Kendelse af 12-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

SKAT har pålagt selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag m.v. af værdi af fri bil til [person1] og [person2] med 1/12 af den skattemæssige værdi på lønsedlen samt oplysningspligt om værdi af fri bil. Pålægget har virkning fra den 1. januar 2011 og frem.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S, (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], var frem til den 9. maj 2015 ejet af [person1] og [person2] via deres respektive holdingselskaber. Selskabet er opløst efter denne dato via spaltning.

Selskabet har fra stiftelsestidspunktet og frem til den 3. maj 2010 haft adresse på [adresse1], [by1], herefter og frem til den 9. september 2014 adresse på [adresse2], [by1].

Selskabets primære aktivitet har været konsulent- og rådgivningsvirksomhed på alle niveauer i de enkelte virksomheder. Aktiviteterne er udført primært ved besøg hos virksomhederne.

I 2010/2011 har selskabet beskæftiget 10 - 11 medarbejdere.

[person1] har været ansat som administrerende direktør, samt konsulent og rådgivende ingeniør, i selskabet med ansættelsessted på privatadressen. Arbejde på "firmakontor kan planlægges efter behov", jf. ansættelseskontrakt af 19. august 2008. [person1] bor privat på [adresse3], [by2] - 13 km. fra selskabets adresse på henholdsvis [adresse1] og [adresse2]

[person2] har ligeledes været ansat i selskabet som teknisk direktør, samt konsulent og rådgivende ingeniør med ansættelsessted på privatadressen. Arbejde på "firmakontor kan planlægges efter behov", jf. ansættelseskontrakt af 19. august 2008. [person2] bor privat på [adresse4], [by1] - henholdsvis 2, 5 km. og 5 km. fra selskabets adresse på [adresse1] og [adresse2]

SKAT stoppede den 8. april 2011 på motorvejen ved [...] en af selskabets personbiler i forbindelse med en rutinemæssig kontrol af selskabers håndtering af beskatning af fri bil.

Der er efterfølgende afholdt møde med selskabet den 13. maj 2011, hvor selskabet redegjorde for bilernes anvendelse samt registreringer i øvrigt. Selskabet udleverede på mødet kopier af kørebøger og leasingkontrakter. Til brug for gennemførelse af selve kontrollen har SKAT fået udleveret relevant regnskabs- og bilagsmateriale for perioden 1. juli 2010 til 31. marts 2011.

Det fremgår af den udleverede oversigt, at selskabet har rådet over følgende biler:

De 4 førstnævnte biler er leaset og på hvide plader, mens selskabet selv ejer den sidstnævnte VW Touran.

SKATs kontrol har primært vedrørt de 2 biler, som er anvendt af [person2] og [person1]. Der er foretaget en vurdering og kontrol af selskabets behandling af de øvrige 3 biler.

Det er oplyst af selskabet, at de 2 biler, som er anvendt af [person2] og [person1], udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Bilerne er anvendt til besøg hos virksomhedens kunder i forbindelse med konsulent- og rådgivningsbesøg. Uden for arbejdstiden er bilerne parkeret på privatadresserne hos henholdsvis [person2] og [person1].

Der er kørt direkte fra privatadressen til kundens adresse eventuelt via virksomhedens adresse for at hente arbejdspapirer og andet materiale til brug for kundebesøget. Efter endt kundebesøg er der kørt retur til privatadressen eventuelt igen via virksomhedens adresse.

Til brug for dokumentation af den erhvervsmæssige kørsel har [person2] og [person1] udarbejdet kørselsregnskaber. Kørselsregnskaberne danner sammen med det øvrige regnskabsmateriale baggrund for kontrollens udførelse.

For [person2] er der fremlagt to kørebøger.

Kørebogen for perioden 20. august 2010 - 29. oktober 2010 er dannet ved dataudtræk. Af kørebogen fremgår kunde, kundenummer, projektnummer, medarbejder, startdato, slutdato, afrejse fra, afrejse til (angivet med firmanavn og bynavn), bil, antal kilometer, sats, kostpris, samt angivelse af beløb, som er indtægtsført. Det fremgår, at der i alle tilfælde er rejst fra "[virksomhed2] A/S", samt at kørslen er foretaget i "[person1] firmabil".

Kørebogen for perioden 28. oktober 2010 - 13. maj - (årstal fremgår ikke af bilagene) er ført i hånden. Af kørebogen fremgår ugedag og måned, kilometertæller ved start samt "?" efterfulgt af angivelse af mål for kørslen. Mål for kørslen er angivet med "hjem", "kontor", eller firma + bynavn.

For [person1] er fremlagt en kørebog for perioden 13. august 2010 - 10. maj 2011. Af kørebogen fremgår dato, formål, destination, udlæg/omkostning, kørte kilometer. "[by2]" er angivet som start og slutdestination, mens mål for kørslen i øvrigt er angivet ved bynavn. Formål er angivet med virksomhedsnavn. For månederne august - oktober er månedens samlede kørte kilometer angivet nederst. For månederne november 2010 - maj 2011, hvor bogen er ført i hånden og ikke som tidligere maskinskrevet, er triptællerens udvisende ved månedens start og slut angivet.

SKAT har anført, at der ved gennemgangen af driftsudgifter for bilerne er konstateret, at der i en del tilfælde mangler dokumentation for de afholdte udgifter, det drejer sig primært om fakturaer/kvitteringer for brændstofudgifter. Den manglende dokumentation har medført, at det ikke har været muligt at udarbejde en opgørelse over det samlede brændstofforbrug for de 2 biler samt hvor og hvornår der er blevet tanket. Selskabet er ikke vidende om manglende bilag, og har gjort indsigelse mod dette forhold.

SKAT har efterfølgende fremsendt brev til virksomheden med en række spørgsmål og bemærkninger til den foretagne gennemgang af kørebøger og det øvrige regnskabsmateriale.

Selskabet har i brev af 13. september 2011 redegjort for de af SKAT konstaterede eksempler på mangelfuld/manglende registrering som følger:

(i de tilfælde, hvor SKAT har anden bemærkning end, at "SKAT har noteret forklaringen" er dette anført umiddelbart efter)

Vedrørende bilen af mærket Audi A4 2.0, registreringsnummer [reg.nr.2] - bruger [person1]:

Selskabet har oplyst, at uoverensstemmelsen skyldes en forglemmelse, jf. oplysninger i kalender for [person1]. Der blev ikke registreret afhentning af en medarbejder i [by5].

Selskabet har oplyst, med henvisning til kalender og programmer for [person1], at der er kørt følgende rute:

Samt at der er lavet en skønsmæssig fordeling af antal kilometer mellem to kunder af hensyn til faktureringen. Selskabet har videre anført, at ruteangivelsen kunne være tydeligere.

