Kendelse af 21-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2016

Faktiske oplysninger

Efter det oplyste erhvervede klageren 50 % af ejerlejligheden [adresse1] [...] pr. 1.1.2003. Lejligheden indgår sammen med øvrige 175 ejerlejligheder i ejerforeningen [...] (ejerforeningen). Ejendommen, hvori lejligheden indgår, anvendes til hoteldrift under navnet ”[x1]” og består udover de 176 ejerlejligheder, hvoraf 12 er hotelværelser, tillige af en receptionsbygning, badeland med spa og sauna og en restaurant/café.

Ifølge SKATs vurderingsoplysninger er lejligheden i årene 2010 til 2012 vurderet som en erhvervslejlighed med benyttelseskoden ”ejerlejlighed i øvrigt”. Frem til 2009 havde lejligheden benyttelseskoden ”forretningsejerlejlighed”. I henhold til oplysningerne i BBR er lejlighedens anvendelse oplyst som ”hotel, restauratant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed” med et tinglyst areal på 45 m² med eget køkken og bad.

Af byplansvedtægt nr. 6 af 10. februar 1976 fremgår, at området omkring [adresse1], hvor lejligheden er beliggende, er udlagt til hotelområde og kun må anvendes til hotelvirksomhed.

Efter det oplyste blev der imidlertid i løbet af 2013 i [by1] Kommune arbejdet med en ny lokalplan, hvorefter ”[x1]” for 164 ejerlejligheders vedkommende ville få ophævet hotelpligten og overgå til en status som helårsboliger uden bopælspligt. Efter det oplyste skulle der på trods af denne ændring stadig drives hotel fra de 12 hotelværelseslejligheder og den øvrige del af fællesejendommen, herunder fællesfaciliteterne i form af reception, restaurant, café og bar, møde- og festlokaler, vandland og aktivitetslokaler.

Efter det oplyste forpagtede ejerforeningen restauranten og de hertil hørende driftsmidler ud i perioden fra 2010 til midt 2012, men dette blev opgivet, da det var tabsgivende. Fra maj 2012 overgik driften af restauranten til ejerforeningen selv med en ansat restauratør som daglig leder.

Af ejerforeningens årsrapport for 2012 fremgår, at ejerforeningen på en ekstraordinær generalforsamling den 6. oktober 2012 besluttede, at driften af foreningens restaurationsvirksomhed og de fremtidige kommercielle aktiviteter, herunder erhvervelse- og drift af [virksomhed1]s 12 hotelværelseslejligheder, skulle varetages af det af ejerforeningen stiftede anpartsselskab ”[virksomhed1] ApS ApS”.

Af de oprindelige vedtægter for ejerforeningen af 1. maj 1981 fremgår blandt andet følgende:

”Formål

2.

Det er foreningens formål at varetage udlejning og drift af de ejerlejlighedsforeningens medlemmer tilhørende ejerlejligheder samt i det hele de på ejendommen beliggende fællesanlæg, herunder restaurant, butikker m.v.

Medlemmer

3.

Enhver ejerlejlighedsejer er berettiget og forpligtet til at være medlem af ejerforeningen, og således at medlemskabet og ejendomsretten stedse skal være sammenhørende.

(...)

En ejerlejligheds omfang og benyttelse

5.

En ejerlejlighed omfatter det areal, som er beskrevet i anmeldelsen til tinglysning af ejerlejlighedsopdelingen og det dermed fulgte kort over den pågældende ejerlejlighed. Herudover har ejerlejlighedsejeren en ideel andel af fællesarealerne med hertil hørende fællesanlæg med hertil hørende fællesanlæg, for så vidt der ikke på anden vis ved særlig aftale mellem samtlige ejerlejlighedsejere er disponeret herover.

6.

Hver enkelt ejerlejlighedsejer må ikke råde over sin ejerlejlighed, men skal stille denne til rådighed for ejerforeningen til udlejning som hotellejlighed sammen med det til ejerlejligheden hørende løsøre og ideel andel af fællesanlæg.

Ejerforeningen drager herefter omsorg for at udleje ejerlejligheden m.v., således som beskrevet i § 2. Ejerforeningen er herunder berettiget til at indgå på forpagtningsaftaler eller administrationsaftaler af enhver art angående udlejning og drift af ejerlejlighederne og dermed af hotellet.

