Kendelse af 23-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2016

Faktiske oplysninger

Klagerens søn er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabets aktivitet er ifølge regnskabet at fungere som holdingselskab og at drive investeringsvirksomhed med henblik på forrentning af den opsparede kapital.

Klageren har oplyst, at [virksomhed1] ApS har optaget et lån i Der er som dokumentation for lånet fremlagt en kassekreditkontrakt vedrørende en forhøjelse af selskabets kreditramme fra 200.000 kr. til 600.000 kr. Debetrenten er variabel og udgjorde 6,7 % p.a. på tidspunktet for aftalen den 30. juli 2010. [person1], der er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, har desuden underskrevet en selvskyldnerkaution den 30. juli 2010.

Derudover har klageren oplyst, at han og klagerens ægtefælle, [person2], har optaget et lån af [virksomhed1] ApS. Der er indsendt følgende gældsbrev:

”Undertegnede (debitor) [person2], ... og [person3], ..., erkender herved at skylde [virksomhed1] ApS... kr. 543.000,00,...

Lånet er afdragsfrit men forrentes med de til en hver tid gældende rentesatser i [finans1] A/S.

Der er med [finans1] A/S, debitor og kreditor aftalt at debitor indbetaler et anslået månedligt beløb til dækning af rentetilskrivning på det givne lån.

Lånet kan til en hver tid opsiges til fuld indfrielse af debitor.

Debitor har modtaget en kopi af dette gældsbrev.”

Gældsbrevet er underskrevet den 2. juli 2010 af klageren, af klagerens ægtefælle, [person2], samt af [person1], som er klagerens søn og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS.

Derudover er der indsendt et kontoudskrift af den 14. april 2014 fra [virksomhed1] ApS ApS’ konto. Der er anført ”driftskredit” på kontoudskriftet. Der har været følgende bevægelser på selskabets konto:

Ifølge holdingselskabets balance pr. 31. december 2010 var der ”tilgodehavende udbytte” med 2.100.000 kr., og ”udlån” med 119.020 kr. Ifølge selskabets balance pr. 31. december 2011 havde selskabet ”andre tilgodehavender” på 1.175.109 kr. Pr. 31. december 2012 udgjorde posten ifølge selskabets regnskab 860.739 kr.

SKAT sendte forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for 2012 den 11. juni 2014. Den 5. august 2014 sendte SKAT en afgørelse til klageren om, at der ikke blev godkendt fradrag for renteudgifter af driftskreditten i [virksomhed1] ApS med 132.040 kr. Herefter fremsendte klageren en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2012 ved mail, som blev modtaget af SKAT den 13. august 2014.

Efter udsendelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant indsendt en mail fra hvoraf følgende fremgår:

”Jeg kan hermed bekræfte, at der er betalt 365.000 kr. til [virksomhed2] A/S vedr. [person3] og [person2]s private renovering af [adresse1], [by1]. Pengene er betalt den 2. oktober 2009 fra [virksomhed1] ApS.

Ligeledes kan jeg bekræfte at [finans1] i september 2011 krævede, at [person3] og [person2] fremadrettet skulle overfør 5.000 kr. månedligt til [virksomhed1] ApS til dækning af renter.”

Af mail fra klagerens søn, [person1], dateret den 28. september 2015 fremgår følgende:

”I forbindelse med lån, konto [...40] oprettet i [finans1] A/S, skal herved fremsættes følgende kommentarer.

Lånet er oprettet i mit selskabs navn, midlerne er til privat anvendelse til mine forældre. Efter samtale med vor advokat udarbejdede vi, efter sidste udbetaling den 30.06.2010, et gældsbrev dateret den 02.07.2010. Alle betingelser for lånet er beskrevet i gældsbrevet. Det gælder også aftalen med [finans1] A/S om månedlige indbetalinger fra mine forældre til dækning af de kvartalsvis tilskrevne renter. Ligeledes fremgår det at debitor, ved opsigelse, skal indfri den til enhver tid aktuelle saldo. Af denne grund og på disse betingelser, er der ikke opført noget i mit selskab. Da mine forældre har accepteret de månedlige indbetalinger til [finans1] vedrørende renteudgifter, har mit selskab selvfølgelig ikke udstedt kvartalsvise rentenotaer. Tilskrevne renter på lånet er til den gode side årligt dækket ind af mine forældre. Modellen for mine forældres månedlige indbetalinger til renteudgifter så vi alle som en god løsning, og mine forældre skulle årligt selvangive de påløbne renter...”

