Kendelse af 18-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-05-2017

Faktiske oplysninger

Klagerens bopæl var i indkomstårene 2011-2013 [adresse1], [by1], hvor han boede med sin kone og en hjemmeboende datter.

I forbindelse med sit arbejde lejede klageren en etværelseslejlighed beliggende [adresse2], [by2], og betalte 2.000 kr. om måneden i husleje. Klageren arbejdede 4 dage om ugen i [by2], således at han rejste fra [by1] mandag morgen og var hjemme i [by1] torsdag aften. Klageren har fremlagt kontoudtog fra [finans1], hvor det fremgår, at han månedligt har overført 2.000 kr. til udlejeren.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejeforholdet begyndte den 1. september 2008 og lejekontrakten er underskrevet henholdsvis den 30. juni 2008 af udlejer og den 10. juli 2008 af klageren.

I forbindelse med klagerens fraflytning af lejemålet i [by2], er der fremlagt en faktura for rengøring af lejligheden på 3.625 kr.

I de påklagede indkomstår arbejdede klageren ved [virksomhed1] A/S, [adresse3], [by2], frem til udgangen af juni 2013.

Klagerens repræsentant har fremført, at det var nødvendigt for klageren at leje lejligheden for at kunne udføre sit arbejde i [by2] og at lejemålet kun blev benyttet i forbindelse med arbejdet.

SKAT har den 11. september 2014 truffet afgørelse, om at klageren ikke er berettiget til fradrag for logiudgifter efter standardsatserne for indkomstårene 2011-2013.

Klageren sendte den 14. september 2014 følgende mail til sagsbehandleren ved SKAT:

”Siden SKAT afviser at give mig logifradrag for mine rejser til [by2], har jeg behov for at ændre mine selvangivelser for 2011-2013, så mine dokumenterede lejeudgifter i [by2] kan føres som fradrag i post 58 i selvangivelsen.

Jeg ser at SKAT har været meget hurtige med at lave nye årsopgørelser der mine logifradrag er fjernet. Så forventer jeg at SKAT er lige så hurtig til at lave nye årsopgørelser for 2011-2013 der mine post 58 fradrag er taget med, så jeg kan få de rigtige tal med hvad jeg skal betale i restskat.”

I mailen havde klageren vedhæftet følgende skrivelse:

”Dette er ikke en klage på afgørelsen i brev fra SKAT 11-09-2014 om at jeg ikke kan få fradrag for logi i [by2] for 2011-2013. Jeg føler at SKATs behandling af fradrag for ugependlere er meget kritisabelt, og det fremmer ikke skattemoralen når en som bor i [by3] og arbejder i [by2] får mindre fradrag for sine transport og opholdsudgifter end en som bor i [by4] og arbejder i [by2].

I min email til SKAT 23-07-2014 sendte jeg med bilag som dokumenterede mine logiudgifter i [by2] 2011- 2013. Siden SKAT afviser at give mig logifradrag, mener jeg at jeg har ret til at føre mine dokumenterede logiudgifter i post 58 ”Øvrige Lønmodtagerudgifter -5.500” i selvangivelsen. Leje af lejlighed i [by2] var en nødvendighed for at kunne udføre mit arbejde i [by2]. Lejligheden blev aldrig brugt til andet end mine overnatninger når jeg var på arbejde i [by2], og lejemålet blev afsluttet samtidig med at jeg stoppede mit arbejde i [by2] 30-06-2013. Derfor beder jeg om at der tilføjes følgende fradrag for post 58 i mine

selvangivelser for 2011-2013:

Jeg ser at SKAT har været meget hurtige med at lave nye årsopgørelser der mine logifradrag er fjernet. Så forventer jeg at SKAT er lige så hurtig til at lave nye årsopgørelser for 2011-2013 der mine post 58 fradrag er taget med.”

Den 18. september 2014 traf SKAT afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til fradrag for dokumenterede udgifter logiudgifter for indkomstårene 2011-2013.

