Kendelse af 12-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat hos [virksomhed1]- og flisefirma A/S med CVR-nr. [...1], herefter selskabet, i 2011 og 2012.

Klageren har modtaget skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser for henholdsvis 107.350 kr. i 2011 og 94.900 kr. i 2012.

SKAT har været på kontrolbesøg i selskabet den 13. januar 2012, 19. juni 2012 og igen 3. maj 2013.

Ved kontrolbesøgene har SKAT konstateret, at bogføringsbilagene/ugesedlerne efter indførelse i et regneark, smides ud. SKAT har ligeledes konstateret, at der på de fremlagte ugesedler for uge 23 og 24 i 2012, der ved kontrolbesøg 19. juni 2012 endnu ikke var smidt ud, ikke var anført start og sluttidspunkt for rejser.

Klageren har indsendt en opgørelse over kørsel for 2011 og 2012, opgjort med kørsel frem og tilbage hver dag.

Repræsentanten har indsendt en ny opgørelse over kørsler den 9. december 2016 i bemærkningerne til sagsfremstillingen, opgjort med kørsel ud mandag og hjem fredag.

Repræsentanten har yderligere den 3. januar 2017 indsendt regneark fra Selskabet med time- og månedsopgørelser, samt bankkontoudtog, til opgørelse af fradrag. Heraf fremgår blandt andet at klageren har arbejdet på projekter i [by1], [adresse1], [virksomhed2] og [virksomhed3]. Det er oplyst at registreringen ved [virksomhed2] er forkert, og at klageren ikke har arbejdet der. Dette støttes op af at timerne ses registreret under projekt [virksomhed2], men diæterne ses registreret under [virksomhed3], samt at udskrifterne fra bankkontoen viser at kortet er brugt adskillige gange i butikker i omegnen af [by2] og [by3].

Der lægges herefter til grund at arbejdspladserne har været:

[by1] svømmehal, [adresse2], [by1] med en afstand på 107 km fra bopælen.

[adresse1], [adresse3], [by4] med en afstand på 109 km fra bopælen.

[virksomhed3], [adresse4], [by3] med en afstand på 129 km fra bopælen.

SKAT har sendt varsel den 28. maj 2014 og afgørelse 13. august 2014.

Landsskatteretten har den 26. september 2016 truffet afgørelse om, at selskabet ikke har opfyldt kravene for udbetaling af skattefrie godtgørelser i indkomstårene 2011 og 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af de modtagne godtgørelser på 107.350 kr. og 94.900 kr. for indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT har som begrundelse anført:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011,2012 sådan:

Indkomståret 2011:

Din arbejdsgiver [virksomhed1] A/S har ikke overholdt betingelserne for at udbetale rejse- og befordringsgodtgørelser skattefrit. Du skal derfor betale skat af beløbet jævnfør statsskattelovens § 4 c.

Reglerne står i ligningslovens § 9 stk. 4, § 9A og § 9B.

Se også Den juridiske vejledning 2012, afsnittene C.A.7.2 og C.A.4.3.3.3.2

Vi vil ændre din skat selvom fristen er udløbet

Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse for 2011 var den 1. juli 2013. Når vi ændre skatteopgørelsen, selvom fristen er overskredet, er det fordi ændringen af skatteansættelsen er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold – nemlig rejse- og befordringsgodtgørelser – som begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår.

Den almindelige frist står i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 og § 3.

107.350 kr.

Indkomståret 2012:

Din arbejdsgiver [virksomhed1] A/S har ikke overholdt betingelserne for at udbetale rejse- og befordrings- godtgørelser skattefrit. Du skal derfor betale skat af beløbet jævnfør statsskattelovens § 4 c.

Reglerne står i ligningslovens § 9 stk. 4, § 9A og § 9B.

Se også Den juridiske vejledning 2012, afsnittene C.A.7.2 og C.A.4.3.3.3.2

94.900 kr.

Den 19. juni 2014 har du anmodet om fristforlængelse med 4 uger. Dette er godkendt med en fristforlængelse indtil 21. juli 2014.

Den 20. juli 2014 har du skrevet en mail, hvor du skriver ” Eftersom jeg intet har hørt i forlængelse af min mail af d.11 juli og 18. Juli, tillader jeg mig at Gå ud fra, at forlængelsen af fristen er bevilget hit indholdet af mine mails”.

Ved mail af 4. august har SKAT svaret, at de ikke har modtaget nogen mail fra dig den 11. juli eller den 18. juli, men kun din mail af 20. juli 2014. Endvidere har SKAT skrevet, at vi formoder, at du anmoder om en yderligere fristforlængelse. Der godkendes derfor en frist til den 11. august 2014 og det oplyses, at der herefter ikke godkendes yderligere fristforlængelse og at der vil blive truffet en afgørelse på grundlag af det materiale som er tilgængelig den 11. august 2014.

Da du ikke har reageret inden nævnte frist sendes hermed en afgørelse som er i overensstemmelse med SKAT´s forslag af 28. maj 2014.”

SKAT er den 11. december 2014 kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”SKAT er ikke enig i, at der er ført den fornødne kontrol i [virksomhed1]. Når virksomheden har indføjet de ansattes ugesedler i et regneark i forbindelse med lønudbetalingen, smider de bogføringsbilagene/ugesedlerne ud.

[person1] har som virksomhedens repræsentant ved kontrolbesøget i maj 2013 oplyst, at virksomheden udelukkende udbetaler 1/2 dags diæt for mandag og 1/2 dag for fredag, ugens øvrige dage udbetales der diæter for hele dage. Virksomheden forudsætter, at hver enkelt ansat har en 37 timers uge, at den ansatte møder kl. 07.00 hver dag og har fri kl. 15.00 på nær om fredagen som er kl. 13.00. Den anvendte diætsats er enten 300 kr. eller 650 kr. 300 kr. anvendes når virksomheden betaler logiet. De 650 kr. anvendes når virksomheden godtgøre kost og logi. Der udbetales kun kilometergodtgørelse for maks. 25 kilometer om dagen.

Ved hver lønudbetaling laver virksomheden et regneark, hvor der står hvor mange timer den enkelte har haft i løn perioden, hvilke projekter de arbejder på, antal kilometer og sats for kilometer godtgørelse, diætsats og antal rejsedage og akkorder. Regnearket bliver lavet på grundlag af de uge sedler som de ansatte har lavet. Når regnearket er lavet bliver uge sedlerne smidt væk for samtlige ansatte.

Virksomheden har oplyst, at den ikke fører kontrol i forbindelse med udbetaling af rejsedage/diæter. Kontrollen ses heller ikke at være mulig, da den enkelte ikke noterer på uge sedlen, hvornår denne starter eller afslutter sin rejse. Virksomheden går ud fra at alle møder ind kl. 7.00 om morgen. Virksomheden ser heller ikke på, om den enkelte har mulighed for at overnatte på sin egen bopæl, idet afstanden til det midlertidige arbejdssted ikke umuliggør at overnatte på egen bopæl. Ved udbetaling af kørselsgodtgørelser føres der ikke kontrol med om der køres i egen bil. Der har ikke været kontrol med, om de ansatte rent faktisk har overnattet, eller om afstanden til den midlertidig arbejdssted ikke er langt nok væk fra den pågældendes bopæl, til at vedkommende er på rejse og der­ med ikke har mulighed for at overnatte på sin bopæl.