Ved opslag på Google map er strækningen [by2] - [by6] - [by7] 466 km., og strækningen [by7] - [by2] 419 km. over Fyn eller 310 km. med færge til [by9]

Virksomheden har ingen kommentarer til SKATs teoretiske betragtning ved opslag på KRAK. Der køres nogle gange omveje pga. vejarbejde m.v.

Vedrørende bilvask:

Selskabet har oplyst, at det er korrekt, at der ikke er foretaget registrering i kørebog for denne kørsel (8 kørsler til bilvaks i [by2]). Denne kørsel indgår som en integreret del af de øvrige registreringer. Det bemærkes, at de kørte antal kilometer er 2-3 kilometer pr. gang. Selskabet har præciseret, at formålet alene har været bilvask.

Vedrørende tankning på datoer, hvor der ikke er registreret kørsel:

05.09.2010 (søndag) - [tankstation4] :

Selskabet har oplyst, at det korrekt, at der ikke er foretaget registrering denne dag. Det skyldes, at der er tale om en fejlregistrering, hvor tankning i stedet er foretaget på Mercedes R320 i forbindelse med prøvekørsel af bilen samt efterfølgende møde med samarbejdspartner i [by11]. Der henvises til kørebog for Mercedes R 320, hvoraf man direkte kan se, at der er tale om en fejlregistrering.

SKAT har med henvisning til forklaring gennemgået den fremlagte kørebog for Mercedes R320. Af denne kørebog fremgår det, at der den 6. september er sket afhentning hos [virksomhed4], [by12], med teksten prøvekørsel. Som destination er angivet [by2] - [by12] - [by13] - [by2] i alt km 139. Ligeledes med dato den 6. september er angivet kørsel til [person5], som destination er angivet [by1] - [by12] - [by1] (prøvetur) i alt km 53. Der er ikke i denne kørebog angivet [by11] som destination.

17.12.2010 (fredag) [tankstation5] (ifølge selskabet er det [...] i [by14]):

Selskabet har oplyst, at der har været kørsel på denne dato til et møde med en samarbejdspartner, men kørslen er fejlagtigt registreret på den efterfølgende dag som en del af kørslen til [virksomhed5] i [by15].

Der er ingen kørsel den 18. december, men den 20. december 2010 er der kørt til [virksomhed5] i [by15]. Her er kørslen angivet til 607 km.

(Afstanden tur/retur mellem [by2] og [virksomhed5] i [by15] er 474 km.)

Værkstedsbesøg den 04.12.2010 - [virksomhed6]:

Selskabet har oplyst, at det er korrekt, at der ikke er sket registrering af kørsel på denne dato. Værkstedsbesøgene er sket henholdsvis den 24. november og 1. december 2010. Den 4. december 2010 er faktureringsdato fra [virksomhed7]

SKAT har konstateret, at ovenstående er korrekt.

Bilen af mærket Audi A4 3.0, registreringsnummer [reg.nr.1] - bruger [person2]:

Selskabet har oplyst, at der er kørt til [virksomhed9] i [by15], og at der er kørt ekstra pga. trafikuheld.

Vedrørende tankning på datoer hvor der ikke er registreret kørsel:

SKAT har noteret forklaringen vedrørende ovennævnte, at der udelukkende er tanket på Audi Q7 med henvisning til den mængde, der er tanket i flere tilfælde. SKAT skal bemærke, at der den 28.11.10 er tanket diesel 2 gange den pågældende dag. Der er tanket 78,93 liter diesel kl. 21:18 og 41,95 liter diesel kl. 21:41 jf. kvittering.

Der er fremlagt to særskilte fraskrivelseserklæringer fra august 2010 mellem selskabet og [person1] henholdsvis [person2]. Det fremgår heraf blandt andet, at bilerne kun må anvendes til selskabets erhvervsmæssige formål, og at bilerne på intet tidspunkt må anvendes til private formål uden tilknytning til de erhvervsmæssige aktiviteter.

Det fremgår af selskabets brev, at der foruden kørebøgerne foreligger dokumentation/registreringer i form af kalendere, elektronisk system til time-/sagsstyring samt anden bogføring i kvartalvise bilagsmapper, som har været til rådighed for SKAT.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremlagt en mail af 23. december 2011 til [person1] fra [virksomhed14], hvoraf fremgår følgende:

"Jeg kan bekræfte, at nedenstående [vedrørende selskabets forklaring på kørslen den 5. september 2010, Skatteankestyrelsens tilføjelse] er korrekt, at vi ved afleveringen søndag den 5. sep. 2010 ved os. konstaterede en mislyd, når bilen gik i tom gang,

Men, da det kun var tale om en periodisk mislyd, mente jeg med min erfaring, at bilen blot skulle have lov til at køre en lang tur for at blive ordentlig

varm, da den havde stået stille i en længere periode, og jeg så fandt det sandsynligt, at mislyden ville forsvinde når bilen blev kørt i.

Derfor foreslog jeg [person1] at køre en god lang tur den samme dag, da der ikke var nogle lamper der lyste, og derfor var af mit skøn forsvarligt at gøre, og jeg derfor var sikker på at mislyden ville forsvinde.

Skulle der så stadig være denne mislyd dagen efter, ville jeg gerne have bilen kom en tur forbi Mercedes, enden [virksomhed15] eller Mercedes specialisten [virksomhed16], da det er mine samarbejdspartnere på dette område."

SKATs afgørelse

I medfør af opkrævningslovens § 1, har SKAT pålagt selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag m.v. af værdi af fri bil til [person1] og [person2] med 1/12 af den skattemæssige værdi på lønsedlen samt oplysningspligt om værdi af fri bil. Pålægget har virkning fra den 1. januar 2011 og fremefter.

SKAT har som begrundelse for afgørelse anført:

"SKAT har den 10. november 2011 modtaget kopi af to erklæringer vedrørende anvendelse af firmabil. Erklæringerne er underskrevet af [person1] og [person2] som medarbejdere og arbejdsgivere og omvendt. Det fremgår af erklæringen, at bilen kun må anvendes til selskabets erhvervsmæssige formål, og at en tilsidesættelse heraf vil medføre beskatning af fri bil.

I selskabets brev af 9. november 2011 anføres det, at [person1] har anvendt bilen af mærket Mercedes-Benz R320 til et møde den 5. september 2010 i [by11]. Som tidligere anført er det ikke i kørebogen for denne bil registreret, at bilen den pågældende dag har været anvendt til kørsel til møde i [by11].

Pålæg

SKAT fastholder pålæg om at virksomheden i medfør af opkrævningslovens § 1, at fra den 1. januar 2011 og med fremtidig virkning, at indeholde A-skat og AM-bidrag m.v. af værdi af fri bil til [person1] og [person2] med 1/12 af den årlige skattemæssige værdi på lønsedlen, samt oplysningspligt om værdi af fri bil.