Samtidig med vedtagelsen af nærværende vedtægter er der indgået aftale med [virksomhed2] A/S, hvilken aftale vil være at tinglyse sammen med vedtægterne.

7.

Såvel den indvendige som den udvendige vedligeholdelse påhviler ejerforeningen, og de enkelte ejerlejlighedsejere er uberettigede til at foretage nogen form for indvendig vedligeholdelse, udskiftning eller lignende.

Den enkelte ejerlejlighedsejer må ikke foretage bygningsændringer i den enkelte ejerlejlighed, ligesom det til hver enkelt ejerlejlighed hørende løsøre skal forblive i denne.

Hotellets bygninger og inventar skal til enhver tid fremtræde ensartede, såvel med hensyn til indretning, udseende, vedligeholdelse m.v., og ejerforening har ansvaret herfor. Det skal herunder tilstræbes at opretholde hotellets kvalitetsprægede standard.

8.

Enhver ejerlejlighedsejer er forpligtet til at medvirke og deltage i udgifterne ved gennemførelse af større moderniseringer, nyinstallationer og om- eller tilbygninger, når beslutning herom er vedtaget på en generalforsamling med kvalificeret majoritet i overensstemmelse med § 15.

(...)

Fordelingstal

10.

Fordelingstallet for hver ejerlejlighed er fastsat ved anmeldelse til tinglysning af opdelingen af hotellet i ejerlejligheder med efterfølgende korrektion.

Hver ejerlejlighedsejer deltager i overskud eller underskud i forhold til det ovenfor bestemte fordelingstal.

(...)

Administrator og a conto bidrag

20.

(...)

[virksomhed2] A/S varetager i henhold til den indgåede aftale de forhold, som det ellers påhviler administrator at varetage.

Administrator afholder og fordeler efter fordelingstal alle udgifter til administration af ejendommen, herunder forrentning og afdrag af eventuelle fælleslån, -forsikringer, -skatter og –afgifter m.v., personale, ind- og udvendig vedligeholdelse og renholdelse, såvel ejerlejlighederne som af fællesarealer, udskiftning af inventar m.v.

Skatter, der påhviler den enkelte ejerlejlighed alene, afholdelse af den pågældende ejerlejlighedsejer.

Det ved hoteldriften indvundne overskud respektive underskud, opgjort for samtlige ejerlejlighedsejere under ét, fordeles mellem samtlige ejerlejlighedsejere i forhold til disses fordelingstal.

(...)

21.

(...)

Overskud eller underskud opgøres uden hensyntagen til skattemæssige afskrivninger, som det tilkommer hver enkelt ejerlejlighedsejer selv at foretage.

(...)”

Affattelsen af den oprindelig § 6 blev ændret ved bestyrelsens beslutning på et bestyrelsesmøde den 10. juni 2006 efter bemyndigelse fra generalforsamlingen den 21. juni 2003. På generalforsamlingen stemte 94 % for at bemyndige bestyrelsen til at kunne foretage en ændring af vedtægterne, der udvidede retten for den enkelte ejerlejlighedsejer til at råde over sin lejlighed. Ved ændringen fik § 6 følgende ordlyd:

”Hver enkelt ejerlejlighedsejer kan råde over sin ejerlejlighed til eget brug og på anden måde end ved udlejning i op til 5 uger pr. år. Heraf op til 2 uger i perioden 15.6. – 15.8. – dog maks. en uge i juli måned.

Ophold i perioden 15.6 – 15.8. skal reserveres senest 31.12. året forud, medens øvrige ophold skal reserveres senest 3 måneder før ankomst, idet den enkelte ejerlejlighedsejer altid skal respektere allerede foretagne reservationer fra 3. mand.

Opholdene i perioden 15.6 – 15.8. skal altid påbegyndes og afsluttes lørdage, medens øvrige ophold har valgfrihed for så vidt angår ankomst- og afrejsedag.

Alle ophold tælles som ugeophold, selv om den reserverede opholdsperiode er kortere.

Ejerlejlighedsejerne betaler for opholdet 25 % af listeprisen for den reserverede opholdsperiode.

Henvendelse om reservation skal ske til ejerlejlighedsforeningens administrator.

Herudover må hver enkelt ejerlejlighedsejer ikke råde over sin ejerlejlighed, men skal stille denne til rådighed for ejerforeningen til udlejning som hotellejlighed sammen med det til ejerlejligheden hørende løsøre og ideel andel af fællesanlæg.

