Kendelse af 07-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (”selskabet”). Selskabets formål er ifølge cvr.dk almindelig erhvervsaktivitet herunder investeringer i værdipapirer, eje kapitalandele, købe og sælge fast ejendom samt anden hermed naturligt beslægtet virksomhed. Selskabets og klagerens adresse er sammenfaldende.

Selskabet købte den 8. februar 2010 en Opel Zafira for 199.800 kr. og en Mercedes ML 320 CDI Aut. for 265.000 kr. af [virksomhed2], der samme dag og til samme pris havde købt bilerne af klageren. Opel Zafiaraen havde hvide plader, imens Mercedes Benz’en havde gule plader og var registreret til rent erhvervsbrug.

Der er efter det oplyste indberettet fri bil for klageren vedrørende Opel Zafiraen. Der er endvidere fremlagt en fraskrivelseserklæring af 11/2 2010 fra klageren vedrørende Mercedes Benz’en.

Klageren og hans ægtefælle har ikke ejet private biler i de omhandlede år.

Klageren har oplyst, at Mercedes Benz’en er anvendt i forbindelse med selskabets aktiviteter, herunder deltagelse i diverse investeringsmøder, bank-, revisor- og advokatmøder m.v. Det er i den forbindelse anført, at selskabet i den omhandlede periode arbejdede med en række forskellige investeringsmuligheder, herunder pensionsordninger for 3. mand samt projektet "[projekt1]". Kørselsbehovet i perioden har ifølge klager været, at han ca. 1-2 gange om ugen har været kørt fra [by1] til [by2], idet der blandt andet har været afholdt løbende møder med henholdsvis [finans1] angående valutahandler og [finans2] angående almindelige bankforretninger.

Mercedes Benz’en har ifølge klageren kørt cirka 40.000 kilometer i perioden fra 8. februar 2010 til 31. maj 2012, svarende til cirka 18.000 kilometer om året.

Klageren har endvidere oplyst, at Opel Zafiraen har kørt 74.741 kilometer i perioden fra den 8. februar 2010 til den 29. april 2014, svarende til 18.000 kilometer om året.

Klageren har yderligere oplyst, at Mercedes Benz’en blev solgt i november 2012, og at selskabet [virksomhed3] ApS samme dag anskaffede en hvidpladebil, som blev stillet til rådighed for klageren til både erhvervsmæssig og privat kørsel. Klageren har forklaret, at hvidpladebilen blev købt i [virksomhed3] ApS, da der på det tidspunkt var en væsentlig aktivitet i selskabet, og at køb af hvidpladebil skyldes familiemæssige årsager, idet [person1]'s kørselsbehov ændres i efteråret 2012, hvor sønnen startede i børnehave, således at aflevering og afhentning af sønnen skulle tilpasses ind i de daglige rutiner. Gulpladebilen blev derfor udskiftet med en hvidpladebil, da afhentning af sønnen i gulpladebilen ville være privat kørsel og dermed ulovlig kørsel. Hvidepladebilen blev herefter anvendt til blandet kørsel – erhvervsmæssig og privat.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst i indkomstårene 2010-2012 med henholdsvis 65.393 kr., 71.160 kr., og 65.819 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”2.3.2 SKATs foreløbige bemærkninger og begrundelse – Mercedes Benz

Mercedes ML 320 CDI Aut. ([reg.nr.1]) er registreret første gang den 14/7 2006 af [virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...2]), som du har været medejer af i perioden 2000 – 2008. Du har privat erhvervet bilen den 22/6 2007 og videresolgt den 19/2 2010 til dit selskab. I perioden 2007-2010 har bilens anvendelse været registreret som privat til dig. Fra 19/2 2010 er bilen registreret som 100 % erhvervsmæssig benyttelse.

Du har oplyst, at bilen har kørt 85.000 km ved overtagelsen den 19/2 2010. Ifølge synsrapporter er kilometerstanden 94.000 km den 26/7 2010 og 125.000 km den 31/5 2012.

Det fremgår bl.a. af SKM 2007,293,at klageren har afhændet sin private bil i umiddelbar forbindelse med erhvervelsen af firmabilen, hvilket skaber en stærk formodning for, at firmabilen tillige er anvendt privat. Hvor der er en sådan stærk formodning for privat anvendelse, mener landsskatteretten, at der skal fremlægges et minimum af dokumentation Det er derfor SKATs opfattelse, at der er skærpet bevisbyrde, når der er sammenfaldende interesse mellem selskabet og hovedaktionær.

