Kendelse af 21-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i de påklagede indkomstår ansat som ledende overlæge med [virksomhed1], [adresse1], [by1], som tjenestested. I hele perioden havde klageren bopæl på adressen [adresse2], [by2].

Klageren har oplyst, at hun kørte i bil fra bopælen til [by3] St., hvorefter hun benyttede tog fra [by3] St. til [by1] St. For at komme fra [by1] St. til arbejdspladsen har klageren oplyst, at hun cyklede det sidste stykke.

Ifølge oplysninger indhentet om ruten på www.krak.dk og www.rejseplanen.dk er der ca. 40 kilometer mellem bopælen og [by3] St., og det tager omkring fyrre minutter at køre med bil. Der tilbagelægges 200 kilometer mellem [by3] St. og [by1] St., og det tager en time og ti minutter at køre med tog mellem stationerne. Fra [by1] St. til arbejdspladsen tager det ca. otte minutter med cykel. I alt tager det således ca. to timer og fem minutter at rejse mellem bopælen og arbejdspladsen med de valgte transportmidler, dvs. i alt fire timer og ti minutters transporttid om dagen uden ventetid m.v., og der tilbagelægges ca. 240 kilometer hver vej, i alt ca. 480 kilometer pr. dag.

Klageren har forklaret, at hun enkelte gange har kørt hele ruten i bil. Ifølge opslag på www.krak.dk tager ruten med bil ca. 2 timer og 2 minutter hver vej.

Der er fremlagt følgende oversigt over hvilke dage, klageren har benyttet sig af henholdsvis bil eller tog:

2012

2-31 janTog

1 og 2 febBil

6 feb – 9 marTog

12 marBil

13 og 14 marTog

15 marBil

19 mar – 20 aprilTog

1 maj – 29 juniTog

9 juli – 3 augTog

27 aug – 19 oktTog

26 okt – 28 decTog

2013

2 – 7 marTog

8 marBil

11 mar – 12 aprilTog

22 april – 31 majTog

10 juni – 26 juliTog

19 aug – 20 novTog

2 dec – 23 decTog

Klageren har i indkomstårene 2012 og 2013 selvangivet et fradrag for befordring på henholdsvis 113.229 kr. og 111.433 kr. svarende til henholdsvis 223 og 216 arbejdsdage.

Klagerens arbejdsgiver har for påklagede indkomstår indberettet i alt 1924 arbejdstimer svarende til ca. 240,5 arbejdsdage ved en daglig arbejdstid på 8 timer.

Klageren har oplyst, at hun pendlede fra sin bopæl til arbejdspladsen 5 gange om ugen.

Der er fremlagt periodekort ([by3] – [by1]) for følgende perioder:

Der er fremlagt udskrifter fra klagerens dankortkonto, hvoraf det fremgår, at der er afholdt udgifter til tre 10-turs klippekort (tog), der gælder [by3]-[by1]. Klippekortene er købt henholdsvis den 12. marts 2012, den 2. december 2013 og den 17. december 2013.

Endvidere er der fremlagt udskrifter fra klagerens dankortkonto, hvoraf det fremgår, at der er afholdt udgifter til brobizz på følgende datoer:

Der er fremlagt en erklæring fra HR-chefen tilknyttet klagerens arbejdsplads af 26. maj 2014, hvoraf det fremgår:

”På given foranledning bekræfter jeg herved på vegne af [virksomhed1], at ledende overlæge [person1] har været ansat i perioden 1. maj 2007 og indtil udgangen af februar 2014 med [virksomhed1], [adresse1], [by1] som tjenestested. Med virkning pr. 1. oktober 2012 blev følgende indføjet i hendes ansættelseskontrakt:

Det er med direktør [person2] aftalt, at du i perioden frem til september 2016 tildeles 5 arbejdsdage om året, som du kan anvende til særlige aktiviteter i form af eksempelvis uddannelse, kursus eller hjemmearbejde. Indholdet heraf aftales en gang årligt på MUS mellem [person2] og dig.”