Ejerforeningen drager herefter omsorg for at udleje ejerlejligheden m.v., således som beskrevet i § 2. Ejerforeningen er herunder berettiget til at indgå forpagtningsaftaler eller administrationsaftaler af enhver art angående udlejning og drift af ejerlejlighederne og dermed af hotellet.

Samtidig med vedtagelsen af de oprindelige vedtægter er der indgået aftale med [virksomhed2] A/S ([virksomhed3] A/S), hvilken aftale er tinglyst sammen med vedtægterne, og managementaftalen er i 1989 og efterfølgende ændret i henhold til tillæg til denne.”

Af formidlingsbestemmelser til den for indkomstårene 2011 og 2012 gældende managementaftale mellem ejerforeningen og [virksomhed3] A/S fremgår bl.a. følgende:

”11. Ejers ferie

11.1 Ejer har naturligvis ret til at benytte ferieboligen til egen ferie. Ejers ferie fastsættes (under respekt af indgåede lejemål og agentaftaler) ved aftalens indgåelse eller for det efterfølgende år senest 31. december året før. Af hensyn til bedst mulig udlejning kan ejer maksimalt spærre i alt 3 uger i højsæsonen (juli og august) i den aftalte dispositionsperiode.

11.2 Ejer kan dog – med respekt for indgåede lejemål og agentaftaler – til enhver tid bestille op til i alt 3 ugers egen ferie uden for højsæsonen.

11.3 Herudover kan ejer i højsæsonen tidligst 10 dage før en ikke udlejet uge, spærre denne til eget brug med respekt for agentaftaler.

(...)”

I forbindelse med ændringen af ejerforeningens vedtægters § 6 anmodede [Ejerforeningen] om en bindende forhåndsbesked. Af den bindende forhåndsbesked af 20. april 2004 fremgår, at ejerforeningen blev stiftet i 1981 og har til formål at varetage udlejning og drift af medlemmernes ejerlejligheder, jf. § 2 i ejerlejlighedsforeningens vedtægter. Der er hotelpligt på ejendommen, som ikke kan anvendes til andet end hoteldrift. Det er som følge af en lokalplan ikke muligt at ophæve hotelpligten på ejendommen.

Foreningen består af 176 lejligheder, som ejes af fysiske og juridiske personer, der har tinglyst adkomst til de enkelte lejligheder. Derudover er der knyttet en ideel andel af fællesarealerne med dertil hørende fællesanlæg, herunder bl.a. restaurant, butik og badeland.

Vedrørende ejerlejlighedsforeningens aftale med [virksomhed3] A/S fremgår det, at [virksomhed3] A/S afregner lejeindtægterne med ejerne af lejlighederne. Udbetaling til ejerne sker som en procentdel af et beløb, der er budgetteret af [virksomhed3] A/S. Lejeindtægterne fordeles således ikke i forhold til belægningsprocenten i den enkelte lejlighed. Det fremgår desuden, at der ikke har været foretaget udbetalinger til ejerlejlighedsejerne i nogle år, da overskud fra udlejning i stedet har været indskudt på en vedligeholdelseskonto.

Al indvending og udvendig vedligeholdelse af ejendommen forestås ifølge det bindende svar af [virksomhed3] A/S, jf. samarbejdsaftalens § 4. Den enkelte ejer er derfor ikke berettiget til at foretage vedligeholdelse af nogen art eller fjerne inventar eller løsøre fra lejlighederne. Begrundelsen herfor er, at der ønskes en ensartet hotelstandard.

Det blev, i forbindelse med anmodningen om en bindende forhåndsbesked, oplyst, at den påtænkte ændring af § 6 i foreningens vedtægter havde til formål at tildele den enkelte ejerlejlighedsejer en begrænset rådighed over egen lejlighed. Rådighedsretten medfører dog ikke mulighed for egen indretning.