SKAT har ved et tidligere besøg fået udleveret kopi af nogle uge sedler for uge 23 og 24 for indkomståret 2012. Uge sedlerne er fra før en lønudbetaling og er dermed ikke ført ind i regnearket endnu og herefter smidt væk. SKAT har sammenholdt uge sedlerne med det regneark, som er udarbejdet ved udbetaling af lønningerne for uge 23 og 24.

Der er kun en enkelt ansat som får udbetalt diæter for nævnte periode. På uge sedlen fremgår hverken start og sluttidspunkt for rejsen.

I relation til begrundelsesmangler finder SKAT, at sagerne er begrundet med henvisning til retsreglerne på området samt en henvisning til, at arbejdsgiveren ikke har overholdt betingelserne for at udbetale rejse- og befordringsgodtgørelse skattefrit. SKAT har ud fra en konkret vurdering af tavshedspligt kontra begrundelsespligt ikke fundet anledning til at foretage en fuldstændig konkretisering af, hvilke elementer i kontrollen der har manglet ved arbejdsgiveren.

Såfremt dette anses som en formel fejl er det SKAT's opfattelse, at der er tale om en mindre væsentlige fejl, der kan afhjælpes ved klageinstansen jf. juridisk vejledning A.A.7.4.7.

[virksomhed1] A/S har entreret med en advokat i sagen. Den redegørelse advokaten har udarbejdet i forbindelse med sagen er overbragt til de enkelte lønmodtagere, der har vedlagt redegørelsen i deres klagesag.

De enkelte lønmodtagere er dermed indirekte repræsenteret ved en advokat, der har haft fuld indsigt i hele sagen samt den fuldstændige konkretisering af den manglende kontrol.

Anbringendet om manglende begrundelse i den enkelte lønmodtagers sag har således mere karakter af en formalistisk end reel indsigelse.

SKAT er ikke enig med klager i, at indkomståret 2011 er forældet og dermed ikke kan genoptages. Når man som her bruger den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af skatten efter fristens udløb jævnfør Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 nr.4, så er fristen omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, 1. pkt. uanset kendskabstidspunktet. Reaktionsfristen i SFL § 27 stk. 2 gælder ikke, hvis forhøjelsen er varslet inden udløbet af den ordinære frist i SFL § 26 stk. 1, som det er tilfældet i klagers sag. Dette fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.2.

Klager henviser til et bilag 4, hvor en [person2] i samme sagskompleks har fået et fradrag for diæt og kørsel. Hertil skal nævnes, at pågældende skatteyder har indsendt samtlige ugesedler, hvoraf det tydligt fremgår, på hvilket tidspunkt rejsen er startet, hvornår den er afsluttet, hvor han har været, hvor han har overnattet, hvor mange timer og hvilket arbejde som er udført. Oplysninger fra ugesedlerne er fra SKAT's side indsat i et notat, som viser, hvorledes diæterne er beregnet. Dette notat er det som fremgår af bilag 4.

Klager har også haft mulighed for at dokumenterer et rejsefradrag. Ved forslaget som han havde fået den 28. maj var indsigelsesfristen den 20. juni. Over flere gange er indsigelsesfristen blevet udskudt og endte med at blive 11. august. Klager har aldrig indsendt dokumentation for rejsedage eller kørsel.”

SKAT er den 20. januar 2017 kommet med følgende udtalelse:

”Skatteankestyrelsen har den 6. januar 2017 fremsendt kontorets forslag til afgørelse af ovennævnte sag og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT skal i den anledning udtale, at vi kan tiltræde indstillingen til afgørelse af sagen, herunder at der indrømmes klager fradrag i den skattepligtige indkomst som opgjort af skatteankestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at de udbetalte godtgørelser er skattefrie, samt formelle indsigelser om ugyldighed og manglende hjemmel, samt påstand om at sagen hjemvises til godkendelse af fradrag.

Klageren har herfor anført:

Principal påstand:

SKAT tilpligtes at anerkende, at SKATs forhøjelse på kr. 107.350 for indkomståret 2011 og kr. 94.900 for indkomståret 2012 nedsættes med 202.250 til kr. 0.

Subsidiær påstand:

SKAT tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen for 2011 er ugyldig, idet SKAT har truffet afgørelse, uden for hjemlen i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Mere subsidiær påstand:

Sagen hjemvises til fornyet behandling, idet der skal tilkendes fradrag for udgifterne.

Som begrundelse for klagen henvises til vedlagte redegørelse over sagens faktuelle forhold, og begrundelse for, hvorfor forhøjelsen ikke er korrekt, som [virksomhed1] har fået udarbejdet.”

Af redegørelsen fremgår:

” (...)

2. Vurdering af berettigelsen af SKATs forhøjelse

Vi er af [virksomhed1] A/S blevet bedt om at foretage en vurdering af, om SKATs opfattelse af sagskompleksets er korrekt, idet det bemærkes, at vores vurdering alene er foretaget på vegne af [virksomhed1].

Til brug for udarbejdelse af dette notat har vi haft adgang til,

SKATs afgørelse og forslag til afgørelse vedrørende [virksomhed1] med tilhørende bilag

SKATs afgørelse og forslag til afgørelse vedr. [person1] med bilag

Vores redegørelse til SKAT

SKATs afgørelse vedr. [person2]

Det er på baggrund heraf vores opfattelse, idet SKATs afgørelse og systematikken heri er sammenfaldende for alle medarbejdere, at SKATs afgørelser ikke er korrekt, hvilket vi bygger på følgende forhold:

Der er ført kontrol, og der har været mulighed for kontrol

Det er Vores opfattelse, at der ikke er grundlag for beskatning af udbetalte diæter, såfremt SKATs afgørelse går på, at der ikke er ført kontrol og ikke har været mulighed for kontrol. Det er muligt, at SK.ATs afgørelse baserer sig på manglende kontrol og mulighed for kontrol, hvorfor vi indledningsvist vurderer om dette kan være korrekt.

Virksomhedens system har indtil 2013, fungeret således, at projektlederen har attesteret medarbejdernes timesedler, der efterfølgende blev afleveret til [person1], som herefter indtastede oplysningerne i et regneark, der dannede baggrund for bogholderens udarbejdelse af lønsedler. Timesedlerne blev ikke opbevaret efter, at oplysningerne fra timesedlerne var blevet indtastet i regnearket.

Systematikken i det pågældende regneark er således, at det anføres i øverste venstre hjørne, hvilken uge det pågældende ark vedrører.

Herefter er regnearket opdelt således, at der først er indføjet folkenes timer, herefter sygedage, akkorder, kilometergodtgørelser og diæter. På samtlige regneark kan det konstateres, hvilke projekt folkene har arbejdet på.

Derudover anføres det, for de enkelte medarbejdere, hvilket projekt der arbejdes på, deres timeantal, timeløn og samlede løn. At det har forholdt sig således, ses ikke bestridt af SKAT.

