Kendelse af 21-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Klageren har klaget over SKATs ansættelser af skattepligtig indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2011 og 2012. Klagepunkterne vedrørende henholdsvis skat og moms er blevet udskilt til selvstændige sager, og nærværende sag vedrører udelukkende klagerens skatteansættelser.

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2011 og 2012 efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, var begrænset skattepligtig til Danmark af indtægter hidrørende fra fast driftssted i Danmark.

Endvidere har SKAT truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2011 og 2012 efter artikel 5, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen havde fast driftssted i Danmark, og at Danmark efter artikel 7, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten havde beskatningsretten til klagerens indtægter hidrørende fra dette faste driftssted.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagen, at klageren ejer [virksomhed1] (herefter virksomheden), som er en polsk enkeltmandsvirksomhed.

Virksomheden er momsregistreret som en udenlandsk virksomhed uden herboende repræsentant. Virksomheden har været momsregistreret siden 2007.

I forbindelse med kontrollen har SKAT været i kontakt med [person1]. Han har forklaret, at det er hans far [person2], der er indehaver af virksomheden. [person1] er ikke ansat i virksomheden og hjælper kun i forbindelse med kontakt til myndigheder. [person2]s anden søn, [person3], er ifølge oplysning fra [person1] ansat i virksomheden og kontaktperson vedrørende byggeri i Danmark.

Der blev den 1.9.2012 momsregistreret et selskab, [virksomhed1] Sp. z.o.o. Selskabet er ifølge registreringspapirer ejet af [person1]. Han har forklaret, at han er bestyrelsesmedlem i dette selskab.

[virksomhed1] har byggeopgaver som aktivitet i Danmark.

Af ”Podatkowa Ksiega Przychodow i [...]” vedrørende NIP [...04] fremgår virksomhedens indtægter og udgifter i 2011 og 2012. Af disse oplysninger fremgår, at virksomheden i 2011 har haft en samlet omsætning på 1.587.549 PL svarende til 2.833.840 DKK (omregnet pr. måned i henhold til valutagennemsnit for den enkelte måned) og i 2012 (til og med juli måned) en samlet omsætning på 1.039.900 PL svarende til DKK 1.826.419.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren er begrænset skattepligtig til Danmark.

SKAT har herved anført følgende:

”SKATs ændringer

Skat:

[virksomhed1] anses at være begrænset skattepligtig til Danmark.

SKAT mener, at virksomheden har fast driftssted i Danmark.

Resultat af virksomhed er skattepligtig iht. kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 4.

2011:

Skattepligtigt overskud af virksomhed iht. nedenstående begrundelse.

Overskud er personlig indkomst iht. personskattelovens § 3696.751 kr.

2012:

Skattepligtigt overskud af virksomhed iht. nedenstående begrundelse.

Overskud er personlig indkomst iht. personskattelovens § 3668.366 kr.

(...)

2.3Retsregler og praksis

Begrænset skattepligt:

Bestemmelserne om begrænset skattepligt findes i kildeskattelovens § 2. Begrænset skattepligt kan blandt andet indtræde som følge af udøvelse af erhverv gennem et fast driftssted i Danmark, jævnfør kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 4.

En person, der ikke er bosiddende i Danmark, men som udøver erhvervsvirksomhed her i landet, kan blive begrænset skattepligtig i Danmark, såfremt der etableres et skattemæssigt fast driftssted her.

Ved vurdering af fast driftssted, anvendes OECD´s modeloverenskoms artikel 5.

Af kommentar nr. 4.1 til artikel 5 i OECD´s modeloverenskomst fremgår bl.a., at det er tilstrækkeligt, til at konstituere et fast driftssted, at et foretagende har et vist areal til rådighed, når arealet anvendes til forretningsmæssig virksomhed. Der kræves ikke nogen formel juridisk ret til at anvende arealet.

Af kommentar 7 til artikel 5 i OECD´s modeloverenskomst fremgår bl.a. at for at et forretningssted skal udgøre et fast driftssted, skal det foretagende, der benytter det, udøve sin virksomhed helt eller delvis gennem det. Virksomheden behøver ikke at være permanent i den forstand, at der ikke er nogen afbrydelse i driften, men driften skal udøves på regelmæssig måde.