Der var fremsat 9 spørgsmål i forbindelse med anmodningen. Vedrørende ejerlejlighedsejernes mulighed for at fortsætte med anvendelse af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, blev det fastslået, at vedtægtsændringen indebærer, at ejerlejlighedsejerne vil have mulighed for at råde over deres ejerlejlighed, hvorfor lejlighederne anses for delvis erhvervsmæssigt benyttet. De kan derfor ikke indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Dette gælder dog ikke, hvis ejerlejlighedsejeren ikke har været omfattet af vedtægtsændringen. Det blev herefter fastslået, at såfremt lejligheden ud fra en samlet vurdering står til rådighed for ejeren, skal ejerlejlighedsejerne efter vedtægtsændringen anvende reglerne for fritidsboliger i ligningslovens § 15 O.

Af resultatopgørelsen for ejerforeningen [Ejerforeningen] fremgår af note 1 følgende nettolejeindtægter efter fradrag af Agentprovision og rabatter, men før fradrag af udlejningsprovision jf. resultatopgørelsens note 11:

Der foreligger en skrivelse dateret [by2] 2. juni 2014 fra [x1] til klageren hvoraf følgende fremgår:

”Det bekræftes hermed at [person1]’s lejlighed, [...], er stillet til [x1]s rådighed for udlejning hele året.

[person1] har hermed fraskrevet sig retten til at benytte sin lejlighed.”

Der foreligger en skrivelse dateret 26. september 2005 fra [Skattecentret] til klageren, hvoraf fremgår, at SKAT har gennemgået klagerens selvangivelse for 2003 og foreslår følgende ændring:

Ansættelsen er ændret i henhold til din anmodning efter køb af 50 % af ferielejlighed på ”[virksomhed1]” pr. 1/1-2003.”

Der foreligger en skrivelse dateret 13. november 2012 fra SKAT til klageren, hvori foreslår at ændre grundlaget for klagerens SKAT for 2011 sådan:

”Du skal betale ejendomsværdiskat af din ejendom beliggende [adresse1], efter ejendomsværdiskattelovens § 1. Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af følgende oplysninger:

Ejendomsværdi, pr. 1. oktober 2011 510.000 kr. Ejendomsværdi, pr. 1. januar 2001 tillagt 5 % 290.000 kr. Ejendomsværdi, pr. 1. januar 2002 100.000 kr.

Ejerandel 50,00 %

Ejendomsværdiskatten er fejlagtigt ikke blevet påført din årsopgørelse. Når ejendomsoplysningerne ikke er fortrykt på selvangivelsen, skal der indsendes en blanket.

Det ejendomsværdiskatten beregnes af udgør det mindste af ovennævnte ejendomsværdier. Det står i ejendomsværdiskattelovens § 4 A.

Ejendomsværdiskatten for ejendommen, [adresse1], er beregnet til 500,00 kr., se nedenstående beregning efter ejendomsværdiskattelovens § 4

Der foreligger efterfølgende en henlæggelsesskrivelse dateret 7. december 2012 fra SKAT til klageren, hvoraf fremgår:

”Vi har godkendt din skat for 2011

Vi har modtaget oplysninger angående [adresse1], hvorfor tidligere skrivelse herfra 13. november annulleres. Vi har godkendt grundlaget for din skat på de punkter, vi har undersøgt.”

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 15. august 2014 afgjort, at klageren ikke kan anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand med udlejning af ferielejlighed, og som følge deraf kan klageren heller ikke benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskatteloven vedrørende udlejningen, hvorfor det for lejligheden beregnede kapitalafkast tilbageføres.

Udlejningen er herefter opgjort på grundlag af reglerne i ligningslovens § 15 O, stk. 1, og resultatet beskattes som kapitalindkomst. SKAT beregner ejendomsværdiskat af ferielejligheden.

Resultatet af udlejningen i henhold til ligningslovens § 15 O, stk. 1 er opgjort således:

Vedrørende bundfradrag anfører SKAT, at det af ligningslovens § 15 O fremgår, at såfremt indberetningen af bruttolejeindtægten af ferielejligheden sker af udlejningsbureauet kan bundfradrag maksimalt udgøre 20.000 kr.. Hvis der ikke sker indberetning, jf. skattekontrollovens § 11 G er bundfradraget maksimalt 10.000 kr.

Som begrundelse for ændringen anfører SKAT, at for at det skatteretligt accepteres, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed ved sommerhusudlejning, kræves det

Skatteyderen skal efter praksis kunne dokumentere, at den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over sommerhuset er overdraget til tredjemand i indkomståret. Desuden skal skatteyderen bevise, at han faktisk ikke har benyttet sommerhuset privat i indkomståret. Bevisbyrden skærpes, hvis det ikke ved kontrakten med tredjemand fremgår, at han formelt har fraskrevet sig retten til at benytte sommerhuset privat.

