Kendelse af 19-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-12-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er via sit ejerskab af [virksomhed1] ApS hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS. Selskabet har i perioden har i perioden 16. juli 2008 til 29. juni 2012 leaset en autocamper af mærket Fiat Ducato Hymer, der er indregistreret første gang den 16.02.2006. Den månedlige leasingafgift udgjorde 7.550 kr. ekskl. moms.

Ansættelsen af fri autocamper for indkomståret 2008 blev påklaget den 21. november 2011 til [Skatteankenævnet]. Skatteankenævnet stadfæstede den af SKAT fastsat månedlige værdi på 12.000 kr. som var fastsat ud fra den månedlige leasingafgift 9.437 kr. inkl. moms, tillagt brændstofudgifter forsikring, vægtafgift vedligeholdelse m.v.

Af skatteankenævnets afgørelse fremgår, at der er oplyst, at når autocamperen ikke anvendes, står den fysisk placeret på klagerens bopæl, da man var bange for, at den blev stjålet, hvis den skulle stå uden opsyn i industrikvarteret i [Sverige].

Af SKATs sag fremgår:

”Disse oplysninger stemmer overens med de iagttagelser SKATs medarbejdere har foretaget sig under og efter revisionen af [virksomhed2] ApS i 2010. Ved det indledende møde i revisionssagen den 11.02.2010 og under selve revisionen i perioden 07.04. – 12.04.2010 befandt autocamperen sig ikke på [virksomhed2] ApS’ adresse. Først under det afsluttende møde med dig den 12.05.2010 befandt autocamperen sig på forretningsadressen. SKATs medarbejdere har endvidere den 18.06.2010 og den 05.07.2010 fra offentlig vej iagttaget, at autocamperen befandt sig på din private bopæl.”

”På det afsluttende møde den 12.05.2010, var der ikke udarbejdet et egentligt kørselsregnskab for den foretagen kørsel i autocamperen. Det oplystes, at autocamperen anvendtes privat i weekends, til ridestævner m.m. I 2008 er autocamperne ifølge de foreliggende oplysninger anvendt privat i 2 weekender, svarende til 6 dage. Autocamperen anvendtes også erhvervsmæssig af jer til ophold og overnatning på messer m.v. Desuden har autocamperen været anvendt af koncernens øvrige personale til messer, udstillinger m.v. samt besøg og efteruddannelse hos hovedleverandøren [virksomhed3] i Tyskland.”

I brev af 14.03.2013 har klagerens nuværende revisor til SKAT beskrevet anvendelsen af autocamperen i årene 2009 – 2011:

Med henvisning til SKAT's skrivelse of 18.12.12 skal vi hermed redegøre nærmere for avendelse af selskabets autocamper, Fiat Ducato, i indkomstårene 2009 2011.

Der vedlægges kørselsregnskab for autocamperen dækkende årene 2009 - 2011. Samtlige dekørsler, der har fundet sted er erhvervsmæssige. Kilometerstanden udgjorde 37.855 km.ved starten af 2008 og 46.750 km., da bilen den 29.06.12 blev solgt.

Med henblik på et salg af camperen, blev denne den 07.05.10 kørt til firmaet [virksomhed4], [adresse1], [by1], og der blev indgået aftale med firmaet om, at de skulle forsøge at sælge den. Camperen stod urørt hos firmaet indtil den 24.07.11, hvor den på grund of en defekt fjeder i hjulophænget bliver kørt reparation hos [virksomhed5] i [by2] (Fiat forhandler). Efter reparation køres camperen den 29.07.11 til [virksomhed6] ([virksomhed7] ApS), idet man håber dette firma vil have større mulighed for at sælge den. Her står camperen indtil det lykkes at gennemføre et salg den 29.06.12.

Til dokumentation for ovennævnte forløb er vedlagt:

Fra den 07.05.10 og frem til salget har camperen således ikke været tilgængelig for ejeren.

Som nævnt indledningsvist, har den kørsel, der er sket i camperen i 2009 og i 2010 indtil bilen overgives til salg udelukkende været erhvervsmæssig. Der har været tale om kørsel til dyrskuer og fabriksbesøg.

Camperen har i denne periode stået på lagerpladsen ved selskabets adresse, når den ikke var i brug. Eneste undtagelse hertil er perioden 15.04.10 - 23.04.10, hvor camperen var flyttet til hovedaktionærens privatadresse. Årsagen hertil var, at der i denne periode var opstået hul i indhegningen omkring selskabets ejendom, hvorfor selskabets ledelse fandt der forelå en overhængende risiko for tyveri af camperen, og den blev som følge heraf fjernet fra lagerpladsen indtil hegnet var retableret.