SKAT mener, at du har haft Mercedes Benz ([reg.nr.1]) til rådighed da:

Du skal derfor beskattes af rådighed over Mercedes Benz, jf. Ligningslovens § 16 stk. 4. Værdien sættes til:

2.3.3 Dine bemærkninger til SKATs agterskrivelse

Din revisor oplyser den 24/6 2014, at: ”vi er ikke enige med SKAT i, at [person1] skal beskattes af fri bil i forbindelse med at køre erhvervsmæssigt i Mercedes Benz tilhørende [virksomhed1] ApS.

Bilen er registreret på gule plader og anvendes erhvervsmæssigt af [virksomhed1] ApS.

Der betales endvidere ikke privatbenyttelsesafgift af bilen.

Det er vores vurdering, at [person1] ikke er omfattet af beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk.4, 13 punkt. m.v.

"For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-11. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.- 11. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgifsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt ".

Jf. ovenfor er det SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen er anvendt privat.

Faktiske forhold

I februar 2010 valgte [person1] at sælge sine to biler, henholdsvis en Opel Zafira og en Mercedes Benz. Bilerne havde indtil da været ejet af [person1] privat.

[person1] valgte at sælge bilerne over til [virksomhed2] som videresolgte bilerne til [virksomhed1] ApS. Dette blev gjort for at få fastslået handelsværdien af bilerne, således at der ikke senere skulle opstå tvivl om bilernes handelsværdi.

Selskabets køb af bilerne skulle ses i lyset af, at det var et ønske, at selskabet skulle eje bilerne, for derefter dels i forbindelse med aflønningen af [person1] at kunne stille bil til rådighed for privat kørsel, og dels for at selskabet havde en 100 % erhvervsmæssig bil i selskabet. Dermed opnåede selskabet og [person1] en fuldstændig adskillelse af bilernes anvendelse. I samme forbindelse fraskrev [person1] sig retten til at anvende Mercedes Benz til privat kørsel, jf. tidligere fremsendte frasigelseserklæring. [person1] har således fra dag 1 af været opmærksom på, at han ikke måtte anvender Mercedes Benz til privat kørsel.

Bilerne i selskabet blev registret i forhold til deres anvendelse, hvorefter Mercedes [reg.nr.1] blev registreret som 100 % erhvervsmæssig anvendt i selskabet. Denne bil er anvendt i forbindelse med selskabets aktiviteter, herunder deltagelse i diverse investeringsmøder, bank-, revisor- og advokatmøder m.v.

Mercedes Benz har i perioden kørt følgende km erhvervsmæssigt.:

SKAT mener

Det er SKATs opfattelse, at Mercedes en anvendes privat samt at der er en skærpet bevisbyrde, når der er sammenfald mellem selskabet og hovedaktionæren. SKAT henviser i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2007.293.LSR.

SKM2007.293.LSR

I Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2007.293.LSR er der tale om en hovedaktionær, der havde firmabil til rådighed. Den pågældende hovedaktionær havde 7 dage efter købet af firmabilen solgt sin private bil, og havde således alene firmabilen til rådighed. Landsskatteretten lagde vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde haft en privat bil, men at han ikke længere havde en bil, hvori han kunne køre privat. I den situation fandt 2 retsmedlemmer, at hovedaktionæren havde fri bil til rådighed, mens 1 retsmedlem ikke anså det for godtgjort, at firmabilen blev anvendt privat. Denne sag er ikke analog til [person1], der hele tiden har haft bil til rådighed for privat kørsel. En fri bil som [person1] beskattes af, og som årligt kører 18.000 km. privat.

SKAT henviser i øvrigt til en række andre afgørelser:

Vores bemærkninger til ovenstående afgørelser

Ad. SKM2012.4.BR

Byretten fandt, at der skulle ske beskatning af fri bil, da der i en periode var betalt privat benyttelsesafgift, at hovedaktionæren ophørte med at have fri bil til rådighed samt at bopæl og virksomhedens adresse ikke var identisk. Det var således ubestridt, at der var kørt privat i firmabilen på gule plader.

Ad SKM2012.455.BR og senere afgjort i ØLD gengivet i SKM2013.412.OLR

I denne sag var der tale om en gulpladebil, hvor der blev kørt privat kørsel mellem hjemmet og virksomhedens adresse, hvorfor Byretten fandt, at der skulle ske beskatning af fri bil. Østre Landsret stadfæster Byretsdommen. Det var således ubestridt, at der var kørt privat i firmabilen på gule

plader.

