Kendelse af 25-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har ændret sine årsopgørelser for indkomstårene 2011 og 2012 via SKATs TastSelv-system.

Begrundelsen for ændringerne er følgende:

”renter privat gæld til [person1] og [person2], [adresse1], [by1]

Børnebidrag kr. 1.000 pr. mdr i 12 mdr. 2 børn [person3] cpr. nr… [person4] cpr. nr…”

Herefter indkaldte SKAT yderligere materiale. Da SKAT ikke modtog noget materiale, sendte SKAT et forslag til afgørelse den 30. juni 2014 med samme ordlyd som den efterfølgende afgørelse den 30. juli 2014, da klageren ikke reagerede på udsendelsen af SKATs forslag til afgørelse.

Befordringsfradrag

Klageren er ifølge repræsentanten SOSU- medarbejder med speciale i psykiatrien.

Klagerens repræsentant har opgjort befordringsfradraget for 2011 og 2012 således:

”

2011

Arbejdsdage

Sats pr 253

Antal km pr. dag 2

Fra 25 og op pr dag 71

I alt 47

23782

2012

Arbejdsdage

Sats pr 252

Antal km pr. dag 2,1

Fra 25 og op pr dag 71

I alt 47

24872,4”

Fradrag for børnebidrag

Der er fremlagt 3 håndskrevne erklæringer vedrørende børnebidrag:

”[person5]

skal skrive under på modtagelse af bidrag

af perioden.

…

Jeg [person6] Og [person5]

har indgået aftale om at det er

at [person6] betaler børnebidrag

personligt til mig hver måned på

[person4] 05-11-01…”

”Jeg [person6] Og [person5] har indgaet aftale om betaling

af vores søns børnebidrag hver måned på [person3] 150608…”

”Atale om børnebidrag

Aftale om betaling af børnebidrag

til vores datter [person7]

210413…”

Erklæringerne er ikke dateret, men er underskrevet af klageren og [person5].

Ifølge mail fra [...@...dk], som er sendt til [...@...dk] den 1. juni 2014 har klageren betalt børnepenge i 2011-12:

”…

Og i 2011 har han betalt:

01-01-11 2000 kr kontant

01-02-11 2000 kr kontant

01-03-11 2000 kr kontant

01-04-11 2000 kr kontant

01-05-11 2000 kr kontant

01-06-11 2000 kr kontant

01-07-11 2000 kr kontant

01-08-11 2000 kr kontant

01-09-11 2000 kr kontant

01-10-11 2000 kr indsat i banken

01-11-11 2000 kr indsat i banken

01-12-11 2000 kr indsat i banken

Og i 2012 har han betalt:

01-01-12 2000 kr kontant

01-02-12 2000 kr kontant

01-03-12 2000 kr kontant

01-04-12 2000 kr kontant

01-05-12 2000 kr kontant

01-06-12 2000 kr kontant

01-07-12 2000 kr kontant

01-08-12 2000 kr kontant

01-09-12 2000 kr kontant

06-10-12 6000 kr kontant

01-11-12 0 kr

01-12-12 0 kr”

Fradrag for renteudgifter

Klagerens repræsentant har fremlagt en kopi af en låneafregning pr. 26. april 2006 på 800.000 kr. med [person2] og [person1] som låntagere. Dokumentet er udstedt af [finans1] Der fremgår følgende:

”

Hovedstol DKK 820.000,00 til kurs 95,00DKK 779.000,00

FormidlingsprovisionDKK16.400,00

LånesagsgebyrDKK 3.500,00

DokumentskrivningDKK 2.750,00

VurderingDKK 2.000,00

Stempel/tinglysningDKK16.500,00DKK -41.150,00

Saldo i jeres favørDKK 636.250,00

Provenu er vedlagt i check stort DKK 636.250,00.

Originalt skøde er vedlagt afregningen….”

Derudover er der fremlagt et gældsbrev på 260.000 kr., hvoraf det fremgår, at klageren og [person8] er debitorer, og [person2] og [person1] er kreditorer. Beløbet stammer ifølge gældsbrevet fra et lån i kreditorernes ejendom. Låneprovenuet skal anvendes til debitorernes køb af en ejendom. Det fremgår endvidere, at der skal betales en månedlig ydelse på 1.928,33 kr., hvoraf 7,50 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag. Gældsbrevet er underskrevet af debitorerne den 15. marts 2006.

Ifølge pantebrev af 21. marts 2006 har [person2] og [person1] givet pant for 260.000 kr. i ejerlejligheden [adresse1], [by1]. Kreditor er [person9], c/o [finans2] A/S, [adresse2], [by2]. Pantebrevet blev tinglyst den 6. april 2006.