----- ooOoo -----

Såfremt SKATs afgørelse bygger på den misforståelse, at der ikke har været mulighed for at gennemføre kontrol, og at der endvidere ikke har været ført kontrol, gøres det gældende, at dette ikke er korrekt. Det skal pointeres, at det ikke ud fra SKATs afgørelser er muligt at se, hvilke forhold SKAT eksakt gør gældende, så det er ikke givet, at det er disse forhold der er udslagsgivende.

[virksomhed1]s virksomhed har alene været beskæftiget på ganske fa byggepladser - under 10, i den periode sagerne vedrører. [virksomhed1]s system har således alene skullet forholde sig til relativt få pladser. Kontrollen har således været let overskuelig.

Dertil kommer, at der er udfyldt timesedler hvoraf fremgår, hvilken plads der er arbejdet på, i hvilken periode, og hvor mange timer, der er anvendt. Vi er bekendt med at SKAT har kopi af nogle af timesedlerne.

For så vidt angår selve muligheden for den gennemførte kontrol, har disse timesedler været indleveret til [virksomhed1]. [virksomhed1] har herefter indføjet indholdet i det regneark, der har dannet baggrund for lønsedlerne og udbetaling af løn og diæter. I den forbindelse har [virksomhed1] således kunnet konstatere, hvilket projekt der er arbejdet på.

Som ovenfor anført, har der alene været tale om ganske få projekter, hvor angivelse af projektet i sig selv giver mulighed for at kontrollere, hvor medarbejderne har været.

At der har været gennemført kontrol følger af bilagene til vores redegørelse til SKAT, der klart dokumenterer, at der har været gennemført intern kontrol i [virksomhed1] af de indleverede timesedler og grundlaget for udbetaling af løn og diæter. Denne kontrol er gennemført i samarbejde med projektlederen, direktøren og bogholderen.

Det fremgår klart af bilagene til vores redegørelse til SKAT, at den gennemførte kontrol således ikke blot har været foretaget af en enkelt medarbejder, men af en flerhed af medarbejdere uafhængigt af hinanden.

For så vidt angår anførelse af rejsens starttid og sluttidspunkt, jf. bekendtgørelse 173 af 13. marts 2000, følger det direkte af timesedlerne, hvor mange timer medarbejderne har haft, og kontrolmuligheden i relation til om betingelserne er opfyldte er herefter rejsetiden, derudover.

Det er således spørgsmålet om, hvorvidt der herefter er ført kontrol med om betingelserne er opfyldte, idet [virksomhed1] har kunnet kontrollere,

På hvilken entreprise / plads / adresse folkene har arbejdet

Hvor mange timer, medarbejderne hver enkelt dag har været på pladsen

Hvor mange dage, de har været på hver enkelt plads / entreprise

Hvor folkene har bopæl og dermed hvor lange afstande og transporttid folkene har haft

Det er således fuldt ud muligt for [virksomhed1] at kontrollere om betingelserne er opfyldte, eftersom [virksomhed1] har modtaget timesedlerne for folkene, og for hver enkelt timeseddel har indtastet oplysningerne i regnearket.

Det forekommer bemærkelsesværdigt, hvis SKAT ikke finder, at det har været muligt at føre kontrol, eftersom SKAT selv har kunnet opgøre de pladser, medarbejderne har arbejdet på, hvilket SKAT slavisk har kunnet i sagerne.

SKAT har således fuldstændigt kunne føre kontrol på baggrund af sagens oplysninger.

Det fremgår endvidere klart af sagen vedr. [person2], at SKAT i den pågældende sag lægger til grund, som faktum, at skatteyderen i den tilsvarende sag har været på de pågældende pladser, og at betingelserne for fradrag er opfyldt, som følge heraf.

---- ooOoo ---

Spørgsmålet om, hvorvidt der har været ført fornøden kontrol er potentielt sagernes andet hovedspørgsmål, og det er vores vurdering, at der i allerhøjeste grad har været ført kontrol, idet [virksomhed1], naturligvis ikke, udbetaler diæter til medarbejderne, med mindre [virksomhed1] har været forpligtet hertil.

Dette følger direkte af, at parterne har modstridende interesser, eftersom [virksomhed1] naturligt ønsker at betale så lidt som muligt, og folkene omvendt ønsker at modtage så meget som muligt.

Det faktuelle er da også, at der er ført en tredobbelt kontrol.

Den første kontrol følger af, at projektlederen på de enkelte projekter attestere timesedlerne, således at det sikres, at medarbejderne har været på de pågældende pladser, og har haft det anførte timetal. Dette er faktum og helt grundlæggende for udbetaling af løn til medarbejderne og fakturering af kunderne.

Disse attesterede timesedler, har herefter dannet baggrund for indføjelserne i regnearket. Indføjelserne i regnearket er udført af [person1].

[person1] har i forbindelse med indtastningen kontrolleret indholdet af timesedlerne, eftersom udbetaling af løn m.v. er sket på baggrund heraf. Dette følger allerede, som ovenfor anført, af at [virksomhed1] naturligvis ikke har nogen interesse i at udbetale løn og diæter, såfremt [virksomhed1] ikke er forpligtet hertil. Det fremgår klart af bilagene til vores redegørelse til SKAT, at dette har været tilfælde idet timetallet er reguleret i forbindelse med [virksomhed1]s interne kontrol.

[person1] har relativt simpelt kunne kontrollere dette, idet der som nævnt, alene har været udført arbejde på relativt få entrepriser, og idet der alene har været tale om relativt få medarbejdere.

Kontrollen har for det andet været simpel, idet folkenes arbejdsopgaver har været [person1] bekendt, ligesom [person1] ud fra timesedlerne har kunnet konstatere, hvor mange timer folkene har haft.

Den tredje kontrol er foretaget i forbindelse med lønkørslen, hvor det ligeledes, på baggrund af indtastningerne i regnearket, er kontrolleret, om betingelserne er opfyldte i forbindelse med udbetaling af løn og diæter.

I forbindelse med den anden og tredje kontrol ligger der i øvrigt allerede en implicit kontrol i, at der ikke kan blive tale om udbetaling af diæter og kørepenge samtidig, således at berettigelsen af kravene også kontrolleres i den forbindelse.

Dette er tillige et væsentligt moment, idet folkene, såfremt de havde kørt frem og tilbage, naturligvis ville have rejst krav om kørepenge.

Såfremt medarbejderne havde kørt frem og tilbage hver dag, forekommer det meget usandsynligt, at der ikke fra medarbejdernes side har været rejst krav om kørepenge. Det er helt usandsynligt, at medarbejderne skulle have kørt flere hundrede kilometre om dagen, uden at blive honoreret herfor. Os bekendt har medarbejderne ej heller taget kørselsfradrag, hvilket SK.AT ej heller ses at have gjort gældende.

Der er dog i intet tilfælde udbetalt diæter og kørepenge samtidigt, hvilket tillige viser, at kontrollen har været effektiv. SK.AT har da ej heller kunnet konstatere uberettigede udbetalinger af diæter.

[person1] har oplyst, at netop dette forhold har været tillagt særlig betydning, idet medarbejderne naturligt har været på rejse, idet de ikke har haft kørsel de pågældende dage, og at dette er et betydelig element i kontrollen.

