Kendelse af 11-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2016

Klagen vedrører spørgsmål om bindende svar i anledning af, at der er stillet følgende spørgsmål:

”Vil jeg ([person1] cpr ...) som kommende ejer af [adresse1], [by1] med et VE-anlæg, der er omfattet af den dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5, hvor begge dele civilretligt skifter ejerskab, kunne indtræde og afskrive VE-anlægget efter afskrivningsloven?”

SKAT har besvaret spørgsmålet med et ”Nej”.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 18. september 2014 anmodede klageren om et bindende svar på følgende spørgsmål:

”Vil en ny ejer ved køb af en ejendom og et VE-anlæg, der er omfattet af den dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5, hvor begge dele civilretligt skifter ejerskab, kunne indtræde og afskrive VE-anlægget efter afskrivningsloven?”

I forbindelse med anmodningen oplyste klageren, at han påtænkte at købe ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. På ejendommens tag er der monteret et solcelleanlæg, der hidtil har været udelukkende erhvervsmæssigt benyttet efter den dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5.

Klageren oplyste yderligere, at:

Den 4. november 2014 sendte SKAT udkast til bindende svar. Klageren fremsendte revideret spørgsmål og bemærkninger til udkastet den 18. november 2014. SKAT traf endelig afgørelse den 19. november 2014.

Det fremgår af BBR, at der er indgået skøde af 6. januar 2015, hvorfor klageren og dennes ægtefælle i dag ejer ejendommen beliggende [adresse1].

SKATs afgørelse

SKAT har den 19. november 2014 besvaret spørgsmålet med et ”Nej”.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Lovgrundlag

Den lovbestemmelse, der gælder for det solcelleanlæg, som du påtænker at anskaffe i 2014, er i uddrag udformet således:

Ligningslovens § 8 P:

"§ 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg, eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energianlæg, omfatter ikke vedvarende energianlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb at et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg, der for hver ejer overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende benyttet til private formål.

De regler, der gælder for sælger, hvor anlægget er købt ved bindende aftale den 8. oktober 2012, adskiller sig fra ovennævnte regler ved følgende:

Ligningslovens § 8 P, stk. 5, som efterfølgende er blevet ophævet, var udformet som følger:

" Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet."

Bestemmelsen i den dagældende, men nu ophævede § 8 P, stk. 5, betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg bliver anset for at være erhvervsdrivende, hvis blot ejeren fravælger den skematiske opgørelsesmetode, jf. stk. 2 og 3.

Reglen betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg kan bruge de skatteregler, der gælde for drift af erhvervsvirksomhed, selv om vedkommende ikke driver energianlægget erhvervsmæssigt og dermed ikke opfylder lovgivningens almindelige krav til drift af erhvervsmæssig virksomhed. Det samme gælder således købers drift af det solcelleanlæg, som han har købt i oktober 2012.

De tidligere regler gælder ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af energi-anlæg, og hvor anlægget er sluttet til nettet i 2013 eller 2014.

Reglerne for at vurdere om en virksomhed drives erhvervsmæssigt og dermed opfylder lovgivningens almindelige krav til drift af erhvervsmæssig virksomhed findes i den Juridiske vejledning 2014-2 afsnit C.C.1.3.1 - Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Begrundelse

Det har ingen betydning, at solcelleanlægget er køb og monteret på ejendommen før 20. november 2012, idet for at være omfattet af den tidligere dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5., skal du være ejer af solcelleanlægget før den 20. november 2012.

Da du overtager solcelleanlægget i september 2014, er du ikke ejer af anlægget på det tidspunkt hvor de tidligere regler var gældende, hvorfor du er omfattet af de nye regler, hvor resultatet af solcelleanlægget skal opfylde lovgivningens almindelige krav til drift af en erhvervsmæssig virksomhed.