Opgørelsen af værdi af fri bil foretages efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Opgørelsen af værdien af fri bil foretages efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsen nr. 1254 af 9. november 2010 § 18, nr. 22.

For så vidt angår A-skat og AM-bidrag henvises til § 14 i kommuneskatteloven i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006 om kommunal indkomstskat, kildeskattelovens § 46, jf. § 43, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. november 2010 om opkrævning af indkomstskat og arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni 2009 § 2, stk. 2, nr. 2.

For så vidt angår oplysningspligten henvises til § 7 i skattekontrolloven i lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, tidligere 1126 af 24. november 2005, og § 1 og 10 i bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, tidligere nr. 1390 af 4. december 2010.

Der henvises i øvrigt til ovennævnte punkt 2.3 hvor retsregler og praksis er anført.

Begrundelsen for pålægget er:

[reg.nr.2] Audi A4 2.0 - bruger [person1]

Det er SKAT'S opfattelse at der ikke er foretaget en tilstrækkelig detaljeret registrering ved

udarbejdelse af kørselsregnskab med udgangspunkt i:

Beskatning af fri bil foretages når den er til rådighed for privat kørsel. Det er SKAT'S opfattelse at [person1] har [reg.nr.2] Audi A4 2.0 til rådighed for privat kørsel. Det begrundes med:

For at undgå beskatning kan der stilles større krav til de kørebogsregistreringer som en hovedaktionær skal udarbejde for at sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel og dermed afkræfte at bilen står til rådighed for privat kørsel.

Det er SKAT's opfattelse at denne formodning om, at bilen ikke står til rådighed for privat kørsel ikke er afkræftet med det udarbejdede kørselsregnskab.

[reg.nr.1] Audi A4 3.0 - bruger [person2]

Det er SKATs opfattelse at der ikke er foretaget en tilstrækkelig detaljeret registrering ved udarbejdelse af kørselsregnskab med udgangspunkt i:

Beskatning af fri bil foretages når den er til rådighed for privat kørsel. Det er SKAT's opfattelse at [person2] har [reg.nr.1] Audi A4 2.0 til rådighed for privat kørsel. Det begrundes med:

For at undgå beskatning kan der stilles større krav til de kørebogsregistreringer som en hovedaktionær skal udarbejde for at sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel og dermed afkræfte at bilen står til rådighed for privat kørsel."

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at selskabet ikke er indeholdelses- eller oplysningspligtigt vedrørende værdi af fri bil, og at der derfor ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil hos [person1] og [person2].

Subsidiært, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af manglende høring.

Der er til støtte for den principale påstand anført følgende:

"1. Påstand

Der stilles i praksis høje krav til et fyldestgørende kørselsregnskab.

Men omvendt kan mindre og uvæsentlige unøjagtigheder i registreringen ikke føre til en forkastelse af kørselsregnskabet, og da slet ikke når parterne efterfølgende fyldestgørende kan redegøre nærmere for de stillede spørgsmål.

(...)

2.2 Selskabets biler og deres anvendelse

(...)

Bilerne blev anskaffet efter en nøje vurdering af selskabets og medarbejdernes behov.

For [person2] og [person3]s vedkommende blev det vurderet, at de til privat kørsel havde behov for en større bil end Audi A4'eren, blandt andet fordi de har tre børn.

For [person1] og [person4] vedkommende blev det vurderet, at de til privat kørsel havde behov for en større bil end Audi A4'eren, blandt andet fordi de har to børn og to hunde.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at man i begge familier har indrettet sig således, at det er den dyreste af de to biler, som anvendes privat, og som der sker beskatning af.

Tidligere foretog [person1] og [person2] erhvervsmæssig kørsel for selskabet i egen bil og modtog skattefri kørselsgodtgørelse herfor.

Biler til rådighed for erhvervsmæssig kørsel

Både [person1] og [person2] har således fået stillet en Audi A4 til rådighed for deres erhvervsmæssige kørsel for selskabet.

Der blev ved anskaffelsen af bilerne indgået aftale mellem selskabet som arbejdsgiver og [person1] henholdsvis [person2] som arbejdstagere om, at bilerne udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Kopi af disse aftaler vedlægges som bilag.

Af hensyn til arbejdets udførelse holder bilerne som oftest hjemme hos [person1] og [person2] privat udenfor arbejdstiden. Begge kører dagligt langt omkring for at besøge kunder, og derfor er det fundet mest hensigtsmæssigt, at de kan påbegynde arbejdsdagen hjemmefra.

Alternativt skulle de begynde arbejdsdagen med at køre ind til selskabets kontor, hente bilen, og så køre ud derfra. Dette ville medføre betydelige forlængelser af deres arbejdsdage, der allerede i forvejen er langt over niveauet for "normale" arbejdsdage.

Da det meste af kørslen sker fra/til bopælen, er 60-dagesreglen overholdt for al kørsel. Al kørsel er derfor erhvervsmæssig, jf. definitionen herpå i ligningslovens § 9B.

3. Det juridiske grundlag

3.1 Ligningslovens § 16, stk. 4

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at der sker beskatning af værdi af en bil, der er stillet til rådighed for privat kørsel.

Det følger af praksis på området, at det beror på en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvornår en bil anses at have været til rådighed for privat kørsel. Praksis er beskrevet i SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1

Det følger videre af denne praksis, at der for hovedaktionærer m.m. normalt stilles krav om dels en fraskrivelseserklæring og dels et fyldestgørende kørselsregnskab for at undgå beskatning af fri bil.

I enkelte sager har en hovedaktionær også undgået beskatning af fri bil, selvom der ikke forelå et kørselsregnskab. I SKM 2005.503ØLD undgik en hovedanpartshaver beskatning af fri bil, da anskaffelsen af biler var begrundet i selskabet s erhvervsmæssige forhold.

3.2 ligningslovens § 9 B

Det fremgår af ligningslovens § 9 B, at følgende kørsel er erhvervsmæssig:

Vi gør gældende, at al kørsel foretaget af [person1] og [person2] i selskabets biler er erhvervsmæssig i henhold til bestemmelsen. Dette har heller ikke været bestridt af SKAT.

4. Anbringender til støtte for vor påstand

(...)

SKAT har i sagen foretaget en vurdering af det udarbejdede kørselsregnskab. SKAT har i denne forbindelse stillet spørgsmål til visse registreringer i kørselsregnskabet.

[person1] og [person2] har kunnet svare fyldestgørende på de stillede spørgsmål, og har med deres ydereligere redegørelser fortsat dokumenteret, at der alene har været kørt erhvervsmæssigt.

Vi skal indledningsvist bemærke, at der udover kørselsregnskabet også er registreringer af [person1] og [person2]s "gøren og laden" i selskabet i form af kalendere og arbejdspapirer på de enkelte kunder. Disse registreringer understøtter fuldt ud kørselsregnskabet, og kan i tilfælde af usikkerhed om registreringer i kørselsregnskabet anvendes til klaring heraf.