Af kommentar 10 til artikel 5 i OECD´s modeloverenskomst fremgår bl.a. at et foretagendets virksomhed udføres hovedsagelig af driftsherren eller af personer, der er i et ansættelsesforhold til foretagendet (personale).

I dobbeltbeskatningoverenskomsten mellem Danmark og Polen (lov nr. 268 af 8.5.2002), er fast driftssted omfattet af artikel 5.

Hvis der betales skat til mere end et land ydes der lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser. I dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen er lempelse omfattet af artikel 22.

Statsskattelovens § 4 stk. 1 a:

§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

Statsskattelovens § 6

§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;

Kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 4 (uddrag):

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 10

OECD´s modeloverenskomst artikel 5:

Artikel 5 - Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket “fast driftssted” et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket “fast driftssted” omfatter især:

a)et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b)en filial;

c)et kontor;

d)en fabrik;

e)et værksted og

f) en grube, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Efter denne artikel betyder udtrykket fast driftssted navnlig et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. Der vil dog ikke være tale om fast driftssted, hvis virksomheden har hjælpe- eller forberedelseskarakter

Udtrykket forretningssted dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler hverken findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet. Et forretningssted kan således bestå i en stadeplads på et marked eller visse permanent benyttede områder i et frilager

Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) i dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Polen:

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

...

I forbindelse med momskontrol af virksomheden, ses, at virksomheden bl.a. har udgifter til husleje i Danmark. Derfor har SKAT vurderet at der er grundlag for at vurdere om virksomheden evt. er skattepligtig til Danmark.

Der er i forbindelse med opstart af vurdering af skattepligt ligeledes henset til, at der foreligger en hjemmeside http:// [...com]polskehaandværkere hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] ApS udfører arbejde i Danmark. Der findes på tidspunkt for opstart af kontrollen ingen [virksomhed2] ApS i Danmark. Af hjemmesiden fremgår at de 2 sønner [person3] og [person1] i 2007 etablerede en afdeling i Danmark. Af denne hjemmeside fremgår telefon til virksomheden [...]. Det bemærkes, at der i bilagsmaterialet findes opkrævning til [person1] fra [virksomhed3] A/S hvoraf dette telefonummer fremgår. SKAT har forespurgt hos [person1], hvilket ApS der henvises til, men ifølge ham, kender de ikke til nogen dansk hjemmeside med disse oplysninger.

SKAT har modtaget lejekontrakt vedr. leje af lokaler i Danmark. Af disse fremgår at der er lejet følgende lokaler i Danmark:

Lejekontrakten er underskrevet den 24.8.2010. Der er tale om leje af 55 m2 bolig der består af 2 værelser. Det lejede benyttes til beboelse.

[person1] har forklaret, at [adresse1] og [adresse3] er lejet til de ansatte. De har derudover lejet en del af [adresse5].

[person1] har forklaret, at der er lejet lejligheder og huse til ansatte. Ifølge de oplysninger og bilag SKAT har fået, er der ikke andre ansatte i virksomheden end [person3]. Det må umiddelbart betyde, at lejemål er indgået med det formål, at underentreprenører har et sted at overnatte. Det fremgår ikke af fakturaer m.v., om underentreprenører betaler for at der bliver stillet opholdsfaciliteter til rådighed, eller om beløb modregnes i kontraktsummer.

Af modtagne bilag fremgår, at der bl.a. sendes fakturaer fra [virksomhed4] til [virksomhed1] v/ [person3], [adresse5], [by5]. [person1] har forklaret, at det må være en fejl at [virksomhed4] sender dertil og ikke til [virksomhed1]. På mødet i august 2013 har [person1] forklaret, at han mener at [virksomhed4] og udlejer sender til [person3] på adressen [adresse5], fordi de ikke har et CVR nummer og derfor ikke sender til polsk adresse.

Opkrævning af husleje vedr. [adresse1], sendes til [virksomhed1] v/[person3], [adresse1].

Opkrævning af El vedr. [adresse1] sendes til [person3], [adresse1].

Varmeregnskab vedr. [adresse1] sendes til [virksomhed1] / [person3], [adresse1].