Reglerne for at vurdere om en virksomhed drives erhvervsmæssigt og dermed opfylder lovgivningens almindelige krav til drift af erhvervsmæssig virksomhed findes i den Juridiske vejledning 2014-2 afsnit C.C.1.3.1 - Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke kan afskrive på solcelleanlægget som du køber i september 2014 sammen med ejendommen [adresse1], [by1], idet solcelleanlægget ikke anses for at være et erhvervsmæssigt aktiv der drives erhvervsmæssigt, da solcelleanlægget er monteret på ejendommen [adresse1], [by1], og forsyner udelukkende hustanden med energi.

Spørgsmålet er herefter besvares med "Nej".

Du har indsendt bemærkninger den 18. november 2014 til SKATs udkast af det bindende svar, dine bemærkninger har ikke ændret SKATs opfattelse af svaret.

Da du først bliver ejer af solcelleanlægget i 2014 kan du ikke være omfattet af bestemmelsen i den dagældende, men nu ophævede LL § 8 P, stk. 5, som betød, at en ejer af et vedvarende energianlæg bliver anset for at være erhvervsdrivende, hvis blot ejeren fravælger den skematiske opgørelsesmetode, jf. stk. 2 og 3.

Reglen betød, at en ejer af et vedvarende energianlæg kunne bruge de skatteregler, der var gældende for drift af erhvervsvirksomhed, selv om vedkommende ikke drev energianlægget erhvervsmæssigt og dermed ikke opfyldt lovgivningens almindelige krav til drift af erhvervsmæssig virksomhed.

De tidligere regler gælder således kun ejere af vedvarende energianlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af energianlæg, og hvor anlægget er sluttet til nettet i 2013 eller 2014.

Det skal bemærkes, at et solcelleanlæg anses for at være et driftsmiddel jf. SKM2008.926.SR, og såfremt anlægget kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed er der mulighed for at afskrive på anlægget. Reglerne om afskrivninger på driftsmidler fremgår af afskrivningslovens kapitel 2, hvor det fremgår, at afskrivningen kan påbegyndes i det år hvor den skattepligtige har købt driftsmidlet.

Reglerne for at vurdere om en virksomhed drives erhvervsmæssigt og dermed opfylder lovgivningens almindelige krav til drift af erhvervsmæssig virksomhed findes i den Juridiske vejledning 2014-2 afsnit C.C.1.3.1 - Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Da du ikke er ejer (har købt) anlægget inden den 19. november 2012 kan du ikke være omfattet af den ophævede regel i LL § 8 P, stk. 5.

Ved overdragelse mellem ægtefælle er der særskilte regler, det gælder for overdragelser af aktiver.

Reglerne om overdragelse mellem ægtefæller findes i Kildeskattelovens (KSL) § 26 A.

Endvidere fremgår reglerne i den juridiske vejledning 2014-2 afsnit C.C.6.7.3. succession mellem ægtefæller, hvor der bl.a. er nævnt.

Ved overdragelse mellem ægtefæller skal den modtagende ægtefælle succedere i overdragerens skattemæssige stilling.

Aktiverne anses for anskaffet af den modtagende ægtefælle på samme tidspunkter, til samme beløb og med samme formål som ved den oprindelige anskaffelse.

Hvis en ægtefælle overdrager eller overfører aktiver til sin samlevende ægtefælle til brug i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved overdragelsen, ikke medregnes ved opgørelsen af den overdragende ægtefælles skattepligtige indkomst. Se KSL § 26 A,stk. 2.

Efter overdragelsen bliver de skattemæssige afskrivninger af aktiverne samt beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse af disse behandlet, som om de var anskaffet af den modtagende ægtefælle på de tidspunkter og til de beløb, som de i sin tid er anskaffet til af den overdragende ægtefælle.

Disse regler kan du ikke bruge, idet du har oplyst, at handlen med solcelleanlægget skal ske mellem uafhængige parter og ikke mellem ægtefæller.

Det er fortsat SKATs opfattelse at spørgsmålet skal besvares med "Nej".

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at det bindende svar skal besvares med et ”Ja”.