Endvidere er klagerens ansættelseskontrakt af 16. februar 2007 fremlagt. Det fremgår blandt andet heraf, at klageren er ansat som specialeansvarlig overlæge indenfor området stamcelletransplantation, og at arbejdstiden er uden øvre tjenestetid. Der er endvidere fremlagt ansættelsesbrev af 8. oktober 2008 i anledning af, at der skete en ændring i klagerens ansættelsesvilkår. Det fremgår heraf, at klageren ansættes i en tjenestemandsstilling som ledende overlæge.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt det af klageren selvangivne befordringsfradrag. SKAT har alene godkendt et befordringsfradrag på henholdsvis 45.448 kr. (2012) og 46.184 kr. (2013) svarende til befordring mellem bopæl og arbejdspladsen 2 dage om ugen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen blandt andet anført:

”SKAT modtog i april måned 2014 en anmeldelse (som du tidligere er blevet oplyst om) angående misbrug af fratrukket befordringsfradrag. Jf. anmelder fratrækker du befordring fra [by2] til [by1] hver dag, selvom du reelt ifølge anmelder kun kører frem og tilbage én til to gange om ugen.

Din advokat anfører, at der er tale om en anonym anmeldelse, hvilket ikke er tilfældet. Der er tale om en navngiven anmelder. Det er endvidere anført af advokat [navn udeladt], at SKAT ukritisk har lagt anmeldelsen til grund for skatteansættelsen. Det er ikke korrekt. Når anmeldelsen er anført, er det for at oplyse om grunden til opstart af sagen, herunder at undersøge de foretagne fradrag nærmere.

Du har oplyst, at du som regel selv kører fra [by2] til [by3] – en afstand på 40 km. Herefter tager du toget fra [by3] til [by1] – en afstand på ca. 200 km. Der er tale om ca. 480 km. frem og tilbage. Hertil kommer ventetid, parkering af bil osv. SKAT anslår rejsetiden til ca. 5 timer dagligt.

En transportvej på 480 km., er i henhold til praksis usædvanlig lang. Advokat [navn udeladt] anfører i indsigelsen at SKAT ikke henviser til hvad ”praksis” er.

Der henvises til SKM2003.269.ØLR hvor Landsretten finder, at en transportvej på 248 km. tur/retur er udsædvanlig lang afstand mellem hjem og arbejdsplads.

SKAT stiller større krav til dokumentationen, når der er tale om befordring over lange afstande.

Det betyder, at vi kun kan godkende befordringsfradrag, hvis du kan dokumentere eller sandsynliggøre omfanget af din befordring.

Du er derfor den 9. maj 2014 blevet bedt om at indsende dokumentation for befordringen samt en specifikation for de foretagne befordringsfradrag.

Den 19. maj 2014 blev det telefonisk oplyst til dig, at kunne sygehuset bekræfte, at du havde arbejde 5 dage pr. uge, var dokumentationen på plads. Det mente du ikke ville være noget problem.

Efterfølgende anfører din advokat, at SKAT ikke har forsøgt at sætte sig ind i, hvilken stilling du har haft. Han anfører, at du har haft en stilling uden fast mødetid eller fast arbejdstid. Du har refereret direkte til hospitalets direktør. Du har været chef for ca. 140 ansatte, heraf 22 læger.

SKAT anfægter ikke, at du har haft en fuldtidsstilling i [by1]. Da rejsetiden pr. dag udgør et sted mellem 4,5 – 5 timer med bil fra [by2] til [by3], og efterfølgende tog fra [by3] til [by1], er der tale om befordring over lange afstande som skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres.

Du indsendte pendlerkort fra [by3] – [by1] samt posteringer fra din dankort-konto. Endvidere sendte du en erklæring fra din arbejdsgiver som bekræftede din ansættelse i [by1]. Der var intet anført omkring mødetidspunkter eller lign.

Du indsendte heller ikke en specificeret opgørelse over det opgjorte befordringsfradrag. Den 10. juni 2014 skrev SKAT til dig:

Vi har brug for flere oplysninger, før vi kan behandle opgørelsen af din skat. Som oplyst til dig pr. telefon, påhviler det lønmodtageren at dokumentere, at befordringen faktisk er foretaget de enkelte dage og derfor vil vi bede dig sende følgende:

Ansættelseskontrakt med [virksomhed1] eller bekræftelse fra sygehuset på, at du har arbejdet fast 5 ugedage pr. uge.

Kontoudskrifter for konto [kontonummer udeladt] eller den konto, du har betalt pendlerkortene med.

Specificeret kørselsregnskab indeholdende datoer med dage, hvor du selv har kørt hele vejen samt hvilke dage hvor du har benyttet tog. Specifikationen skal kunne afstemmes med det fradrag der er angivet på selvangivelsen.

