Kendelse af 28-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 21-01-2017

Faktiske oplysninger

Klageren startede virksomheden ”[virksomhed1] v/[person1]” den 1. marts 1997. Virksomheden havde CVR-nr. [...1]. Branchen var detailhandel med brugte varer i forretninger.

I forbindelse med en momskontrol primo 2011 blev virksomheden afmeldt pr. 31. december 2010. Årsagen var, at der havde været en del 0-angivelser, dvs. lang periode med ikke momspligtige aktiviteter. Virksomheden skulle ifølge SKAT, jf. momslovens § 47 stk. 5, som følge heraf afmeldes. Afmeldelsesblanket blev udfærdiget.

Ved brev af den 27. maj 2014 orienterede SKAT klageren om, at de havde fået en anmeldelse om, at klageren udskrev regninger med angivelse af moms.

Klageren oplyste, at han i 2010 blev afmeldt af SKAT.

Klageren er ikke registreret som selvstændig erhvervsdrivende i SKATs systemer i 2011, 2012 og 2013, og klagerens årsopgørelse er derfor blevet dannet på baggrund af de tal, som er blevet indberettet til SKAT. Der er i 2011, 2012 og 2013 ikke selvangivet indkomst fra virksomhed. Klageren er ikke momsregistreret siden 31. december 2010, og der er derfor ikke angivet moms i 2011, 2012 og 2013.

SKAT har beregnet klagerens vejledende privatforbrug til -398 kr. i 2010, -190.006 kr. i 2011, -143.953 kr. i 2012 og 23.709 kr. i 2013. Klageren har i 2011, 2012 eller 2013 ikke selvangivet nogen form for indkomst, løn eller virksomhedsindkomst.

Klageren har været syg i den periode sagen omhandler, hvilket fremgår af sagsbeskrivelse fra [by1] Kommune med lægeattest.

Klageren oplyser, at han er det man populært kalder skattejæger, køber bl.a. brugte møbler og smykker op. Klageren køber guld og sølv, smykker, ure m.v. Han har været samler hele sit liv. Klageren havde et samarbejde med [virksomhed2], hvor han købte møbler op for dem. [virksomhed2] havde oplyst, at klageren skulle skrive en faktura med moms til dem, selvom klageren var afmeldt for moms. Fakturaerne blev betalt kontant.

Klageren oplyser, at det først var i 2013 [virksomhed2] forlangte, at han skrev moms på fakturaerne. Det blev han efter kort tid opmærksom på, at han ikke måtte, når han ikke var momsregistreret. Klageren oplyser, at han i 2012 ikke udskrev fakturaer med moms. Klageren oplyser således, at såfremt der er moms på fakturaerne fra 2012, så er det ikke ham, som har påført momsen. Klageren er ikke i besiddelse af en kopi af de oprindelige fakturaer, hvoraf dette ville fremgå.

Klageren skønner, at han har solgt for ca. 100.000 kr. private effekter, guld- og sølvsmykker til [virksomhed3] i [by2]. Effekter, som han har samlet gennem mange år, og som han derfor ikke kan dokumentere købet af.

Pr. 31.12.2011 havde klageren følgende bankkonti:

[finans1] Restgæld

Kontonr. [...59]0 kr.

Kontonr. [...21] ([virksomhed1]) (gæld pr. 31.12.2010, 239.517 kr.) (udgået pr. 31.12.2012)8 kr.

Kontonr. [...4] 111.142 kr.

Kontonr. [...1] (2 ejere)192.696 kr.

[finans2]

Kontonr. [...19] (Restance)568.362 kr.

[finans3] øvrige kort

Kontonr. [...72] (Restance pr. 31.12.2013)230.102 kr.

SKAT har ved gennemgang af klagerens bankkontoudtog fra [finans1], konto nr. [...74], for 2011-2013 konstateret, at der har været indsætninger gennem hele 2011, 2012 og 2013. SKAT finder på baggrund heraf, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i disse år. Indsætningerne fremgår af et af SKAT udarbejdet bilag 1.