SKAT har i sin afgørelse påpeget følgende forhold i kørselsregnskabet som værende mangelfulde, jf. afgørelsens s. 12 - 13 (vi kommenterer de enkelte forhold nedenfor):

[reg.nr.2] Audi A4 2.0 - bruger [person1]

Der er efter SKATs vurdering ikke foretaget tilstrækkelig detaljeret registrering ved udarbejdelsen af kørselsregnskabet:

Ad. 1. og 2: SKAT har i forbindelse med gennemgangen af kørselsregnskabet anmodet selskabet om at redegøre for kørsel, der i kørselsregnskabet er registreret omkring 11/10 - 13/10.

Selskabet har på denne baggrund redegjort for registreringerne, og afgivet yderligere oplysninger herom. SKAT kommenterer afsluttende forholdet med følgende: "SKAT har noteret, at ruteangivelse kunne have været tydeligere de pågældende dage". Vi henviser til beskrivelsen af forholdet på s. 3 (midten) til side 4 (næsten nederst) i afgørelsen (bilag 1).

Vi skal hertil bemærke, at SKAT ikke herudover har henvendt sig til selskabet med andre registreringer i kørselsregnskabet, som SKAT har fundet mangelfulde, og at der således på SKATs anfordring blev givet en tilfredsstillende uddybning af registreringerne.

Der er ved flere lejligheder i kørselsregnskabet angivet, at kørslen er sket til en navngiven kunde i en bestemt by. En sådan registrering mangler den faktiske adresse, der er kørt til.

Det kunne for eksempel være "[virksomhed17] A/S, [by20]".

Men den faktiske adresse kan selvsagt altid oplyses, og dette kan ikke føre til en forkastelse af kørselsregnskabet.

Ad. 3: SKAT har i forbindelse med gennemgangen konstateret, at der på et bilag for køb af brændstof hos [tankstation4] den 5/9 2010 er påført Audi A4, og samtidigt at denne Audi A4 ifølge kørselsregnskabet ikke har været i [by11] den pågældende dag.

Som oplyst over for SKAT skyldes dette, at det var en anden bil, der blev optanket. Det var påtegningen om, at købet af brændstof vedrørte Audien, der var forkert.

Søndag den 5/9 2010 havde [person1] aftalt med en bilforhandler, [virksomhed14] A/S i [by12], at [person1] skulle afhente en Mercedes. Mercedes'en er den bil, der er stillet til rådighed for [person1]s ægtefælle [person4].

I forbindelse med afhentningen mente [person1], at bilen havde en mislyd. Parterne aftale derfor, at han skulle køre en lidt længere tur i bilen for at se, om mislyden ville forsvinde.

[person1] kørte herefter en længere tur i bilen, blandt andet til [by11], hvor han besøgte en samarbejdspartner, [person6] fra virksomheden [virksomhed18]. Undervejs foretog han den pågældende optankning hos [tankstation4].

Vi skal særligt bemærke, at det fremgår af det omhandlede bilag, at der blev tanket 73 liter diesel. Audien, som [person1] kører i, har en tank på 65 liter, jf. specifikationen fra Audi. [person1] oplyser, at han erfaringsmæssigt højest tanker 60 liter. Dette understøtter forklaringen om, at der slet ikke er tanket på Audien, og at det er påtegningen på bilaget, der er forkert.

Efter prøveturen var [person1] fortsat ikke tilfreds med bilen, og ægtefællen [person4] kører den herefter tilbage til forhandleren for yderligere tests dagen efter.

Vi vedlægger erklæring fra [person7], [virksomhed14] A/S, bekræfter dette hændelsesforløb.

Ad. 4.: [person1] har kørt bilen til den nærmeste vaskehal i weekender, hvor han havde tid til at få bilen vasket. Det er vores opfattelse, at denne kørsel er erhvervsmæssig, jf. LL § 9B.

Der er ca. 3 kilometer fra [person1]s bopæl lige udenfor [by2] til vaskehallen på [...] inde i [by2] by. [person1] har medregnet disse få kilometer i den første tur mandag morgen.

Vi gør gældende, at der fortsat ikke er kørt privat i bilen, da kørsel til/fra vaskehallen må anses som erhvervsmæssig, da 60 dages reglen også på strækningen mellem bopælen og vaskehallen er overholdt.

Endvidere gøres gældende, at kørslen indgår i registreringerne i kørselsregnskabet, og at de eventuelle manglende specifikationer af den foretagne kørsel i denne sammenhæng er helt uvæsentlige i forhold til den samlede kørsel i bilen.

[reg.nr.1] Audi A4 3.0 - bruger [person2]

Der er efter SKATs vurdering ikke foretaget tilstrækkelig detaljeret registrering ved udarbejdelsen af kørselsregnskabet:

Ad. 1.: SKAT har i forbindelse med gennemgangen af kørselsregnskabet anmodet selskabet om at redegøre for enkelte punkter i kørselsregnskabet, hvor der har været unøjagtigheder i registreringerne.

Selskabet har på denne baggrund redegjort for registreringerne, og afgivet yderligere oplysninger herom. SKAT kommenterer afsluttende forholdet med følgende: "SKAT har noteret forklaring vedrørende overnævnte spørgsmål." Vi henviser til beskrivelsen af forholdet på side 5 (næsten midten) til side 7 (øverst) i afgørelsen (bilag 1).

Vi skal hertil bemærke, at SKAT ikke herudover har henvendt sig til selskabet med andre registreringer i kørselsregnskabet, som SKAT har fundet mangelfulde. Og at der således på SKATs anfordring blev givet en tilfredsstillende uddybning af registreringerne.

Der er ved flere lejligheder i kørselsregnskabet angivet, at kørslen er sket til en navngiven kunde i en bestemt by. En sådan registrering mangler den faktiske adresse, der er kørt til.

Det kunne for eksempel være "[virksomhed17] A/S, [by20]".

Men den faktiske adresse kan selvsagt altid oplyses, og dette kan ikke føre til en forkastelse af kørselsregnskabet.

Ad. 2.: [person2] har få gange (3) kørt bilen til den nærmeste tankstation i weekender, hvor han havde tid til at få bilen tanket. Det er vores opfattelse, at denne kørsel er erhvervsmæssig, jf. LL § 9B.

Der er ca. 2 kilometer fra [person2]s bopæl i [by1] bydelen [...] til nærmeste tank, o g ca. 3 kilometer til næst nærmeste tank. Han har medregnet disse få kilometer i den første tur mandag morgen.

Herefter er praksis tilrettet, således at også disse tankninger er registreret fuldt ud i kørselsregnskabet i stedet for at indgå i næste arbejdsdags kørselsregistreringer.