Klageren sendte efterfølgende den 20. september 2014 følgende mail til SKATs sagsbehandler:

”Giv mig dog en fair behandling. Du har ikke reageret på den mail jeg sendte dig for en uge siden. Du fratager mig mine fradrag for kost og logi, post 53 i selvangivelsen. Det er jeg nødt til at acceptere selv om jeg er meget uenig. Når jeg ikke kan få fradrag for mine logiudgifter i [by2] i post 53 efter SKATs satser, udløser det, efter min mening, at jeg er berettiget til at føre mine dokumenterede lejeudgifterne i [by2] som fradrag i post 58.

Derfor mener jeg at de 9 restskat indbetalingskort som SKAT har sendt mig skal annulleres, og der skal laves nye årsopgørelser for 2011-2013 der mine fradrag for post 58 er inkluderet, og beregnes nye restskat indbetalingskort.

Det er ikke godt nok bare at lave nye årsopgørelser der jeg får tilbagebetalt skat på grund af fradragene i post 58. Den groteske renteforskel som SKAT opererer med for penge man skylder kontra penge man har til gode, gør at jeg sandsynligvis vil tabe mellem 1.000 og 3.000 kroner hvis der bare laves nye årsopgørelser med fradragene i post 58.

Hvis du ikke vil hjælpe mig i denne sag, vil jeg bede dig om at fortælle mig hvor jeg skal henvende mig i SKAT for at få en retfærdig behandling.”

SKATs sagsbehandler besvarelse klagerens mail den 22. september 2014. Af mailen fremgår følgende:

”Det kan oplyses, at SKAT har svaret på den modtagene mail af 14.9.2014 ved brev af 18.9.2014.

SKAT har afgjort sagen ved afgørelse af 18.9.2104 og det fremågr af brevet hvilke muligheder der er for at klage over afgørelsen.”

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for dokumenterede logiudgifter for indkomstårene 2011-2013

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2011-2013.

Vi kan ikke ændre skatten, fordi SKAT ikke godkender fradrag for dokumenterede lejeudgifter, jf. SL § 6a. Der er ikke fradrag for kost, logi eller dokumenterede lejeudgifter i [by2]. Du har et fast job i [by2] og har haft ekstra udgifter til leje af lejlighed. Fradragsmuligheden for logi- og forplejningsudgifter er begrænset til ansættelsesforhold på midlertidige arbejdspladser. Arbejdsstedet i [by2] er ikke et midlertidigt arbejdssted. Opretholdelsen af to boliger anses for en privat udgift.

SKAT godkender ikke fradrag for dokumenterede lejeudgifter.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for logiudgifter for indkomstårene 2011-2013 på henholdsvis 24.000 kr. for 2011, 24.000 kr. for 2012 og 15.625 kr. for 2013. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig grundet myndighedsfejl.

Repræsentanten har hertil anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at vi ikke er enige i SKAT’s afgørelse af den 18. september 2014. Vi mener, at [person1] er berettiget til fradrag for logiudgifter, som er afholdt i 2011, 2012 og frem til udgangen af juni 2013 i forbindelse med hans arbejde ved [virksomhed2] A/S i [by2].

Indledningsvis skal det anføres, at vor klient, [person1], den 14. september 2014 fremsender en mail til SKAT, hvori han beder SKAT om at få ændret sin selvangivelse for 2011-2013, idet han i en afgørelse fra SKAT af den 11. september fik afslag på fradrag for logiudgifter i forbindelse med sit arbejde i [by2] i 2011, 2012 og frem til udgangen af juni 2013.

SKAT vil ikke ændre skattegrundlaget, fordi SKAT ikke godkender fradrag for dokumenterede lejeudgifter, jf. SL § 6a. SKAT anfører at der ikke er fradrag for kost, logi eller dokumenterede lejeudgifter i [by2], idet de mener [person1] har et fast job i [by2] og har haft ekstra udgifter til leje af lejlighed. SKAT anser [person1]s dobbelte husførelse for en privat udgift og SKAT godkender derfor ikke fradrag for de dokumenterede lejeudgifter i forbindelse med hans arbejde i [by2].