Virksomheden har i Danmark købt Iphone og Ipads. Virksomheden har forklaret, at disse er indkøbt til erhvervsmæssig brug.

I bilagsmaterialet er der en regning fra [virksomhed5], denne er udstedt til [person3], [adresse5] i [by5].

Virksomheden har mobilabonnement, mobilt bredbånd m.v. hos [virksomhed3]. Heraf fremgår, at virksomheden har mange nationale opkald i Danmark samt at der f.eks. sendes SMS til udlandet.

Det fremgår ligeledes, at der er mobilt bredbånd til ipad.

Virksomheden har brændstof udgifter i Danmark. Beløbet udgør gennemsnitligt omkring 4.500 kr. ekskl. moms pr. måned.

[person1] har forklaret, at han ikke er ansat i virksomheden. [person3] var personen der skulle kontaktes under arbejde i Danmark. [person1] hjælper nogle gange sin bror i forbindelse med kontakt til myndigheder osv.

SKAT er af den opfattelse, at [person2] ejer virksomheden [virksomhed1] i Polen. Det er SKATs opfattelse, at [person2] har ansat sin søn [person3] til at drive virksomheden i Danmark. Det er SKATs opfattelse, at den danske del af virksomheden drives fra et fast driftssted i Danmark. SKAT er af den holdning, at virksomheden i Danmark drives fra adressen [adresse1].

Ved begrundelsen af, at der er fast driftssted i Danmark er der henset til, at virksomheden har lejet lokaler i Danmark siden 2010. Der er derfor henset til lejemålenes varighed. Der er ligeledes henset til, at [person3] er den der er kontaktperson vedr. arbejde i Danmark. Der er div. fakturaer m.v. der er sendt til [person3]s adresse i Danmark.

Ifølge momstal samt modtaget materiale fra virksomheden, har virksomheden i 2011 haft en omsætning i Danmark på DKK 2.775.968 og i 2012 har de haft en omsætning på DKK 2.541.833. Disse tal er inkl. omsætning med omvendt betalingspligt.

Da det af ”Podatkowa Ksiega Przychodow i [...]” fremgår, at virksomhedens omsætning i 2011 var kr. 2.833.840 i 2012 kr. 1.826.419, betyder det, at omsætningen i Danmark i 2011 udgør 97,96 % af den samlede omsætning og i 2012 udgør den danske omsætning 139,17 % af virksomhedens samlede omsætning, hvilket umiddelbart betyder, at virksomheden i 2012, i Polen ikke har angivet al omsætning fra Danmark.

Der er ved vurdering af skattepligt til Danmark, også henset til at størstedelen af virksomhedens omsætning i 2011 er i Danmark og i 2012 er hele omsætningen i Danmark.

Der henses ligeledes til, at [person1] på mødet i august 2013 har forklaret, at når [person3] og [person1] er i Polen, så er der ingen aktivitet i Danmark. Han nævnte også, at aktiviteten i Danmark stoppes, når de er på ferie i Polen, dvs. højtider og sommerferie. Det at han nævner, at de er på ferie i Polen, mener SKAT ligeledes indikerer, at virksomheden reelt drives fra Danmark.

Virksomheden har ligeledes udgifter til telefon, bredbånd m.v. i Danmark. Derudover har virksomheden købt iphone og 2 ipads i Danmark til brug for virksomhedens drift. Virksomheden har udgift til bredbånd til ipads. SKAT har ud fra en samlet vurdering af ovenstående vurderet, at virksomheden har fast driftssted i Danmark.

Der er et fast forretningssted i Danmark, dvs. en fysisk indretning, hvorfra virksomheden ledes. Det er i den forbindelse underordnet om der er tale om lejede eller ejede lokaler. Da virksomheden ifølge lejekontrakter har lejet lokaler i Danmark siden 2010, mener SKAT at virksomheden har haft fast driftssted i Danmark fra det tidspunkt. SKAT vælger dog først at statuere begrænset skattepligt fra 2011.

Forretningsstedet i Danmark anses at være fast, idet der er henset til varigheden af arbejdet i Danmark samt at virksomheden har langt størstedelen af den samlede omsætning i Danmark.”