SKATs afgørelse

SKAT har ved genoptagelsen af indkomståret 2012 fastholdt, at der ikke godkendes fradrag for renteudgifter med 132.040 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har anført, at klageren ikke anses for at hæfte for lånet. Der er tale om en driftskredit for [virksomhed1] ApS.

Derudover har SKAT bemærket, at renteudgifter vedrørende indkomståret 2009 er forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for renter med 6.770 kr. i 2011 og med 60.000 kr. i 2012, subsidiært at der godkendes fradrag for renter med 50 % hos klageren og med de resterende 50 % hos klagerens ægtefælle.

Der er tale om to lån, som er uafhængige af hinanden. Det ene lån har [finans1] som kreditor og [virksomhed1] ApS som debitor. På det andet lån er [virksomhed1] ApS kreditor, og klageren og hans ægtefælle er debitorer. Det fremgår af gældsbrevet vedrørende lånet, at det er afdragsfrit men forrentes med de til enhver tid gældende rentesatser i Lånet kan til enhver tid opsiges af [virksomhed1] ApS. Det er aftalt, at klageren og hans ægtefælle indbetaler et anslået månedligt beløb i renter direkte til [virksomhed1] ApS ApS’ konto i Det fremgår direkte af gældsbrevet, at klageren og hans ægtefælle hæfter for lånet.

Da klageren og hans ægtefælle hæfter for lånet optaget hos [virksomhed1] ApS, og da de betaler renter herfor hver måned, har de fradrag for renteudgifterne, jf. ligningslovens § 5.

Klageren har været i restance med rentebetalingerne vedrørende 2009 og 2010. Klageren har siden 2011 betalt renter hver måned, hvilket fremgår af kontoudskrift fra [virksomhed1] ApS.

Klageren har oprindeligt anmodet SKAT om fradrag for følgende forfaldne renter:

Ovenstående anmodning er dog ikke korrekt, da rentebetalingerne først er faldet i indkomstår 2011 og de efterfølgende år. Herefter kan forfaldne og betalte renter opgøres således:

I år 2009 (stiftelsesåret) kan hele den forfaldne rente trækkes fra, selvom der ikke er betalt noget beløb, da der ikke er restancer for tidligere år. Klageren har opnået fradrag for dette beløb.

I 2010 har klageren ikke ret til fradrag, da der ikke er betalt renter for hverken 2009 eller 2010.

I 2011 betalte klageren 13.000 kr., som dækkede restancen fra 2009 samt en del af restancen for 2010. Der anmodes derfor om fradrag på i alt 6.770 kr. for 2011.

Klageren har i 2012 betalt 60.000 kr., som dækker den resterende restance fra 2010 samt en del af restancen fra 2011. Der anmodes derfor om fradrag på i alt 60.000 kr. for 2012.

SKATs efterfølgende udtalelse

Der er efterfølgende fremsendt oplysninger om, at der er tale om to lån, hvoraf [finans1] er kreditor og [virksomhed1] ApS er debitor på det ene lån. På det andet lån er [virksomhed1] ApS kreditor, og klageren og hans ægtefælle er debitorer.

Det fremgår af det fremsendte gældsbrev, at klageren og hans ægtefælle erkender at skylde 543.000 kr. til [virksomhed1] ApS. Gældsbrevet er underskrevet af klageren, hans ægtefælle, og [person1], som er deres søn. Gældsbrevet er ikke underskrevet af selskabet.