Det er således vor opfattelse, at der ikke er grundlag for at foretage beskatning of selskabets hovedaktionær, idet camperen ikke har været til rådighed til privat benyttelse og den fulde kørsel er sket af erhvervsmæssige årsager.

Det udarbejdede kørselsregnskab ser således ud:

Af synsrapporter pr. 22. februar 2010 og 15. februar 2012 fremgår, at autocamperen på daværende tidspunkter havde en kilometerstand på henholdsvis 40.000 km og 46.000 km. Det fremgår af synsrapport pr. 9. juli 2006, at kilometerstanden da var 9.000 km. Det fremgår ikke af leasingaftalen, hvad kilometerstanden var ved indgåelse af leasingaftalen.

Ifølge værkstedsregning fra 25. juli 2011 var kilometerstanden da 46.737 km.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri autocamper med 136.899 kr. i 2009, 142.207 kr. i 2010 og 144.000 kr. i 2011.

SKAT har som begrundelse anført:

”Som det fremgår af sagens faktiske forhold, så har din tidligere revisor både over for SKAT, men også over for skatteankenævnet oplyst, at autocamperen befinder sig på din bopæl, når den ikke anvendes. Dette stemmer med de iagttagelser SKATs medarbejdere har foretaget dels under revisionen i virksomheden i maj og juni måned 2010 og dels de to iagttagelser fra offentlig vej i sommeren 2010.

SKAT er enig i at beskatning af benyttelsen af en autocamper skal ske efter reglerne om Særlige

køretøjer (Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.1.13), jævnfør ligningslovens § 16, stk. 3.

Det er den private kørsel der beskattes.

Den private benyttelse af selskabets autocamper kan kun afkræftes af mere objektiverede omstændigheder. Der kæves således typisk, at der foreligger skriftlig aftale, der slår fast, at bilen ikke må benyttes privat, hvilket ikke er tilfældet her. Tillige kræves det for hovedaktionærer for hvem der er en særlig bevisbyrde, at denne aftale underbygges af et grundigt kørselsregnskab, der godtgør, at bilen de facto ikke er benyttet privat. Dette er som minimum: kørslens formål, kørslens mål med eventuelle delmål, dato, antal kørte kilometer.

Ved siden af dette kan der blandt andet inddrages momenter som, at bilen er medtaget til bopæl og at der er adgang til benyttelse af andet tilsvarende køretøj. Endvidere vil det ofte være muligt, at dokumentere et kørselsregnskab, med eksterne bilag fra kørslen, som brændstofkvitteringer, færge- eller bro-kvitteringer, regninger fra campingpladser, evt. billeder af bilen på lokationen m.v.

Som oplyst forelå der ikke kørselsregnskab over anvendelsen af autocamperen ved det afsluttende møde i virksomheden den 12.05.2010. Det fremsendte kørselsregnskab, hvor langt hovedparten af de anførte erhvervsmæssige kørsler er foretaget før denne dato, må derfor anses for en rekonstruktion, og som derfor ikke kan anvendes til dokumentation for, at autocamperen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

I lighed med afgørelsen i Østre Landsrets dom refereret ovenfor (SKM2003.126.ØLR), anses du derfor for skattepligtig af værdien af rådigheden over autocamperen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Værdien skal ansættes til det beløb, som du selv kunne erhverve godet til i fri handel.

Der gives ikke nedslag for perioderne, hvor autocamperen er sat til salg hos henholdsvis [virksomhed9] og [virksomhed7] ApS. Der er herved henset til, at du, som hovedaktionær, som indirekte ejer af autocamperen, bevarer rådigheden over autocamperen, og på et hvilket som helst tidspunkt ville kunne hente autocamperen hos de to forhandlere, og anvende autocamperen privat. Der henvises til SKM2011.771. LSR refereret ovenfor.

For indkomståret 2008 ansatte SKAT værdien til 12.000 kr. pr. måned, hvilket blev stadfæstet af skatteankenævnet i kendelse af 29.06.2012. Årligt giver dette en rådighedsbeskatning på 144.000 kr. I dette beløb skal der dog gives nedslag for den erhvervsmæssige anvendelse. I 2009 er der 18 dage med erhvervsmæssig anvendelse, i 2010 er der 6 dage erhvervsmæssig anvendelse og i 2011 er er 0 dages erhvervsmæssig anvendelse.

Du beskattes herefter således:

Indkomstår 2009: 144.000 kr. – (144.000 kr. x 18 dage/365 dage) = 136.899 kr.