Bemærkninger til afgørelserne

Ingen af ovenstående sager er analog til [person1], der ved siden af firmabilen har en bil til rådighed for privat kørsel. I ovenstående sager var det ubestridt, at der var kørt privat i firmabilerne allerede af den grund, at de havde kørt i firmabilen mellem bopæl og arbejdspladsen, som er privat kørsel. [person1] har ikke privat kørsel mellem bopæl og selskabets virksomhedsadresse, da der er tale om samme adresse.

Det er vores vurdering, at det er SKAT der skal løfte bevisbyrden for, at [person1] har kørt privat i firmabilen. Dette fremgår implicit af ovenstående afgørelser samt af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er vores vurdering, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde.”

2.3.4 Retsregler og praksis – Mercedes Benz

Ligningslovens § 16 stk. 4.

SKM 2007,293 LSR

SKM 2012.4 BR

SKM 2012.455 BR

SKM 2013.412 ØLR

2.3.5 SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

Begge biler er den samme dag solgt af selskabets eneaktionær, [person1] til [virksomhed2], som har videresolgt bilerne til selskabet for det samme beløb. At handlen sker gennem [virksomhed2], viser efter SKATs opfattelse ikke noget om hverken priserne eller anvendelse af bilerne.

Selskabet anfører bl.a., at selskabets formål er at drive investeringsvirksomhed og anden i forbindelse hermed beslægtet virksomhed. Selskabet har løbende arbejdet med forskellige investeringsmuligheder og særligt selskabets beholdning af værdipapirer. Selskabet har blandt andet arbejdet med investeringer i pensionsordninger for 3. mand samt projektet "[projekt1]".

Til dette skal SKAT anføre, at disse investeringsopgaver og projekter umiddelbart ikke kan ses i regnskabet. Selskabet har derfor ikke redegjort for det omfangsrige kørselsbehov på 40.000 km i perioden 8/2 2010 – 31/5 2012.

Der har desuden ikke været nogen ansatte i selskabet til at benytte bilen erhvervsmæssigt..

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om skærpet bevisbyrde, da du er hovedaktionær og derved har væsentlig indflydelse på sin egen aflønning.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at du har haft Mercedes Benz til privat rådighed jf. Ligningslovens § 16 stk. 4. For yderligere begrundelse skal henvises til ovenstående.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af fri bil vedrørende selskabets Mercedes Benz.

Det er til støtte for påstanden anført:

”[person1] har alene foretaget erhvervsmæssig kørsel i gulpladebilen, som til formålet er anskaffet og indregistreret af [virksomhed6] ApS til erhvervsmæssig kørsel. Tilsvarende har [virksomhed6] ApS anskaffet en Opel Zafira på hvide plader, som selskabet har stillet til rådighed for [person1] til privat kørsel, som [person1] lønbeskattes af.

Det er vores påstand, at [person1] ikke skal beskattes af gulpladebilen, som anvendes til erhvervsmæssig kørsel i [virksomhed6] ApS.

Dette følger af:

1. Lovgrundlaget og den juridiske vejledning

2. Skattepraksis

3. Bevisbyrden, som SKAT ikke har løftet

Ad. 1. Lovgrundlaget og den juridiske vejledning

Det er vores vurdering, at [person1] ikke skal beskattes af fri bil, da der er tale om en gulpladebil, som anvendes erhvervsmæssigt af [virksomhed6] ApS, hvorfor der ikke betales privat benyttelsesafgift, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 13. punktum:

"Stk.4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. l, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af l 60. 000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens§ 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt., medmindre der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Er dagsafgiften som nævnt i 7. pkt. betalt af arbejdsgiveren, skal den skattepligtige beskattes af værdien heraf, jf. stk. 3. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst l dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående l 2 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af 4. stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift m.v. finder 1.-11. pkt. kun anvendelse såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvende efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v.For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-11. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt"

Formodningsreglen om, at en firmabil står til rådighed for privat anvendelse, når bilen er parkeret på bopælen, eksempelvis hvor virksomhed og bopæl har samme adresse, har siden 2002 ikke fundet anvendelse på gulpladebiler, når virksomheden har tilkendegivet, at gulpladebilen alene anvendes er· erhvervsmæssigt ved at undlade at betale afgift for privat benyttelse.

Det fremgår direkte af ligningslovens § 16, stk. 4, 13. punktum, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, da bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel i [virksomhed6] ApS, hvorfor der ikke betales privat benyttelsesafgift.