SKAT har modtaget følgende kontrolbilag fra [virksomhed2], på fakturaer udstedt af klageren:

2012

Dato og fakturaI alt inkl. momsAnført moms på fakturaDato hævet check

16.05.12 Fak. nr. 1220054.125 kr.10.825 kr.16.05.12

05.06.12 Fak. nr. 1219910.375 kr.2.075 kr.

26.06.12 Fak. nr. 1219671.169 kr.14.338 kr.26.06.12

10.08.12 Fak. nr. 1219552.062 kr.10.412 kr.13.08.12

14.08.12 Fak. nr. 121944.375 kr.875 kr.15.08.12

08.09.12 Fak. nr. 02584 34.938 kr.6.987 kr.07.09.12

30.10.12 Fak. nr. 12177 45.437 kr.9.087 kr.31.10.12

I alt272.481 kr.

2013

08.08.13 Fak. nr. 12062 35.850 kr. Anført CVR-nr. på faktura, men ikke moms

De 6 af fakturaerne er betalt ved checkbetaling. Dato for hævning i banken fremgår af sidste kolonne.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at der i opgørelsen er en del salg af private effekter.

Klageren oplyser, at de 5 overførsler (31.1.11, 28.2.11, 31.3.11, 29.4.11 og 31.5.11) på hver 5.100 kr. fra konto [virksomhed1] ([...21]) til konto [...4], som indgår i SKATs opgørelse, er overførsler mellem klagerens egne konti.

Indsætningen den 03.11.2011 på 4.455 kr. har transaktionsteksten: Dif. Dankort [...]. Umiddelbart før denne indsætning er der en dankorthævning dateret 02.11.2011 på 4.950 kr. Klageren oplyser, at der er tale om en tilbageførsel ved fejl. Difference 495 kr.

Klageren oplyser, at betalingsservice af 5. juli 2013 vedrører tilbagebetaling af aconto bidrag til fjernvarme.

Vedrørende butikken [virksomhed1] i [by3] har klageren overfor SKAT oplyst, at den lukkede i 1999, og i den forbindelse er der opgjort et varelager på en værdi på 10.000 kr. Varelageret er overdraget til privat, som SKAT har accepteret i forbindelse med en gennemgang dengang. Dette varelager var designermøbler og lamper. Klageren har arvet indbo efter sin mor, som døde i 2005. Varelager fra butik og arvet indbo er senere solgt til [virksomhed2] af nogle gange for ca. 75.000 kr. Det er efter klagerens opfattelse ikke at drive virksomhed.

Klageren har fremsendt en udskrift af bankkonto [...74] i [finans1]. På udskriften har klageren påført bemærkninger ud for nogle af transaktionerne:

Ud for følgende indsætninger, som indgår i SKATs opgørelse af skatte- og momspligtige indtægter har klageren anført salg af private effekter:

30.03.2011 Valutahandel 20.776 kr., klageren har anført: 2.500 pund 2 Omega Speedmaster og 1 Tag Heuer

06.07.2011 Valutahandel 11.411,99 kr., klageren har anført: Rolex Datejust Dane solgt [Sverige], privat samling.

09.01.2012 Indbetaling 14.000 kr., klageren har anført: Salg ure + guld privat

10.01.2012 Indbetaling 14.000 kr., klageren har anført: Salg ure + guld privat

01.03.2012 Valutahandel 9.712,21 kr., klageren har anført: Ur privat

18.09.2013 [virksomhed4] 4.370 kr., klageren har anført: privat

13.11.2013 [virksomhed4] ifølge separat advis 6.726 kr., klageren har anført: privat

30.12.2013 [virksomhed4] ifølge separat advis 33.100 kr., klageren har anført: privat og henvist til en figur Guanyin, Blanc de chine af procelæn.. Hammerslag 40.000 kr.

Ud for 5 overførsler (31.1.11, 28.2.11, 31.3.11, 29.4.11 og 31.5.11) på hver 5.100 kr. med teksten Overført fra [virksomhed1], har klageren anført: Fra konto med underskud.

Ud for indsætninger den 29.07.2011 og 16.07.2012 henholdsvis [person2] og [person3] 4.000 kr. og Ferie [person3] og [person2] 5.000 kr., har klageren anført, ferieudlæg for søster og svoger.

Ud for indbetaling den 05.08.2011 2.100 kr., har klageren anført: Loppemarked.

