde som lønindkomst. Der vil således ikke længere kunne spekuleres i at få ydelser fra arbejdsgiveren kategoriseret som fratrædelsesgodtgørelse i stedet for lønindkomst. Uddannelsesydelser, der gives i forbindelse med afskedigelsen, skal til gengæld være skattefrie.

Forslaget betyder således, at der ikke længere er forskel på den skattemæssige behandling af løn og fratrædelsesgodtgørelser.

Det betyder også, at andre ydelser, der udbetales i forbindelse med fratrædelse af en stilling, vil blive beskattet som lønindkomst, da alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en medarbejder fratræden, anses for at være fratrædelsesgodtgørelser.”

Landsskatteretten anser således godtgørelsen på 325.000 kr. for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at den modtagne godtgørelse er skattefri jf. statsskattelovens § 5. Der er lagt vægt på, at godtgørelsen er udbetalt i forbindelse med fratrædelsen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.