Kendelse af 19-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2010 og 2011 er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Endvidere har SKAT truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af 50 % af værdien af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 9.f

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

SKAT har endvidere truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2010 er berettiget til creditlempelse efter ligningslovens § 33 for skat betalt til Frankrig for arbejde udført dér, svarende til 10 % af den i Frankrig betalte skat, eller 5.546 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren i henhold til ligningslovens § 33 er berettiget til lempelse for den del af den i Frankrig betalte skat, der svarer til 25 % af vederlaget fra [virksomhed1] ApS. SKAT anmodes om at foretage den beløbsmæssige opgørelse, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Af SKATs afgørelse fremgår følgende:

”1. Skattepligt

1.1 De faktiske forhold

Du er direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, som er stiftet den 1/1 2002. Tidligere har virksomheden været drevet som enkeltmandsvirksomhed fra din bopæl [adresse1] i [by1].

Det fremgår af [virksomhed1]s hjemmeside, at virksomheden er en uvildig og professionel landsdækkende klinikmæglervirksomhed, der lægger vægt på en personlig kontakt med deres kunder.

Virksomheden tilbyder udover formidling af klinikker uvildig rådgivning til både sælger og køber. Ligesom virksomheden yder rådgivning om generationsskifte, finansiering og forsikringsforhold, samt vurdering af goodwill og klinikanalyser.

Du er uddannet assurandør i forsikringsbranchen med speciale i læger og tandlæger.

I forbindelse med at du og din ægtefælle flyttede til Frankrig den 14/12 2001 blev ejendommen [adresse1] i [by1] udlejet og [virksomhed1] ApS blev fra 1/2 2001 drevet fra ejendommen [adresse2].

[adresse2] er en ejerlejlighed på 82 m2, som selskabet [virksomhed1] har lejet, indtil selskabet selv køber ejendommen pr. 1. april 2003.

Du har oplyst, at du og din ægtefælle har boet i selskabets lejlighed, når I har opholdt jer i Danmark før købet og efter salget af ejendommen [adresse3], som er en ejerlejlighed på 244 m2. Ifølge de indberette ejendomsoplysninger på R75, er [adresse3], anskaffet den 1/10 2005 og solgt igen den 1/7 2009.

SKAT har lignet dine selvangivelse for årene 2006 - 2008 inkl. og har anset dig for fuldt skattepligtig i Danmark, idet du har udført arbejde for dit selskab samtidig med, at du har haft bolig til rådighed. Da du også havde bopæl i Frankrig blev du anset for at have dobbeltdomicil, hjemmehørende i Frankrig.

Der henvises til SKATs afgørelse af 10/9 2012 vedrørende årene 2006 -2008 og SKATs afgørelse af 30/9 2013 vedrørende 2009.

Det kan endvidere oplyses, at du ifølge skrivelse af 7/9 2012 fra din revisor har tilkendegivet, at du er enig med SKAT i, at du er fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2006 – 2008, men med hjemsted i Frankrig.

...

2 Lønindkomst fra [virksomhed1] ApS

2.1 De faktiske forhold

Ifølge dit selvangivelsesmateriale har du fået udbetalt kr. 418.920 i hvert af indkomstårene 2010 og 2011 fra dit selskab [virksomhed1] ApS, hvilket stemmer med selskabs oplysninger. Heraf har du selvangivet kr. 124.920 som skattepligtig løn til Danmark.

Du har i skrivelse fra SKAT den 7/2 2013 været anmodet om, at sende oplysninger vedrørende forhold, der skal medtages i din skatteansættelse herunder diverse opgørelser.

SKAT har den 18. april 2013 modtaget skrivelse fra din revisor, hvori det oplyses, at du både i 2010 og 2011 har modtaget 126.000 kr. som vederlag fra [virksomhed1] ApS, som er beskattet i Danmark, mens du har modtaget kr. 294.000, som er beskattet i Frankrig.

...

6Værdi af fri bolig

6.1 De faktiske forhold

Du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS.

Selskabet [virksomhed1] ApS har den 1. april 2003 købet [adresse2], der er en ejerlejlighed på 82 m2. Ejendommen er anskaffet den 1/4 2003 for kr. 630.000.

Du har oplyst, at du og din ægtefælle har boet i selskabets lejlighed, når I har opholdt jer i Danmark før købet og efter salget af ejendommen [adresse3], som er en ejerlejlighed på 244 m2. Ejendommen [adresse3] er solgt i 2009.