Ligeledes er det af [person1] oplyst, at det arbejde de pågældende medarbejdere har udført bar været fysisk krævende, således at det slet ikke ville have været muligt for dem at køre, da det ville have været uforsvarligt.

Det er tillige et væsentligt moment, at der ikke har kunnet konstateres udbetaling af diæter med beløb, der overstiger statens takster, eller til formål, der ikke er erhvervsmæssigt relevante. Der er således ført kontrol med beregningen af godtgørelsen og de anvendte satser, jf. i øvrigt den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2.8, Betingelse om kontrol.

Essensen af punkt 2 er således, at der i allerhøjeste grad har været ført kontrol, endda i tre led, og at det tillige har været fuldt ud muligt at føre den fornødne kontrol.

Det kan ligeledes konstateres, at SKAT ikke i noget tilfælde har kunnet konstatere noget tilfælde at uberettigede udbetalte diæter.

Konklusionen er, at det fuldt ud har været muligt at føre kontrol, at kontrollen har været gennemført, og at der ikke uberettiget er udbetalt diæter.

SKATs afgørelser i forhold til medarbejderne er end ikke begrundet med overtrædelse af ovenstående, så medarbejderne ved således reelt set end ikke, om det er ovenstående forhold, eller nogle helt andre forhold, deres ansættelse bygger på.

Vi kan ej heller konkludere det ud fra medarbejdernes sager, men kan alene vurdere, at det muligt er ovenstående forhold, der gør sig gældende, da de fremgår af sagen med [virksomhed1]. Det er dybt problematisk.

----- ooOoo ----

SKAT har endvidere ikke materielt anført, at betingelserne og grundlaget for udbetaling af skattefrie diæter / kørsel ikke skulle være opfyldt. Sagerne vedrører herefter alene spørgsmålet om [virksomhed1] har opfyldt sine betingelser.

Det er endvidere Vores opfattelse, at afgørelserne lider af flere formelle mangler.

For det første idet, at SKAT anvender forkert hjemmel til at genoptage indkomståret 2011.

SKAT lægger til grund, at SKAT har kompetence til at træffe afgørelse med hjemmel i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, med henvisning til dennes § 1, stk. 1,nr. 4 og § 3.

I den relation er det fra SKATs side gjort gældende, at bestemmelserne i omhandlede bekendtgørelse, uanset SKATs kundskabstidspunkt, giver SKAT en udvidet adgang til at foretage genoptagelse af skatteydere med enkle økonomiske forholds selvangivelser, selvom den forkortede ligningsfrist, der gælder for disse skatteydere, er sprunget.

Bekendtgørelsen bestemmer i § 1, stk. 1, nr. 4, der er en undtagelse til udgangspunktet om, at der er forkortet ligningsfrist for skatteydere med enkle økonomiske forhold, at "Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. "

Det fremgår klart af bestemmelsens ordlyd, at stk. 1, nr. 4, som en undtagelse til udgangspunktet, kan anvendes, når et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af skatteansættelsen for et tidligere indkomstår.

Der er ikke uenighed om, at der her er tale om tilsvarende forhold. Det hele vedrører udbetaling af diæter og kørselsgodtgørelse, så på det punkt er vi ikke uenige med SKAT.

Det er derimod vores opfattelse, at SKAT har forpasset muligheden for at anvende denne undtagelsesbestemmelse, idet SKAT, allerede inden for den korte ligningsfrist, havde kundskab til og derved mulighed for at træffe afgørelsen mod medarbejderne.

Faktuelt opstartede sagen ultimo 2011 i forbindelse med, at SKAT opstartede kontrol hos [virksomhed1]. Vi er bekendt med, at der er fremsendt underretning om kontrolbesøget 19. september 2011, hvilket ej heller ses bestridt af SKAT.

Vi er ligeledes bekendt med, at kontrolbesøgene blev gennemført 13. januar 2012 og 19. juni 2012 og at resultatet / konklusionen af kontrolbesøget fremgår af SKATs skrivelse af 14. februar 2013. Det fremgår heraf, at SKAT ikke fandt, at [virksomhed1] levede op til betingelserne for udbetaling af skattefrie godtgørelser.

Dette blev begrundet med, at SKAT ikke fandt, at der blev ført den fornødne kontrol, og at grundbilagene, der lå til grund for virksomhedens udbetaling, ikke blev opbevaret.

SKAT havde således fuldt ud kendskab til de forhold, der efter SKATs opfattelse skulle begrunde SK.ATs ændring af medarbejdernes ansættelser, allerede på dette tidspunkt.

Uanset denne kontrol, og SKATs konklusion, blev der os bekendt, ikke på daværende tidspunkt, rejst noget krav imod [virksomhed1]s medarbejdere, uagtet SKAT 14. februar 2013 konkluderede, at [virksomhed1], efter SKATs opfattelse, ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefrie diæter.

Det skal bemærkes, at [virksomhed1] på intet tidspunkt har accepteret, eller tilkendegivet, overfor SKAT, at [virksomhed1] ville acceptere SK.ATs konklusion.

SKAT har således i god tid forinden udløbet af den forkortede ligningsfrist været bekendt med de forhold, der efter SKATs opfattelse har kunnet begrunde "Forslag til afgørelse" for indkomståret 2011.

Allerede på dette tidspunkt, og inden for den kompetence SKAT i henhold til bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 er tillagt, kunne SKAT lovligt have truffet afgørelse i relation til Klager, hvorefter SKAT havde overholdt de kompetenceafgrænsninger, som den korte ligningsfrist fastslår.

SKAT er imidlertid af den opfattelse, at forholdet er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, alene af den grund, at der er tale om enslydende forhold.

Her er vi igen nødt til at henvise til, at bestemmelsen i nr. 4 er en undtagelsesbestemmelse, der er ment til de situationer, hvor SKAT på et efterfølgende tidspunkt, gennem en kontrol, konstaterer, at det indkomstår der undersøges ved SKAT er enslydende med de tidligere år.

Bestemmelsen i nr. 4 er således en bestemmelse til brug i et retroperspektiv, hvor det eksempelvis konstateres i 2014, at der ikke er grundlag for udbetaling af diæter og kørepenge, hvorefter SKAT kan anvende bestemmelsen i § 1, nr. 1, stk. 4 til at gå tilbage til indkomståret 2011.

I dette sagskompleks forholder det sig helt anderledes. Her konstaterer SKAT det påståede problem inden for den korte ligningsfrist, men SKAT gør ingenting. SKAT lader bevist sagen ligge, selvom SKAT havde alle relevante oplysninger til at sende forslag til afgørelse.

Men SKAT gør intet andet end at lade tiden gå. Ikke nok med, at SKAT springer den korte ligningsfrist, så medfører SKATs passivitet, at medarbejderne og [virksomhed1], har handlet i god tro til, at den ordning der er anvendt var den rigtige.

SKAT har således ikke straks grebet ind overfor den, efter SKATs opfattelse, konstaterede fejl i virksomheden, men blot ladet skatteyderne oparbejde en større og større sag i relation til SKAT.

Dette er ikke god sagsbehandlingsskik, og slet ikke god forvaltningsskik. Potentielt set vil der være skatteydere, for hvem denne sag er velfærdstruende, idet skatteyderne har haft tiltro til, at det virksomheden gjorde var rigtigt, og virksomheden har ligeledes haft tiltro til dette, idet SKAT, efter det første kontrolbesøg, ikke foretog sig noget som helst.