Ud for indsætningen den 03.11.2011 Dif. Dankort [...] 4.455 kr., har klageren anført: Tilbageførsel ved fejl.

Ud for indsætningerne 13.03.2012 Valutahandel 5.661,11 kr. og 6.977,56 kr. samt indbetaling 23.000 kr. har klageren anført: Ved besøg Betaling for afsendelse af de 3 containere Saudi.

Ud for indsætningerne 07.06.2012 ifølge separat advis 11.850 kr. har klageren anført: Lån. 30.04.2013 Overførsel 30.000 kr. har klageren anført: lån fra [person4] (min kone). Klageren har efterfølgende fremsendt dokumentation for at overførslen på 30.000 kr. kommer fra ægtefællen.

Ud for indsætningen 05.07.2013 Betalingsservice 10.098,30 har klageren anført tilbagebetalt fjernvarme.

Klageren har endvidere ud for flere Dankorthævninger anført G, som ifølge klageren er varer, som han har købt i Genbrug. Beløbene hvor klageren har anført G ud for, oplyser klageren i alt udgør 96.838 kr.

Klageren oplyser, at han herudover hver måned har hævet mellem 2-5.000 kr. kontant i hæveautomater, som han har brugt, når han har købt varer af private.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 således:

Ikke selvangivet resultat af virksomhed for 2011110.974 kr.

Ikke selvangivet resultat af virksomhed for 2012215.515 kr.

Ikke selvangivet resultat af virksomhed for 2013114.632 kr.

SKAT begrunder ændringerne således:

Som det fremgår af ”de faktiske forhold”, har du ikke selvangivet resultat af virksomhed. Skatteansættelsen og momstilsvaret kan derfor opgøres skønsmæssigt i overensstemmelse med statsskattelovens § 6 stk. 6 og opkrævningslovens § 5 stk. 2.

Indtægterne som selvstændig erhvervsdrivende opgøres ud fra bankkontoudtog fra din konto i [finans1], samt modtaget fakturaer udstedt til [virksomhed2]. Jeg har lavet en oversigt over de indsætninger, der ser ud til at komme fra din virksomhed i 2011, 2012 og 2013. Jeg forudsætter at alle indsætningerne vedrører din virksomhed. Derudover er medregnet de fakturaer vi har modtaget fra [virksomhed2]. Der har været indsætninger på bankkonto samtidig med hævning af check fra [virksomhed2]. I disse situationer er indsætningen ikke medregnet men alene fakturabeløbet og checkhævningen fra [virksomhed2]. Der henvises til opgørelse, jf. bilag 1.

De modtagne indsigelser ændrer ikke herved. Vi mener ikke det er dokumenteret eller sandsynliggjort at indsætninger på bankkonto eller salg til [virksomhed2] vedrører salg af private effekter. Det er ikke muligt at sammenholde dine forklaringer med fakturaer med [virksomhed2], idet faktura ikke indeholder en beskrivelse af omfanget af varer og hvilken varer der sælges.

Desuden er de varer der sælges, som du mener er salg af private effekter erhvervet i forbindelse med overdragelse af varelager fra butik eller arvestykker fra din moder, af samme kategori som den type varer der handles med erhvervsmæssigt. På grund af at de ikke kan individualiseres, anser vi det for erhvervsmæssig omsætning.

Du anfører, at din konto ved [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed3] er salg af private effekter og at nogle af salgene er foretaget med underskud. Vi har ikke fået oplyst hvilke indsætninger/fakturaer til [virksomhed2] der henvises til. Vi har ud fra det foreliggende ikke fået dokumenteret eller sandsynliggjort påstanden, hvorfor vi ikke har tillagt den nogen værdi.

Udgifterne skal opgøres skønsmæssigt. Jeg har valgt, at godkende udgifternes størrelse til 50 % af indtægterne. Udgifterne dækker varekøb, kørsel, administration, salgsomkostninger m.v. Skønnet er opgjort ud fra en branchesammenligning. Vi har ikke fået forevist nogen dokumentation herfor, hverken af det varekøb eller de kørselsudgifter, som du anfører du har haft udgifter til. Vi har dog valgt at godkende et fradrag på 50 % af indtægterne, jf. ovenfor.