Lovgrundlag

I bestemmelsen henviser SKAT til Statsskattelovens § 6a, idet [person1] ikke opfylder betingelserne for at få fradrag, fordi han ifølge SKAT’s oplysninger har et fast job og har haft ekstra udgifter til leje af lejlighed samt fradragsmuligheden for logiudgifter er begrænset til midlertidige arbejdspladser.

Til vurderingen om hvorvidt [person1] er berettiget til fradrag for logiudgifter, vi vil i det følgende komme med nærmere begrundet redegørelse herfor.

Afstand

Vi har med udgangspunkt i krak.dk ’s oplysninger om afstande i Danmark, fastlagt afstanden mellem [person1]s sædvanlige bopæl i [by1] og arbejdsstedet i [by2], som følgende:

[adresse1], [by1] - [adresse3], [by2] = 281,90 km

Ifølge Krak’s oplysninger er afstanden mellem de to destinationer 281,90 km, det vil sige fra [person1]s sædvanlige bopæl i [by1] til sit arbejdssted i [by2]. Endvidere skal [person1] køre denne afstand retur, det vil sige fra arbejdsstedet i [by2] til sin sædvanlige bopæl i [by1], som ligeledes strækker sig over en afstand på 281,90 km. På baggrund heraf, skal det understreges at [person1] ikke kun skal køre denne strækning én gang, men to gange, idet han også skal køre hjem efter endt arbejdsdag, således at den samlede rejseafstand giver 2 x 281,90 km pr. dag tur/retur. [person1] skal i alt køre 563,80 km pr. dag til og fra arbejde, hvilket vi mener er en usædvanlig lang strækning han skal køre, blot for at kunne sikre og vedligeholde sin indkomst for sit arbejde i [by2].

[person1] var ugependler fra [by1] til [by2] i årene 2011, 2012 og frem til udgangen af juni 2013. Her tilbragte han 4 dage om ugen i [by2], herunder 3 overnatninger i en ét værelseslejlighed, som han havde lejet på grund af arbejdet ved [virksomhed2] i [by2].

I [by2] bestod [person1]s arbejdsuge af fuld arbejdstid, i de 4 dage han arbejdede der. På baggrund heraf, havde [person1] ikke mulighed for at køre hjem til sin sædvanlige bopæl i [by1] hver dag. Den usædvanlige lange afstand mellem bopælen i [by1] og arbejdsstedet i [by2] var årsagen til, at [person1] havde lejet en ét værelseslejlighed i [by2], netop for at undgå at køre den lange afstand samt den lange rejsetid. Rejsetiden udgør ca. 6 timer af en dag og vil udgøre en væsentlig del af [person1]s tid i hverdagen i forhold til hans arbejdstid i [by2].

Afstanden mellem [person1]s sædvanlige bopæl i [by1] og hans arbejdssted i [by2], anses som værende usædvanlig stor, hvorfor vi mener at lejemålet i [by2] er korrekt begrundet med det formål, at den udelukkende blev anvendt til overnatninger i forbindelse med hans arbejde i [by2].

Rejsetid

Rejsetiden mellem [person1]s sædvanlige bopæl i [by1] og hans arbejdssted i [by2], er endnu en grund til at han har været nødt til at føre dobbelt husførelse, ved lejemålet i [by2]. I nærværende sag er udgangspunktet for rejsetiden mellem de byer, krak.dk ’s rejsetider. Det fremgår, at rejsetiden mellem [by1] og [by2] udgør 2 timer og 49 minutter. [person1] skal rejse frem og tilbage fra arbejde, hvilket udgør en samlet rejsetid på 2 x 2 timer og 49 minutter, dvs. i alt 5 timer og 38 min pr. dag.