Ejendomsvurdering for ejendommen [adresse2] udgjorde pr. 1/10 2009 kr. 1.300.000, mens ejendomsvurderingen pr. 1/10 2010 var 1.100.000.

Ifølge regnskabet for [virksomhed1] ApS har udgifter til fællesomkostning, garageleje, el, varme og rengøring vedrørende ejendommen [adresse2] udgjort kr. 42.359 i 2010, mens udgifterne i 2011 udgjorde kr. 49.333.

...

7Lempelse efter ligningslovens § 33 for betalte skatter i Frankrig

7.1 De faktiske forhold

Din skatterådgiver [person1], har i skrivelse af 16. maj 2013 anmodet om en principiel stillingtagen til spørgsmål om lempelse efter ligningslovens § 33 for betalt skat i Frankrig, idet I selvfølgelig er klar over, at den konkrete lempelse vil afhænge af den faktisk ændrede ansættelse.

SKAT har på forslaget orienteret dig om, at der kan ske lempelse efter ligningslovens § 33, men at SKAT ikke har modtaget en opgørelse over den betalte skat, der kan henføres til det arbejde, du har udført i Frankrig.

SKAT har sammen med dine bemærkninger til SKATs forslag modtaget dokumentation for betalt SKAT i Frankrig i 2010. Det fremgår af dokumentationen, at du og din ægtefælle i alt har betalt EUR 14.258 af en samlet indkomst på EUR 105.083. Din andel af den betalte skat, der kan henføres til din lønindkomst modtaget fra [virksomhed1] ApS kan beregnes til, EUR 7.444,25 svarende til kr. 55.458 jf. nedenstående.

[person2]s indkomst 42.218 EUR

[person3]s indkomst 54.865 EUR

Formueindkomst 8.000 EUR

I alt 105.083 EUR

Samlet betaling af skat i Frankrig 14.258 EUR

Din andel 14.258: 105.083 x 54.865 7.444 EUR

Den gennemsnitlige kurs på EUR udgjorde i 2010 kr. 745 jf. Danmarks Nationalbank.

Din andel af betalt skat til Frankrig af din løn indkomst fra [virksomhed1] kan således beregnes til 55.460 (7.444 x 7,45 = 55.458)

SKAT har hverken modtaget dokumentation eller en konkret opgørelse over det arbejde du har udført i Frankrig i 2010 eller tidligere år, men [person1] har vedrørende dine indkomstansætteler for 2006 – 2008 oplyst, at I kan godkende, at du har udført 50 % af dit arbejde for [virksomhed1] i Frankrig. Der henvises til SKATs afgørelse for 2006 – 2008 af 10/9 2012.”

SKATs afgørelse

I SKATs afgørelse er følgende anført:

”Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt -463.648 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

...

...

6.3 Retsregler og praksis

Ligningslovens § 16 A stk. 1 og stk. 6 samt ligningslovens § 16 stk. 9.

Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b

Personskattelovens § 3

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 stk. 1

6.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 16 A stk. 6 skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at selskabet stiller en helårsbolig til rådighed medregne værdigen af godet til sin skattepligtige indkomst. Værdien af boligen ansættes efter reglerne i § 16 stk.. 9.

Det fremgår af ligningslovens § 16 stk. 9, at den skattepligtige værdi sættes til 5 % af beregningsgrundlaget op til kr. 3.040.00 med tillæg af udgifter til ejendomsskatter m.v. Beregningsgrundlaget, hvoraf der beregnes 5 % udgør det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1/10 året før indkomståret eller anskaffelsessummen i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4 stk. 2 eller 3.

Ifølge juridiskvejledning afsnit A.B.1.9.5 skal udgifter til ejendomsskat, el, vand varme, renovation, rengøring, m.v. tillægges værdien jf. ligningslovens § 16 stk. 9.

[person1] anfører i indsigelsen af 27/6 2014, at SKAT som noget helt nyt og ikke tidligere bebudet, vil beskatte dig af fribolig.

Hertil kan det oplyses, at jeg på møde den 13/8 2013, hvor [person1] og din ægtefælle [person2] deltog, oplyste, at du i 2010 vil blive beskattet af fri bolig vedrørende [adresse2].

I indsigelsen anfører [person1] ligeledes, at selskabets ejendom er indrettet som kontor og når du og din ægtefælle har opholdt jer i Danmark, har I overnattet ved familie.