SKAT anfører, at ejerne ifølge vedtægternes § 6 kan råde over deres lejlighed i op til 5 uger om året. Klageren har ingen fraskrivelseserklæring. Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke har været afskåret retten til at anvende lejligheden i de perioder, hvor den ikke er udlejet. At klageren har stillet lejligheden til hotellets fulde disposition betyder ikke, at han har fraskrevet sig den private råderet.

SKAT henviser til Landsskatteretsafgørelse journalnr. 13-4306708 samt Højesterets dom SKM2002.229.HR og Skatterådets bindende svar SKM2009.711.SR.

Ejendomsværdiskat vedrørende ferielejlighed i [...]:

Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-5. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Dette fremgår af ligningslovens § 15 O, 2. sidste punktum. SKAT beregner klagerens andel af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2011 og 2012 til 500 kr. pr. år.

SKAT anfører vedrørende tidligere års sagsbehandling af klagerens skatteansættelser, det ikke tidligere er behandlet, om udlejningen rent faktisk er erhvervsmæssig. Vedrørende sagen for indkomståret 2003 er der alene foretaget en ændring ud fra den indsendte anmodning, der har ikke været en gennemgang af virksomhedens resultat.

Henlægger brevet vedrørende ejendomsværdiskat for 2011, er behandlet ud fra, at der er tale om en erhvervsmæssig udlejning.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at der skal ske ansættelse i overensstemmelse med det selvangivne.

Klageren har anført, at [virksomhed1]’ aktivitet i den omhandlede periode har været at drive virksomhed med hoteldrift. Klagerens hotellejlighed er ikke at anse for en fritidsbolig i ligningslovens § 15 O’s forstand.

Lokalplanen for [virksomhed1] påkræver hotelpligt, som udøves af [virksomhed1].

Den af SKAT anvendte skatteansættelse kan alene anvendes ved udlejning af hotelejerlejlighed, som ejeren selv benytter som fritidsbolig. Klageren vedlægger klagen kopi af fraskrivelseserklæring dateret 2. juni 2014 til dokumentation i forhold til eget brug af hotelejerlejligheden.

Klagerens skatteansættelse i relation til [virksomhed1] er tidligere afgjort og godkendt af SKAT. Til dokumentation heraf vedlægger klageren klagen kopi af skrivelse dateret 26. september 2005 fra [Skattecentret] vedrørende indkomståret 2003 samt kopi af skrivelsedateret 7. december 2012 fra SKAT vedrørende indkomståret 2011.

[virksomhed1] har indgået aftale med [virksomhed3] A/S i den omhandlede periode vedrørende markedsføring samt salgs- og bookingfunktioner. Jf. aftalen disponerer [virksomhed3] A/S over hele hotellets kapacitet. [virksomhed3] A/S har ikke indberettet klagerens lejeindtægt til SKAT jf. reglerne for indberetning af lejeindtægter efter skattekontrollovens § 11 G, da udlejningen i den omhandlende periode er sket efter principperne for hoteldrift samt salg og booking af hoteller – ikke efter principperne for sommerhusudlejning.

Landsskatterettens afgørelse

Forventning

SKATs mulighed for at ændre en selvangivelse kan begrænses, hvis SKAT har givet en skattepligtig en retsbeskyttet forventning. Ifølge retspraksis er der en række betingelser, der skal være opfyldte, for at en skattepligtig kan få medhold efter forventningsprincippet.

Det er blandt andet et krav, at tilkendegivelsen har haft indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner, sådan at den skattepligtige vil lide et tab, hvis ikke tilkendegivelsen kan lægges til grund.

Der skal endvidere være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, der er klar og uden forbehold. SKAT skal desuden inden deres tilkendegivelse have været bekendt med alle forhold i sagen.

Når der er tale om en tilkendegivelse fra SKAT er udgangspunktet, at disse normalt ikke er retsbeskyttede, således at den skattepligtige kan støtte ret på tilkendegivelsen. Dette skyldes, at de administrative klageinstanser kan ændre SKATs afgørelser.

Allerede af den grund, at SKAT ikke tidligere har taget stilling til skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012, og dermed ikke tidligere har tilkendegivet deres opfattelse af skatteansættelserne for disse indkomstår, har klageren ikke haft en retsbeskyttet forventning om, at underskuddene ville blive godkendt.