Da du den 10. juni 2014 blev anmodet om at indsende erklæring eller alternativt din ansættelseskontrakt, var det med henblik på, at dine arbejdsrutiner i form af mødetidspunkter og lign. kunne være beskrevet heri, da det ikke var anført i erklæringen fra din arbejdsgiver. Det viste sig ikke at være tilfældet.

De indsendte køb af pendlerkort og titurskort, viser ikke hvilke dage du har kørt til og fra arbejde. Uanset om du har kørt 2 eller 5 dage pr. uge, vil det stadigvæk være rentabelt at købe et pendlerkort da udgiften hertil svarer til rundt regnet 250 kr. dagligt ved 2 returrejser pr. uge, henholdsvis 100 kr. dagligt ved 5 returrejser pr. uge.. Et titurskort koster rundt regnet 340 kr. pr. dag.

Din advokat anfører, at det ikke fremgår, hvad denne konstatering har af betydning for sagen. Det er SKATs opfattelse, at selvom du har købt et pendlerkort, betyder det ikke at du faktisk har benyttet det 5 dage pr. uge. Selvom du eksempelvis kun har benyttet det 2 dage pr. uge, vil det stadigvæk være billigere end at købe enkeltbilletter.

Du blev igen anmodet om at indsende et specificeret kørselsregnskab med angivelse af hvilke datoer, du har kørt til og fra arbejde. Opgørelsen skulle kunne afstemmes til de foretagne fradrag på selvangivelsen.

Du indsendte en opgørelse over hvilke perioder du har kørt med henholdsvis tog og bil således:

Kørselsregnskab 2012 og 2013

for [person1]

[...]

2012

2-31 jan Tog

1 og 2 febBil

6 feb - 9 mar Tog

l2 mar Bil

l3 og l4 mar Tog

l5 mar Bil

l9 mar - 20 april Tog

1 maj -29 juni Tog

9 juli - 3 aug Tog

27 aug - l9 okt Tog

26 okt - 28 dec Tog

2013

2 - 7 mar Tog

8 mar Bil

11 mar - 12 april Tog

22 april - 31 maj Tog

10 juni - 26 juli Tog

l9 aug - 20 nov Tog

2 dec - 23 dec Tog

SKAT har således ikke modtaget nogen specifikation af de foretagne fradrag.

Du blev endvidere anmodet om, at indsende dine kontoudskrifter som viser samtlige foretagne posteringer på kontoen i et forsøg på, ud fra disse, at kunne afstemme de nøjagtige dage med transport. Såfremt der var dage med hævninger på Fyn, ville dette kunne sandsynliggøre, at du havde været på arbejde denne dag. Endvidere kunne disse evt. dokumentere flere køb af bro-bizz, således at nedenstående dage med manglende indsendt bro-bizz kunne sandsynliggøres. Disse blev ikke indsendt, i stedet blev indsendt dokumentation for betaling af pendlerkortene.

Din advokat anfører, at SKAT ikke har fulgt officialmaksimen ved at undlade at sætte sig ind i tingene og udredning af fakta som skal være objektiv. Forhold der taler til skatteyders ugunst skal også undersøges.

SKAT har i et forsøg på at klarlægge kørslen som ikke foreligger i et specificeret kørselsregnskab med angivelse af datoer, forsøgt via indkaldelse af ansættelseskontrakter, erklæring fra arbejdsgiver eller kontoudskrifter at rekonstruere din kørsel.

SKAT finder herefter ikke, at du har sandsynliggjort, at du har kørt fast 5 arbejdsdage fra [by2] til [by1]. Da du ikke har indsendt specificeret kørselsregnskab med angivelse af datoer, har SKAT heller ikke kendskab til i hvilke perioder du har afholdt ferie m.v. Af det indsendte materiale fremgår det, at der er flere dage, som du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at du har kørt, også når der er taget hensyn til dage med ferier.

Den 1. og 2. februar 2012 anfører du, at du er kørt i bil. Der foreligger køb af brobizz den 1. februar 2012 til Fyn og den 2. februar køber du en brobizz til Sjælland. SKAT er af den opfattelse, at du har været på arbejde den 1. februar til den 2. februar 2012, hvilket svarer til en 2 dages vagt. Såfremt du havde kørt frem og tilbage begge dage, ville der således have været købt yderligere 2 stk. brobizz.