Ifølge gældsbrev underskrevet den 15. marts 2006 af klageren og [person8], har de lånt 400.000 kr. af [person2] og [person1]. Lånet afvikles med en fast månedlig ydelse på 2.783,33 kr., hvoraf 6,25 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag.

[person2] og [person1] har pantsat deres ejerlejlighed [adresse1], [by1], med 400.000 kr. Kreditor er [person10], c/o [finans2] A/S, [adresse2], [by2]. Pantebrevet blev underskrevet den 21. marts 2006 og tinglyst den 6. april 2006.

Derudover har klageren og [person8] underskrevet på et gældsbrev på 160.000 kr. den 15. marts 2006. [person2] og [person1] er kreditorer. Lånet afvikles med en fast månedlig ydelse på 1.600 kr., hvoraf 8,75 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag.

For beløbet, som [person2] og [person1] har lånt af [finans3] A/S, c/o [finans4] AG, [...], [adresse3], [by2], er der givet pant i ejerlejligheden [adresse1], [by1]. Pantebrevet er tinglyst den 6. april 2006.

Repræsentanten har fremlagt eksempler på betaling af ydelse på gælden på 400.000 kr. af [person2] og [person1] til A/S [finans5] på 8.496,76 kr. i 2014 samt en specifikation af ydelsen på pantebrev [...36].

[person2] og [person1] har den 1. maj 2014 underskrevet en erklæring. Heraf fremgår:

”Erklæring om at have stillet vores faste ejendom til sikkerhed for gæld optaget af [person6] aka [person11]

Undertegnede [person2] og [person1]

[adresse1].

[by1]

erklærer herved på tro og lov, at vi har stillet vores faste ejendom matr. [...1] m.fl. [...], beliggende [adresse1], [by1], til sikkerhed for gæld optaget af [person6] aka [person11] på i alt kr. 820.000.

Gælden er i vores ejendom tinglyst via 3 pantebreve store oprindelige kr. 160.000, kr. 240.000 og kr. 400.000. Der er mellem os og [person6] aka [person11] udstedt 3 tilsvarende gældsbreve, da det ikke er os, der har lånt pengene. Det er tilsvarende heller ikke os, der siden 2006 har betalt/indfriet og/eller løbende tilbagebetaler/afdrager på lånene, idet vi hver gang, der sendes en opkrævning på afdrag videregiver denne til [person6] aka [person11], som så er den, der af egne midler betaler/afdrager på lånene.

Vi har som nævnt alene stillet vores faste ejendom til sikkerhed for de penge, kr. 820.000, som [person6] aka [person11], har lånt fra de pågældende kreditorer i 2006. Det er også alene [person6] aka [person11], der løbende igennem årene har haft kontakt og dialog med de danske banker, der administrerer og opkræver pengene på vegne af kreditorerne, der er bosiddende i udlandet…

SKATs afgørelse

Der fremgår følgende af SKATs afgørelse:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011,2012 sådan:

Indkomståret 2011

Kørselsfradrag (befordring)

Du har fratrukket23.782 kr.

Vi godkender 0 kr.23.782 kr.

Renteudgifter

Du har fratrukket renteudgifter fra på

privat pantebrev hos [person1]

og [person2] fra med18.662 kr.

Vi godkender fradrag for renteudgifter

af privat pantebrev med. 0 kr.18.662 kr.

Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1, e

Børnebidrag

Fratrukket børnebidrag24.000 kr.

Vi godkender 0 kr.24.000 kr.

Indkomståret 2012

Kørselsfradrag (befordring)

Du har fratrukket24.873 kr.

Vi godkender 0 kr.24.873 kr.

Renteudgifter

Du har fratrukket renteudgifter fra på

privat pantebrev til [person1]

og [person2] med fra med 7.126 kr.

Vi godkender fradrag for renteudgifter

af privat pantebrev med. 0 kr. 7.126 kr.

Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1, e

Børnebidrag

Fratrukket børnebidrag24.000 kr.

Vi godkender 0 kr.24.000 kr.

I mangel af udbedt dokumentation kan der ikke godkendes fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter af privat gæld.

Da der er tale om helt tilsvarende forhold for indkomstårene 2011 og 2012 (befordringsfradrag vedrørende kørsel til samme arbejdsgiver, børnebidrag og renteudgifter af privat gæld til [person1] og [person2]) suspenderes den forkortede ligningsdfrist jf. bekendtgørelsen nr. 1095 af 15. november 2005.