Klagerens opfattelse

Af klagen fremgår følgende:

”Appeal

from SKAT decision of September the 17th, 2014 changing Plaintiff’s VAT and income tax

I hereby appeal the above decision and move for Landsskatteretten to dismiss it on the grounds of fouls legal basis and inadequate consideration of legally relevant facts.

Reasoning

The Republic of Poland and The Kingdom of Denmark entered into a convention on avoiding double taxation and preventing tax evasion in respect to tax on income and assets on December the 6th 2001, hereinafter referred to as "the Convention”. According to Article 1 of the Convention it applies to persons who are residents of one or both Contracting States.

[person2] run an enterprise in the form of sole proprietorship and he's been dully incorporated in Poland in 2011 and 2012 fiscal years.

Exhibit 1 – Exempt from Polish sole proprietorship registry stating [person2] is a registered sole proprietor under the company name of [virksomhed6] .

Therefore the Convention applies to Mr. [person2] and the laws of The Kingdom of Denmark cannot be applied omitting the Convention.

The fact not disputed between the parties is that Mr. [person2] is running a business enterprise. This constitutes Article 7 of the Convention applicable in the subject matter and allows us to proceed to reasoning on income tax.

(...)

This provision states that primarily, enterprise is taxed in its own Contracting State. Taxing an enterprise in the Other Contracting State requires extraordinary circumstances, namely an enterprise must have a permanent establishment in the Other Contracting State. If this condition is met the enterprise can be taxed in the Other Contracting State but only to the extent the profits can be attributed to the permanent establishment located in the Other Contracting State. Therefore clearly taxing an enterprise in the Other Contracting State is an exemption from the general rule of being taxed in the Contracting State. In order to enforce taxation in Other Contracting State.

In the case at hand SKAT must prove that [person2] has a permanent establishment in The Kingdom of Denmark. Then SKAT is allowed to tax [person2] Dybek only on the profits it can attribute to the permanent establishment in The Kingdom of Denmark. SKAT fails to establish a relation between renting an apartment and running a business from a permanent establishment. Instead SKAT assumes that renting an apartment since 2010 constitutes a permanent establishment from which the business is managed. This assumption (page 11th of the decision is largely devoted to this matter) is in clear contradiction with the fact that SKAT deemed the rented apartment to fulfill housing needs of the company's employee (page 4th of the decision) and therefore VAT on the rent if charged would not be deductible. Presumed is lack of relation with acquiring income.

The subject apartment is indeed used for housing purposes of company's employee. The business however is not managed nor in any way carried thorough the apartment. The apartment is not used for storing equipment, keeping documents or organizing the companies activities. The company's main activity is providing rebuilding and construction services which are performed by teams from Poland operating mobile around all of Denmark. The teams provide the service and move on to the next location or come back to Poland. Should there be a longer time gap between providing service for one customer and the next customer the teams comes back to Poland. This allows the company to keep operating costs low and stay competitive on the market. This practice embodies the principal of The Free Movement of Services which must not be confused with the principal of The Freedom of Establishment.

What we have here is SKAT trying to stretch its authority over Polish enterprise and force it to reincorporate in Denmark.

Premise leased by Mr. [person2] is not a permanent establishment. The scope of the activity related to the rented apartment is far less than allowed exemptions provided in Article 5 Section 5 subsection a) through f) of the Convention. It ode to be stressed out that subsection f) allows for far greater involvement of businesses not to be deemed permanent establishment:

"the maintenance of a fixed place of business solely for any combination of activities mentioned in subparagraphs a) to e), provided that the overall activity of the fixed place of business resulting from this combination is of a preparatory or auxiliary character."

Therefore reasoning a maiori ad minus SKAT is not entiteled to exercise its tax jurisdiction over Mr. [person2]. No business is conducted from the premise. No clients are serviced at the premise. On page 9 of the decision SKAT cites Article 5 of the Convention which states that a business must be carried wholly or partly through the place of business in order to constitute a permanent establishment. It this case no part of business is carried through the leased premise which is merely an apartment meant for housing purposes only.