Det betyder også, at dokumentationskravet i form af kørebog ikke finder anvendelse på gulpladebilerne omfattet af ligningslovens§ 16, stk. 4, 13 punktum.

Dette bekræftes ligeledes af den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14. 1.12 – Varebiler på gule plader, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen:

”I praksis er der udviklet formodningsregler for, hvornår en almindelig bil og varebil må anses at være til rådighed for privat brug efter LL § 16, stk. 4. Se afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel.

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat brug efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt, skal skattemyndighederne som udgangspunkt lægge dette til grund.

Derfor gælder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger - der efter praksis er udviklet i forhold til LL:§ 16, stk. 4, ikke for sådanne firmabiler. Se bemærkningerne til L 181 som vedtaget som lov nr. 342 af 27. maj 2002. Loven havde virkning fra 1. januar 2002.

Det skyldes, at privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgift i vægtafgiftsloven.

Konklusion lovgrundlaget og juridisk vejledning

Det fremgår således af loven samt den juridiske vejledning, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, når virksomheden indretter således, at gulpladebilen alene skal anvendes til erhvervsmæssig kørsel og derfor ikke er pligtig til at betale privatbenyttelsesafgift. Det fremgår ligeledes tydeligt, at der hverken i loven eller i den juridiske vejledning er pligt til at føre et kørselsregnskab.

Det er vores vurdering, at skattemyndighederne er pligtig til at følge loven og den juridiske vejledning, j f. ovenfor.

Ad. 2. Skattepraksis

Det er vores vurdering, at der ikke er skattepraksis for beskatning af fri bil, når bilen omhandlet af ligningslovens § 16, stk. 4, 13. punktum anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Der er således ikke krav om, at der føres en kørebog. Endvidere henvises til, at [person1] og [virksomhed6] ApS har samme adresse, hvorfor [person1] ikke har kørsel mellem bopæl og arbejdssted.

Følgende fremgår af skattepraksis:

SKM2007.293.LSR –SKAT henviser til afgørelse

I Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2007.293.LSR er der tale om en hovedaktionær, der havde firmabil til rådighed på gule plader. Den pågældende hovedaktionær havde 7 dage efter købet af firmabilen solgt sin private bil, og havde herefter gulplade som eneste bil. Landsskatteretten lagde afgørende vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde haft en privat bil, men at han ikke længere havde en bil, hvori han kunne køre privat. I den situation fandt 2 retsmedlemmer, at hovedaktionæren havde fri bil til rådighed, mens 1 retsmedlem ikke anså det for godtgjort, at firmabilen blev anvendt privat.

Denne sag er ikke analog til [person1], som i hele perioden har haft bil til rådighed for privat kørsel og som [person1] årligt kører ca. 18.000 km i privat.

SKM2012.4.BR – SKAT henviser til afgørelserne

Byretten fandt, at der skulle ske beskatning af fri bil, da der i en periode var betalt privat benyttelsesafgift, at bilen var anskaffet som erstatning for fri firmabil samt at bopæl og virksomhedens adresse i en periode ikke var identisk. Det var således ubestridt, at der var kørt privat i firmabilen på gule plader, samt at det også havde være hensigten, da der i en periode var betalt privat benyttelsesafgift.

Denne afgørelse fra Byretten er ikke analog til [person1], som i hele perioden har haft en hvid pladebil til rådighed for privat kørsel med beskatning. Gulpladebilen er alene anvendt til erhvervsmæssig kørsel i [virksomhed6] ApS. Hertil skal det nævnes, at [person1] og selskabets adresse er identiske, hvorfor der ikke som i ovenstående byretsdom er privat kørsel mellem bopæl og selskabets adresse.

SKM2012.455.BR og senere afgjort i ØLD gengivet i SKM2013.412.ØLR – SKAT henviser til afgørelserne

I denne sag var der tale om en gulpladebil, hvor der blev kørt privat mellem hjemmet og virksomhedens adresse, hvorfor Byretten fandt, at der skulle ske beskatning af fri bil. Østre Landsret stadfæster Byretsdommen. Det var således ubestridt, at der var kørt privat i firmabilen på gule plader.

I ovenstående sag blev gulpladebilen anvendt til privat kørsel mellem hjemmet og arbejdsstedet. [person1] kører ikke mellem bopæl og arbejdspladsen, da her er tale om samme adresse.

Konklusion på ovenstående afgørelser

Det er i ovenstående sager ubestridt, at der er kørt privat i de omhandlede gulpladebiler, da der i bilerne er kørt mellem hjem og arbejdsplads. Denne private kørsel har [person1] ikke foretaget og alene af den grund, er sagerne ikke analog til [person1].