Du har indsendt posteringsoplysninger på, at du den 16. marts 2012 har købt brobizz til Fyn på 218,50 kr.

Den 19. marts 2012 køber du en brobizz til Sjælland på samme beløb. Den 19. og 20. marts 2012 anfører du i kørselsregnskabet, at du har kørt med tog. Det stemmer ikke overens.

SKAT er af den opfattelse, at du kunne have været på arbejde fra den 16. marts til den 19. marts 2012, hvilket svarer til en 3 dages vagt. Hvis du havde kørt frem og tilbage alle dage, ville der således have været købt yderligere 4 stk. brobizz.

Hvad der må kræves for at anse en oplysning for tilstrækkelig dokumenteret, kan ikke siges generelt, men afhænger dels af de faktiske omstændigheder, dels af lovregler og dels af den praksis der har udviklet sig på området.

I almindelighed udtrykkes den skattepligtiges pligt til at dokumentere oplysninger ikke direkte i lovteksten. Når det f.eks. i ligningslovens § 9 C er bestemt, at befordringsudgifter under visse nærmere angivne betingelser kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, er det imidlertid forudsat, at den skattepligtige – såfremt hun vil gøre brug af reglen – må oplyse, og, hvis skattemyndighederne kræver det, nærmere dokumentere, at hun faktisk opfylder de betingelser, der er opstillet i bestemmelsen.

Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, påhviler det efter praksis skatteyderen at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk er foretaget. Det fremgår af Vestre Landsrets tilkendegivelse af 2. juni 2000 offentliggjort i TfS2000, 563 og Vestre Landsretsdom af 27. april 2001.

Det indsendte materiale anses ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har kørt dagligt fra [by2] til [by1]

Normalfradraget efter ligningslovens § 9 C er herefter beregnet udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

SKAT godkender herefter skønsmæssigt fradrag for 45.448 kr. i 2012 og 46.184 kr. i 2013 hvilket svarer til at du har kørt frem og tilbage gennemsnitlig 2 dage pr. uge, hvilket svarer til 92 ture pr. år

Jf. Krak udgør kørslen fra [adresse2] i [by2] til [adresse3] i [by1], 193 km. pr. vej. Det er taget udgangspunkt i en daglig kørsel på 400 km. Det svarer til et fradrag i 2012 på 494 kr. dagligt og på 502 kr. dagligt i 2013.

Fradragene pr. dag er opgjort således:

”

Af SKATs udtalelse af 11. oktober 2016 fremgår følgende:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. SKAT har utallige gange forsøgt at indkalde kontoudskrifterne, som udover den manglende brobizz dokumentation, kan sandsynliggøre hvor skatteyder har befundet sig de dage, hvor der ikke er dokumenteret kørsel. Det er ikke lykkedes at få disse indsendt, hvilke må indikere, at SKAT har ret i sin formodning om, at [person1] ikke har kørt 5 dage kontinuerligt om ugen til [by1].

Fordi man har købt et pendlerkort, betyder det jo nødvendigvis ikke, at det faktisk er benyttet, hvilket også stemmer overens med at hun også selv har oplyst, at hun faktisk benytter egen transport ind i mellem. Køres der ekstraordinære afstande, påhviler det skatteyder at godtgøre, at befordringen rent faktisk har fundet sted.

Bemærk, at der i de indsendte erklæringer/ansættelseskontrakter ikke står anført, at hun har haft ansvaret for nogen ansatte. Stillingsbetegnelse: Specialeansvarlig overlæge indenfor området stamcelletransplantation.

Det skal bemærkes, at sagen er opstartet på baggrund af anmeldelsen, men afgørelsen støttes ikke af anmeldelsen, hvorfor SKAT ikke har forsøgt at identificere anmelder. [...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at det af klageren selvangivne befordringsfradrag godkendes.

Der er til støtte for påstanden anført:

”[...]

Som ledende overlæge for et personale på over 100 personer og med direkte referat til direktøren, havde min klient et arbejde, hvor hendes daglige tilstedeværelse var absolut nødvendig og med hendes høje stilling var hun ikke underlagt tidsregistrering.

Med den måde min klient havde tilrettelagt hendes rejse og arbejdsdag, var det absolut overkommenligt dagligt at tage frem og tilbage til arbejdet i [by1].

På lægeområdet er der en tradition for, at man har skiftende tjenestesteder, og for at man indretter sig på den måde, at man pendler dagligt.”