På tidspunktet for godkendelsen af ejendomsværdiskatten var SKAT endvidere ikke bekendt med alle relevante forhold, og klageren kan derfor ikke støtte ret på henlæggelsesbrevet af 7. december 2012.

Udlejning af hotelejerlejlighed

Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt for selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis en fritidsbolig udlejes erhvervsmæssigt, beskattes udlejningsresultatet efter de regler, der gælder for udlejningsejendomme, og der er mulighed for at anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Fritidsboliger, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, beskattes efter reglerne i ligningsloven § 15 O. Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, opgøres udlejningsresultatet ved, at der gives et bundfradrag i bruttolejeindtægten. I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives et yderligere fradrag på 40 %, der dækker alle udgifter i forbindelse med udlejningen. Den skattepligtige kan i stedet vælge, at udlejningsresultatet beskattes efter en regnskabsmæssig metode, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2. I begge tilfælde beskattes overskuddet som kapitalindkomst.

Opgøres resultatet af udlejningen i henhold til ligningslovens § 15 O, stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Det følger af praksis, jf. Højesterets dom af 20. marts 2002, offentliggjort som SKM2002.229.HR og Højesterets dom af 21. januar 2005, offentliggjort som SKM2005.78HR, at udlejning af et sommerhus ikke kan anses for erhvervsmæssig udlejning, hvis ejeren ikke positivt har fraskrevet sig retten til selv at benytte sommerhuset, eller hvis udlejningsaftalen giver ejeren mulighed for at benytte ejendommen i et omfang, der går ud over, hvad der er nødvendigt til opfyldelse af ejerens forpligtelse til vedligeholdelse af sommerhuset.

Udlejning af klagerens lejlighed kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, allerede af den grund, at klageren har benyttet [x1]s lejligheder.

Klageren har som ejer af en lejlighed i komplekset fordelagtige lejevilkår, hvor der betales en langt lavere leje, end hvis klageren skulle leje en lejlighed på almindelige vilkår. Det fremgår samtidig af klagen, at lejlighederne er ens indrettet, og at det derfor er uden betydning for klageren, hvilken lejlighed hun bor i. Det kan derfor ikke tillægges særlig vægt, at den lejlighed klageren bor i, når hun opholder dig på [virksomhed1] ikke er hendes egen. Der henvises til SKM2014.659.LSR.

Der er endvidere henset til, at der foreligger en formidlingsaftale med [virksomhed3] A/S, hvorefter klageren har ret til at benytte ferieboligen til egen ferie. Klageren har således ikke været afskåret fra at benytte lejligheden privat.

At udlejningsbureauet ikke har foretaget indberetning af bruttolejeindtægten efter skattekontrollovens § 11 G er ikke ensbetydende med at udlejningen er erhvervsmæssig virksomhed.

Skrivelsen fra [x1] af den 2. juni 2014 om klagerens fraskrivning af retten til at benytte sin lejlighed ses ikke at være gældende for de af klagen omfattede indkomstår. Landsskatteretten har ved afgørelsen ikke taget stilling til skrivelsens betydning for efterfølgende indkomstår.

Udlejning af klagerens ejerlejlighed kan herefter ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, og resultatet heraf kan derfor ikke indgå i kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Af ligningslovens § 15 O, stk. 1 fremgår, at ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. I henhold til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven pkt. 10.9 forstås bruttolejeindtægten som modtaget lejebetaling, herunder eventuelt særskilt betaling for f.eks el, gas, varme, telefon og lign. En eventuel formidlingsprovision eller lignende betalinger til et udlejningsbureau indgår derimod ikke i bruttolejeindtægten.

Da SKAT ikke har fratrukket udlejningsprovisionen i den opgjorte lejeindtægt ændres SKATs afgørelse således:

SKAT har tidligere opgjort klagerens andel af overskuddet for indkomståret 2011 til 10.447 kr., Landsskatteretten nedsætter beløbet til beskatning til 7.672 kr.

SKAT har tidligere opgjort klagerens andel af overskuddet for indkomståret 2012 til 8.915 kr., Landsskatteretten nedsætter beløbet til beskatning til 6.436 kr.

Da beregningen af ejendomsværdiskatten ikke er bestridt, stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.