Herefter gælder de almindelige frister efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Der nedlægges følgende påstand:

Skat tilpligtes til at anerkende,

At — klager for indkomstår 2011 har befordringsfradrag med kr. 23.782,

At — klager for indkomstår 2011 har fradrag for renteudgifter med kr. 19.404

At — klager for indkomstår 2011 har fradrag for børnebidrag med kr. 24.000,

At — klager for indkomstår 2012 har befordringsfradrag med kr. 24.873

At — klager for indkomstår 2012 har fradrag for renteudgifter med kr. 7.126

At — klager for indkomstår 2012 har fradrag for børnebidrag med kr. 24.000.

Sagsfremstilling:

I flere år har klager forgæves forsøgt at få de fradrag, som han har krav på - dette gælder både i forbindelse med årsopgørelser, men også forskudsregistrering - og dette uanset, at SKAT kan verificere, at klagers fradrag er berettigede.

Klager er kommunalt ansat som dels voksenelev og sosu-medarbejder. Dette betyder, at hans arbejdsplads er en kommunal arbejdsplads anden end rådhuset som fejlagtigt antaget af SKAT. I øvrigt har alle driftssteder i dag et P-nummer, og derfor er det muligt for SKAT at verificere, hvor klager er ansat. Klager har krav på at få sit befordringsfradrag. I visse indkomstår har klager haft mere end et job, og det kan af skattemappen årligt udledes, hvilke ansættelser, som klager har haft - og som danner grundlag for befordringsfradrag.

I forbindelse med en i øvrigt uretmæssig skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst for 2007-2009 har klager til SKAT indleveret dokumentation for, at han i 2006 optog et lån på kr. 820.000, som er sikret ved pant i tredjemands faste ejendom, hvorved der er udarbejdet gældsbrev mellem vedkommende tredjemand og klager. Alt dette materiale er fremsendt til SKAT uden, at SKAT på nogen måde har forholdt sig til det af klager anførte.

For indkomståret 2011 og 2012 har klager fortsat forsørgelsespligten over 2 børn, der ikke bor hos klager med klagers nuværende ægtefælle og 2 børn. Det er ved mail dokumenteret bekræftet, at klager betaler børnebidrag i henhold til privat aftale. At parterne formår selv at overholde aftalen viser sig ved, at der ikke er inddrivelsessager. At der ikke er inddrivelsessager medfører ikke, at klager ikke betaler de pågældende børnebidrag.

Det følger af reglerne om børnebidrag, at en sådan aftale kan være fastsat af Statsamtet eller frivillig - uanset hvilken model der er tale om, har den bidragspligtige fradrag for de lovpligtige børnebidrag.

Hvis der måtte være forhold, som viser sig at være til gunst for klager, skal SKAT egenhændigt inddrage disse. Er der forhold, som måtte være til ugunst for klager, skal SKAT egenhændigt sikre, at klager bliver partshørt herom jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Sker dette ikke, er der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der automatisk medfører ugyldighed af den af SKAT trufne afgørelse.

Manglende partshøring er yderligere et brud på SKATs forpligtelser efter officialmaximen, der indebærer, at SKAT af egen drift skal fremfinde forhold, der er til gunst for skatteyderen.

Tilsidesættelse af officielmaximen og garantiforskrift jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved at unddrage klager indsigt i materiale, der er til gunst eller ugunst for klager, er et brud på den for klager værende retssikkerhed på det skatteretlige område.

Allerede som følge af officialmaximen stilles der mindre krav til skatteyderen. Dette element har indgået i de politiske overvejelser med gennemførelsen af omkostningsdækningsloven og efterfølgende ændringer. Et vigtigt element i den forbindelse har været, at skattemyndighederne ikke blev presset over i en rolle som skatteyderens modpart.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT opkræver for meget i skat/afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Uanset ovenstående er det et grundlæggende princip, at tvister i skattesager og/eller afgiftssager skal afgøres så hurtigt i forløbet som muligt, da dette er ressourcebesparende for SKAT og skatteyderen/den afgiftspligtige - og dette betyder, at SKAT skal medvirke til at få en korrekt løsning af tvisten uden at indtage en rolle som skatteyderens modpart. Dette er desværre ikke tilfældet i denne sag, hvor SKAT vedbliver at nægte klager de fradrag, som klager har ret til.”

Klagerens repræsentant har desuden anført følgende:

”

Ved brev af 13/3 2014 anmodede klagers advokat om aktindsigt for klager.

SKAT har derved siden den 13/3 2014 været bekendt med, at klager er repræsenteret af advokat.

Som det fremgår af den som bilag 1 trufne afgørelse fra SKAT er der ikke sendt kopi til klagers advokat.