Hertil kan det oplyses, at du selv på møde afholdt på [adresse4] den 25/10 2011 selv har oplyst, at du boede i selskabet lejlighed Dr. [adresse2], når du var i Danmark i perioden før og efter salget af ejerlejligheden [adresse3]. Desuden oplyste du på mødet, at lejligheden var indrettet med stue, kontor og soveværelse.

SKAT er således fortsat af den opfattelse, at du udover at have haft boligen til rådighed og rent faktisk har anvendt selskabet ejedomen til bolig, når du har opholdt dig i Danmark i indkomståren 2010 og 2011.

Under henvisning til, at selskabet også drives fra ejendommen, har SKAT skønsmæssigt anset 50 % af den opgjorte værdi for at udgøre din værdi af bolig til rådighed.

Talmæssig opgørelse af den skattepligtige værdi af [adresse2]

2010

5 % af 1.300.00065.000

+ fællesudgifter inkl. forbrug og garage 42.359

I alt 107.359

Heraf 50 % 53.680

2011

5 % af 1.100.00055.000

+ fællesudgifter inkl. forbrug og garage 49.333

I alt 104.333

Heraf 50 % 52.167

SKAT har forhøjet din skattepligtige indkomst med i alt kr. 105.847 for indkomstårene 2010 og 2011 vedrørende dette punkt. Beløbene er skattepligtige for dig jf. ligningslovens § 16 A stk. 6. Beløbene beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3 og beløbene er arbejdsmarkedsbidragspligtige jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

...

7.3 Retsregler og praksis

Ligningslovens § 33 stk. 1

7.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 33 stk.1, at skat der er betalt til fremmed stat og opkrævet af indkomst fra kilder der, kan fradrages i den danske skat, der svares af denne indkomst.

Der kan således lempes for betalt skat til Frankrig vedrørende det arbejde du har udført i Frankrig.

Under henvisning til SKATs afgørelser for årene 2006 – 2009 inkl., har SKAT anset, at du har udført ca. 10 % af dit arbejde for selskabet [virksomhed1] i Frankrig mens de resterende 90 % er udført i Danmark. Ved afgørelse har SKAT henset til, at du har oplyst, at du ikke har arbejdet mindre i Danmark i 2010 i de tidligere år. Du har på møde den 25/10 2011 oplyst, at du har opholdt 179 dage i Danmark, som både dækker ferie- og arbejdsdage.

Under henvisning til ovenstående har SKAT jf. Ligningslovens § 33 fratrukket 10 % af den skat du har betalt i Frankrig kr. 5.546 i den danske skat.”

Klagerens opfattelse

I klagen er følgende anført:

” Vor påstand

Beskatning af ‘fri bolig” selskabets ejendom [adresse2].

Som noget helt nyt vil SKAT nu beskatte [person3] af fri bolig i selskabets erhvervsejerlejlighed [adresse2].

Dette kan ikke anerkendes.

[...] ejendommen er indrettet som kontor, fremtræder som kontor og er kun i ringe grad brugt til overnatning, idet [person3] og [person2] under ophold i Danmark har overnattet hos familie (børn) efter lejligheden [adresse5] er solgt.

Det bemærkes, at en stor del af arbejdet for selskabet er udført i og fra parrets ejendom i Frankrig, og at der ikke er beregnet omkostninger for selskabet herfor.

Der er derfor intet grundlag for beskatning af delvis fri bolig, og dette må i givet fald være med et betydeligt lavere beløb end anført.

Lempelse for betalt skat i Frankrig i 2010

SKAT har anerkendt, at [person3] og [person2] efter den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst var skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig til og med 2008.

Fra og med 2009 er der ikke længere en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig.

Dette betyder, at den fulde indtægt beskattes i Danmark, men efter gældende praksis gives så lempelse efter reglerne i ligningslovens § 33 for skat betalt til den fremmede stat.

Vi skal derfor påstå, at der bør beregnes creditlempelse efter reglerne i ligningslovens § 33 for den skat, der er betalt i Frankrig i 2010

Der er i Frankrig betalt skat for ægteparret [person3] og [person2] på i alt 14.256 €, da der sker sambeskatning i Frankrig.

Vi er af den opfattelse, at der skal gives lempelse for den samlede betalte skat i Frankrig-

Desværre kan vi ikke opgøre lempelsen konkret, da den afhænger af ansættelsen for ægtefællen, da der i Frankrig er opgjort samlet beskatning (sambeskatning).