På baggrund af ovenstående, anses rejsetiden som værende usædvanlig lang, hvis [person1] skulle tage til og fra arbejde hver dag. Uanset om rejsen er med egen bil, tog eller anden transport, vil rejsetiden ikke kunne reduceres til gavn for [person1], således at det vil være hurtigere at køre til og fra arbejde de dage han arbejder i [by2].

Ved at have lejet en ét værelseslejlighed i [by2], som kun anvendes til overnatning, sparer [person1] en masse tid på rejsetiden. Rejsetiden er usædvanlig lang i forhold til en arbejdsdag, hvorfor vi mener at det er en nødvendighed og et behov for, at [person1] overnatter 3 dage om ugen i [by2]. For at [person1] skal kunne yde optimal arbejdskraft og maksimalt når han arbejder og dermed sikre og vedligeholde sin indkomst, er det nødvendigt med tilstrækkeligt hviletid, taget hans alder i betragtning.

En typisk arbejdsuge for [person1] var at tage hjemmefra mandag morgen kl. 06:00 og komme hjem torsdag aften ca. kl. 19:30, efter endt arbejdsuge. En rejsetid på 5 timer og 38 minutter sammenholdt med en gennemsnitlig arbejdstid på lidt over 10 timer pr. dag, jf. bilag 2 (SV), synes at være urimelig lang i forhold til døgnets 24 timer, hvis [person1] skulle pendle til og fra arbejde hver dag. [person1] ville bruge ca. 16 timer pr. dag på rejse- og arbejdstid. På baggrund heraf, ville der således kun være 8 timer til rådighed til at foretage sig andet end arbejde, herunder fritid og hviletid, hvilket ikke er hensigtsmæssigt taget [person1]s alder i betragtning. [person1] er en ældre mand og har brug for mere hviletid end hvad der som udgangspunkt er til rådighed.

Overnatningsudgifterne til en ét værelseslejlighed i [by2] er derfor en nødvendig udgift for at [person1] kan udføre sit arbejde i [by2] optimalt.

Hviletid

Ifølge Arbejdstilsynets forskrifter, er det fastlagt, at arbejdstiden for medarbejdere skal tilrettelægges således at hvileperioden udgør 11 sammenhængende timer inden for en periode på 24 timer, jf. bilag3. I nærværende sag, vil [person1] ikke have mulighed for en hvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer, hvis han dagligt skulle pendle frem og tilbage fra sin sædvanlige bopæl i [by1] til sit arbejdssted i [by2]. [person1]s daglige rejse- og arbejdstid ville i alt udgøre ca. 16 timer, hvilket er usædvanlig lang tid i forhold til de resterende 8 timer af en periode på 24 timer. I de resterende 8 timer [person1] har til rådighed, skal han både administrere sine private forhold og have tid til hvile.

Lejemålet i [by2], som [person1] har brugt til overnatninger, har netop haft til formål at aflaste [person1] fra at bruge usædvanlig lang tid på transport, når han skal på arbejde. Endvidere har lejemålet tjent til det formål, at [person1] efter endt arbejdsdag, bedre havde mulighed for at komme til og fra arbejde på grund af væsentlig kortere rejsetid, samt mulighed for en væsentlig længere hviletid.

I henhold til Arbejdsmiljølovens § 50, stk. 1, er der fastlagt en 11-timers regel, som har følgende ordlyd:

”Stk. 1. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.”

Ud fra ovenstående bestemmelse kan det konkluderes, at [person1] ikke har en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer, idet hans hvileperiode udgør ca. 8 timer inden for en periode på 24 timer, hvis han skulle pendle frem og tilbage fra [by1] til [by2] hver dag.

Logiudgifter ctr. befordring

For nærværende sag, har vi lavet to tabeller over hvad [person1] ville få i befordring dagligt og ugentligt, hvis han kørte mellem [by1] og [by2] contra de dokumenterede logiudgifter for lejemålet i [by2].