Samt:

”Anonym anmeldelse

Indledningsvis bemærkes, at SKAT gør gældende, at der ikke er tale om en anonym anmeldelse.

Efter hvad jeg har fået oplyst, underskriver anmelderen sig således: ”J Larsen, [by2]”. Det er en person, der ikke kan identificeres, og er dermed en anonym anmelder.

Når SKATs betegner ”[person3], [by2]” som en ikke-anonym anmelder, er det udtryk for en fordrejning. Jeg kan ikke forestille mig, at sagsbehandleren ikke ved, at det er umuligt at finde frem til ”[person3]” i [by2].

Ud fra sagsbehandlerens tilkendegivelse om, at der ikke er tale om en anonym anmeldelse, må man gå ud fra, at sagsbehandleren har tillagt anmeldelsen større vægt end, hvis anmeldelsen blev betragtet som afgivet af en anonym.

Min klients stilling

Min klient har været ansat 7 år i en ledende stilling i [by1], hvor hun har været leder af en stor klinisk afdeling med ca. 140 ansatte, heraf ca. 25 læger. Afdelingen bestod af to sengeafsnit med i alt 40 senge, et stort ambulant afsnit, et modtageafsnit og en stor forskningsenhed.

Min klient refererede direkte til direktøren. Hendes mødetidspunkter fremgik ikke af hendes ansættelseskontrakt. Det er heller ikke tilfældet for underordnede læger. Min klients stilling var en ledende stilling uden øvre fast arbejdstid.

Min klients arbejde bestod i at varetage den daglige ledelse af afdelingen (drift-, personale- og strategisk ledelse). Arbejdsdagen starter altid med morgenkonference for læger, hvor vagtholdet aflægger rapport og dagens program og bemanding gennemgås. Den ledende overlæge er mødeleder af denne konference, hvorfor det er væsentligt, at vedkommende er til stede til de daglige morgenkonferencer. Derudover består arbejdet i en del mødeaktivitet både internt i afdelingen og eksternt samt diverse administrativt arbejde og klinisk arbejde.

SKATs synspunkt er, at en ledende stilling som min klients på et hospital kan bestrides fra en hjemmearbejdsplads suppleret med et eller to fremmøder pr. uge.

Det er, efter min mening, udtryk for en noget virkelighedsfjern og enøjet betragtningsmåde, at en klinisk afdeling, af en størrelse som den omhandlede, kan ledes fra en hjemmearbejdsplads.

Det er muligvis acceptabet i SKAT, at en afdelingschef for 140 medarbejdere udfører arbejdet fra en hjemmearbejdsplads. En hospitalsafdeling er ikke et sted, hvor arbejdet består i, at man træffer juridiske afgørelser, men er et sted hvor arbejdet består af et meget stort antal faktiske/praktiske handlinger, herunder samarbejde om disse med andre afdelinger. Denne sum af faktiske/praktiske handlinger kan ikke ledes forsvarligt fra en hjemmearbejdsplads i [by2] i ca. 3 dage om ugen.

Hvis sagen verserede ved domstolene, kunne jeg indkalde en række vidner, der ville kunne bekræfte, hvordan ledelsesfunktionen af en hospitalsafdeling af den foreliggende størrelse udøves. Jeg kan ikke indkalde vidner for Skatteankestyrelsen. Men uanset denne forskel, bør resultatet hos Skatteankestyrelsen være lige så korrekt som, hvis afgørelsen blev truffes af en domstol.

Derfor vil jeg anmode Skatteankestyrelsen om, ud fra officialmaksimen, selv at skaffe sig indblik i, hvordan ledelsesfunktionen på hospitalsafdelinger af den pågældende størrelse udøves.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke kan imødekomme mit ønske, bedes man venligst orientere mig herom.

SKATs krav om dokumentation

SKAT har udbedt sig dokumentation for min klients befordring. Min klient har indsendt både pendlerkort og 10-turs togkort, der dokumenterer, at hun har rejst til [by1] dagligt i den nævnte periode.

Denne dokumentation fandt sagsbehandleren ikke tilstrækkelig.

Herefter anmodede sagsbehandleren om dokumentation for, at min klient selv har betalt for disse billetter.

Sagsbehandleren må øjensynligt have den opfattelse, at hospitaler betaler for ansattes udgifter til transport. Hvis dette var tilfældet, skulle det vel indberettes til SKAT.