Furthermore, however the provisions mentioned above sufficiently ground that Mr. [person2] does not have permanent establishment in the Kingdom of Denmark the Convention provides more accurate regulation targeting specifically the activities of the Plaintiff in Article 5 Section 3: a building site or construction or installation project constitutes a permanent establishment only if it lasts more than twelve months. None of the construction projects undertaken by Mr. [person2] lasted more than l 2 months.

The business of Mr. [person2] is managed from Poland. No management work nor client service is conducted at the premise leased in Denmark. Mr. [person2] employed his son [person3] to take care of providing services in Denmark because he is not able to travel so extensively as he has care for the Polish part of the business.

The business of [person2] is providing services of qualified construction workers. The workers all come from Poland and they are all Polish citizens. One of the most important task of Mr. [person2] is managing the administrative issues related to the employment and this can only be done in Poland.

3. Business’s profitability,

Contrary to SKAT's position, the costs deductible against income tax were far in exes of the 2.079.217,09 DKK which SKAT recognized in the fiscal year 2011. In the fiscal year 2012 the costs deductible against income tax were far in exes of the 1.873.467,06 DKK. According to the books and followed by due filling with Polish Inland Revenue the expenses in the period 01.01.2011 to 31.12.20 12 amounted to the numbers indicated in the books of the enterprise of Mr. [person2]. SKAT is in possession of the books of the Plaintiff which were dully filed with Polish tax authorities and subject to tax scrutiny. Regardless SKAT makes its own adjustments to taxable profit without providing an adequate explanation why certain costs were exempted from the costs deductible against income tax.

(...)

Summary

Business activity of Mr. [person2] is a model example of a functioning concept of a Single Market for Services Principal as prescribed in the EU Treaty. It is a Polish enterprise, operating in Poland and employing Polish workforce. This is the reason why it can provide high quality service to customers in Denmark while remaining competitive.

What SKAT is trying to do is to force the enterprise to move to Denmark and along with it, force all the people who work there to move to Denmark or to enforce a double taxation on both the enterprise and its employees. Neither is allowed and should face a firm response from the applet tax authority.”

SKATs høringssvar

SKAT har i en udtalelse af 22. december 2014 i forbindelse med klagesagen anført følgende:

”SKAT har den 20.06.2013 sendt forslag om ændring af moms og skat til virksomheden [virksomhed1]. SKAT har den 13.08.2013 haft et møde med [person1], han siger på mødet, at de har haft yderligere udgifter end dem SKAT har medtaget. Vi aftaler, at han sender yderligere indenfor en måned. Først den 13.06.2014 modtager SKAT yderligere, og træffer herefter afgørelse den 17.9.2014.

Bemærkninger til klagens første afsnit:

[person2] skriver i klagen, at han ikke mener, at SKAT kan henvise til danske skatteregler, idet han er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

SKAT har i afgørelsen bl.a. henvist til kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 4. Af denne § fremgår, at en person der udøver erhverv med fast driftssted her i landet, er pligtig til at svare indkomstskat til staten.

SKAT henviser efterfølgende til OECD´s dobbeltbeskatningsoverenskomst Artikel 5 vedr. fast driftssted.

Klager henviser til dobbeltbeskatningsoverenskomstens Artikel 7. Heraf fremgår følgende:

”Fortjeneste, som er indvundet af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2, beskattes i denne anden stat”

Ifølge denne artikel, har Danmark beskatningsretten, hvis et foretagende driver erhvervsvirksomhed fra et fast driftssted i Danmark.

Da det er SKATs opfattelse at virksomheden har et fast driftssted iht. Artikel 5, kan fortjeneste vedr. dette driftssted beskattes i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 4 henviser til, at personer der driver virksomhed fra et fast forretningssted i Danmark, er skattepligtig til Danmark. Det er derfor korrekt, at SKAT henviser til denne nationale lovbestemmelse. Fast driftssted er fastlagt iht. OECD´s modeloverenskomst.

Det er SKATs holdning, at vi har beskattet omsætning vedr. virksomheden i Danmark. Se yderligere bemærkninger vedr. dette nedenfor.

Det bemærkes, at virksomheden for at undgå dobbeltbeskatning, skal søge om justering af skatterne betalt i Polen iht. Artikel 7 stk. 2.