Virksomhedens resultat kan opgøres til 110.974 kr. i 2011, 215.515 kr. i 2012 og 114.632 kr. i 2013, jf. vedlagte bilag 1.

Ved skønnet er der desuden også henset til at dit privatforbrug, der i 2011 og 2012 er negativt og i 2013 er meget lavt. Hvis der henses til hustandens samlede privatforbrug, ser det det mere fornuftigt ud. Det indikerer dog, at du selv har indkomst fra selvstændig virksomhed, hvilket du også har bekræftet.

Det manglende momstilsvar kan opgøres til 27.743 kr. i 2011, 53.879 kr. i 2012 og 28.658 kr. i 2013, jf. vedlagte bilag 1. Den skønsmæssige ansættelse af udeholdt omsætning er foretaget ud fra den forudsætning, at indbetalingerne er salgspriser inkl. moms, og momsen er derfor beregnet som 20 % af den skønnede omsætning.

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 31 kan SKAT ikke ændre din moms for første kvartal 2011, da der er gået mere end 3 år siden angivelsesfristens udløb. Jeg mener dog, at SKAT kan benytte sig af den ekstraordinære genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 32, da du har handlet groft uagtsomt ved at undlade at indtægtsføre alle dine indtægter.

SKATs opgørelse af de skattemæssige resultater og momstilsvar for indkomstårene 2011-2013, som fremgår af bilag 1:

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2013 nedsættes til det selvangivne. Klageren har endvidere fremsat påstand om, at der ikke skal beregnes momstilsvar i indkomstårene 2011-2013. Klagen over momstilsvar behandles særskilt.

Klageren har altid været samler. Siden han var ung har han samlet på alt mellem himmel og jord, guld, sølv, designer møbler m.v. Det har altid været hans store passion.

Fra 1997-1999 var klageren selvstændig, hvor han solgte antikviteter m.v. Inden da havde han været arbejdsløs i en periode og besluttede, at prøve og blive selvstændig.

Klageren var tidligere tjener og havde herigennem et stort kendskab til vine. I 2000 fik han tilbudt arbejde som vinkonsulent, som han sagde ja til.

Klageren var blevet kontaktet af SKAT, som spurgte hvad han havde stående for af værdier i varelager i virksomheden, som ved ophøret var overgået til privat. Klageren havde anslået varelageret til en værdi på 10.000 kr. SKAT havde så opkrævet 2.000 kr. i moms og oplyst, at tingene herefter blev anset for private effekter.

Klagerens store kendskab til design-/antikvitetsmarkedet er respekteret i de kredse blandt andet af [virksomhed4] auktioner.

Klageren fastholder, at han ikke har drevet virksomhed, han har alene dyrket en personlig interesse og har kun taget sin egen kostpris + brændstof for de ting, han har solgt til [virksomhed2].

Klageren har ikke gemt kvitteringer for købene, idet han ikke har drevet virksomhed og ikke er momsregistreret og dermed ikke har tænkt på at gemme dokumentation.

Klageren var i årene op til 2010 syg, han havde dårligt hjerte og fungerede ikke. Hans ægtefælle fik konstateret kræft og klagerens mor døde. Klageren fik i 2013 konstateret kræft i nyren og prosteta kræft og er siden 2013 blevet opereret flere gange og har været på sygehuset hver 14. dag. Klageren har ikke haft overskud til at reagere på SKATs henvendelser. Da SKAT havde truffet afgørelse i sagen, forsøgte klageren at komme i kontakt med SKATs sagsbehandler, men det var ikke lykkedes.

I 2011 begyndte klageren på opfordring, at købe møbler til [virksomhed2], og klageren sagde fra starten, at de kunne få klagerens kvittering fra hvert køb og betale klageren for transport. Det ville de ikke, de ville have én kvittering. Klageren har aldrig lagt mere end transport på. De skrev selv tallene op og klageren skrev en kvittering. For eksempel købte klageren 4 stole af [person5] for 8.000 kr. i [...] i [by4] og fik 8.500 kr. Dette kan tjekkes. Det har aldrig været klagerens hensigt at drive forretning, blot at få dækket nogle af de omkostninger, han har ved at køre rundt og gøre de ting, han holder mest af.