Min klient har fremsendt dokumentation i form af kontoudtog, hvoraf det er fremgået, at hun selv har betalt for transporten.

Disse dokumentationer har tilsyneladende ikke været tilstrækkelige for sagsbehandleren, idet denne efterfølgende også ville have dokumentation fra arbejdsgiveren for, at min klient havde haft en fuldtidsstilling. Denne dokumentation blev også fremsendt.

Jeg gik ud fra, at sagsbehandleren selv i SKATS forskellige systemer kunne se, at der var tale om en fuldtidsstilling.

De dokumentationer min klient skridt for skridt er blevet afkrævet, taler pa ingen måde for, at min klient ikke dagligt pendlede til [by1].

Men SKATs sagsbehandler fortsatte sin indsats for at få underkendt, at min klient pendler til [by1].

Sagsbehandleren krævede nu udskrift af samtlige bevægelser på min klients Dankortkonto gennem de seneste 2 år. Min klient modtog ikke nogen begrundelse for, hvorfor sagsbehandleren nu ønskede disse oplysninger.

Min klient har ikke fremskaffet samtlige kontoudtog for de 2 år.

Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at dette er relevant for sagen, fremsender min klient gerne sådanne kontoudtog. Orientering udbedes venligst.

Rejsetiden

SKATs sagsbehandler anslår rejsetiden ”til ca. 5 timer dagligt”. Der er tale om en overdrivelse på 15 %, idet min klients rejsetid udgjorde 4 timer og 18 min.

Min klients rejsetid:

Min klient har helt konsekvent anvendt den daglige togtid til at arbejde, således at hendes arbejdsdag i princippet startede, når hun stod på toget kl. 6:52 og sluttede, når hun stod af i [by3] om eftermiddagen.

Med arbejdet i toget kunne min klients arbejdsdag udmærket hænge sammen.

Ikke usædvanligt, at læger rejser langt

Min klient kan endvidere oplyse, at der på et tidspunkt var 4 læger (udover hende selv) ansat i afdelingen, som hver dag pendlede fra Sjælland til [by1]. Det drejer sig om følgende rejseruter:

[by4] - [by1]

[by5] - [by1]

[by3] - [by1]

[by6] - [by1]

Derudover var der læger, som dagligt pendlede fra [by7], [by8], [by9], [by10] og [by11]. En professor fra naboafdelingen pendlede dagligt fra [by12], andre ledende overlæger fra henholdsvis [by11] og [by13]. Det er altså ganske almindeligt, at mange pendler dagligt over store afstande.

Det indgår i videreuddannelsen af unge medicinske kandidater, at de er på turnus på hospitaler m.v. rundt om i landet. Derfor er det ikke usædvanligt for en læge, at pendle over større afstande.

Disse læger kan jeg ikke indkalde som vidner i Skatteankestyrelsen, men det kan jeg gøre under en retssag. Jeg tillader mig at henvise til, hvad jeg ovenfor har anført om denne problemstilling.

Vedr. specifikation ønsket af SKAT

På side 6 i afgørelsen fra SKAT anføres: ”SKAT har således ikke modtaget nogen specifikation af de foretagne fradrag”.

Min klient har oplistet, hvilke perioder hun har kørt fra [by3] til [by1] samt angivet de få gange, hun er kørt i bil hele vejen.

Da det ikke umiddelbart er klart, hvad sagsbehandleren forestiller sig af specifikationer udover den oplistning min klient har foretaget, anmoder jeg om at få uddybet, hvad det er for en specifikation, sagsbehandleren ønsker foretaget.

Jeg er indstillet på at afgive den ønskede specifikation, når det er blevet oplyst, hvad den går ud på. Orientering udbedes venligst.”

Klagerens repræsentant er den 18. november 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”SKATs udtalelse af d. 11. oktober 2016 giver anledning til følgende bemærkninger:

Sagsbehandleren skriver: ”SKAT har utallige gange forsøgt at indkalde kontoudskrifterne.”

Det er ikke korrekt, at SKAT ”utallige gange” har forsøgt at indkalde kontoudtog.

SKAT opfordres til, at dokumentere de gange min klient er blevet opfordret til at fremskaffe kontoudskrifter.

I øvrigt bemærkes, at det ikke er relevant at indkalde kontoudskrifter, idet min klient stort set ikke har foretaget indkøb i [by1].