Klageren har i den forbindelse anført følgende:

”(...)

Jeg ser følgende hovedproblemstillinger med det bindende svar fra SKAT:

(i) det savner lovhjemmel,

(ii) det er i strid med praksis fra Skatterådet, og

(iii) det er i strid med den officielle holdning fra SKAT i alle andre tilfælde, hvor VE-anlæg efter regnskabsmetoden overdrages.

Ovenstående problemstillinger vil blive nærmere belyst nedenfor.

Ad. (i) Manglende lovhjemmel

I det bindende svar til SKAT har jeg anmodet om svar på følgende:

Vil jeg ([person1], cpr, nr. ...) som kommende ejer af [adresse1], [by1] med et VE-anlæg, der er omfattet af den dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5, hvor begge dele civilretligt skifter ejerskab, kunne indtræde og afskrive VE-anlægget efter afskrivningsloven?

SKAT besvarer spørgsmålet benægtende (med et nej) med den begrundelse, at solcelleanlægget er købt efter det tidspunkt, hvor de tidligere regler i LL § 8 P, stk. 5, var gældende.

SKATs begrundelse er forkert, idet begrundelsen alene fokuserer på købstidspunkt for anlægget. I begrundelsen tages ikke højde for den skattemæssige status af det “aktiv”, der overdrages.

SKATs begrundelse er efter min opfattelse i direkte modstrid med formålet med L 86. Formålet med lovændringen var alene at ændre status for køb af nytilsluttede (nye) anlæg efter de nye regler i L 86 trådte i kraft.

I lovforarbejderne til L 86 er det positivt tilkendegivet, at allerede tilsluttede VE-anlæg i en overgangsperiode på 20 år ville kunne anvende de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende i resten af anlæggenes levetid. Allerede tilsluttede VE-anlæg, der administreres efter regnskabsmetoden, vil således også efter vedtagelsen af L 86 i skattemæssig henseende fortsat være at betragte som “energivirksomheder” i anlæggets levetid

Solcelleanlæg købt, leveret og nettilsluttet før den 20. november 2012, hvor den regnskabsmæssige metode er anvendt, er i skattemæssig forstand erhvervsmæssig virksomhed (energivirksomhed).

Dette udgangspunkt gælder for alle VE-anlæg “på gammel” ordning i alle relationer i skattelovgivningen, herunder også i forbindelse med en overdragelse af anlægget.

Solcelleanlæg, der er energivirksomheder, fortaber først denne status ved udløb af anlæggets løbetid.

Denne opfattelse har klare holdepunkter i Betænkningen af 22. december 2012, der danner baggrund for vedtagelsen af L 86.

I Betænkningen anføres det klart, at der for eksisterende solcelleanlæg efter regnskabsmetoden, er indført en overgangsordning på 20 år.

Som ovenfor anført er købstidspunktet derfor ikke afgørende for den skattemæssige kvalifikation af, hvorvidt et solcelleanlæg, der er erhvervet på et tidligere tidspunkt – dvs. før vedtagelsen af L 86- bevarer denne status i skattemæssig henseende.

Udgangspunktet er derimod det modsatte. Solcelleanlæg på “gammel” ordning blev ikke omfattet af den lovændring, der blev indført med vedtagelsen af L 86. Solcelleanlæg forblev erhvervsmæssige aktiver (energivirksomheder) i anlæggenes løbetid.

De skattemæssige konsekvenser for køber og sælger i en overdragelsessituation af et VE-anlæg administreret efter regnskabsmetoden, må derfor derfor vurderes på baggrund af de almindelige principper i skatteretten vedrørende overdragelse af erhvervsmæssig aktivitet. Det “skatteobjekt” (solcelleanlægget), der overdrages, udgør et erhvervsmæssigt aktiv.

I afsnit C.C.6.2.7-2 i den juridiske vejledning er det klart fastslået, at dette gælder, når der sker overdragelse af erhvervsmæssige aktiver mellem ægtefæller.