Vi gør gældende, at der fortsat ikke er kørt privat i bilen, da kørsel til/fra tankstationerne må anses som erhvervsmæssig, da 60 dages reglen også på strækningen mellem bopælen og tankstationerne er overholdt.

Endvidere gør vi gældende, at kørslen indgår i registreringerne i kørselsregnskabet, og at de eventuelle manglende specifikationer af den foretagne kørsel i denne sammenhæng er helt uvæsentlige i forhold til den samlede kørsel i bilen.

Der har været lidt unøjagtigheder i registreringerne, men der redegjort nærmere herfor på betryggende vis.

Ad. 3.: [person2]s ægtefælle, [person3], har fået stillet en Audi Q7 til rådighed for privat kørsel. Hun beskattes af værdien heraf.

I februar 2011 skulle [person3]s Audi på værksted, og hun fik i disse tre dage lov til at køre privat i nødvendigt omfang i den Audi, som [person2] ellers har stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Dermed kan selskabet undgå at leje en erstatningsbil til [person3] i den korte periode.

Selskabet gør gældende, at [person2] i denne forbindelse ikke har kørt privat i bilen, og at [person3]s kørsel i bilen i denne forbindelse må anses som erhvervsmæssig.

Det er selskabets opfattelse, at det med ovenstående er godtgjort, at bilerne ikke har været anvendt til privat kørsel, og at dette understøttes af de førte kørselsregnskaber.

Parterne har herudover givet fyldestgørende og betryggende yderligere specifikationer i det omfang, at SKAT har udtrykt ønske herom.

Det er selskabets opfattelse, at al den foretagne kørsel er erhvervsmæssig kørsel, jf. Landsskatterettens kendelse af 5. december 2012."

Selskabet har i supplerende indlæg af 2. september 2014 til støtte for den principale påstand endvidere henvist til formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3. Selskabet har anført følgende:

"Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig (vores fremhævelse), jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1."

"Ligningslovens 9B, stk. 3 er en relativt ny formodningsregel, der inden for sit anvendelsesområde i afgørende grad bryder med tidligere tiders praksis.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1337 af 19. december 2008 (L-22 2008/2009), (...).

Bestemmelsen ændrer radikalt på tidligere praksis vedr. firmabilbeskatning, og som følge af reglens indførelse er det helt åbenbart, at der ikke er grundlag for en firmabilbeskatning i den konkrete sag.

Som det fremgår af ordlyden finder bestemmelsen anvendelse i forhold til skattepligtige der har et kørselsmønster, der indebærer befordring til mange forskellige arbejdspladser. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det bl.a.:

"I praksis har der udviklet sig en formodningsregel om, at en firmabil står til rådighed for privat anvendelse, hvis bilen står parkeret på bopælen, eller hvis virksomhed og bopæl er på samme adresse. Den skattepligtige kan afkræfte denne formodning, f.eks. ved hjælp af et kørselsregnskab, som viser, at der kun er kørt erhvervsmæssigt (vores fremhævelse)...

...Af aftalen fremgår, at 60-dages reglen er administrativt belastende ved kørsel til en række skiftende arbejdssteder, og at parterne er enige om, at der skal ske en administrativ forenkling og smidiggørelse i denne situation.

I nogle situationer kan den ansatte have så mange forskellige arbejdspladser, at det er meget byrdefuldt for vedkommende at påse, at 60-dages reglen overholdes, og uden betydning, da vedkommende højst sandsynligt aldrig vil køre til blot ét af arbejdsstederne i mere end 60 dage inden for de forudgående 24 måneder. I disse situationer er det ikke hensigtsmæssigt, at vedkommende skal bruge tid på at holde skarpt øje med sit kørselsmønster. Det foreslås derfor, at der i disse situationer, hvor den skattepligtige har et særligt kørselsmønster, gælder en formodning for, at kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse, selv om bilen står på den skattepligtiges bopæl (vores fremhævelse).

I de specielle bemærkninger til lovforslagets 2, stk. 1, fremgår det videre:

"Det foreslås, at hvis den skattepligtige har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads køres i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, antages det, at befordringen er erhvervsmæssig (vores fremhævelse).

Det kan f.eks. være i den situation, hvor en virksomhed har en servicekontrakt med en række faste kunder om reparation og service af maskiner (vores fremhævelse), hvor hver virksomhed kun besøges få gange om året eller for den sags skyld om måneden. Beskæftiger en virksomhed sig f.eks. med opstilling af og efterfølgende service på kopimaskiner (vores fremhævelse), vil det typisk ikke blive til mange besøg hos de enkelte kunder på årsplan.

Et andet eksempel er en virksomhed, der med faste mellemrum rykker ud til en række kunder. En gartner kan således have en aftale med en række (vores fremhævelse) boligselskaber eller kommunale institutioner om en gang om ugen i sommerperioden at slå de pågældende kunders græs. Der kunne også være tale om en vinduespudser, der kommer 3 dage i en virksomhed 4 gange om året for at pudse vinduer.

Et tredje eksempel er en sælger, der opsøger nye kunder (vores fremhævelse) hver dag året rundt. Samme kørselsmønster har eksempelvis en skorstensfejer (vores fremhævelse).

Et fjerde typisk eksempel er håndværkere (vores fremhævelse), der arbejder på projekter, der typisk har en varighed på nogle dage eller et par uger."

"(...)

Som det fremgår, blev ligningslovens S 9B, stk. 3 indført med henblik på at sikre administrative lettelser for ansatte med et varieret kørselsmønster. Bestemmelsen gjorde således definitivt op med tidligere tiders krav om førelse af kørebog, som dokumentation for at en firmabil ikke havde været stillet til rådighed for privat anvendelse. Bestemmelsen bliver populært omtalt som "sælgerreglen", men som det fremgår af lovforslaget, "gælder reglen for alle, der har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads køres i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder."

(...)

Der findes en offentliggjort afgørelse vedr. ligningslovens 9B, stk. 3. Afgørelsen der er optrykt i SKM 2011.397.SR.

I sagen beskæftigede Virksomhed A sig med 4 forskellige aktiviteter indenfor samme branche. A havde hovedsæde i X-by, men havde derudover 9 faste lokalkontorer m.v. rundt i landet.

I A var der ansat en slags altmuligmand for koncernen.

Hans arbejde bestod bl.a. af følgende:

(...)

Til brug for ovennævnte kørsel havde A stillet en varebil på gule plader til rådighed for den ansatte. Der var tale om en bil, som er indrettet med diverse hylder m.v., men som også havde fri gulvplads. Bilen var dog ikke er specialindrettet i skatte- og momsmæssig forstand. Omkring firmabilen var det i øvrigt oplyst, at medarbejderen af praktiske årsager tog bilen med hjem på bopælen om natten.

Virksomhed A indgav et bindende svar til Skatterådet med henblik, på at få afklaret, hvorvidt den pågældende skulle firmabilbeskattes - såfremt han undlod at føre kørebog.