I efteråret 2013 kom [virksomhed2] og sagde, de havde lavet et nyt selskab og nu skulle kvitteringen specificeres ud. Klageren tænkte ikke nærmere over det, det skete 2-3 gange, før klageren talte med en ven, der sagde, at det måtte han ikke. Det konfronterede han [virksomhed2] med. De købte en gang, og klageren så dem ikke mere. Der havde været snakket om, at klageren var lukket i 2010.

Klageren har oplyst, at han ikke har skrevet moms på de fakturaer, der ligger med salg til [virksomhed2] i 2012. Han har ikke påført momsbeløbene. Han har oplyst, at [virksomhed2] eksporterer meget og på denne måde får momsen retur. Som det også kan ses, er der ikke moms på fakturaen for 8.8.2013. På forespørgsel om klageren ønsker en kopi af fakturaerne tilsendt, har han oplyst, at det ønsker han ikke, da det kan være lige meget, når han ved, at han ikke har skrevet moms på. Klageren har oplyst, at det ikke kan være med hans håndskrift, momsen er påført fakturaerne. Klageren er ikke i besiddelse af en kopi af de oprindelige fakturaer, hvoraf dette ville fremgå.

Klageren blev i 1970’erne opmærksom på, at der var god fortjeneste ved handel med guld og sølv og han besluttede, at en del af hans indkomst skulle gå til køb af guld og sølv. I 1980’erne var prisen på sølv høj, og klageren solgte heraf og fik flere penge til at købe for. I marts 1981 vandt klageren 13 rigtige i tips og fik 46.000 kr., som han sammen med pengene fra salget af sølv investerede i guld, sølv og ure. Klagerens private investeringer blev indtil og under finanskrisen mere end 10 doblet. Guld, sølv og ure er solgt til England, Spanien, Tyskland, Polen og Sverige, og er pengene sat ind på klagerens konto i Sparekassen.

Klagerens konto hos [virksomhed4] er gammel og udelukkende brugt til private ting.

Klagerens konto hos [virksomhed5] er brugt til køb og salg af private ting, samt til salg af ting [virksomhed2] ikke kunne bruge. Disse ting er for 90 %s vedkommende solgt med underskud.

Klageren har et langt venskab med en saudiaraber og har i den relation ved et besøg i Saudi-Arabien mødt en masse mennesker, som samlede på fotografiapparater, gamle radioer, gamle tæpper og gamle møbler. Genstande som klageren selv havde en del af. Klageren har sendt 3 halvfyldte containere derned og solgt dem til kostprisen og fragt. Pengene fik klageren i EUR eller anden valuta, som han har sat ind på sin konto.

Klageren har efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse valgt, at lade sig repræsentere. Klagerens repræsentant har fastholdt klagerens påstand om, at forhøjelserne af klagerens indkomst- og momsansættelser skal bortfalde.

Repræsentanten har redegjort for sagen således:

”Indledning.

Klageren har i en periode i årene 1997, 1998 og 1999 drevet en virksomhed med handel med antikviteter og indbo.

Der vedlægges som Bilag 1 udskrift fra CVR-registret, der viser, at virksomheden var registreret fra 1. marts 1997 til 1. oktober 1999. Branchekode: "Andre forhandlere af brugte varer".

Virksomheden blev drevet fra adressen [adresse1], [by3], [by5].

Der blev ikke på noget tidspunkt handlet med guld, sølv, eller ure i butikken. Disse effekter har således stedse været en del af klagerens personlige samling og interesse.

Virksomheden ophørte i 1999. Den endelige skattemæssige og momsmæssige opgørelse ved lukningen blev foretaget af klagerens revisor. Efterfølgende kontaktede SKAT klageren og spurgte, hvilke aktiver, som klageren havde indkøbt i genbrugsforretninger m.m. og som klageren fortsat var i besiddelse af ved ophøret. Klageren oplyste, at aktivernes værdi udgjorde ca. kr. 10.000, hvorefter klageren blev opkrævet og betalte kr. 2.000 i moms, og hvorefter SKAT meddelte, at så var aktiverne overgået fra erhverv til privat, og klageren havde fri råderet herover.