Vi henviser til det i indsigelsen af d.d. for [person2] anførte.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren har anført følgende:

”Sagsfremstillingen belyser ikke helt den aggressive måde, som SKAT angreb sagen med.

Sagen blev startet på grundlag af oplysninger i Transfer Money projektet vedrørende transaktioner mellem ægtefællerne [...] mellemværende med [finans1], der overførte et lån til deres [UK] afdeling.

Selve de i Transfer Money projektet foreliggende oplysninger har ikke givet anledning til korrektioner.

SKAT indledte derefter en sag om skattepligt.

De pågældende sagsbehandlere var tilsyneladende ikke opmærksomme på, at [person3]s selskab [virksomhed1] ApS til SKAT havde indberettet, at der blev udbetalt vederlag for arbejde i Frankrig og der af SKAT til selskabet var udstedt fritagelse for skattetræk af dette vederlag.

Der var altså ikke fra vores klient forsøgt at skjule, at der blev udbetalt lån fra selskabet til [person3] for arbejde i Frankrig, og at dette honorar ikke blev beskattet i Danmark.

Dette udgangspunkt for sagen hos SKAT medførte desværre, at vi aldrig kom i en frugtbar dialog om omfanget af [person3]s arbejde i Frankrig og Danmark. Dette skyldes også, at SKAT tilsyneladende anerkendte, at der var udført et betydeligt arbejde i Frankrig, dog ikke som af os hævdet 50 % af arbejdet. Først ved agterskrivelsen fremkom SKATs påstand om, at der kun for 15 % og 10 % af arbejdet var tale om arbejde udført i Frankrig.

Spørgsmålet om, hvor arbejdet er udført, får i nærværende sag særlig betydning for eventuel lempelse for betalt skat i Frankrig.

Vi har særligt i ægtefællens sag forklaret og dokumenteret den betalte skat i Frankrig, der betales for ægtefællerne samlet.

Vi er klar over, at med afgørelsen om skattepligtstatus, hvor det for 2006-2008, hvor der var en dobbeltbeskatningsaftale, og hvor Frankrig er domicilland, er det Frankrig, der efter DBOen eventuelt skulle give lempelse for eventuel dobbeltbeskatning, medens det for 2009 og frem, hvor DBOen er opsagt, bliver Danmark, der er domicilland, og derfor skal give lempelse for evt. dobbeltbeskatning, men ikke giver lempelse for skat betalt til Frankrig for vederlag for arbejde i Danmark, idet dette vederlag efter Danmarks opfattelse er opkrævet med urette.

I praksis er det meget vanskeligt at få de franske myndigheder til at rette betalt skat mere end 3 år efter skattebetalingen. Dette betyder, at den lange sagsbehandlingstid i SKAT og i Skatteankestyrelsen medfører, at vores klient reelt ikke kan få rettet den betalte skat i Frankrig. Ophør af DBO på Danmarks foranledning har selvfølgelig ikke fremmet mulighederne for ændring af skattepåligningen i Frankrig.

Vi anmoder om, at ovenstående tages i betragtning ved bedømmelse af nedenstående indsigelse.

For de mere detaljerede beskrivelser af de faktiske forhold, henviser vi til vores klageskrivelser og indsigelser til SKATs agterskrivelser.

(...)

Indkomstårene 2010 – 2011

SKAT anerkender, at der gives lempelse for betalt skat i Frankrig, men kun for 10 % af den skat, der vedrører [person3], da SKAT mener, det udførte arbejde i Frankrig kun berettiger til 10 % af det samlede vederlag. Dette tiltræder Skatteankestyrelsen.

Som anført ovenfor er det vores opfattelse, at mindst 40 % af vederlaget må anses at vedrøre arbejde udført i Frankrig.

Som følge heraf bør lempelsen for betalt skat i Frankrig ændres fra de 10 %: 5.545 kr. til 40 %: 22.184 kr. og tilsvarende for 2011.

Værdi af fri bolig 2010 og 2011

Skatteankestyrelsen tiltræder SKATs skønsmæssige fastsættelse af værdi af bolig til rådighed som 50 % af ejendommens værdigrundlag og 1/2 af afholdte ejendomsudgifter.

Som det fremgår af sagens oplysninger ejer [virksomhed1] ApS ejerlejligheden Dr. [adresse2] Lejligheden er beliggende i en beboelsesejendom, men ejendommen benyttes – på linje med andre ejerlejligheder i stueetagen - til erhverv, og [virksomhed1] ApS har her sit kontor og mødelokale til møder med klienter.