Vedtagelsen af L 86 omfatter kun nye anlæg. Nye anlæg omfatter eksplicit kun de nytilsluttede VE-anlæg, der købes efter den 20. november 2012. Der er ingen holdepunkter for antagelsen om, at L86 skulle være vedtaget med tilbagevirkende kraft.

SKATs afgørelse savner derfor lovhjemmel.

En fortolkning af forarbejderne til L 86 bekræfter, at der ikke er lovhjemmel. Særligt bemærkningerne til lovforslagets § 4, som vedrører de almindelige bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, underbygger denne betragtning.

Af forarbejderne til lovforslagets § 4 fremgår udtrykkeligt, at ejere (i flertalsform) af VE-anlæg, der har indgået aftale om opsætning af vedvarende energianlæg senest den 19. november 2012 eller senere, og i øvrigt opfylder betingelserne for at være omfattet af overgangsordningen (dagældende LL § 8 P, stk. 5), fortsat vil kunne anvende de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende.

På baggrund af forarbejderne kan det konstateres, at den skattemæssige kvalifikation af VE-anlægget som energivirksomhed, kan videreføres af den til enhver tid værende ejer, idet VE-anlæg på ”gammel” ordning, der overdrages, skal sidestilles med overdragelse af anden virksomhed i skattemæssig forstand.

Jeg henviser til mine supplerende bemærkninger til L 86 i det bindende svar.

Som anført er overgangsordningen for VE-anlæg, efter regnskabsmetoden, nærmere beskrevet og uddybet i Betænkning af 22. december 2012 til L86.

I bilag 2 til betænkningen fremgår følgende om overgangsordningen for VE-anlæg, der efter regnskabsmetoden er omfattet af dagældende LL 8 P, stk. 5:

”Overgangsordning for eksisterende små solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

- Der foreslås en overgangsordning på 20 år for allerede eksisterende små VE-anlæg, hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler.

- I overgangsperioden kan de omfattede anlæg uændret fortsætte med den årsbaserede nettomålerordningen, hvorefter solcelleanlæg overgår til timebaseret nettoafregning med afsætning af overskudsproduktion på markedsvilkår, så afregningsprisen efter overgangsordningens udløb svarer til markedsprisen.

- Eksisterende anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige skatteregler i resten af anlæggets løbetid.”

Endvidere er følgende anført:

”Overgangsordning og skæringsdato

Overgangsordningen gælder for de anlæg, som er nettilsluttet frem tid dagen før lovforslagets fremsættelse samt for de anlæg, som overholder alle følgende kriterier:

a) At der er indgået bindende aftale om køb inden fremsættelsesdagen,

b) At netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter lovforslagets fremsættelse,

c) At anlægget er nettisluttet senest 6 måneder efter fremsættelsestidspunktet.” (mine fremhævelser)

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at eksisterende anlæg efter regnskabsmetoden (omfattet at dagældende LL § 8 P, stk. 5) bevarer denne status i anlæggenes løbetid.

Lovgivningen hviler på, at de nye regler i L 86 kun omfatter køb af nye (ny tilsluttede) anlæg, der er anskaffet efter den 19. november 2012.

Ad. (ii) Praksis fra Skatterådet

Ovenstående udgangspunkt nyder støtte i afgørelsen SKM 2013.330.SR.

Her kunne et nyt supplerende anlæg, der blev købt for at udvide et eksisterende anlæg på ”gammel” ordning, ikke behandles efter den erhvervsmæssige metode. Det allerede etablerede anlæg forblev et erhvervsmæssigt aktiv.

På baggrund af ovenstående kan det udledes, at der ikke er hjemmel i L 86 til at antage, at et etableret VE-anlæg efter regnskabsmetoden, fortaber sin skattemæssige status som energivirksomhed i en overdragelsessituation mellem uafhængige parter.

Tidligere praksis fra Skatterådet bekræfter ovenstående synspunkt.