Af ovenstående tabel fremgår det tydeligt, at [person1] som udgangspunkt er berettiget til et større befordringsfradrag, hvis han var hverdagspendler fra [by1] til [by2] end hvis han er ugependler i henholdsvis indkomstår 2011, 2012 og 2013.

Endvidere er fremgår det af nedenstående tabel, at SKAT’s satser for fradrag for logiudgifter er større end [person1]s dokumenterede logiudgifter i 2011 og 2012 og lidt mindre i 2013.

Tabellerne viser et klart billede af, hvad [person1] er berettiget til hvis han valgte at pendle hver dag mellem hans sædvanlige bopæl i [by1] og arbejdsstedet i [by2]. [person1] ville have mulighed for at kræve et større beløb i form af befordringsfradrag, hvis han ikke havde valgt at leje et værelse i [by2] til overnatning. Dog valgte [person1] på trods af omstændighederne at leje et værelse, med det formål, at det udelukkende blev brugt til 3 overnatninger ud af 4 arbejdsdage på en uge. Det har ikke været i [person1]s interesse at opnå et større befordringsfradrag, selvom han havde mulighed for det, men derimod kun fradrag for dokumenterede logiudgifter.

Af ovenstående redegørelse kan det konkluderes, at [person1] rent faktisk sparer staten for penge i forbindelse med fradrag for logiudgifter vedr. lejemålet i [by2], idet det ligger væsentligt under beløbene for befordringsfradrag for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Bopæl og arbejdssted

Vor klient [person1] har sædvanlig bopæl i [by1] og midlertidig bopæl i [by2], som følge af at hans arbejdssted i [by2]. Lejemålet i [by2] består af en ét værelseslejlighed, som [person1] har lejet af udlejer [[...]] på adressen, [adresse2], med en dertilhørende husleje på 2.000 kr. pr. måned, jf. bilag 4. Det skal påpeges, at lejligheden på adressen i [by2] i 2011, 2012 og frem til udgangen af juni 2013, udelukkende har været anvendt til overnatninger og imens [person1] arbejdede i [by2].

Rådigheden over den midlertidige bopæl i [by2] var en nødvendighed for, at [person1] kunne yde den arbejdskraft der forventedes af ham ved [virksomhed2] A/S. Lejligheden blev lejet alene på grund af [person1]s arbejde og har aldrig haft til formål, at benyttes til privat bopæl, hvorfor han ved arbejdets ophør i [by2] den 30. juni 2013 samtidig opsagde lejemålet i [by2].

Interessen for at leje et værelse, var udelukkende på grund af [person1]s erhvervsmæssige forhold i [by2], hvorfor det kun har været anvendt til overnatninger.

Vi mener på baggrund af ovenstående, at [person1] har ret til fradrag for dokumenterede logiudgifter for lejemålet i [by2].

Livsinteresser

Centrum for [person1]s livsinteresser er ved hans sædvanlige bopæl, [adresse1], i [by1].

[person1]s familie er bosat i [by1], hvor han har kone og 2 børn. Den ene er en hjemmeboende datter på 18 år på adressen i [by1]. Livsinteresserne er én af de væsentligste grunde til, at der også skal tages høje for [person1]s personlige forhold, vurderingen af, om han har ret til fradrag for logiudgifter for lejemålet i [by2].

[person1] er hjemmehørende i [by1], idet han har fast bopæl der og han opholder sig sædvanligvis i [by1]. Centrum for hans livsinteresser i [by1], er hans familie og øvrige sociale tilknytning. Desuden skal [person1]s kulturelle tilknytning samt andre aktiviteter tillægges vægt, ved vurderingen af, hvor han har stærkest tilknytning til. Når [person1] i forbindelse med hans arbejde overnatter i [by2], har han ikke mulighed for at administrere sine aktiviteter, hvorfor hans bopæl samt hans familie i [by1] bør anses som værende centrum for hans livsinteresser og ikke den midlertidige bopæl i [by2]. Det essentielle ved [person1]s livsinteresser er, at han ligesom andre danske familier har brug for at se sin familie og pleje både sine sociale og kulturelle forhold i [by1], hvilket han ikke er i stand til når han arbejder og overnatter 3 dage om ugen i [by2].