Ejerlejligheden er i meget begrænset omfang i disse år benyttet til overnatning for [person3] og ægtefælle, jf. de foreliggende referater i sagen. Der er kun et enkelt rum, der kan anses benyttet privat.

Efter gældende ret accepteres, at der skal ske en rådighedsbeskatning, men denne skal baseres på, hvad der faktisk er stillet til privat rådighed.

Det er vort skøn, at allerhøjest 25 % af kontorlejlighedens areal kan anses for i de pågældende år at have været til rådighed for privat benyttelse for [person3].

Der begæres derfor nedsættelse af den personlige indkomst for bolig til rådighed således:

Indkomståret 2010: fra 53.680 kr. til 26.840 kr.

Indkomståret 2011: fra 52.167 kr. til 26.088 kr.”

SKATs udtalelse i klagesagen

SKAT har anført følgende:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

(...)

Indkomstårene 2010 og 2011

SKAT har givet lempelse efter ligningslovens § 33 ud fra at 10 % af arbejdet er udført i Frankrig.

Fri bolig

Selskabets ejendom på [adresse2] er blevet benyttet til overnatninger. Efter salget af ejendommen Dr. [adresse3] i 2009 må selskabets ejendom derfor anses for at stå til rådighed for hovedaktionæren. Der er ligeledes givet nedslag for ejendommens delvise benyttelse til erhvervsmæssige formål, hvorfor ansættelsen fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bolig

Det er ubestridt, at klageren i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2010 og 2011.

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Ifølge den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 6, skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at selskabet stiller en helårsbolig til rådighed, medregne værdien af godet til sin skattepligtige indkomst. Værdien af boligen ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, 1. og 2. pkt., fremgår det, at hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, så sættes den skattepligtige værdi til 5 procent af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden 1. januar i indkomståret, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt.

Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 procent af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 procent af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9, 10. og 11. pkt.

Klageren var eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, som ejede ejerlejligheden beliggende [adresse2], [by2]. [virksomhed1] ApS havde kontor på adressen.

Klageren har oplyst, at hun benyttede lejligheden privat i forbindelse med sine ophold i Danmark, og at der var indrettet stue, kontor og soveværelse i lejligheden.

Klageren anses således for at have haft rådighed over den pågældende ejendom. Henset til, at klageren drev virksomhed fra adressen, tiltrædes det, at hun beskattes af værdi af fri bolig for så vidt angår halvdelen.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Skattelempelse

Det følger af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark.

I henhold til § 33, stk. 1, 2. pkt., skal fradragsbeløbet dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstenævnte del af indkomsten.

I henhold til ligningslovens § 33, stk. 1, er klageren berettiget til creditlempelse for den indkomstskat, hun har betalt til Frankrig for arbejde udført dér.

SKAT har beregnet, hvilket beløb klageren forholdsmæssigt har betalt i skat til Frankrig.

SKAT har i denne forbindelse skønnet, at 90 % af lønindkomsten fra [virksomhed1] ApS kan anses for vederlag for arbejde udført i Danmark, og at 10 % af lønindkomsten kan anses for vederlag for arbejde udført i Frankrig.

Ved prøvelsen af skønnet over, hvor stor en del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde udført i henholdsvis Danmark og Frankrig, har Landsskatteretten taget udgangspunkt i, at klagerens arbejde bestod i kontakt til [virksomhed1] ApS´ klienter, som befandt sig i Danmark, omfanget af klagerens ophold i Danmark, og at klageren har forklaret, at den for [virksomhed1] ApS vigtige kontakt med klienterne fandt sted i Danmark. Landsskatteretten har dog også inddraget, at en ikke uvæsentlig del af klagerens arbejde med gennemgang af tilbud og telefoniske drøftelser med potentielle og aktuelle købere må antages at have været udført i Frankrig, hvor klageren havde en helårsbolig til rådighed og primært opholdte sig.

Landsskatteretten finder derfor efter en samlet vurdering, at 75 % af lønindkomsten fra [virksomhed1] ApS kan henføres til arbejde udført i Danmark, og at 25 % af lønindkomsten kan henføres til arbejde udført i Frankrig. SKATs afgørelse, hvorefter 10 % af lønindkomsten fra [virksomhed1] ApS er henført til arbejde udført i Frankrig, ændres derfor i overensstemmelse hermed.

Den beløbsmæssige opgørelse henvises til SKAT, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.