Kendelse af 14-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Københavns Byret den 3. april 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Det er oplyst, at klageren og [person1] blev skilt i februar 2009. I forbindelse med skilsmissen blev følgende aftale udfærdiget:

” GÆLDSBREV

Mellem undertegnede

[person2]

...

og

[person1]

...

har dags dato i anledning af vores skilsmisse indgået følgende aftale vedrørende [person1]s betaling til [person2]:

§ 1

med skilsmissen.

§ 2

2.1Udover ovennævnte beløb skal [person1] også betale børnebidrag til [person2]

[person3] med kr. 3.000,00 kr. pr. barn pr. måned – det vil sige kr. 9.000,00 pr. måned. Størrelsen af beløbet har parterne selv fastsat.

2.2Beløbet betales månedsvis forud hver den første i måneden, første gang den 1. februar 2009.

§ 3

3.1Ved underskrift af nærværende bodelingsoverenskomst erklæres det, at ingen af parterne kan kræve yderligere beløb af den anden part.

...”

Aftalen er underskrevet af de to parter den 1. februar 2009 henholdsvis i [by1] og [UK].

SKAT har på grundlag af klagerens kontoudtog beregnet, at klageren i 2013 i alt modtog overførsler på 505.800 kr. fra [person1]. Overførslerne er sket løbende med mellem 1 og 3 overførsler pr. måned.

Klagerens repræsentant har efterfølgende indsendt følgende dokument til Skatteankestyrelsen, som er underskrevet den 26. august 2015:

”Undertegnede

[person1]

...

(i det følgende kaldet låntager)

erkender herved at skylde

[person2]

...

(i det følgende kaldet långiver)

Et beløb stort kr. 4.500.000,00..., hvilket beløb hidrører fra et lån.

§ 1

§ 2

2.1 Långiver kan til enhver tid opsige lånet til hel eller delvis indfrielse uden varsel.

2.2Lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død.

2.3Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller delvist.

§ 3

3.1Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens §

478, stk. 1, nr. 5.

§ 4

4.1Parterne er bekendt med, at gælden forældes på 10 år efter gældsbrevets udstedelse, men at forældelsen afbrydes, såfremt låntager forinden over for långiver udtrykkeligt eller ved sin handlemåde har erkendt gælden, eller såfremt långiver forinden har foretaget retlige skridt til inddrivelse af gælden.

§ 5

5.1Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af långiver, og en kopi, som opbevares af låntager.”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af overførte beløb med i alt 505.800 kr.

SKAT har ved årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2013 af 11. september 2014 beskattet klageren af anden personlig indkomst med 505.800 kr.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 12. august 2014, at pengeoverførslerne fra klagerens tidligere ægtefælle er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet overførslerne ikke opfylder betingelserne i boafgiftsloven.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke skal beskattes af pengeoverførsler på i alt 505.800 kr.

Pengeoverførslerne, som klageren har modtaget fra sin tidligere ægtefælle, [person1], er afdrag på lån, hvilket også fremgår af parternes gældsbrev af 1. februar 2009. Pengeoverførslerne er således ikke skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Det fremgår ligeledes af gældsbrevet, som er underskrevet af begge parter, at [person1] hver måned skal afdrage på lånet med et ikke-fastsat beløb. Grunden til, at klageren ikke fik pengene ved skilsmissen skyldes, at beløbet er låst fast i investeringer, hvorfor klageren heller ikke modtager et fast beløb pr. måned. Det modtagne beløb afhænger af hvor stort et beløb, der bliver frigivet pr. måned.

Det er endvidere aftalt, at beløbet skal være tilbagebetalt senest ved udgangen af 2025. Lånet løber således over en periode på 16 år, hvorfor størrelsen på de årlige afdrag til klageren gennemsnitligt vil ligge på ca. 281.000 kr., hvilket må anses for et realistisk beløb for [person1]s samlede årlige afdrag til klageren.

Det bør tillægges betydning, at der foreligger et gældsbrev mellem [person2] og [person1] der er indgået 1. februar 2009. Der var på daværende tidspunkt allerede indgået en aftale om, at [person1] skulle afdrage og dermed betale månedsvis forud, hvilket første gang skete den 1. februar 2009.

Der foreligger en startdato og en slutdato for lånet, og betingelser for størrelsen af de månedlige afdrag til klageren er ligeledes opfyldt. Der er en realitet bag gældsbrevet indgået mellem klageren og hendes tidligere ægtefælle, eftersom begge parter har underskrevet gældsbrevet i forbindelse med skilsmissen i 2009. Der har på intet tidspunkt været nogen former for misligholdelser i forhold til den indgåede aftale.

SKATs udtalelse til klagen

Det er SKATs vurdering, at det indsendte dokument ikke er et gældsbrev. Af aftalens indhold og ordlyd fremgår, at det er en bodelingsoverenskomst. I dokumentets § 3 er det således nævnt, at det er en bodelingsoverenskomst, og indledningsvis fremgår det, at aftalen er indgået i forbindelse med skilsmissen. Derudover fremgår det af § 1, at klageren kan lade beløbet inddrive igennem det offentlige efter reglerne i inddrivelsesloven. Der er herefter tale om en aftale om bl.a. underholdsbidrag.

Underholdsbidrag er skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for giveren.

Ud fra det modtagne beløb på 505.800 kr. udgør modtaget børnebidrag i alt 108.000 kr., jf. klagerens oplysninger. Såfremt det er korrekt, skal klagerens skatteansættelse nedsættes med dette beløb. Det endelige beløb til beskatning vil herefter udgøre 397.800 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Indtægter er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Bidrag, der betales til underhold af en tidligere ægtefælle i anledning af separation eller skilsmisse, medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Bidrag til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 4. pkt.

Ud fra ordlyden af den fremlagte aftale mellem klageren og hendes tidligere ægtefælle lægges det til grund, at der ikke er tale om et gældsbrev. Det aftalte beløb, der er betalt hvert måned, anses at være underholdsbidrag. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om afdrag af gæld, som følge af en bodeling mellem klageren og [person1].

På det foreliggende grundlag anses det samlede overførte beløb på 505.800 kr. for både at indeholde underholdsbidrag til klageren og børnebidrag til klagerens 3 børn på 9.000 kr. pr. måned, svarende til et årligt beløb på 108.000 kr., som ikke er skattepligtigt, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, nr. 4. Klageren er herefter skattepligtig af 397.800 kr. (505.800 kr. – 108.000 kr.), jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Landsskatteretten nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 108.000 kr. til 397.800 kr.