Det er dette forhold, vi nu kan konstatere, at SKAT forsøger at "reparere" ved efterfølgende at gøre gældende, at 2011 kan "trækkes" med ind i sagen under hensyntagen til, at der foreligger ligeartede forhold med 2012.

Det er vores opfattelse, at der ikke er grundlag herfor, idet det forhold, der skulle kunne begrunde ansættelsen, har været SKAT bekendt inden den forkortede ligningsfrist sprang, og idet formålet med muligheden for genoptagelse, uagtet den forkortede ligningsfrist er sprunget, aldrig har været, at SKAT skulle have mulighed for at reparere på manglende sagsbehandling.

I den forbindelse erindres om, at den forkortede ligningsfrist netop blev vedtaget for at give lønmodtagere med simple økonomiske forhold større tryghed i forhold til selvangivelsen, jf. L 175, 2002/1,pkt. 4, hvor den forkortede ligningsfrist blev bragt i spil.

Det fremgår direkte af bekendtgørelse nr. 534 af 22.maj 2013 § 1 stk. 1, at SKAT skal afsende varsel om ændring af indkomst for fysiske personer inden d. 30. juni i det andet kalenderår.

Dette har SKAT ikke gjort, uanset SKAT inden fristen sprang, har været bekendt med alle faktuelle forhold vedrørende 2011.

§ 1 stk. 1 nr. 4 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 er alene en undtagelse til hovedreglen i de tilfælde, hvor der i et senere indkomstår konstateres identiske forhold, og er dermed ikke anvendelig i de tilfælde, hvor forholdene er bekendt og SKAT, af uvisse årsager, blot lader dette kendskab henstå, og fristerne springer.

SKATs ageren i dette kompleks er i direkte modstrid med formålet bag den forkortede ligningsfrist, og i direkte modstrid med motiverne for indførelse af den forkortede ligningsfrist. Undtagelserne til den forkortede ligningsfrist er netop så begrænsede for at undgå, at kompetencereglerne bliver illusoriske.

Det er således synspunktet, at 2011 er forældet og ikke kan genoptages.

For det andet lider SKATs afgørelse af meget væsentlige begrundelsesmangler, idet SKAT på ingen måde begrunder overfor medarbejderne, hvorfor [virksomhed1] ikke skulle have opfyldt sine forpligtelser, og anfører end ikke, hvilke forpligtelser der er tale om.

Det er således fuldstændigt uklart for skatteyderen, hvad sagen egentlig drejer sig om, idet medarbejderne på ingen vis har indblik i [virksomhed1]s forhold.

Det gør, at medarbejdernes indsigelsesmulighed i agteren er illusorisk, da de reelt set ikke har nogen anelse om, hvad de skal gøre indsigelse imod.

Alene denne uklarhed medfører, at afgørelserne lider af meget væsentlige begrundelsesmangler, som SKAT ikke har repareret i forbindelse med fremsendelse af afgørelserne i sagerne, og kan alene medføre ugyldighed.

I den sammenhæng er det helt afgørende at holde sig for øje, at de enkelte medarbejdere efter fast praksis ikke anses for værende part i [virksomhed1]s sag, og [virksomhed1] ej heller anses for værende part i medarbejdernes sager.

Det er således sager, der træffes mod selvstændige skattesubjekter, der ikke har kendskab til, eller indblik i, hinandens skattemæssige forhold, hvorfor samtlige begrundelseskrav i skatteforvaltningsloven og forvaltningsloven skal iagttages i alle sager, uden undtagelse.

Dette er helt klart ikke sket i dette sagskompleks, idet SKAT blot overfor medarbejderne anfører, at [virksomhed1] ikke har opfyldt betingelserne.

Hvad skal medarbejderne bruge denne information til, og hvordan skal medarbejderne varetage sine egne interesser i forhold hertil, når medarbejderne ikke oplyses om, hvori den manglende opfyldelse af reglerne består?

Dette er essensen af sagen. SKAT opfylder ikke sine forpligtelser til at begrunde sin afgørelse og forslag til afgørelse overfor medarbejderne, i deres individuelle sager.

Dette kan alene medføre, at afgørelserne er ugyldige efter en konkret væsentlighedsvurdering, eftersom den manglende begrundelse har afgørende betydning for med arbejdernes mulighed for at varetage deres interesser og komme med indsigelser imod forhøjelsen.

Endelig, som det mindre i det mere, bør afgørelserne hjemvises til fornyet behandling, såfremt de påklages og der ikke gives medhold i ovenstående.

Dette begrunder vi med, at der i henhold til lighedsprincippet bør gives alle medarbejdere fradrag for et beløb svarende til den udbetalte diæt/kørsel, idet dette er givet til [person2] i samme sagskompleks.

[person2] har fået tilkendt fradrag for udgifter til kørsel og diæt. Der gør sig imidlertid tilsvarende forhold gældende for så vidt angår alle medarbejdere, hvorfor alle medarbejdere forventer en ligelig behandling med [person2]

Dagsedlerne, som [person2] har indsendt, siger ikke mere om forholdene, end den opgørelse over dagene, som [virksomhed1] og SKAT har lavet. Derfor må det antages, at SKAT er enige i opgørelsen over antal dage, og at medarbejderne, har været på de pågældende steder på de pågældende dage.

Derfor kan SKAT beregne fradrag for kost og logi, samt for kørsel for medarbejderne på samme grundlag som for [person2].

SKAT har udarbejdet oversigter, der viser, hvilke fradrag der er relevante at indrømme ud fra [virksomhed1]s egne opgørelser. SKAT ses ikke at have bestridt indholdet heraf.

Hvis SKAT imod forventning ikke ser sig i stand til dette, vil det være i strid med ligelighedsprincippet i skattesystemet, idet der er tale om identiske sager, der er opstået på samme grundlag. Der er således intet argument, der kan støtte en afvisning fra SKATs side.

Sagerne bør således hjemvises med henblik på, at SKAT kan opgøre et fradrag for alle medarbejderne.”

Klageren repræsentant har den 9. december 2016 indsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”1. Begrundelsesmangler

Vi skal henvise til Den juridiske vejledning afsnit A.A.6.1.2.4.2, hvoraf det fremgår, at begrundelsespligten går forud for tavshedspligten.

Det fremgår:

Begrundelsespligten og dens indhold er omfattet af en særlig lovhjemmel i forvaltningsloven. Se FVL § 24.

Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den oplysningerne er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af begrundelsespligten i tilfælde, hvor en skattemyndighed træffer en afgørelse.

Afsnittet i Den juridiske vejledning havde samme ordlyd, på det tidspunkt SKAT afgjorde [person3]s sag for indkomstårene 2011 og 2012. Emnet er efterfølgende yderligere uddybet i Den juridiske vejledning afsnit A.A.7.4.7 om begrundelsespligt.

Det vil sige, at på det tidspunkt SKAT udfærdiger afgørelse i [person3]s sag foreligger der en klar tjenestebefaling i form af Den juridiske vejledning, der beskriver, at begrundelsespligten går forud for tavshedspligten. Alligevel vælger SKAT ikke at begrunde sagen med henvisning til en konkret vurdering af tavshedspligt kontra begrundelsespligt.