I indstillingen til Skatterådet anførte Skatteministeriet bl.a.:

"(...)

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, 1. pkt. især er tænkt anvendt på handelsrejsende og andre sælgere med kundeopsøgende arbejde, der må antages at have et særligt kørselsmønster.

Det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslaget, at bestemmelsen dog også kan finde anvendelse på andre skattepligtige, der har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser under sådanne vilkår, at det er usandsynligt, at der mellem hjemmet og den enkelte arbejdsplads køres mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, hvis man talte efter. Sådanne skattepligtige vil være omfattet af den nye regel.

Det er på denne baggrund Skatteministeriets opfattelse, at reglen er en generel regel, der også kan anvendes af andre end handelsrejsende og sælgere med kundeopsøgende arbejde... (vores fremhævelse).

...Det er på baggrund af oplysningerne i sagen Skatteministeriets opfattelse, at medarbejderen er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3.

(...)"

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.

Afgørelsen er et vigtigt fortolkningsbidrag i relation til rækkevidden af ligningslovens § 9B, stk. 3.

(...)

Et andet væsentligt fortolkningsbidrag findes i en utrykt afgørelse fra Landsskatteretten (12- 0189410). Landsskatteretten fastslog, at reglen i 9B, stk. 3 tillige fandt anvendelse i forhold til en hovedaktionær, der havde et varieret kørselsmønster, som led i sit virke med udvikling af forretningskoncepter. Af sagen fremgår det, at hovedaktionæren havde anvendt den i sagen omhandlende firmabil i forbindelse med kørsel til møder med leverandører, aftagere og øvrige samarbejdspartnere. Der var ikke udarbejdet kørebog eller andet, der dokumenterede denne kørsel. Landsskatteretten fastslog, at han - som følge af den beskrevne kørselsaktivitet - var omfattet af formodningsreglen i § 9B, stk. 3. Der var som konsekvens heraf ikke grundlag for at gennemføre en firmabilbeskatning af hovedaktionæren uagtet at:

1. Bilen var parkeret ved hovedaktionærens private bopæl om natten og

2. Hovedaktionæren ikke havde ført kørebog

Til støtte for afgørelsen anførte Landsskatteretten, at hovedaktionæren aldrig var blevet observeret i firmabilen i privat øjemed, ligesom Landsskatteretten tillagde det betydning at der i husstanden var råderet over private biler, som var i stand til at dække det private kørselsbehov i husstanden.

Den utrykte afgørelse fra Landsskatteretten forekommer meget principiel. I afgørelsen blev det bl.a. slået fast, at formodningsreglen tillige finder anvendelse i forhold til hovedaktionærer, uagtet at der efter tidligere praksis blev stillet skærpede beviskrav til netop hovedaktionærer. Desuden fastslog Landsskatteretten, at reglen både gælder firmabiler på gule og på hvide plader.

Som det fremgår af både SKM 2011.397.SR og 12-0189410 - bryder formodningsreglen i ligningslovens § 9B, stk. 3 radikalt med tidligere tiders krav om førelse af kørselsregnskab, som dokumentation for, at firmabilen alene anvendes erhvervsmæssigt. Selvom firmabilen således står på den ansatte bopæl om natten opstilles der med reglen i ligningslovens § 9B, stk. 3 en formodning om, at kørslen er sket i overensstemmelse med 60-dages reglen, hvorfor kørslen i det hele har været erhvervsmæssig. Inden for sit anvendelsesområde, vender bestemmelsen således bevisbyrden helt om i forhold til tidligere praksis. Med reglens indførelse er det således ikke skatteyder, MEN derimod SKAT, der skat løfte bevisbyrden for privat anvendelse.

Vi har forståelse for, at det kan være meget svært for menige medarbejdere hos SKAT, at kapere en sådan grundlæggende ændring af retstilstanden.

I forhold til den konkrete sag skal vi henlede opmærksomheden på, at både [person1] og [person2] har ført kørebog. Som det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 1337 af 19. december 2008 (L.22 2008/2009) - samt af retspraksis gælder der ikke længere noget krav, om førelse af en kørebog med henblik på afkræftelse af rådighedsformodningen. Formodningsreglen i § 9B, stk. 3 blev jo netop indført med henblik på at sikre administrative lettelser for erhvervslivet, herunder i relation til førelse af kørebog.

Umiddelbart forekommer, det således overflødigt, at [person1] og [person2] har ulejliget sig med i det hele taget at føre en kørebog. Kørebogen giver imidlertid et væsentligt indblik i det varierede kørselsmønster, som både [person1] og [person2] har haft i den omhandlende periode.

For [person1]' vedkommende kan kørselsmønstret beskrives således:

• Han har siden efteråret 2005 haft en kontraktlig forpligtelse til at levere 140 auditdage/ekspertbistand til [virksomhed19] A/S (nu: [virksomhed20] A/S). Denne kontraktlige forpligtelse er fortsat gældende.

• De angivne auditdage/ekspertbistand gennemføres primært hos industrivirksomheder rundt om i Danmark - hvor der ud over en arbejdsdag typisk skal tillægges 3 - 4 timers transporttid.

• [person1] besøger virksomheder som [virksomhed21], [virksomhed22], [virksomhed23], [virksomhed24], [virksomhed25] og mange flere.

• Varighed af de enkelte delopgaver er mellem 1 - 5 arbejdsdage (typisk 2-3 dage).

• Dette er således mindst 140 dage, hvor [person1] kører til mange forskellige danske virksomheder, men hvor han højest kører op til 5-8 gange til den enkelte virksomhed.

• Hertil kommer opgaveløsning hos andre kunder, herunder eksempelvis Brancheforeningen FAI/Autobranchen og DI i [by7] og møder/besøg hos foreningens mange medlemmer, som kan finde sted overalt i Danmark.

• Samt møder med salg/tilbud og forhandling af kontrakter med potentielle kunder rundt om i Danmark. [person1] har sammen med [person2] været primær drivkraft i salgsarbejdet for at tilvejebringe ordrer til firmaets medarbejdere.

• Endeligt er der arbejdsdage på selskabets kontorer i henholdsvis [by1] ([adresse2]) og [by5] ([adresse7]), samt

• Arbejdsdage med planlægning og forberedende arbejde på hjemmearbejdsplads ([adresse3], [by2]), hvor [person1] ikke har kørt i bilen de pågældende dage.

I 2010/2011 har [virksomhed2] A/S beskæftiget 10 - 11 medarbejdere.

I en periode af et år omkring aug. 2010 - marts 2011 er det opgjort, at kørsel mellem bopælen og arbejdsplads på [by1] Kontor og [by5] kontor - begge er mindre end 30 dage og sidstnævnte ([by5] kontoret) svarende til ca. 1 gang pr. måned.