Der vedlægges som Bilag 2 kopi af fotos (på bagsiden af de originale fotos, som jeg er i besiddelse af fremgår den 23. september 2003) der viser nogle af effekterne, der fortsat henstod på adressen [adresse1] i 2003, og således efter virksomhedens ophør. Disse effekter må således anses for private på dette tidpunkt.

I den mellemliggende periode arbejdede klageren bl.a. på [virksomhed6] i [by5], hvorfra han blev opsagt i 2005.

Den 22. maj 2006 og indtil 31. december 2010 blev virksomheden [virksomhed1] v / [person1] på ny registreret, jf. vedhæftede udskrift fra Erhvervsstyrelsen, jf. Bilag 3. Virksomhed var registreret med branchekoden: "Detailhandel med brugte varer i forretninger"

Ifølge klageren fik han imidlertid ikke påbegyndt nogen aktivitet i virksomheden.

Virksomheden blev som bekendt afmeldt hos Erhvervsstyrelsen pr. 31. december 2010. Dette var resultatet af en momskontrol primo 2011, efter at virksomheden gennem en periode havde været indsendt 0-angivelser, (som et resultat af den manglende aktivitet) hvorfor virksomheden blev afmeldt.

***

Generelt er det klagerens opfattelse, at han ikke har drevet uregistreret virksomhed i de omhandlede indkomstår.

Det er korrekt, at han har kørt rundt og opkøbt effekter, herunder på vegne af [virksomhed2], men der har ikke været tale om egentlig virksomhedsdrift.

For så vidt angår de varer han videresolgte til [virksomhed2] skete dette til en pris, der omtrent modsvarede indkøbsprisen med et beskedent tillæg til dækning af klagerens udgifter til kørsel.

De varer som klagerne havde indkøbt og som [virksomhed2] ikke ønskede at købe måtte klageren derefter sælge bl.a. via [virksomhed5].

Salg via [virksomhed5].

De effekter der er solgt via [virksomhed5] omfatter flere grupper:

1) Varer der er købt af klageren som design (mærket med X)

2) Varer der stammer fra arven fra klagerens mor (mærket med "min mor")

3) Varer der stammer fra arv fra [person4]s forældre. (mærket "[person4] mor + far")

4) Varer der tilhørte [person4] - der har samlet på tæpper. (mærket [person4])

5) Varer der har været klagerens eget indbo (mærket "mit)

Der henvises til Bilag 4, der er udskrifter fra kontoen hos [virksomhed5], og de skulle være fremlagt i dato-orden - således at de kan sammenholdes med bankkontoudskrifterne.

En række af de solgte effekter må således anses for at være privat indbogenstande

Salg via [virksomhed4].

De foretagne salg via klagerens konto hos [virksomhed4] har altid været af klagerens private indbo.

Dette tæller såvel private effekter tilhørende klageren, effekter som er overdraget fra erhverv til privat ved ophør af virksomheden [virksomhed1] v / [person1] i 1999, og effekter som klageren har arvet fra sin mor, der afgik ved døden i 2005.

Salg af ure, guld og sølv.

Klageren har privat gennem årene erhvervet ure til sin private samling samt derudover foretaget indkøb af sølv og guld.

Der vedlægges som Bilag 5 kopi af erklæring fra [virksomhed7] v/ [person6], der har drevet en antik butik siden 1977, cvr.nr. [...2]. Indehaveren [person6] bekræfter ved erklæringen, at have kendt klageren siden 1982, og at han gennem alle årene har købt, guld, sølv og ure i butikken.

Der vedlægges som Bilag 6 erklæring fra [person7], der har kendt klageren siden 1987 og han erklærer at være vidende om, at klageren altid har haft en stor ure- samt smykkesamling.

Der vedlægges som Bilag 7 tillige erklæring fra [person8], der har kendt klageren siden 1980 og hun erklærer også at være vidende om, at klageren altid har haft en stor ure- samt smykkesamling.

Klageren har løbende solgt sølv og guld forskellige steder, herunder til [virksomhed3] i [by2], jf. mail af Bilag 8. Herudover er guld og sølv solgt i udlandet m.v.