Endvidere skal det ligeledes tillægges betydning, at [person1] har læge i [by1] og ikke i [by2], hvorfor vi mener at det indikere at [person1]s centrum for livsinteresser er i [by1], bopælsbyen, og ikke er i [by2], hvor han har arbejdssted. [person1] har desuden haft insulinkrævende type 1 diabetes siden 1995 og i den forbindelse går han til regelmæssig diabetes kontrol ved [...] centeret i [by5] hver 3 – 4 måned. Derudover går [person1] regelmæssigt til en fodterapeut i [by1] hver 6 måned, netop på grund af sin diabetes sygdom.

Myndighedsfejl

Vor klient skriver den 14. september 2014 en mail, jf. bilag 5, til Skattemyndigheden i [by6], hvori han beder SKAT om at ændre hans selvangivelse for 2011-2013, idet han i en afgørelse fra SKAT af den 11. september 2014, har fået ændret sit skattegrundlag for 2011-2013. På baggrund af vor klients fremsendte mail, fremsender SKAT den. 18. september 2014 en afgørelse, hvoraf det fremgår, at SKAT ikke har at ændret skattegrundlaget for 2011-2013.

Der er inden afgørelsen af den 18. september 2014, ikke fremsendt en sagsfremstilling vedrørende vor klients anmodning om ændring af hans selvangivelse for 2011-2013. Dette er en sagsbehandlingsfejl i henhold til skattemyndighedens processuelle regler.

Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, 2 og 3 siger følgende:

”Stk. 1. Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige omafgørelsen.”

”Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.”

”Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.”

I henhold til skatteforvaltningsloven § 19, stk. 1 skal told- og skatteforvaltningen forinden de træffer en afgørelse, udarbejde en sagsfremstilling. Skattemyndigheden i [by6] har forud for deres afgørelse af den 18. september 2014, ikke fremsendt en sagsfremstilling med et forslag vedrørende ændringen af skattegrundlaget for 2011-2013. SKAT’s afgørelse indeholder på baggrund af den manglende sagsfremstilling, ligeledes ikke en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, jf. skatteforvaltningsloven § 19, stk. 2. Som følge af den manglende sagsfremstilling, har SKAT ikke kunne sende en udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, hvilket ikke anses som værende rimelig over for sagens parter. I henhold til Skatteforvaltningsloven med kommentarer er der tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, hvis der ikke udarbejdes en sagsfremstilling, som sendes til vor klient med henblik på dennes eventuelle udtalelse, inden der træffes afgørelse, når der ikke gives fuldt ud medhold. Sagsbehandlingsfejlen medføre, at SKAT’s afgørelse af den 18. september 2014 er ugyldig, jf. skattepraksis som følger: TfS 1994.772 LSR , TfS 2001.522 LSR og TfS2004.792 LSR .

På baggrund af redegørelsen, og med henvisning til det ovenfor anførte, er det vores subsidiære påstand, at SKAT’s afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl og vor klient kan henføre sine dokumenterede logiudgifter i rubrik 58 ”Øvrige Lønmodtagerudgifter -5.500” i selvangivelsen.

Afsluttende

På baggrund af ovenstående redegørelse, anses det for en nødvendighed at [person1] midlertidigt opretholdte en dobbelt husførelse på grund af hans erhvervsmæssige forhold i [by2]. Afstanden sammenholdt med rejsetiden mellem bolig og arbejdssted gjorde, at det ikke var muligt for [person1] at rejse frem og tilbage dagligt mellem [by1] og [by2].

[person1]s personlige forhold i øvrigt danner således grundlag for vores principale påstand om, at [person1] er berettiget til fradrag for logiudgifter for 2011, 2012 og frem til udgangen af juni 2013.