Ved afgørelsen i SKM2O11.566.SR bekræftede Skatterådet, at køber (ny ejer) ved overdragelse af ejendom og et VE-anlæg, der var omfattet af LL 8 P, stk. 5, havde afskrivningsretten til VE-anlægget.

SKATs bindende svar er derfor tillige i strid med praksis fra Skatterådet omhandlende overdragelse af VE-anlæg på “gammel” ordning.

Jeg henviser til de bemærkninger herom, jeg tidligere har afgivet i det bindende svar.

Ad. (iii) Den officielle holdning fra SKAT i alle andre tilfælde, hvor VE-anlæg efter regnskabsmetoden overdrages

I afsnit C.C6.2.7 2014-2 i den juridiske vejledning, der omhandler overdragelse af erhvervsmæssige aktiver mellem ægtefæller, er følgende anført:

“Ved overdragelse af et erhvervsmæssigt vedvarende energianlæg, som f.eks. et solcelleanlæg, omfattet af den nu ophævede regel i LL § 8 P, stk. 5, til ægtefællen, vil denne indtræde i overdragerens skattemæssige anskaffelsessum og afskrivninger. Efter SKATs opfattelse kan et solcelleanlæg ikke ændre benyttelsesform, da den valgte metode efter LL § 8 P er bindende til og med det indkomstår, hvor anlægget afstås. AL § 4 kan, efter SKATs opfattelse, alene af den grund ikke bringes i anvendelse i forbindelse med en overdragelse efter KSL §§ 26 A eller 26 B med det formål at skifte metode.”

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at VE-anlæg, der overdrages mellem ægtegæller, bevarer deres status som energivirksomhed for både køber og sælger.

For ægtefæller er udgangspunktet således, at VE-anlægget i restløbetiden for køber skal betragtes som et erhvervsmæssigt aktiv, idet anlægget ikke kan anses for afstået efter AL § 4.

Denne skattemæssige vurdering af overdragelsen indebærer, at VE-anlægget fortsætter sin “virksomhedsaktivitet” og således ikke skifter anvendelse, når det overdrages mellem ægtefæller.

Den samme skattemæssig vurdering bør anvendes, såfremt et eksisterende VE-anlæg efter regnskabsmetoden civilretligt skifter ejer ved en overdragelse mellem to uafhængige parter.

Overgangsordningen gælder alle VE-anlæg, efter regnskabsmetoden, der er købt, leveret og nettilsluttet inden den 20. november 2012, uanset om de ejes af ægtefæller eller ej.

Det forekommer meget betænkeligt i skattemæssig henseende, såfremt overdragelsen af et eksisterende VE-anlæg, hvor regnskabsmetoden er anvendt, opnår en forskellig skattemæssig vurdering og behandling afhængig af, om overdragelsen er sket mellem ægtefæller eller mellem to uafhængige parter som et led i en købsaftale

Hvordan kan et eksisterende VE-anlæg, hvor regnskabsmetoden er anvendt, have forskellig skattemæssig status for erhverver alt afhængig af i hvilket miljø overdragelsen sker, såfremt præmisserne ved overdragelsen er identiske (fortsat energivirksomhed under regnskabsmetoden, der videreføres?)

Dette harmonerer ikke med principperne om borgernes mulighed for forudsigelighed, ensartethed og retssikkerhed indenfor skatteretten.

På baggrund af mine bemærkninger i denne e-mail og mit bindende svar af 18. september 2014 må det kunne udledes, at VE-anlæg, hvor den regnskabsmæssige metode er anvendt, må skulle betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, uanset om overdragelsen er sket mellem ægtefæller eller mellem to uafhængige parter som led i en købsaftale.

Den skattemæssige kvalifikation som en energivirksomhed for eksisterende VE-anlæg under regnskabsmetoden må gælde i alle relationer i skattelovgivningen.