En række af de indsættelser der er sket på klagerens konto vedrører således salg af sådanne private effekter.

Opgørelsen af den skattemæssige indkomst.

Indkomståret 2011, 2012 og 2013.

Skatteankestyrelsen har ansat klageren udgifter i forbindelse indkøb af antikviteter, transport, administration, salgsomkostninger m.m. til at udgøre 50 % af salgsværdien.

Det gøres gældende, at en dækningsgrad på 50 % er ansat alt for højt, idet man indenfor antikvitet branchen generelt ikke kan forvente så høje avancer på køb og salg.

Dette gælder især, når der ikke er tale om salg via en fysisk antikvitetsbutik, men typisk salg via [virksomhed5], [virksomhed4] m.m.

Eksempelvis koster et salg ved [virksomhed5] i dag, jf. [virksomhed5]s hjemmeside, et gebyr på 15 % af hammerslaget (dvs. salgsprisen) samt kr. 150 i hammersalgsgebyr pr. salg.

Hertil kommer at der for en køber på [virksomhed5] tillægges et købersalær på 20 % af hammerslagsprisen inkl. moms, (dvs. salgsprisen) samt kr. 95 i hammersalgsgebyr pr. salg.

Lignende gebyrer er gældende hos andre auktionshuse.

Disse forhold influerer naturligt også på den dækningsgrad/fortjeneste, man som køber opnår ved at købe og senere sælge antikviteter/indbo/design på auktioner.

Det er derfor min opfattelse at en fastsættelse af skønsmæssige udgifter til 50 % af salgssummen er ansat alt for lavt.

Det er ganske enkelt ikke muligt at påregne at man generelt ved opkøb af indbo- og antikviteter kan opnå en dækningsgrad på 50.

Det må antages at en dækningsgrad på 15-20 % er mere normal.

Klagerens privatforbrug i de omhandlede indkomstår.

Efter at klagerne ikke havde arbejde eller modtog offentlige ydelser optog han privatlån til finansiering af sit underhold.

Når man sammenholder de i sagen værende bankkonto-udskrifter fra [finans1] ([...3] og [...74])fra de omhandlede indkomst 2011 til 2013 kan man udlede at klageren i årene har oparbejdet en yderligere større gæld.

Umiddelbart kan af udskriftet vedrørende konto: [...74] udledes: gæld pr. 1/1 2011: kr. - 83.254,31 og gæld pr. 31/12 2013 (kr. - 82.044,50).

Men dette skal sammenholde med udskift fra det nye månedslån ([...3]), hvor der er sket en stigning i gælden fra 1/1 2011 til 31/12 2013 på ca. kr. 265.000.

En væsentlig del af klagerne privatforbrug i de omhandlede indkomstår er således lånefinansieret.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4. Indtægter ved selvstændig virksomhed er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Ifølge statsskattelovens § 6, kan driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fratrækkes.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1, og § 6 B.

Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, eller er den mangelfuld, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6 B, stk. 4.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 6. december 2001 (offentliggjort som SKM 2002.70). SKAT kan fastsætte indkomsten skønsmæssigt, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de solgte ure stammer fra klagerens private bohave. Oplysningen om, at der er tale om ure, som klageren har indkøbt privat jævnt hen over årene anses på det foreliggende grundlag ikke for tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort.

Klageren har, ud over i de nedenfor angivne tilfælde, ikke dokumenteret, at de omhandlede indsætninger på klagerens bankkonti stammer fra lån eller allerede beskattede midler. Oplysningen om, at beløbene stammer fra salg af privat bohave herunder møbler med videre, anses på det foreliggende grundlag ikke for tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort. Oplysningen om, at indsætningerne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 stammer fra salg af guld og smykker fra klagerens private samling anses på det foreliggende grundlag ikke for tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort.

Klageren har ikke dokumenteret, at avancen på de solgte varer alene har kunnet dække udgifterne til kørsel.

Klageren har tidligere været registreret med virksomhed med salg af antikviteter og genbrugsvarer samtidig med, at klageren har oplyst, at han har købt og solgt henholdsvis ure, guld, smykker, møbler, og der foreligger fakturaer udskrevet af klageren på salg af møbler m.v.