Vi henviser endvidere til en landsskatteretsafgørelse gengivet i SKM2005.438.LSR. Denne afgørelse er i tråd med loven og den juridiske vejledning, jf. ovenfor under punkt 1.

I afgørelsen når landsskatteretten frem til, at der ikke skal beskatning af bil på gule plader, når myndighederne ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været kørt privat i gulpladebilen. Der var i sagen tale om en erhvervsdrivende, som ejede 2 gulpladebiler, hvoraf SKAT fandt, at virksomhedsejeren skulle beskattes af fri bil vedrørende den ene gulpladebil. Dette var landsskatteretten ikke enige i, idet Landsskatteretten fandt:

"Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Da det ikke af myndighederne er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der har været kørt privat i firmabilerne, er der ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse af værdi af fri bil. Det bemærkes herved, at der ikke har været kørsel mellem hjem/arbejde, da klagerens bopæl og arbejdsplads har samme adresse. Den påklagede afgørelse ophæves derfor".

Det skal bemærkes, at den ene gulpladebil var indregistreret 1. gang i 1997, altså før 2. juni 1998, hvorfor der i afgørelse er lagt vægt på, at momsen af anskaffelsessummen for denne bil var fratrukket, jf. ligningslovens§ 16, stk. 4, 14. punktum.

Gulpladebilen, som [virksomhed6] ApS har stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, er indregistreret første gang i 2006, og således alene omfattet af ligningslovens§ 16, stk. 4, 13. punktum.

Ad. 3. Bevisbyrden, som SKAT ikke har løftet

Det er vores vurdering, at det er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at gulpladebilen er anvendt til privat kørsel. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 13. punktum som siger, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, når bilen er på gule plader, og den ikke anvendes til privat kørsel.

Der er i Ligningslovens § 16, stk. 4 en formodningsregel for, hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel. Denne formodningsregel er ikke gældende for gulpladebiler, da disse biler ikke er indregistreret til privat kørsel. Derfor gælder de bevisbyrdekrav og dokumentationskrav - herunder kørebøger – ikke for gulpladebilerne. Dette fremgår af Ligningsvejledningen, afsnit C.A.5.14.1.12.

Det er skattemyndighederne, som skal løfte bevisbyrden understreges blandt andet af Vestre Landsret dom gengivet i SKM2012.150,VLR. Her var der tale om en ikke specialindrettet bil på gule plader, som blev stoppet af politiet den 27. oktober 2007. Angående bevisbyrden udtaler Landsretten således:

"Efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, er A alene skattepligtig af privat kørsel i den omhandlede Volvo på gule plader, hvis skattemyndighederne kan bevise, at han har kørt privat i bilen. Hvis det lægges til grund, at han har kørt privat i bilen, er det til gengæld efter ligningslovens§ 16, stk. 4, 1.- 9. punktum, A, der skal godtgøre, at bilen ikke har været til rådighed for ham til privat kørsel.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at mødet den 28. januar 2008 [18. januar 2008.red.SKAT] havde relation til både As personlige skattemæssige forhold og til [virksomhed7] A/S' momsmæssige forhold. Der er derfor ikke grundlag for at anse As kørsel i Volvo'en til dette møde som privat kørsel.

A benyttede bilen til kørsel til G1 den 27. oktober 2007. Landsretten finder det efter dateringen af fakturaen og oplysningen fra G1 til SKAT ikke bevist, at kørslen til motorbanen ikke havde forbindelse med den reparation af et toilet, som A har forklaret om, og som der den 29. oktober 2007 er udstedt en faktura for. Der er derfor ikke grundlag for at anse denne del af kørslen den 27. oktober for privat.

Imidlertid medbragte A som påhæng under kørslen en lukket trailer, der ejes af [virksomhed7] A/S. Efter den forklaring, som SKAT's medarbejder NL har afgivet, lægger landsretten til grund, at få dage efter den 27. oktober 2007 til hende oplyste, at traileren var medbragt fordi han skulle hen til sin svigerfar, der skulle låne traileren. Til mødet den 18. januar 2008 medbragte A, der er direktør for [virksomhed7] A/S og hovedanpartshaver i et holdingselskab, som ejer aktierne i [virksomhed7] A/S, der er en VVS virksomhed, imidlertid en faktura til sin svigerfar på leje af trailer og levering på i alt 812,50 kr. Fakturaen var først udstedt den 31. december 2007. Landsretten finder under disse omstændigheder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at det kan lægges til grund, at kørslen med traileren til svigerfadere11 har været privat.