Denne kvalifikation må derfor også gælde i overdragelsessituationer mellem andre parter end ægtefæller, når betingelserne om fortsat energiproduktion og uændret anvendelse fortsat er til stede på overdragelsestidspunktet.

Denne antagelse er bekræftet af SKAT, når et eksisterende VE-anlæg, efter regnskabsmetoden civilretligt skifter ejerskab mellem ægtefæller.

Det modsatte resultat må kræve helt klare holdepunkter i lovgivningen på skatteområdet.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved lov nr. 1559 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven og personskatteloven blev ligningslovens § 8 P, stk. 5 udformet således:

”Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet”.

Af forarbejderne til loven (L74 som fremsat 17. november 2010) er der anført følgende om ligningslovens § 8 P, stk. 5:

”Hvis den skattepligtige vælger at medregne den skattepligtige indkomst fra driften af det vedvarende energianlæg efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, bestemmes i stk. 5, at det vedvarende energianlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Bestemmelsen svarer til den gældende skematiske ordning for vindmøller.

Det betyder, at der fremover vil gælde de samme regler for de øvrige VE-anlæg, som der i dag gælder for vindmøller. Bestemmelsen betyder, at uanset om der er et nettosalg af varme eller elektricitet til nettet fra det pågældende anlæg, vil det vedvarende energianlæg skulle anses for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.

Når ejeren af det vedvarende energianlæg skal opgøre indkomster, skal alle indtægter fra den vedvarende energivirksomhed medregnes, herunder værdien af eget elektricitets- eller varmeforbrug, mens der samtidig kan ske fradrag for udgifter til drift, vedligeholdelse, afskrivninger m.v. Overskud/underskud beskattes på samme måde som andre former for erhvervsmæssig virksomhed.”

Den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5 blev ophævet ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. Af forarbejderne til loven (L86 som fremsat den 20. november 2012) fremgår følgende vedrørende ophævelsen af ligningslovens § 8 P, stk. 5:

”Efter forslaget fjernes den generelle mulighed for, at ejere af vedvarende energi-anlæg kan opgøre den skattepligtige indkomst af det vedvarende energi-anlæg efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende.

Herefter er det alene ejere af nye vedvarende energi-anlæg, der kan anses for at drive erhvervsvirksomhed efter de almindelige skatteregler, der kan opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne for erhvervsdrivende. Disse erhvervsdrivende kan således fortsat afskrive et vedvarende energi-anlæg, der anvendes til energiforsyning af virksomheden.

Ændringen har alene virkning for ejere af vedvarende energi-anlæg, der fra lovforslagets fremsættelse indgår en bindende aftale om opsætning af anlægget.

Ejere af eksisterende anlæg vil fortsat kunne opgøre den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende, så længe de ejer dette anlæg. Dette gælder dog kun i det nuværende anlægs levetid. Hvis det eksisterende anlæg skiftes ud med et nyt anlæg, kan de erhvervsmæssige skatteregler ikke anvendes på det nye anlæg.

For ejere af vedvarende energi-anlæg, der anvender de erhvervsmæssige regler, foreslås det dog, jf. bemærkningerne til nr. 1, at ejerne ikke senere kan overgå fra den erhvervsmæssige ordning til den skematiske ordning.”

I nærværende sag ønsker klageren at kunne afskrive på VE-anlægget, såfremt klageren køber dette. Sælgeren af anlægget var omfattet af de dagældende regler efter ligningslovens § 8 P, stk. 5, da han havde indgået en bindende aftale vedrørende køb af VE-anlægget inden den 20. november 2012. Det fremgår af ovenstående lovforarbejder, at ejere af eksisterende anlæg vil kunne fortsætte med at benytte de erhvervsmæssige skatteregler, så længe de ejer dette anlæg. De dagældende regler finder derfor anvendelse for sælgeren.