Det fremgår af den fremsendte oversigt over forfaldne renter, hvordan rentefradragene bør fordeles, idet renter for tidligere år ikke er betalt. Renter på 6.230 kr. i 2009, og renter på 33.455 kr. i 2010 er ikke betalt. I 2011 er der betalt 13.000 kr., i 2012 er der betalt 60.000 kr., og i 2013 er der betalt 60.000 kr.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det er selskabet, der hæfter for lånet.

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Der er tale om to lån. Der foreligger et gældsbrev, der bekræfter, at der er tale om to lån. Klageren hæfter for lånet mellem ham og [virksomhed1] ApS og betaler renter til selskabet for lånet.

Det er selskabets tegningsberettigede ledelse, [person1], som også er direktør i selskabet, der har skrevet under på gældsbrevet.

Klageren hæfter for lånet i selskabet, og han har fradragsret for renterne.

Lånet består i alt af 543.000 kr. Dette er betalt af [virksomhed1] ApS over to omgange til klageren og hans ægtefælle. Det første beløb på 365.000 kr. blev overført den 2. oktober 2009 direkte til [virksomhed2] A/S ([virksomhed2] og Snedker), som det fremgår af kontoudskriftet. Der var tale om en regning, som klageren og hans ægtefælle skulle betale. [finans1] mente, at det var nemmere at lave overførslen direkte til [virksomhed2] A/S i stedet for via klageren og hans ægtefælle. Hverken klageren eller hans familie ejer aktier i [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S har udført tømrerarbejde på klagerens hus. Den anden del af lånet på 178.000 kr. er overført den 30. juni 2010 direkte til klageren og hans ægtefælle.

Landsskatterettens afgørelse

Da den påklagede afgørelse fra SKAT kun vedrører klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012, kan Landsskatteretten alene tage stilling til klagerens fradragsret i dette indkomstår. Retten kan således ikke tage stilling til det ønskede fradrag på 6.770 kr. for betalte renteudgifter i indkomståret 2011.

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Renteudgifter kan dog først fradrages, når betaling sker, hvis renteudgifter m.v. fra tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.

Det er klageren, der skal dokumentere renteudgifternes eksistens, samt i tilfælde af, at der er restance med betalingen af renteudgifter, at der er sket en betaling i det påklagede indkomstår.

Det kan konstateres, at der den 2. oktober 2009 er overført 365.000 kr. fra [virksomhed1] ApS ApS’ bankkonto til [virksomhed2] A/S, samt at der den 30. juni 2010 er overført 178.000 kr. til klageren og hans ægtefælle.

Der er overført beløb til samme konto fra klageren i 2011 og 2012. Det er dog ikke angivet, hvad disse overførsler vedrører. Der er desuden ikke en sammenhæng mellem de fratrukne renter af gæld på kontoen og klagerens overførsler til kontoen.

Derudover kan det konstateres, at der er fremlagt et gældsbrev, der er underskrevet af klageren, klagerens ægtefælle og klagerens søn, der er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. Der er således tale om interesseforbundne parter. Det bemærkes, at det dog ikke fremgår, at klagerens søn underskriver på vegne af sit selskab. Gældsbrevet er underskrevet 2. juli 2010. De to overførsler fra [virksomhed1] ApS ApS’ bankkonto er foretaget inden denne dato. Den første overførsel til [virksomhed2] A/S foreligger således over et halvt år inden underskriften af gældsbrevet.

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger et låneforhold mellem klageren, hans ægtefælle og [person1], og at der er betalt renteudgifter. Ifølge gældsbrevet erkender klageren og hans ægtefælle at skylde 543.000 kr. til [virksomhed1] ApS. Det fremgår endvidere heraf, at lånet er afdragsfrit, men at der skal betales et månedligt beløb til dækning af rentetilskrivning på det givne lån.

Der foreligger ikke månedlige betalinger fra klageren og hans ægtefælle før september 2011. Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at renter vedrørende tidligere indkomstår til fulde er betalt, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for renteudgifter i indkomståret 2012, jf. ligningslovens § 5, stk. 8. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for renteudgifter med 60.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.