Der er således ikke tale om en enkelt begrundelsesfejl, men i stedet tale om en hel grundlæggende sagsbehandlingsfejl i strid med tjenestebefalingerne på området. Hele SKAT’s indgangsvinkel til sagen har således hvilet på et forkert grundlag om, at man ikke kunne oplyse sagen fuldt ud for [person3].

[person3] har derfor ikke haft lejlighed til at kunne orientere sig i sagen og vurdere i hvilket omfang det var nødvendigt at hyre udefrakommende assistance.

Det er problematisk, såfremt SKAT pløjer et sagskompleks igennem uden at tage højde for grundlæggende sagsbehandlingsregler og satser på at eventuelle fejl kan rettes op i klageprocessen. Det er ikke i overensstemmelse med god sagsbehandlingsskik, ligesom det også påfører skatteyderne yderligere omkostninger til rådgivere, fordi sagen først kan udredes i forbindelse med klageprocessen.

Når skatteyderen ikke har mulighed for at orientere sig i forbindelse med sagens behandling i SKAT, har skatteyderen heller ikke mulighed for at medvirke til at officialprincippet bliver over- holdt. Som det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.A.7.4.3:

Officialprincippet indebærer, at SKAT og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift.

Vi har ønsket sagen indbragt for Landsskatteretten fordi vi ønsker en principiel stillingtagen til, hvor langt SKAT kan tilsidesætte grundlæggende sagsbehandlingsregler i strid med tjenestebefalingerne på området og satse på at fejlene efterfølgende rettes af klagemyndigheden. Vi skønner, at Landsskatteretten er bedst til at foretage denne vurdering.

2. Beskatning af udbetalte godtgørelser

Det fremgår ingen steder præcist af lovgivningen, hvad konsekvensen af manglende kontrol af udbetalt skattefri godtgørelse er.

Lad os foretage et tanke eksperimentet. En lønmodtager får udbetalt skattefri godtgørelse fra januar til november. Alle regler er overholdt og der er ført effektiv kontrol. I december måned sker der visse ændringer i virksomheden der betyder, at der ikke bliver ført effektivt kontrol den sidste måned. Hvilke konsekvenser har det?

Er konsekvensen, at hele årets skattefri godtgørelser bliver skattepligtig, fordi der ikke er ført effektiv kontrol i december måned?

Eller er konsekvensen, at kun den udbetalte skattefri godtgørelse i december måned bliver skattepligtig?

Svaret syntes ikke kan kunne findes nogen steder.

Her må det være relevant at skænke formålet med regelsættet en tanke. Formålet med arbejdsgiverens kontrolfunktion må være at sikre, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse i strid med reglerne. Anvender man denne indgangsvinkel vil det alene være den skattefri godtgørelse i december, der vil være skattepligtig.

Formålet med arbejdsgiverens kontrolfunktion må netop være at sikre, at der ikke sker udbetaling af skattefri godtgørelse i strid med reglerne.

Arbejdsgiverens kontrolfunktion er næppe tiltænkt som en formalistisk ordning, hvor enhver fodfejl i registreringen på en enkelt rejse medfører, at hele årets skattefri godtgørelse bliver skattepligtig.

I [person3]s sag er SKATs hovedargument, at der ikke er anført starttidspunkt mandag morgen og slut tidspunkt fredag eftermiddag. Vi er enige i, at på den baggrund er det ikke muligt at beregne tilstødende rejsetimer om mandagen og fredagen. Her er der ikke ført tilstrækkelig kontrol, der kan danne grundlag for korrekt udbetaling af skattefri godtgørelse.

MEN tirsdag, onsdag og torsdag er der for så vidt ikke begået nogen fejl. Med ovenstående udgangspunkt vil det medføre at alene de skattefri godtgørelser, der kan henføres til mandage og fredagen gøres skattepligtige, da der ikke er ført en kontrol, der sikre udbetaling efter reglerne de dage. Modsætningsvist vil godtgørelserne udbetalt for tirsdag, onsdag og torsdag være skattefri.

Dette er naturligvis under forudsætning af, at de øvrige betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt, herunder at [person3] ikke kunne komme hjem og overnatte.

SKAT har ikke undersøgt nærmere, hvordan [person3]s arbejdsforhold har været i den forbindelse. [person3] bor [adresse5], [by5]. Arbejdspladserne i 2011 og 2012 var beliggende i [by6], Djursland og [by3]. Afstanden kan tilbagelægges i bil på gennemsnitligt 11/2 time. [person3] var byggeleder på alle projekterne og havde det overordnede ansvar for mændene på pladsen. De fleste ansatte overnattede på pladsen og kom langvejs fra. [person3] arbejdede typisk til kl. 18.00, hvor de sidste folk stoppede arbejdet. Herefter var der aftensmad, ofte efterfulgt af kontorarbejde indtil omkring kl. 20.00. I løbet af aftenen og natten havde [person3] det overordnede ansvar, såfremt der opstod særlige situationer. En form for vagtordning.

Såfremt [person3] skulle køre hjem, ville han være hjemme kl. 21.30 og skulle køre igen kl. 05.30 for at være fremme kl. 07.00. Det giver 8 timer i hjemmet. Afsættes der 11/2 time til at komme i seng samt stå op næste morgen efterlader det 61/2 time til søvn.

Det er vores opfattelse, at de særlige arbejdsforhold [person3] har haft gør, at han ikke har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl under betryggende forhold. Desuden kunne han ikke opfylde arbejdsfunktionen med at have det overordnede ansvar på byggepladsen, hvis han tog hjem.

Vi mener at sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved SKAT på dette punkt, således det kan fastlægges ved konkret individuel sagsbehandling, hvilke dage der er ført fornøden kontrol og hvilke dage der ikke er ført tilstrækkelig kontrol for at udbetale skattefri godtgørelse.

3. Fradrag for befordring samt rejsedage

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at der ikke foreligger nogen ret eller pligt for en klageinstans til at hjemvise en sag til fornyet behandling. Almindelige forvaltningsretlige principper må dog medføre, at såfremt sagen ikke hjemsendes til fornyet behandling, påhviler der den administrativ klageinstans et ansvar for at få sagen tilstrækkeligt belyst.

Her kan igen henvises til Den juridiske vejledning afsnit A.A.7.4.3:

Officialprincippet indebærer, at SKAT og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift.

Skatteankestyrelsen er en administrativ klageinstans og er derfor underlagt officialprincippet. Et officialprincip som der må være ekstra skærpet, når der ikke findes anledning til at hjemvise sagen til fornyet behandling.

Skatteankestyrelsen kan ikke med forhandlingsprincippet i hånden som en anden domstol konkludere, at [person3] ikke har fremvist fyldestgørende dokumentation og f.eks. har brugt forkerte satser ved beregning af befordringsfradrag. Skatteankestyrelsen skal søge sagen oplyst på bedste vis og søge at afgøre sagen på objektivt rigtigt grundlag.