Beskrivelsen af [person1]s kørselsmønster understøttes af det udfyldte kørselsregnskab, om end anvendelse af jf. ligningslovens § 9B, stk. 3, jo netop ikke er betinget af et kørselsregnskab.

Det er derfor vores konklusion, at det i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, at [person1] i perioden fra august 2010 til 2011 har haft et sådant varieret kørselsmønster, at al kørsel skal anses for erhvervsmæssig, jf. ligningslovens 5 9B, stk. 3.

For [person2]s vedkommende kan kørselsmønstret beskrives således:

• Betydelige auditopgaver udført for [virksomhed19] A/S. [person2] har i en årrække leveret et stigende antal auditdage/ekspertbistand til [virksomhed19] A/S.

• De angivne auditdage/ekspertbistand gennemføres primært hos industrivirksomheder rundt om i Danmark - undtagelsesvis også i udlandet. Arbejdet omfatter normalt hele arbejdsdage, hvortil skal lægges nødvendig transporttid, typisk 3 - 4 timers varighed men det kan også sagtens være mere.

• Ofte er der tale om flere dage, hvor overnatning finder sted på hotel. Opgaverne omfatter eksempelvis kunder som [virksomhed26] A/S, [virksomhed27] A/S, [virksomhed23], [virksomhed28], [virksomhed29], [virksomhed30], Landbrugsrådgivere i hele DK og mange flere. Opgaverne bookes typisk direkte af [virksomhed20]s planlægningsfunktion.

• Dertil kommer konsulentopgaver for en lang række industrivirksomheder, hvor [person2] - der er en anerkendt energiekspert samt velanset proceskonsulent indenfor ledelsessystemer - har fungeret som konsulent for en lang række industri- og fremstillingsvirksomheder i Danmark, og i et vist omfang også i udlandet.

• Fælles for opgaverne er, at de primært løses ude hos kunderne, og i tæt samarbejde med dem og deres organisation. Endvidere har det været [person2]s funktion at inddrage relevante øvrige medarbejdere fra [virksomhed1] til de mere ingeniørmæssige opgaver (beregninger, målinger m.v.)

• Kunderne omfatter eksempelvis [virksomhed17] koncernen (ca. 20 virksomheder i Danmark og udlandet), [virksomhed31] i DK og Estland, [...], [virksomhed32], [virksomhed33] og [virksomhed34] A/S, [virksomhed35], Foreningen af Industri- og Autolakerere i Danmark og flere af deres 250 medlemmer, [...], og mange flere.

• Her er der typisk tale om 2-5 dage sammenhængende arbejdsdage hos den enkelte kunde.

• [person2] har endvidere afholdt salgs- og forretningsmøder rundt om i landet, der hvor kunderne/de potentielle kunder m.v. er placeret.

• Endeligt er der arbejdsdage på selskabets kontorer i henholdsvis [by1] ([adresse2]) og [by5] ([adresse7]), samt

• Arbejdsdage med planlægning og forberedende arbejde, samt rapportering pâ hjemmearbejdsplads ([adresse4], [by1]), hvor [person2] ikke har kørt i bilen de pågældende dage.

I 2010/2011 har [virksomhed2] A/S beskæftiget 10- 11 medarbejdere.

I en periode af et år omkring 1. aug. 2010 - 31. august 2011 er det opgjort, at kørsel mellem bopælen/hjemmearbejdspladsen og [by1] Kontoret er mindre end 30 dage (27 dage med konkrete mødeaktiviteter i kalenderen), og til [by5] kontoret mindre end 10 dage (opgjort til 8 dage ud fra konkrete kalenderaftaler/registreringer).

Beskrivelsen af [person2]s kørselsmønster understøttes af det udfyldte kørselsregnskab, om end anvendelse af jf. ligningslovens 9B, stk. 3, jo netop ikke er betinget af et kørselsregnskab.

Det er derfor vores konklusion, at det i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, at [person2] i perioden fra august 2010 til 2011 har haft et sådant varieret kørselsmønster, at al kørsel skal anses for erhvervsmæssig, jf. ligningslovens 9B, stk. 3.

Med henvisning til det ovenfor beskrevne kørselsmønter for både [person1] og [person2] fremstår det efter vores opfattelse som åbenbart, at de begge har haft "et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder".

(...)

[person1] og [person2] har begge haft anden bil i husstanden til at varetage det private kørselsbehov. Begge deres ægtefæller har således haft en anden og større/dyrere bil til, rådighed for privat kørsel, som der er sket korrekt beskatning af.

Ligeledes er der ingen observationer om, at hverken [person1] eller [person2] på noget som helst tidspunkt skulle have kørt privat kørsel i bilen.

Vi skal understrege, at kørsel, der har til formål at fylde brændstof på bilen, eller til vaskehal, eller til værksted naturligvis ikke er privat kørsel, da dette er nødvendig kørsel i sammenhæng med den erhvervsmæssige kørsel i bilen i øvrigt.

Vi må med henvisning til ovenstående redegørelse konstatere, at der ikke er grundlag for, at gennemføre en firmabilbeskatning af [person1] og [person2] - hverken fremadrettet eller med tilbagevirkende kraft. Beskatningen er således effektiv afskåret ved indførelsen af formodningsreglen i ligningslovens § 9B, stk. 3.

(...)

Til støtte for den subsidiære påstand har selskabet anført følgende:

"Det er vores opfattelse, at de to hovedanpartshavere i [virksomhed2] A/S - [person1] og [person2] - må betragtes som parter i sagen, jf. partsbegrebet i blandt andet Skatteforvaltningslovens §§ 19, 20 og 40.

At [person1] og [person2] har partsstatus i sagen medfører blandt andet, at de har krav på at blive hørt i sagen, og at de skal have klageadgang i sagen.

Problemstillingen med, at [person1] og [person2] fejlagtigt ikke har fået partsstatus i sagen kan beskrives således:

SKAT har været på kontrol i selskabet [virksomhed2] A/S. I denne forbindelse bliver der blandt andet taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person1] og [person2] for deres kørsel i selskabets biler.

Det finder SKAT efter en konkret vurdering, og SKAT pålægger selskabet at foretage indberetning af fri bil som et skattepligtigt gode, jf. ligningslovens 16.

Ved selskabets indberetning til SKAT i henhold til det udstedte pålæg, vil [person1] og [person2] automatisk blive beskattet af værdi af fri bil på deres årsopgørelse.

Selskabet, der er adressat på SKATs afgørelse (og dermed naturlig part i sagen), har som sådan ingen selvstændig interesse i sagen, da sagen ikke har virkning på selskabets egne skattemæssige forhold.

Som sagen ligger nu, vil der således med SKAT's afgørelse blive truffet afgørelse om, at [person1] og [person2] skal beskattes af fri bil, men uden at ændringen er varslet overfor [person1] og [person2], uden at der er sket høring af [person1] og [person2], og uden at der er givet klageadgang og klagevejledning til [person1] og [person2].