Det var ved en tilfældighed i forbindelse med et møde med klager, at klagers advokat blev bekendt med den af SKAT trufne afgørelse, og det var kun med nød og næppe at der blev indgivet klage før klagefristen udløb.

Som følge af, at der var truffet en afgørelse for indkomståret 2011 og 2012 uden, at der var sendt kopi til klagers advokat, anmodede klagers advokat på ny om aktindsigt, herunder særligt i den korrespondance, der var mellem SKAT og klager vedrørende indkomståret 2011 og 2012.

Som bilag 10 fremlægges brev af 10/11 2013 fra SKAT vedrørende besvarelsen af den fornyede aktindsigtsbegæring. Som det fremgår, er der tilsyneladende sendt brev til klager den 13/5 2014 vedrørende indkaldelse af materiale. Yderligere er tilsyneladende den 30/6 2014 sendt forslag til ændring af indkomstår 2011 og 2012.

Klager er instrueret om, at aflevere alt materiale fra SKAT til klagers advokat - for at sikre, at der ikke fremsendes materiale til klager, som klagers advokat derved ikke får indsigt i.

Som led i jævnlige møder afleverer klager alt materiale modtaget fra SKAT - og på intet tidspunkt har klager afleveret det som bilag 10 fremlagte materiale. Klager har alene overleveret den som bilag 1 trufne afgørelse fra SKAT. Der er således uvist, om brevene af 13/5 2014 og 30/6 2014 reelt er afsendt og tilgået klager.

Som bilag 11 fremlægges kopi af de mails, som er sendt til SKAT via klagers skattemappe. Som det fremgår - også vedrørende indkomstår 2012-2011-2010 - er der i alle mails anført, at al korrespondance skal ske til klagers advokat.

Det gøres gældende, at SKAT har tilsidesat klagers retssikkerhed ved ikke at sikre, at klagers advokat fik tilsendt kopi af det pågældende materiale. Det beror således på en tilfældighed, at klagers advokat fik kendskab til den trufne afgørelse fremlagt som bilag 1.

Når klager til SKAT oplyser, at han har antaget advokat, er dette også et udtryk for, at klager ikke selv kan overskue de skattejuridiske aspekter. Årsagen til, at klager har antaget advokat er også, at klager i mange år forgæves har forsøgt at formå SKAT til at tage de af ham fremsatte begæringer og oplysninger i betragtning - hvilket SKAT gang på gang har afvist. Dette er resulteret i en stribe af klagersager, idet SKAT stedse tilsidesætter enhver henvendelse fra klager. Som følge af SKATs adfærd, vil der blive indgivet flere klagesager.

Det gøres gældende, at SKAT ikke behørigt har sikret, at klager er blevet partshørt jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Herved er der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der medfører ugyldighed.

Det gøres yderligere gældende, at en skatteyder som det mindre i det mere kunne forvente at få en afgørelse, der viser, hvilket materielt grundlag, der er inddraget. Det gøres gældende, at der i afgørelsen fra SKAT, bilag 1, intet er anført omkring grundlagen for SKATs afgørelse, ligesom sagsfremstilling er fraværende. Som følge af fraværet af begrundelse, herunder redegørelse for grundlaget, opfylder bilag 1 ikke det at være en afgørelse som forudsat efter Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, in fine jf. Forvaltningslovens § 22 jf. § 24, stk. 1 og 2.

Høring efter Skatteforvaltningslovens § 20 sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse, herunder med henvisning til retsregler og de hovedhensyn der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse.

Det følger direkte af Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt. in fine, at hvis SKAT agter at træffe en afgørelse, skal den selvangivelsespligtige og andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Yderligere er Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, tilsidesat.

Høring efter Skatteforvaltningsloven er ubetinget, hvorfor denne ikke kan tilsidesættes.

Hvis der hos SKAT måtte være forhold, som viser sig at være til gunst for klager, skal SKAT egenhændigt inddrage disse. Er der forhold, som måtte være til ugunst for klager, skal SKAT egenhændigt sikre, at klager bliver partshørt herom jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Sker dette ikke, er der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der automatisk medfører ugyldighed af den af SKAT trufne afgørelse.

Manglende partshøring er yderligere et brud på SKATs forpligtelser efter officialmaximen, der indebærer, at SKAT af egen drift skal fremfinde forhold, der er til gunst for skatteyderen…

Uanset ovenstående er det et grundlæggende princip, at tvister i skattesager og/eller afgiftssager skal afgøres så hurtigt i forløbet som muligt, da dette er ressourcebesparende for SKAT og skatteyderen/den afgiftspligtige - og dette betyder, at SKAT skal medvirke til at få en korrekt løsning uden at indtage en rolle som skatteyderens modpart. Dette er desværre ikke tilfældet i denne sag, da SKAT har overset og tilsidesat klagers interesser ved ikke at inddrage klager i sin ægtefælles begæring i 2011.”