Indkomstår 2010: 144.000 kr. – (144.000 kr. x 5 dage/365 dage) = 142.027 kr.

Indkomstår 2011: 144.000 kr. = 144.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri autocamper.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”[virksomhed2] ApS har i de omhandlede indkomstår leaset en Fiat Ducato Hymer autocamper, der i de 3 indkomstårene sammenlagt har kørt 8.895 km jf. fremlagt kørselsregnskab. Ingen af de kørte kilometer er privat kørsel.

Kørselen er sket iforbindelse med kørsel til udstillinger hvor [virksomhed2] ApS og søsterselskabet [virksomhed10] A/S har udstillet maskiner af mærket [virksomhed3], for hvilke koncernen er importør, samt kørsel iforbindelse med besøg hos [virksomhed3] fabrikken. Ved de pågældende udstillinger og fabriksbesøg er camperen benyttet så medarbejdere kan medtages og så de rejsende har haft en billig overnatningsmulighed.

Udover ovennævnte har camperen haft en ubetydelig kørsel i forbindelse med at den er kørt til et firma der skulle afhænde den. Ligeledes har camperen kørt en enkelt tur til [person1]s privatbolig for at blive opbevaret i forbindelse med at indhegningen hos [virksomhed10] A/S var i stykker, og der derfor var overhængende risiko for at camperen ville blive stjålet. Ellers har camperet altid været placeret på selskabets adresse. SKATs påstand om at camperen er blevet observeret på privatadressen den 18.06.10 og 05.07.10 må afvises. Måske er det [person1]s søsters campingvogn SKAT har kunnet skimte på gårdspladsen. Campingvognen var placeret hos [person1] på de pågældende tidspunkter.

I perioden fra 07.05.10 og frem til salget er autocamperen slet ikke benyttet, idet den i den pågældende periode var stillet til salg hos professionelle sælgere af autocampere.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det principielt gældende:

Repræsentanten har sendt følgende kommentarer til styrelsens sagsfremstilling:

”Sagen vedrører eventuel beskatning hos [person1] af privat anvendelse af en autocamper, tilhørende et af hende behersket selskab.

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i at eventuel beskatning skal ske efter ligningslovens §16, stk. 3, efter hvilken en eventuel beskatning sker efter det faktiske private forbrug.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse synes at være baseret på en betragtning om rådighedsbeskatning på helårsbasis, dog reduceret med ganske få dages erhvervsmæssig anvendelse af autocamperen.

Vi er grundlæggende uenige i, at der i den foreliggende situation kan ske rådighedsbeskatning.

Det er vores opfattelse at hjemlen til eventuelt at beskatte vor klient af privat anvendelse af autocamperen er SL § 4, litra b, om "vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods." Der er således tale om en beskatning af den faktiske benyttelse og ikke en rådighedsbeskatning. Bestemmelsen i SL § 4, litra b er fraveget i LL § 16, hvorefter der er rådighedsbeskatning af nærmere i bestemmelsen nævnte aktiver. Autocamper er ikke omfattet heraf, og kan ej heller sidestilles med en bil, for hvilken der gælder rådighedsbeskatning.

Skatteankestyrelsen antager da også side 6, 4. afsnit, at det er den faktiske brug, der skal be­

skattes. Herefter anføres, at hvis et aktiv "lånes" skal der ske beskatning af rådigheden i låneperioden. Denne antagelse fremgår også af juridisk vejledning eksempelvis i C.A.5.14.2 og beskatning af fri motorcykel og af cirkulære nr. 72 i 1996, punkt 12.4.3.

Vi er principielt enige i, at hvis A vederlagsfrit låner et aktiv af B, så skal der ske beskatning af rådigheden i hele låneperioden, uanset om A faktisk anvender det lånte eller ej.

Sådan beskatning forudsætter imidlertid at der er tale om et låneforhold, eller med cirkulærets ordlyd en "overdragelse til lån". Der er efter vores opfattelse ikke nogen forhåndsformodning for at der altid foreligger et låneforhold mellem selskab og hovedaktionær. En sådan antagelse ville i givet fald betyde, at der altid skal ske rådighedsbeskatning, når et selskab ejer et aktiv, som hovedaktionæren teoretisk kan anvende privat, uanset typen af aktivet. Herved vil der reelt uden lovhjemmel kunne statueres rådighedsbeskatning i langt videre omfang end fastlagt af lovgiver i LL § 16. Noget sådant vil efter vores opfattelse klart være i strid med lovgivningen bag personalegoder og hovedaktionærers beskatning af sådanne, og reelt ikke levne plads til beskatning af faktisk anvendelse.