Som det fremgår af tidligere fremsendt redegørelse, rejser min klient til og fra arbejde efter en meget stram rejseplan. Hun har slet ikke tid til at gøre indkøb i [by1].

Sagsbehandleren skriver videre: ”Fordi man har købt et pendlerkort, betyder det jo nødvendigvis ikke, at det faktisk er benyttet.”

Når min klient fremlægger et stort antal pendlerkort, så er en medarbejder i SKAT ikke berettiget til at fremføre, at de er indkøbt på skrømt, medmindre dette kan bevises.

Sagsbehandleren skriver: ”at der i de indsendte erklæringer / ansættelseskontrakter ikke står anført, at hun har haft ansvaret for nogen ansatte.”

I ansættelseskontrakt af 8. oktober 2008 står: ”Du ansættes hermed en tjenestemandsstilling som ledende overlæge ...”

Titlen ”overlæge” viser, at min klient er overordnet i forhold til andre læger og personale på en hospitalsafdeling. Når hun har titlen ”ledende overlæge” viser det, at min klient er overordnet i forhold til et antal overlæger og deres personale.

I min klageskrivelse til Skatteankestyrelsen gør jeg gældende, at en klage med afsenderbetegnelsen ”[person3], [by2]” er en anonym klage.

Hvis et ikke-anonymt vidne - f.eks. en nabo til min klient - stillede sig frem og sagde, at min klient befandt sig næsten alle hverdage i [by2], ville min klient stå svagere. Derfor finder jeg det af betydning, at det fastslås om anmelderen er anonym eller ej.

Under henvisning til at sagsbehandleren i sagsnotatet under d. 29.07.2014 har skrevet ”Advokaten anfører, at der er tale om en anonym anmeldelse, det er ikke tilfældet.”

Under henvisning til dette udsagn har jeg anmodet SKATs sagsbehandler om at oplyse den fulde identitet på anmelderen. Den anmodning er ikke blevet imødekommet.

Det anførte i den uddybende klageskrivelse fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen rent faktisk er foretaget.

Efter praksis gives der dog kun fradrag, såfremt befordringen rent faktisk er foretaget. Det betyder, at der ikke kan beregnes fradrag for fridage, feriedage, sygedage og helligdage.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang, har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162. Der kan eksempelvis fremlægges arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler m.v.

I SKM2001.431.VLR fandt retten, at en afstand mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen på 409 km tur/retur var ekstraordinært lang, hvorfor der påhvilede skatteyderen et skærpet beviskrav.

I det foreliggende tilfælde hvor klageren har beregnet fradrag for en daglig befordring på 480 km tur/retur, påhviler det herefter ligeledes klageren at løfte en skærpet bevisbyrde for, at befordring har fundet sted i et omfang svarende til det selvangivne.

I SKM2004.2 fandt retten det godtgjort, at der var foretaget daglig befordring mellem [by1] og [by6]. Der blev bl.a. lagt vægt på, at skatteyderen havde fremlagt periodekort til offentlige transportmidler, og derudover havde dokumenteret sin tilstedeværelse på arbejdspladsen.

I nærværende sag er der fremlagt dokumentation for afholdelse af udgifter til periodekort, 10-turs togkort og brobizz. Retten finder, at omfanget af den fremlagte dokumentation samlet set sandsynliggør det af klageren forklarede om sit befordringsmønster i de påklagede indkomstår.

Der må ved afgørelsen endvidere lægges vægt på, at klageren efter det oplyste bestred en stilling som ledende overlæge for et stort antal medarbejdere, og at stillingen således krævede en daglig tilstedeværelse på arbejdspladsen bl.a. som led i afholdelse af morgenkonference og mødeaktiviteter m.v.

Når der af klageren er fremlagt dokumentation, særligt periodekortene, i så stort et omfang, må dette lægges til grund, når SKAT omvendt ikke har påvist, at klageren skulle have haft f.eks. overnatningsmulighed på arbejdspladsen m.v. Det forhold at sagen er startet op på baggrund af en anmeldelse, bør ikke bevirke, at der stilles et yderligere skærpet beviskrav til klageren end det, der følger af den ekstraordinært lange afstand mellem bopæl og arbejdspladsen, som klageren ses at have løftet.

På den baggrund ændres SKATs afgørelse, således at klageren indrømmes fuldt medhold i sin påstand.