Ved det afholdte retsmøde oplyste repræsentanten, at [person2] og [person1] er tante og onkel til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Forvaltningslovens § 19 fastslår, at der skal foretages partshøring inden, at en myndighed træffer afgørelse i en sag, såfremt de foreliggende oplysninger er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det, jf. forvaltningslovens § 20.

Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i § 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse, jf. forvaltningslovens § 20, stk. 2.

Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

SKATs korrespondance, forslag til afgørelse og afgørelse har som udgangspunkt været fremsendt til klageren og ikke til klagerens repræsentant. Dette kan ikke medføre, at kravet om partshøring i forvaltningslovens § 19 ikke er opfyldt. Det bemærkes i øvrigt, at klageren og klagerens repræsentant har haft adgang til at indsende materiale vedrørende klagepunkterne, også for tidligere og efterfølgende indkomstår, samt at klagefristen ikke har været overskredet.

At klageren ikke kan fremlægge materiale fra SKAT over for sin repræsentant er ikke tilstrækkeligt til at medføre, at det kan lægges til grund, at materialet ikke er sendt af SKAT eller modtaget af klageren.

SKATs afgørelse er begrundet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Uanset, at der ikke er henvist til retsreglerne vedrørende befordringsfradraget og fradrag for børnebidrag, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, er det dog Landsskatterettens opfattelse ud fra en konkret vurdering, at der ikke er tale om en væsentlig mangel, der medfører, at SKATs afgørelse er ugyldig. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren har ændret sin årsopgørelse både for så vidt angår befordringsfradrag og børnebidrag, hvilket har medført, at SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012.

Befordringsfradrag

Ifølge ligningslovens § 9 C kan skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og indtægtsgivende arbejdsplads. Fradraget beregnes ud fra den normale transportvej mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget kan alene foretages for den del af befordringen, der overstiger 24 km pr. dag.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, hvor den skattepligtige har haft kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, som skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan eksempelvis være arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer eller kvitteringer for køb af billetter m.v. til offentlig transport.

Ud fra det oplyste er klageren ansat henholdsvis som voksenelev og sosu-medarbejder, hvorfor hans arbejdsplads er en anden end rådhuset. Der er ikke fremlagt dokumentation for klagerens arbejdsplads eller for antallet af kilometer, som klageren ifølge repræsentanten har kørt dagligt.

På det foreliggende grundlag anses det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag i indkomstårene 2011 og 2012, jf. ligningslovens § 9 C.

SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt stadfæstes.

Børnebidrag

Bidrag, som betales til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 10, stk. 1.

Fradragsretten for bidrag er betinget af, at bidragsyderen har forsørgerpligt overfor barnet, og at barnet ikke er fyldt 18 år. Bidrag kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, det fremgår af ligningslovens § 10, stk. 2.

I 2011 er der fradrag for beløb, der overstiger 137 kr. pr. måned eller 1.644 kr. årligt, og i 2011 er der fradrag for beløb, der overstiger 141 kr. pr. måned eller 1.692 kr. årligt.

Det er ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret, at der er betalt børnebidrag med 24.000 kr. i 2011 og 2012. Den fremlagte e-mail fra [person5] anses ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at børnebidragene er betalt af klageren. Derudover bemærkes det, at de fremlagte håndskrevne erklæringer ikke er dateret, og at størrelsen på børnebidraget ikke fremgår af erklæringerne. Der godkendes derfor ikke fradrag for børnebidrag i indkomståret 2011 og 2012, jf. ligningslovens § 10, stk. 1.

SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt stadfæstes.

Fradrag for renter

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Renteudgifter kan dog først fradrages, når betaling sker, hvis renteudgifter m.v. fra tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.

Det er klageren, der skal dokumentere renteudgifternes eksistens, at renteudgifter for tidligere indkomstår er betalt, samt at det ønskede fradrag for renteudgifter vedrører indkomstårene 2011 og 2012.

Klageren skylder 400.000 kr. ifølge et af de fremlagte gældsbreve. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har betalt renteudgifterne i tidligere år til kreditorerne, [person2] og [person1], som fremgår af gældsbrevet, eller at renteudgifterne i det påklagede indkomstår er betalt af klageren til de angivne kreditorer. Der kan herefter ikke godkendes fradrag for renteudgifter med 19.404 kr. i indkomståret 2011 og med 7.126 kr. i indkomståret 2012, jf. ligningslovens § 5.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse i sin helhed.