Bemærkninger vedr. fast driftssted:

[person2] skriver i klagen, at det er SKAT der har bevisbyrden for, at virksomheden har fast driftssted i Danmark.

[person2] skriver, at de lejede lokaler ikke er et fast forretningssted og derfor er SKAT ikke berettiget til at udøve sin beskatningskompetence over virksomheden. De lejede lokaler er ifølge [person2] til brug for bolig for virksomhedens ansatte. Virksomheden ledes ikke fra lokalerne, og der opbevares ikke materiale m.v. i de lejede lokaler.

[person2] henviser i den forbindelse til, at SKAT ikke har givet momsfradrag, idet der er tale om leje til beboelse, men at SKAT i afgørelse om skattepligt, henviser til, at lejemål anvendes til drift af virksomheden. SKAT gør opmærksom på, at der ikke gives momsfradrag idet der ikke er faktureret moms fra udlejers side. SKAT har endvidere noteret, at hvis der er tale om lejemål benyttet til beboelse for indehaver eller ansatte, vil der, selvom der evt. var faktureret moms, ikke kunne fradrages moms.

Det bemærkes endvidere vedr. lejemål, at virksomheden ifølge foreliggende oplysninger har haft udgifter til 5 forskellige adresser. [person2] har ikke i klagen skrevet, hvilket lejemål der konkret henvises til.

Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at virksomheden fra 30.4.2012 har indgået aftale om leje af [adresse4] i [by4]. Det fremgår af lejekontrakten at lejer er forpligtet til, udelukkende at anvende lokalerne til formål relateret til at drive økonomisk virksomhed. I forbindelse med mødet med [person1] i august 2013 spurgte SKAT til dette. [person1] ville undersøge sagen, men er ikke vendt tilbage med kommentarer vedr. dette. Ifølge lejekontrakten kan lejemålet ikke anvendes til beboelse.

[person2] skriver, at ingen virksomhed er drevet fra lejemålet. Ingen klienter bliver serviceret fra dette kontor.

[person2] skriver, at ingen del af virksomhedens bliver drevet fra denne adresse (uden at notere hvilken adresse han henviser til). Der bemærkes hertil, at [person1] på mødet den 13.8.2013 forklarende, at der ikke er rigtig er nogen aktivitet i Polen, men at der er ansat en bogholder der.

Virksomheden leverer service fra kvalificerede bygningsarbejdere. Alle medarbejdere kommer fra Polen og de er polske borgere. En af [person2]s arbejdsopgaver er, at lede de administrative opgaver vedr. medarbejderne og dette kan alene ske fra Polen.

[person2] skriver endvidere, at han har ansat sin søn [person3] til at tage sig af levering af ydelser i Danmark. Han er ansat fordi [person2] ikke kan rejse så meget da han skal tage sig af den polske del af virksomheden. Det bemærkes her, at [person1] på mødet i august 2013 har forklaret, at arbejdet i Danmark opgører, når han og [person3] tager til Polen på ferie. Det at han nævner, at de er på ferie i Polen, mener SKAT ligeledes indikerer, at virksomheden drives fra Danmark.

SKAT gør i den forbindelse opmærksom på, at 97,96 % af virksomhedens omsætning i 2011 kommer fra Danmark og i 2012 er der en omsætning i Danmark på 2.541.833 kr., som er væsentlig højere end hvad der er angivet som omsætning i Polen.

[person2] skriver endvidere i klagen, at intet bygningsarbejde i Danmark varer mere end 12 måneder, og han mener derfor ikke, at der kan være tale om fast driftssted i Danmark.

SKAT bemærker i den forbindelse, at det er korrekt, at et byggearbejde iht. artikel 5 stk. 3 først udgør er fast driftssted, når arbejdet har varet i 12 måneder eller mere – og at beskatning så sker fra dag et. SKAT mener dog, at virksomheden i sit hele drives fra Danmark. Når virksomheden drives fra en adresse i Danmark, og der fra adressen udføres aktiviteter for virksomheden, som ikke anses som værende af hjælpende eller forberedende karakter, statueres der fast driftssted i Danmark, idet kriterierne i artikel 5 stk. 1 anses for opfyldt. Der henvises i den forbindelse også til kommentar 16 til artikel 5 stk. 3. SKAT er af den holdning, at [virksomhed1] drives fra Danmark, og at betingelserne for fast driftssted er opfyldt. Der henvises til begrundelse i afgørelsen. SKAT er stadig af den opfattelse, at virksomhedens danske del, drives fra de lejemål i Danmark. SKAT mener, at kriterierne i artikel 5 er opfyldt. Der henvises også her til den samlede begrundelse i afgørelsen.