Landsretten finder det herefter bevist, at bilen har været benyttet til privat kørsel den 27. oktober 2007, og det er derfor A, der skal godtgøre, at han ikke i øvrigt har benyttet bilen privat og haft den til rådighed til privat kørsel".

Når SKAT i deres afgørelse til [virksomhed6] ApS fremfører, at der foreligger en skærpet bevisførelse, da [person1] er hovedaktionær og dermed har væsentlig indflydelse på egen aflønning og i den forbindelse henviser til TfS 1997,584 må det skyldes en misforståelse fra SKAT, både fordi henvisningen sker til en hvidpladebil og fordi der efterfølgende er sket en lovændring på området - henvisningen er dermed forældet.

Afsluttende bemærkninger til SKATs påstand

Det er vores vurdering, at det, at SKAT anser (mener), at bilen har været anvendt privat, ikke er nok til at gennemføre beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16.

Det er ubestridt, at det er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at bilen har været anvendt privat.

Når SKAT mener, at der for [person1] foreligger en skærpede bevisbyrde er vi ikke enige heri. Dette følger af VLD gengivet i SKM2012.150.VLD, hvor beskatningen alene finder sted i situationen, hvor det findes bevist, at bilen har været anvendt til privat kørsel:

"Landsretten finder det herefter bevist, at bilen har været benyttet til privat kørsel den 2 7. oktober 2007, og det er derfor A, der skal godtgøre, at han ikke i øvrigt har benyttet bilen privat og haft den til rådighed til privat kørsel".

Angående den skærpede bevisbyrde, henviser SKAT til ministersvaret gengivet i TfS 1997, 584 som vedrører en hvidpladebil, hvorfor henvisningen ikke er relevant for sagen.

SKAT henviser endvidere til, at efter salget af gulpladebilen i 2012 har [person1] 2 biler til rådighed i to forskellige selskaber Der har reelt været to biler til rådighed for privat kørsel i perioden 01.11.2012 til 01.02.2013, altså 3 måneder. Det er vores vurdering, at status i dag, herunder [person1] og [person1] koncernens kørselsbehov, ikke kan tillægges betydning tilbage i tiden. Det er en koncern, der løbende indretter og forholder sig til det forretningsmæssige behov. Det kan ikke være atypisk, at kørselsbehovet ændres over tiden. I øvrigt har parterne løbende indrettet sig efter de faktiske forhold og

behov.

Konklusion på vores påstand

Det er vores vurdering, at det er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at [person1] har kørt privat i gulpladebilen. Dette fremgår dels af Vestre Landsretsdommen, dels implicit af ovenstående afgørelser, af reglerne i ligningslovens§ 16, stk. 4, 13. punktum samt den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.12.

SKAT har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor der ikke er hjemmel til at beskatte [person1] af gulpladebilen for indkomstårene 2010-2012.

Det må lægges til grund, at parterne har indrettet sig således, at [virksomhed6] ApS dels har stillet bil til rådighed for [person1] til privat kørsel, som [person1] beskattes af løbende og dels har stillet gulpladebil til rådighed for erhvervsmæssig kørsel for selskabet [virksomhed6] ApS.”

Klagerens repræsentant har under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler supplerende anført, at alene kørsel til og fra møder i [by3] i perioden har antaget 12-13.000 kilometer årligt. Repræsentanten anførte endvidere, at SKATs udsagn om, at der ikke har været kørselskrævende aktivitet i holdingselskabet bestrides, ligesom han henviste til, at bilen er anvendt til erhvervsmæssig kørsel for hele koncernen.

Landsskatterettens afgørelse

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, hvilket er varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Det vil sige varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2 a. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Det følger af bemærkningerne til loven, at såfremt det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen, vil firmabilen blive omfattet af reglen om beskatning af den private rådighed i ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT har bevisbyrden for, at den omhandlede firmabil på gule nummerplader har været privat benyttet af klageren.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klageren har kørt privat i den omhandlede Mercedes Benz, der havde gule plader, og som der ikke blev betalt privatbenyttelsesafgift af i de omhandlede indkomstår.

Landsskatteretten lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at husstanden har haft en anden bil til privat rådighed, og at der ikke ses at være tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring om, hvori den erhvervsmæssige anvendelse af bilen har bestået.

Landsskatteretten ophæver således de foretagne forhøjelser.