Desuden danner ugyldigheden af SKAT’s afgørelse af den 18. september 2014 grundlag for vores subsidiære påstand om, at [person1] er berettiget til at henføre fradrag for logiudgifter under rubrik 58 ”Øvrige Lønmodtagerudgifter -5.500” i selvangivelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitetsindsigelse

Klageren anmodede ved mail af 14. september 2014 om ændring af sine selvangivelser for indkomstårene 2011-2013, således at han kunne påføre dokumenterede lejeudgifter i [by2] som fradrag i post 58 i sin selvangivelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5 skal der ikke udarbejdes sagsfremstilling i sager, der kan påklages til skatteankenævn, hvilket denne sag kan. Der skal derimod foretages høring efter skatteforvaltningslovens § 20.

SKAT har truffet afgørelse den 18. september 2014 uden forinden at have foretaget partshøring i form af en agterskrivelse (forslag til afgørelse), jf. skatteforvaltningslovens § 20. Det er ubestridt fra SKATs side, at der ikke er foretaget behørig partshøring.

Reglerne om partshøring anses for en garantiforskrift, hvorfor tilsidesættelse heraf anses for en væsentlig myndighedsfejl af formel art. Som udgangspunkt vil manglende partshøring således medføre ugyldighed af en afgørelse. Se SKM2006.488.ØLR, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for påstanden om ugyldighed på grund af manglende partshøring og manglende begrundelse.

Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering kan en afgørelse dog anses for gyldig på trods af manglende partshøring. Dette kan være tilfældet, hvis fejlen ikke kan anses at have haft betydning for afgørelsens resultat, f.eks. hvis parten i forvejen er bekendt med oplysningerne i sagen, eller at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret efter en konkret høring, jf. SKM2007.875.BR.

Det vurderes, at den materielle afgørelse ville have været uændret efter en korrekt partshøring.

Der er således lagt vægt på, at SKAT traf afgørelse om samme forhold ved afgørelse af 11. september 2014 ud fra de samme faktiske omstændigheder. Den afgørelse har klageren ligeledes påklaget og der foreligger således i realiteten 2 klager over samme forhold. Forinden denne afgørelse udsendte SKAT et forslag til afgørelse dateret den 26. juni 2014. Der anses ikke at være nye oplysninger i nærværende sag, hvorefter klageren anses for at være bekendt med oplysningerne i sagen.

Landsskatteretten finder således, at den manglende foretagelse af partshøring i form af en agterskrivelse ikke konkret har haft væsentlig betydning for afgørelsen af 18. september 2014, og derfor ikke har ugyldighedsvirkning.

Fradrag for logiudgifter

Udgifter, der anvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er en forudsætning, at der er tale om nødvendige, aktuelle og erhvervsmæssige udgifter samt at størrelsen af udgifterne er dokumenteret.

Det følger af samme bestemmelse i stk. 2, at den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvordan den anvendes. Udgifter til hushold m.v. anses således altovervejende som private udgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet sådanne udgifter normalt er uafhængige af, om den pågældende har en erhvervsmæssig indkomst eller ej

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan dog fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved ligningslovens § 9 A, stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 50.000 kr. i indkomstår 2011 og 2012 eller 25.000 kr. i indkomstår 2013.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejeforholdet vedrørende lejligheden i [by2] blev påbegyndt den 1. september 2008. Der er således en formodning for, at klageren har arbejdet i [by2] siden 2008.

Efter en konkret vurdering anses klageren ikke at opfylde betingelserne for fradrag for faktisk dokumenterede rejseudgifter, da arbejdsstedet ikke er midlertidigt.

Klageren har valgt at opretholde to boliger i perioden, hvilket anses som en privat disposition, der er indkomstopgørelsen uvedkommende jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. I SKM2006.109.LSR var der ligeledes ikke fradrag for ekstra udgifter til logi i forbindelse med en fastansættelse, da det blev anset for en privat disposition, at skatteyderen havde opretholdt to boliger.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.