Det må være indiskutabelt, at [person3] har arbejdet på de pågældende arbejdspladser i 2011 og 2012. Det må også betyde, at [person3] har haft befordring mellem hjem og arbejde. Skatteankestyrelsen anfører i sagsfremstillingen at transportmåden skal dokumenteres. Hertil skal vi erindre at ligningsloven § 9 C ikke stiller krav til transportmåden. Man kan få befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, uanset om man kører i egen bil, kører med andre, tager toget eller for den sags skyld løber på arbejde.

[person3] må derfor indiskutabelt være berettiget til befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke ønsker sagen hjemvist til fornyet behandling på dette punkt ligger det i officialprincippet, at Skatteankestyrelsen skal foretage en tilbundsgående sagsbehandling af området.

2011

[person3] arbejdede i perioden 3. januar 2011 til 29. april 2011 på [by1] Svømmehal/skole, [adresse2], [by1]. Ifølge Krak er afstanden imellem de to adresser 107 km. [person3] kørte frem til arbejdsstedet mandag morgen og hjem igen ved ugens udgang. I alt har der været 34 kørsler i de 17 uger. (Der medsendes kalender for 2011, så Skatteankestyrelsen kan foretage kontrol optælling)

Befordringsfradraget efter ligningsloven § 9 C kan herefter udregnes til:

Resten af året 2011 arbejdede [person3] på [adresse1], [adresse3], [by4]. Ifølge

Krak er afstanden imellem de to adresser 109 km. ved normal motorvejskørsel udenom [by6] [person3] kørte frem til arbejdsstedet mandag morgen og hjem igen ved ugens udgang. I alt har der været 58 kørsler i de 29 uger. (Der er fratrukket 6 ugers ferie).

Befordringsfradraget efter ligningsloven § 9 C kan herefter udregnes til:

Befordringsfradrag i 2011 kan således samlet udregnes til 8.512 kr.

[person3] har ligeledes opfyldt betingelserne for at være på rejse. Som beskrevet ovenfor har [person3]s arbejdsforhold ikke gjort det muligt at overnatte på sædvanlig bopæl.

I 2011 var satsen for kost og logi 650 kr. pr. døgn. Samtidig var der loft over rejsefradraget på 50.000 kr. Det vil sige, at man ramte fradragsloftet ved ca. 77 rejsedage. Såfremt rejsefradraget bliver foretaget som et ligningsmæssigt fradrag gælder de oplistede betingelser i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 ikke. Betingelserne om at arbejdsgiveren skal føre kontrol med en hel række forhold gælder kun i situationen, hvor der udbetales skattefri godtgørelse.

Betingelserne for dokumentation er således væsentligt lempet, når der foretages rejsefradrag. I Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.3.1 beskrives det også sådan, at lønmodtageren uden dokumentation kan fratrække rejseudgifter efter standardsatsen. Heri må ligge, at lønmodtageren skal sandsynliggøre, at han er berettiget til rejsefradraget og omfanget heraf. Der kan ikke stilles krav om en fuldstændig oplistning af mødetidspunkter mm. Slet ikke når omfanget af rejseaktiviteten med stor sandsynlighed medfører, at rejse fradragsloftet overskrides.

[person3] har hele året være på rejse og overskrider derfor uden problemer antallet af rejsedage på ca. 77 dage, som udgør fradragsloftet for rejsedage.

Vi er da også bekendt med, at SKAT i andre sager om beskatning af skattefri godtgørelse har godkendt fradrag for rejsedage, såfremt det med rimelighed kan sandsynliggøres, at fradragsloftet er overskredet.

2012

[person3] arbejdede i perioden 1. januar 2012 til 29. marts 2012 stadig ved [adresse1],

[adresse3], [by4]. Ifølge Krak er afstanden imellem de to adresser 109 km. ved normal motorvejskørsel udenom [by6]. [person3] kørte frem til arbejdsstedet mandag morgen og hjem igen ved ugens udgang. I alt har der været 26 kørsler i de 13 uger. (Der medsendes kalender for 2012, så Skatteankestyrelsen kan foretage kontrol optælling)

Befordringsfradraget efter ligningsloven § 9 C kan herefter udregnes til:

Resten af året 2012 arbejdede [person3] på [virksomhed3], [adresse4], [by3]. Ifølge Krak er afstanden imellem de to adresser 132 km. ved bedste vej under normal kørsel, hvor der drejes af ved [by7]. [person3] kørte frem til arbejdsstedet mandag morgen og hjem igen ved ugens udgang. I alt har der været 66 kørsler i de 33 uger. (Der er fratrukket 6 ugers ferie).

Befordringsfradraget efter ligningsloven § 9 C kan herefter udregnes til:

Befordringsfradrag i 2012 kan således samlet udregnes til 10.637 kr.

[person3] har ligeledes opfyldt betingelserne for at være på rejse. Som beskrevet ovenfor har [person3]s arbejdsforhold ikke gjort det muligt at overnatte på sædvanlig bopæl.

I 2012 var satsen for kost og logi 650 kr. pr. døgn. Samtidig var der loft over rejsefradraget på 50.000 kr. Det vil sige, at man ramte fradragsloftet ved ca. 77 rejsedage. Såfremt rejsefradraget bliver foretaget som et ligningsmæssigt fradrag gælder de oplistede betingelser i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 ikke. Betingelserne om at arbejdsgiveren skal føre kontrol med en hel række forhold gælder kun i situationen, hvor der udbetales skattefri godtgørelse.

Betingelserne for dokumentation er således væsentligt lempet, når der foretages rejsefradrag. I Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.3.1 beskrives det også sådan, at lønmodtageren uden dokumentation kan fratrække rejseudgifter efter standardsatsen. Heri må ligge, at lønmodtageren skal sandsynliggøre, at han er berettiget til rejsefradraget og omfanget heraf. Der kan ikke stilles krav om en fuldstændig oplistning af mødetidspunkter mm. Slet ikke når omfanget af rejseaktiviteten med stor sandsynlighed medfører, at rejse fradragsloftet overskrides.

[person3] har hele året være på rejse og overskrider derfor uden problemer antallet af rejsedage på ca. 77 dage, som udgør fradragsloftet for rejsedage.

Såfremt Landsskatteretten ikke finder, at SKATs afgørelse er ugyldig jf. punkt 1 eller bør hjemvises til fornyet behandling af hvilke godtgørelser der er skattepligtige/ikke skattepligtige jf. punkt 2 skal vi anmode om, at der indrømmes fradrag for befordring og rejsedage således som det er opgjort i dette punkt 3.

Opsummeret mener vi, der er grundlag for at indrømme fradrag således:

2011:

Klagerens repræsentant er den 3. januar 2017 kommet med yderligere bemærkninger:

”Ved brev af 13. december 2016 har Skatteankestyrelsen anmodet om indsendelse af dokumentation for kørsel samt dokumentation for rejse.

Vi har fremskaffet timesedler og månedssedler fra [virksomhed1] A/S som dokumentation. Der vedhæftes:

Timesedler for 1. januar til 30. april 2011

Månedssedler fra 1. maj til 31. december 2011

Månedssedler fra 1. januar til 31. december 2012.

De relevante poster for [person3] er markeret med overstregningstusch.