Problemstillingen udspringer af, at SKAT har valgt at træffe afgørelse om beskatning af fri bil ved alene at give arbejdsgiveren pålæg om indeholdelses- og oplysningspligt i forhold til værdien af fri bil. SKAT har således valgt at køre sagen hos den ene part, der ikke har nogen faktisk egeninteresse i sagen.

Som det fremgår af beskrivelsen lige ovenfor, må denne "løsningsmodel" fra SKAT'S side betragtes som både uheldig og som stridende mod almindelige retssikkerhedsmæssige principper.

Til støtte for vor opfattelse, at [person1] og [person2] har partsstatus i sagen, ønsker vi at henvise til uddrag fra en artikel, som professor, dr. jur. Jan Pedersen har skrevet i Tidsskrift for Skatter og Afgifter TfS 2012.273 "Det skatteretslige partsbegreb".

I artiklen diskuteres det, hvornår en part, der ikke er adressat på SKAT's afgørelse, kan have partsstatus. I afsnittet "3.2.1 Partsbegrebet ved varsling, kontradiktion og høring" anfører Jan Pedersen:

I en række tilfælde vil problemstillingen aktualiseres i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Dette er navnlig tilfældet ved en værdiansættelse af eller en kvalifikation af lønsurrogater, "lønpakker" m,v.

Udgangspunktet synes at være, at der ikke udløses partsstatus i sådanne tilfælde. I TfS 2008, 497 LSR blev en arbejdsgiver ikke tillagt partsstatus i en sag om beskatning af en godtgørelse hos en medarbejder, selvom arbejdsgiveren havde udbetalt tilsvarende godtgørelser til andre ansatte.

Der er dog næppe tvivl om, at dette efter en konkret vurdering kan og skal fraviges, når en afgørelse vedr. arbejdsgiveren har direkte og konneks betydning for den ansatte. Dette vil f.eks. være tilfældet ved afgørelse af, om et vederlag skal ansættes som A- eller B-indkomst, eller om et lønsurrogat er skattefrit eller skal værdiansættes efter de standardiserede regler i LL § 16."

(vores kursivering)

Jan Pedersen konkluderer således, at arbejdstagere har partsstatus i sager, hvor SKAT i forhold til arbejdsgiveren træffer beslutning om, hvorvidt et gode er skattefrit eller ej.

Dette er jo netop tilfældet i vores sag, hvor SKAT pålægger arbejdsgiveren indeholdelses- og oplysningspligt af værdien af fri bil, uden at betragte [person1] og [person2] - som på grund af SKATs afgørelse skal beskattes af fri bil som parter i sagen.

Dertil kommer, at et væsentligt omdrejningspunkt i Skatteankestyrelsens behandling af sagen har været [person1] og [person2]s kørselsregnskaber. Allerede af denne årsag, bør [person1] og [person2] anses som parter i sagen.

Den manglede partsstatus for [person1] og [person2] har medført, at de ikke er blevet varslet, at de ikke er blevet hørt og at de ikke har fået klagevejledning/klageadgang.

Dette er efter vor opfattelse ensbetydende med, at SKATs sagsbehandling har været behæftet med så grove sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen må anses som ugyldig.

At fejlene er væsentlige ses jo blandt andet af, at [person1] og [person2] risikerer beskatning af fri bil, uden at have mulighed for at påklage afgørelsen herom."

Landsskatterettens afgørelse

Efter praksis er der en formodning for, at en firmabil, som holder parkeret på lønmodtagerens private adresse efter arbejdstids ophør, anvendes privat, jf. eksempelvis Højesterets dom, gengivet i SKM2009.239.

Som det blandt andet følger af Højesterets dom, SKM2009.239, er det ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen om privat anvendelse, at der er en privatbil i husstanden. Efter fast praksis kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at bilen ikke anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig efter retspraksis føres ved at der udarbejdes et kørselsregnskab.

Kørselsregnskabet skal ifølge praksis, eksempelvis Højesterets dom, SKM2009.239, være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, dato for kørslen og bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Er der tale om en hovedaktionær, som råder over en firmabil, kan dokumentationskravene, herunder nøjagtigheden af kørselsregnskabets registreringer, skærpes, jf. skatteministerens svar på spørgsmål nr. 215 af 13. juni 1997, gengivet i TfS 1997, 584.

Landsskatteretten finder, at kørselsregnskaberne i denne sag opfylder kravene til indhold, idet kørslens mål - ved angivelse af firmanavn og by - ikke er omtvistet, ligesom der ifølge sagens oplysninger ligger kalenderoplysninger, sags- og timestyringssystemer m.m. til støtte for de foretagne registreringer i selskabet. Det forhold, at kørselsregnskaberne i visse tilfælde ikke er ført med daglige registreringer samt det forhold, at der er foretaget kørsel til vask og tankning nær den private bopæl, uden at denne kørsel fremgår af kørselsregnskaberne, findes efter en konkret vurdering, ikke at kunne medføre, at der bortses fra kørselsregnskabernes udvisende.

Det er herefter ikke nødvendigt at tage stilling til selskabets anbringende om, at [person2] og [person1] har et kørselsmønster, som er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3.

Landsskatteretten lægger til grund, på baggrund af de fremlagte ansættelseskontrakter og de fremlagte kørselsregnskaber, at [person1] og [person2] kører ud til selskabets kunder fra den private bopæl, samt at der ikke er kørt i videre omfang til selskabets adresse i [by1] end det som følger af kørselsregnskaberne, hvorefter der ikke er kørt mere end 60 gange mellem den private bopæl og samme arbejdsplads indenfor en 12 måneders periode. Kørslen mellem den private bopæl og de forskellige arbejdspladser er derfor erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Selskabet har anskaffet bilerne Audi A4 med et erhvervsmæssigt formål, og der er mellem selskabet og henholdsvis [person1] og [person2] indgået en aftale om, at bilerne ikke må anvendes til private formål.

Efter en konkret vurdering anses det i tilstrækkelig grad for godtgjort af selskabet, at de pågældende biler ikke har været anvendt privat, og at der alene har været tale om enkelte fejlregistreringer. Særligt vedrørende [person2]s hustrus brug af firmabilen den 13. - 15. februar 2011 er der helt konkret lagt vægt på, at hustruen er beskattet af firmabil til rådighed for privat anvendelse, at denne bil ikke var til rådighed i de pågældende dage, samt at der er tale om en begrænset anvendelse.

Landsskatteretten ændrer herefter den tidligere trufne afgørelse af 8. oktober 2014, sagsnr. 12-0189351, idet der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt.

Da der er givet selskabet medhold i den principale påstand, er det ikke fornødent at taget stilling til den subsidiære påstand.