SKAT har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af resultatet af klagerens uregistrerede virksomhed.

SKAT har, i mangel af dokumentation for omkostningerne i virksomheden, foretaget et skøn over omkostningerne. SKAT har skønnet omkostningerne til at udgøre 50 % af indtægterne ved uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten finder, at SKAT har inddraget alle relevante forhold i sit skøn, og Landsskatteretten mener, at der i klagen ikke er påvist forhold, der giver grundlag for at ændre herpå.

Indkomståret 2011

Landsskatteretten finder, at klageren har redegjort tilstrækkeligt for, at følgende beløb ikke stammer fra uregistreret virksomhed:

5 x 5.100 kr. overførsler mellem klagerens egne konti.

For så vidt angår indsætningen den 3. november 2011 ”Dif. Dankort [...] 4.455 kr.” anses det for tilstrækkelig sandsynliggjort, at indbetalingen på 4.455 kr. vedrører en regulering af betalingen den 2.11.2011 på 4.950 kr.

For så vidt angår indsætningen den 29. juli 2011 ”[person2] og [person3] 4.000 kr.” anses det for tilstrækkelig sandsynliggjort, at indbetalingen på 4.000 kr. vedrører udlæg for ferie.

SKAT har medregnet 277.435 kr. inkl. moms, som indtægter fra uregistreret virksomhed og beskattet klageren af 110.974 kr. i resultat af uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten finder ud fra ovennævnte, at der for 2011 er grundlag for at nedsætte indtægterne fra uregistreret virksomhed med i alt 33.955 kr., hvorefter indtægter fra uregistreret virksomhed anses at udgøre kr. 243.481 kr. inkl. moms. Landsskatteretten fastholder SKATs skøn over omkostningerne i virksomheden med 50 % af indtægterne.

Resultat af uregistreret virksomhed til beskatning udgør herefter 97.392 kr., hvorfor SKATs afgørelse ændres.

Indkomståret 2012

Landsskatteretten finder, at klageren har redegjort tilstrækkeligt for, at følgende beløb ikke stammer fra uregistreret virksomhed:

For så vidt angår indsætningen den 16. juli 2012 ”Ferie [person3] og [person2] 5.000 kr.” anses det for tilstrækkelig sandsynliggjort, at indbetalingen på 5.000 kr. vedrører udlæg for ferie.

SKAT har medregnet 538.787 kr. inkl. moms, som indtægter fra uregistreret virksomhed og beskattet klageren af 215.515 kr. i resultat af uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten finder ud fra ovennævnte, at der for 2012 er grundlag for at nedsætte indtægterne fra uregistreret virksomhed med i alt 5.000 kr., hvorefter indtægter fra uregistreret virksomhed anses at udgøre kr. 533.787 kr. inkl. moms. Landsskatteretten fastholder SKATs skøn over omkostningerne i virksomheden med 50 % af indtægterne.

Resultat af uregistreret virksomhed til beskatning udgør herefter 213.515 kr., hvorfor SKATs afgørelse ændres.

Indkomståret 2013

Landsskatteretten finder, at klageren har redegjort tilstrækkeligt for, at følgende beløb ikke stammer fra uregistreret virksomhed:

Indsætningen ved overførslen 30. april 2013 30.000 kr. anses for at være en overførsel fra klagerens ægtefælle

Indsætning 5. juli 2013, Betalingsservice 10.098,30 anses for at vedrøre tilbagebetalt fjernvarme.

SKAT har medregnet 286.581 kr. inkl. moms, som indtægter fra uregistreret virksomhed og beskattet klageren af 114.632 kr. i resultat af uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten finder ud fra ovennævnte, at der for 2013 er grundlag for at nedsætte indtægterne fra uregistreret virksomhed med i alt 40.098 kr., hvorefter indtægter fra uregistreret virksomhed anses at udgøre kr. 246.483 kr. inkl. moms. Landsskatteretten fastholder SKATs skøn over omkostningerne i virksomheden med 50 % af indtægterne.

Resultat af uregistreret virksomhed til beskatning udgør herefter 98.593 kr., hvorfor SKATs afgørelse ændres.