I månedssedlerne for 2012 er [person3]s forhold registreret upræcist. Hans månedsløn står visse måneder anført under [virksomhed2] (i [by8]), mens diæterne står anført under [virksomhed3] (i [by2]). Der er tale om upræcis registrering fra [person3]s arbejdsgivers side. Alle de fastlønnede står anført med [virksomhed2] som arbejdsplads selv kontordamen. Det må være rimeligt åbenlyst, at arbejdslederne og kontorfunktionæren ikke har været beskæftiget på samme byggeplads. Registreringen af dem alle under [virksomhed2] er formentlig sket af nemheds årsager.

For at dokumentere at [person3] i 2012 har arbejdet på dels [adresse1] og dels på [virksomhed3] ved [by2], som vi tidligere har anført, medsendes desuden kontoudskrift fra bank. Der vedhæftes:

Bankkonto udskrift for 2012

Af bankudskriften kan man se, at [person3] i 2012 foretog 67 butikskøb i forretninger i om- egnen af [by2] og [by3].

[person3] har aldrig arbejdet ved [virksomhed2] i [by8].

Vi mener således at have dokumenteret og rigeligt sandsynliggjort, at [person3] har arbejdet på de arbejdspladser som vi tidligere har anført.”

Repræsentanten er den 27. januar 2017 kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Vi noterer med anerkendelse, at Skatteankestyrelsen har indrømmet fradrag for befordring.

Det kniber åbenbart for begge parter at regne befordringsfradraget rigtigt ud.

Vi havde i vores oprindelige bemærkninger byttet rundt på høj og lav sats, hvilket Skatteankestyrelsen prisværdigt har ændret.

Skatteankestyrelsens beregning er imidlertid heller ikke korrekt. Det er kilometer over

100/120, der ikke er beregnet rigtigt. F.eks hvis der er kørt 107 km. den pågældende dag, så

kan man tælle sig frem til, at følgende kilometer ligger ud over 100

(101,102,103,104,105,106,107). Det giver 7 i alt.

Skatteankestyrelsen har beregnet kilometerantallet til 107-101 = 6. Det er ikke korrekt.

Der kan henvises til følgende side på SKAT’s hjemmeside, hvor der kan findes hjælp til beregning

af kilometerantal:

https:// www.tastselv.skat.dk/borger/befor/BeregnOpgoer.do

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Fristen

Af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1 fremgår, at trods klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde:

”(...)

4) Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.”

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er således ikke gældende, når forhøjelsen er varslet inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristen er efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristen er herefter 1. maj 2015 for indkomståret 2011. SKAT har sendt varsel den 25. juni 2014 og afgørelse 13. august 2014. SKATs varsel og afgørelse er herefter rettidig.

Begrundelsesmangler

SKATs afgørelse henviser til de pågældende retsregler samt de faktiske omstændigheder, at arbejdsgiver ikke har opfyldt betingelserne for udbetaling af skattefrie godtgørelser. Begrundelsen opfylder således forvaltningslovens § 24’s minimumskrav. Den ikke nærmere kvalificerede begrundelse for hvilke forhold der ikke er opfyldt i arbejdsgiverens kontrol har ikke haft betydning for afgørelsens materielle rigtighed jf. bl.a. SKM.2015.496.BR hvor der på trods af, at SKAT alene havde henvist til klagerens undladelse af at selvangive hele sin lønindkomst, som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var tale om begrundelsesmangler.

Det følger tillige af retspraksis, at både skatteankenævn og Landsskatteretten som rekursinstanser er berettigede til at foretage en konkret væsentlighedsvurdering og i stedet helbrede sagsbehandlingsfejl, herunder begrundelsesmangler, jf. bl.a. SKM2007.631.BR og landsrettens dom i SKM2001.59.ØLR.

Landsskatteretten har foretaget en fuld prøvelse af afgørelsen, og klageren er ved SKATs høringssvar af 5. november 2014 i forbindelse med klagesagen blevet oplyst om de nærmere omstændigheder vedrørende den manglende kontrol, hvorfor eventuelle begrundelsesmangler ved SKATs afgørelser af 13. august 2014 må anses for helbredt.

Det materielle

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter omfattet af ligningslovens §§ 9 A og 9 B, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

Rejsens erhvervsmæssige formål.

Rejsens start- og sluttidspunkt.

Rejsens mål med eventuelle delmål.

De anvendte satser.

Beregning af rejsegodtgørelsen.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

Kørslens erhvervsmæssige formål.

Dato for kørslen

Kørslens mål og eventuelle delmål

Angivelse af antal kørte kilometer

De anvendte satser

Beregning af befordringsgodtgørelsen

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR.

Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det fremgår af bogføringslovens § 10. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.

På baggrund af kontrolbesøgene hos selskabet er det konstateret, at de fremlagte timesedler ikke indeholder rejsens start- og sluttidspunkt, ligesom eksakte adresser og afstande mellem den private bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke er anført. Det har ligeledes ikke været muligt for SKAT at kontrollere om medarbejderne ved udbetalte diæter kan anses at være på rejse, idet selskabet ikke har gemt de underliggende bogføringsbilag/timesedler.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er ført en effektiv kontrol af, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser har været opfyldt. Den manglende kontrol af retmæssig udbetaling medfører, at samtlige udbetalinger anses for skattepligtige, idet betingelserne for skattefriheden herefter ikke er opfyldt jf. SKM2007.247.HR.

I henhold til påstanden om hjemvisning skal retten bemærke, at der ikke er nogen lovfæstet pligt til at hjemvise, jf. SKM2014.553. Landsskatteretten har fuld kompetence til at behandle fradrag for kørsel og rejseudgifter. Da godtgørelserne ikke kan anses for skattefrie kan klageren i stedet få fradrag for befordring efter ligningslovens § 9C og rejseudgifter efter ligningslovens § 9A, stk. 7. Det forudsætter dog, at der fremlægges behørig dokumentation.

Befordringsfradrag

Der er fremlagt regneark fra Selskabet med time- og månedsopgørelser, samt klagerens bankkontoudtog. Der ses ud fra en konkret vurdering af det indsendte, at være sandsynliggjort at klageren har været på de anførte arbejdspladser og at klageren har haft transport i følgende omfang:

Fradrag for rejseudgifter

Det er en konkret vurdering om en arbejdstager i forbindelse med en midlertidig udsendelse til et andet arbejdssted har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9A, stk. 1, hvor der ikke alene skal tages hensyn til afstanden og transporttiden, men også til den enkelte lønmodtagers samlede situation, herunder blandt andet arbejdsforholdene, arbejdstiden og arbejdsgiverens instruktioner til den ansatte jf. SKM2013.370.HR, hvor Højesteret fandt, at en transporttid på 1 1/2 time og en arbejdstid på 8-9 1/2 time ikke gjorde det umuligt at overnatte på den sædvanlige bopæl. I nærværende sag er der ikke langt nok imellem bopælen og de midlertidige arbejdspladser til at klageren af denne grund kan anses for at være på rejse. Det af repræsentanten anførte om klagerens arbejdsforhold med en slags vagtordning er ikke dokumenteret, trods opfordring hertil. På dette grundlag finder retten således ikke, at klageren opfylder reglerne for at kunne anses for at være på rejse og der kan dermed ikke godkendes noget fradrag for rejseudgifter.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse som ovenfor anført.