Vi må derfor fastholde at beskatningen af privat anvendelse af en autocamper som i denne sag, alene kan ske for så vidt angår den faktiske anvendelse, og ikke ud fra en antagelse om, at autocamperen er udlånt på helårsbasis til hovedaktionæren. Noget sådant ville gøre beskatning af faktisk anvendelse illusorisk i hovedaktionærforhold, hvilket på ingen måde er i overensstemmelse med reglerne.

Konkret er Skatteankestyrelsen enig i, at den egentlige kørsel i autocamperen i kilometer har været begrænset.

Vor klient har tidligere via kørselsregnskab redegjort for at 8.895 km er ren erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med konkrete erhvervsmæssige besøg, messer m.v. Skatteankestyrelsen godkender øjensynligt denne erhvervsmæssige kørsel, da rådigheden på årsbasis reduceres med de dage, denne kørsel er udført.

Da kørslen i autocamperen ikke overstiger denne kørsel, er det derved efter vores opfattelse dokumenteret eller dog sandsynliggjort at der ikke er kørt privat i autocamperen. Hvis kørslen til hjemmet i forbindelse med indbrud i virksomheden mod forventning skulle blive anset for privat kørsel, er det vores opfattelse at denne kørsel er bagatelagtig og ikke skal beskattes. Denne antagelse støtter vi på afgørelsen landsrettens afgørelse i TfS 2002.248.

Landsrettens afgørelse i denne sag kan efter vores opfattelse tages som udtryk for at beskatningen af den faktiske anvendelse kun skal ske, hvis denne ikke er bagatelagtig, jf. landsrettens præmisser, hvoraf det kan udledes, at beskatning af anvendelse af selskabets motorcykel ikke skulle ske hvis den private anvendelse var bagatelagtig.”

Landsskatterettens afgørelse

Den omhandlede autocamper kan ikke karakteriseres som en personbil og er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, men omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, efter hvilken en evt. beskatning sker til markedslejen.

Klageren og SKAT er enige i, at evt. beskatning skal ske efter ligningslovens § 16, stk. 3. Af cirkulæret til ligningsloven (cirkulære nr. 72 af 17. april 1996) fremgår af pkt. 12.4.3:

”Har godet karakter af lån af et formuegode i en periode, er den skattemæssige værdi af godet den leje, som godet kan lejes til for låneperioden på det frie marked.

Har godet karakter af sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi af forbruget det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til det sparede privatforbrug.

Værdiansættelsen af aktiver, der overdrages til eje eller til lån, foretages således med udgangspunkt i adgangen til at råde over aktivet, mens værdiansættelsen af forbrug foretages med udgangspunkt i det faktiske forbrug.”

Det er således som udgangspunkt den faktiske private brug, der skal beskattes. Hvis der derimod er tale om at formuegodet overdrages til lån, så er det selve rådigheden over formuegodet i låneperioden, der er et skattepligtigt gode, jf. afgørelsen i SKM2003.126 og SKM2009.512, som vedrører beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Der foreligger ikke et behørigt kørselsregnskab. Der er således afvigelser mellem kilometerstanden ifølge kørselsregnskab og kilometerstanden ifølge synsrapporter. Der er dog også afvigelser mellem kilometerstanden ifølge synsrapporterne og den fremlagte værkstedsregning. Det må dog antages, at den egentlige kørsel i kilometer har været begrænset. Den egentlige erhvervsmæssige brug har således også været begrænset til nogle få dage i løbet af perioden.

En autocamper kan pr. definition anvendes til at overnatte i og det forhold, at bilen har en begrænset kørsel i perioden godtgør således ikke i sig selv, at den ikke har stået til rådighed for privat benyttelse eller har været anvendt privat.

Det anses i øvrigt ikke for behørigt dokumenteret, at bilen alene har været parkeret på forretningsadressen, hvorved bemærkes, at der i øvrigt er tale om en autocamper, hvor brugen relaterer sig til overnatning og ikke egentlig daglig transport. Det forhold, at bilen har været sat til salg hos en forhandler siden midt i 2010 anses ikke for en effektiv fraskrivning af rådigheden, jf. SKM2009.293.

Autocamperen må således på det foreliggende grundlag anses for at have stået til rådighed for privat benyttelse, idet det ikke på behørig vis er dokumenteret, at klageren har været afskåret fra at råde over den. Beskatning sker således ud fra rådighedsbetragtningen og ikke ud fra det faktiske forbrug.

Retten stadfæster således ansættelsen.