Bemærkninger vedr. beskatningsgrundlag:

I klagen skriver [person2], at SKAT ikke har fratrukket alle omkostninger i beskatningsgrundlaget.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT både i forbindelse med forslag samt i e-mail af 25. juni 2014 har sendt regneark med de udgifter, som der er taget hensyn til. SKAT har givet virksomheden mulighed for at komme med dokumentation for yderligere fradragsberettigede udgifter. SKAT har ikke modtaget yderligere dokumentation for udgifter. SKAT har derfor truffet afgørelse ud fra foreliggende oplysninger.

SKAT gør ligeledes opmærksom på, at vi har returneret alle bilag til virksomheden allerede den 16. april 2013 idet de manglede dokumenterne til de polske myndigheder.”

Landsskatterettens afgørelse

Fast driftssted

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, er begrænset skattepligtige af indtægter fra et fast driftssted i Danmark.

Ved afgrænsningen af begrebet fast driftssted lægges der vægt på definitionen i artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst og de hertil knyttede kommentarer, jf. punkt 12, litra d, i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven og Højesterets dom af 25. juni 1996, offentliggjort i TfS 1996.532H.

I henhold til artikel 5, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen, der svarer til artikel 5, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst, betyder udtrykket ”fast driftssted” et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves.

Ifølge artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, udgør en byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde kun et fast driftssted, hvis det varer længere end 12 måneder.

Klageren var en polsk enkeltmandsvirksomhed, som udførte entrepriseopgaver i Danmark.

Efter det oplyste havde klageren i indkomstårene 2011 og 2012 skiftende rådighed over fire lejemål, hvoraf det ene fra den 30. april 2012 var et erhvervslejemål.

Klageren har oplyst, at lejemålene udelukkende stod til rådighed for klagerens ansatte og underentreprenører.

Klagerens to sønner, som efter klagerens oplysninger hjalp klageren med kontakt til danske kunder og myndigheder, havde bopæl i Danmark. Klagerens ene søn var efter det oplyste den eneste ansatte i klagerens virksomhed.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhed i Danmark har været af en sådan karakter, at klageren i indkomstårene 2011 og 2012 må anses for at have haft fast driftssted i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Der er herved lagt vægt på, at klageren havde adskillige lejemål til rådighed i de pågældende indkomstår, at klageren efter det oplyste næsten udelukkende havde entrepriseopgaver i Danmark, og at klagerens arbejde i Danmark var afhængigt af klagerens sønners tilstedeværelse i Danmark.

Endvidere er der lagt vægt på, at klageren modtog post og havde abonnementer i Danmark.

Det bemærkes, at virksomhedens omsætning i de omhandlede indkomstår hovedsageligt hidrørte fra arbejde udført i Danmark. Desuden blev virksomheden momsregistreret i år 2007 i Danmark.

Efter det oplyste om virksomhedens byggearbejder m.v., herunder arbejdernes varighed og størrelse, kan det i øvrigt ikke anses for godtgjort, at de pågældende arbejder udgjorde selvstændige faste driftssteder efter artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor vedrørende dette punkt.

Indkomstopgørelsen

Det følger af statsskattelovens § 4, at det som udgangspunkt er alle indtægter, som skal medtages i den skattepligtige indkomst.

Det følger endvidere af statsskattelovens § 6, at driftsomkostninger og ordinære afskrivninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

I henhold til artikel 7, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen kan fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

Endvidere følger det af artikel 7, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at det ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, hvad enten omkostningerne er afholdt i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

SKATs ansættelser af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 er foretaget på baggrund af bilag, som klageren sendte til SKAT.

Klageren har ikke godtgjort, at hans skattepligtige indkomst var lavere, end hvad SKAT har opgjort den til.

SKATs afgørelse stadfæstes således vedrørende dette punkt.