Derimod påtænker klageren at købe VE-anlægget i 2014 eller 2015, hvorfor der er tale om en bindende aftale efter den 20. november 2012, og klageren kan derfor ikke anvende den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5. Klageren må derimod anvende de nuværende bestemmelser, hvilket begrundes yderligere nedenfor.

Klageren har til støtte for sin påstand henvist til Skatterådets bindende svar af 23. august 2011 som gengivet i SKM2011.566.SR. I denne sag var der bl.a. fremsat spørgsmålet, om retten til afskrivning vil følge et VE-anlæg ved salg af en ejendom inkl. VE-anlæg. Skatterådet besvarede spørgsmålet således:

”Afskrivningslovens ejerbegreb svarer som udgangspunkt til det civilretlige ejerbegreb. Dvs. at det som udgangspunkt er den, som civilretligt er ejer af det afskrivningsberettigede aktive, der kan foretage afskrivning på det.

Ved salg af ejendommen inkl. VE-anlæg, således at ejerskabet til ejendom og VE-anlæg skifter til en ny ejer, vil det efter afskrivningsloven være den nye ejer, som har mulighed for at afskrive på afskrivningsberettigede VE-anlæg.”

Indholdet af citatet er ikke i modstrid med SKATs bindende svar i denne sag. Citatet siger blot, at den der køber et afskrivningsberettiget aktiv også overtager afskrivningsadgangen.

Hvorvidt der er mulighed for at afskrive på aktivet, skal imidlertid afgøres efter lovgivningen på overtagelsestidspunktet, og derfor er det ikke en selvfølge, at køberen har de samme afskrivningsmuligheder som sælgeren. I forhold til ovenstående sag bemærkes det, at ligningslovens § 8 P, stk. 5 stadig var gældende ved Skatterådets bindende svar af 23. august 2011.

Klageren har endvidere henvist til Skatterådets bindende svar af 21. maj 2013 som gengivet i SKM2013.330.SR. Sagen omhandlede, om spørgeren i 2013 kunne udvide sit solcelleanlæg med yderligere solcellepaneler, og disse tillige kunne behandles som erhvervsmæssigt benyttet. Skatterådet svarede nej til dette, men det oprindelige anlæg kunne stadigvæk behandles efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5. Da der i SKM2013.330.SR ikke foretages et ejerskifte, kan sagen ikke sammenlignes med den foreliggende sag, da det netop er betydningen af ejerskiftet, der anfægtes i denne klage.

Ved afståelse/ejerskifte af et skattepligtigt aktiv gælder der et udgangspunkt om, at der på overdragelsestidspunktet foretages afståelsesbeskatning af overdrageren, og samtidig at erhververen anskaffer aktivet på overdragelsestidspunktet til en beregnet anskaffelsessum (ofte købsprisen), der herefter benyttes som erhververens afskrivningsgrundlag. Hvorvidt der er mulighed for at foretage afskrivning afgøres efter lovgivningen på overdragelsestidspunktet.

Dette udgangspunkt kan fraviges ved særregler, hvor erhververen får lov til at succedere i overdragerens anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og anskaffelsesformål. Sådanne særregler findes bl.a. ved overdragelser mellem ægtefæller og ved generationsskifter. I disse situationer har man fra lovgivningsmagtens side valgt at tilgodese særlige interesser. Såfremt man ikke er omfattet af en særregel, finder det ovenstående udgangspunkt anvendelse.

I nærværende sag er sælger og køber uafhængige parter, hvorfor de ikke er omfattet af nogen særregler. Ved købet i 2014 eller 2015 vil klageren overtage VE-anlægget, og han vil alene kunne anvende de aktuelle skatteregler. Den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5 finder således ikke anvendelse.

Herudover fremgår det af de faktiske oplysninger, at VE-anlægget udelukkende anvendes til at forsyne den private hustand med energi. Der er derfor ikke tale om erhvervsmæssig benyttelse af VE-anlægget i henhold til skattelovgivningens almindelige regler, hvorfor afskrivningsloven heller ikke finder anvendelse på dette grundlag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes dermed.