Kendelse af 05-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabet ejer 100 % af aktierne i selskabet [virksomhed2] A/S.

[virksomhed1] ApS er stiftet den 8. december 1982. Klageren har været direktør i selskabet siden den 25. januar 1993.

[virksomhed2] A/S er stiftet den 1. december 1985. Klageren har været medlem af bestyrelsen i dette selskab siden den 3. oktober 1997. Fra den 3. januar 2012 har klageren været formand for bestyrelsen.

Klageren har modtaget løn fra selskabet [virksomhed2] A/S i indkomstårene 2009-2012.

[virksomhed1] ApS har siden den 1. januar 2008 været ejer af ejendommen [adresse1] i [by1].

Klageren har siden den 1. februar 2008 været bosiddende på ejendommen.

SKAT har ved forslag til afgørelse af den 23. marts 2010 med efterfølgende årsopgørelse ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008, således at klageren for dette indkomstår er blevet beskattet af værdi af fri bolig med 36.982 kr.

Af den sagssfremstilling, som var vedlagt SKATs forslag til afgørelse af den 23. marts 2010, fremgår blandt andet:

”Iflg. ligningslovens § 16, stk. 9, 3.pkt. er beregningsgrundlaget det største af enten ejendomsværdien pr. 01.10 før indkomståret eller anskaffelsessummen for ejendommen.

Da anskaffelsessummen udgør det største beløb anvendes ejendomsværdien ved beregning af fribolig i 2008.

Købesum kr. 3.175.000

Ejendomsværdien udgør følgende beløb:

01.10.2007 kr. 2.100.000

Værdien af fribolig beregnes til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt., jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 2. pkt.

Værdien forhøjes med 1 % af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A af det beløb, der ikke overstiger kr. 3.400.000 og 3 % af resten, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt.

Beregningsgrundlaget udgør det laveste af følgende beløb:

Ejendomsværdien 01.10 i indkomståret, her 2.100.000

Ejendomsværdien 01.01.2001 + 5 % her, 940.000+ 5 % kr. 47.000 = 987.000

Ejendomsværdien 01.01.2002 kr. 1.650.000

Indkomstår 2008:

5 % af kr. 3.175.000 158.750

1 % af kr. 987.000 9.870

Ejendomsskatter 12.912

Forsikring 5.450

186.982

Betalt husleje 150.000

Yderligere værdi af fribolig 36.982”

Ejendomsværdien for de efterfølgende indkomstår udgør ifølge oplysninger fra SKAT følgende:

Indkomståret 2009 (pr. 31. december) 2.100.000 kr.

Indkomståret 2010 (pr. 31. december) 2.100.000 kr.

Indkomståret 2011 (pr. 31. december) 2.600.000 kr.

Indkomståret 2012 (pr. 31. december) 2.600.000 kr.

[virksomhed2] A/S har den 22. august 2011 anskaffet en motorcykel af mærket KTM 4T-EGS.

Motorcyklen er første gang indregistreret den 30. marts 2007 og har en egenvægt på 172 kg.

Anskaffelsessummen var 105.000 kr. inkl. moms ifølge bilag, som SKAT har modtaget fra datterselskabet

På et møde med SKAT den 18. februar 2014 på [virksomhed2] A/S’ adresse, har klageren oplyst, at motorcyklen udelukkende blev benyttet som transportmiddel for selskabets ansatte ved kørsel mellem selskabets adresse og byggepladser.

Efter SKATs forevisning af et billede fra internettet, hvor klageren stod med selskabets motorcykel i forbindelse med et motorløb i Afrika, oplyste klageren, at han også havde anvendt motorcyklen i forbindelse hermed.

Motorcykelløbet er ifølge foreliggende oplysninger afholdt i februar 2012.

Klageren har til SKAT oplyst, at forbedrings- og ombygningsudgifterne på motorcyklen ikke er afholdt af selskabet.

Klageren har endvidere oplyst til SKAT, at motorcyklen ikke kunne køre, da motoren var i stykker.

Der er ikke fremlagt nogen form for skriftlig aftale om benyttelsen af motorcyklen, ligesom der ifølge det oplyste ikke er ført kørselsregnskab.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget følgende ændringer af klagerens indkomst vedrørende værdi af fri bolig og værdi af fri motorcykel for indkomstårene 2009-2012:

2009:

Yderligere værdi af fri bolig 47.248 kr.

2010:

Yderligere værdi af fri bolig 54.989 kr.

2011:

Yderligere værdi af fri bolig 28.135 kr.

Ansat værdi af fri motorcykel 25.000 kr.

2012:

Yderligere værdi af fri bolig 33.311 kr.

Ansat værdi af fri motorcykel 60.000 kr.

SKAT har blandt andet begrundet afgørelsen således:

”Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at [person1] er omfattet af bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 9 om beskatning af værdi af fri bolig, idet selskabet [virksomhed3] ApS – hvori [person1] er eneanpartshaver – har stillet en beboelsesejendom til rådighed for denne.

Det er endvidere SKATs umiddelbare opfattelse, at revisor [person2] er enig i denne betragtning.

For så vidt beregningsgrundlaget for indkomstårene 2009 – 2012 vedrørende værdi af den frie bolig skal det bemærkes, at anskaffelsessummen på 3.175.000 kr. fortsat overstiger de offentlige ejendomsvurderinger, hvorfor beregningsgrundlaget fortsat er ejendommens anskaffelsessum.

Beregningsgrundlaget for tillægget efter Ligningslovens § 16, stk. 9, 10. punkt udgør fortsat ejendomsværdien pr. 1. januar 2001, idet dette beløb er mindre end ejendomsværdien året før beregningen af værdi af fri bolig eller ejendomsværdien den 1. januar 2002.

Værdien af fri bolig for indkomstårene 2009 – 2012 kan herefter opgøres, således:

Indkomståret 2009:

5 % af 3.175.000 kr. (jævnfør det tidligere anførte) 158.750

1 % af 987.000 kr. (jævnfør det tidligere anførte) 9.870

Selskabets betaling af:

Ejendomskatter (jævnfør nedenstående) 16.803

El og Vand (jævnfør nedenstående) 6.317

Forsikringer (jævnfør nedenstående) 5.508

Værdi af fri bolig (før egen betaling) 197.248

- egenbetaling 150.000

Værdi af fri bolig herefter 47.248

Selvangivet værdi af fri bolig 0

Yderligere værdi af fri bolig herefter 47.248

Indkomståret 2010:

5 % af 3.175.000 kr. (jævnfør det tidligere anførte) 158.750

1 % af 987.000 kr. (jævnfør det tidligere anførte) 9.870

Selskabets betaling af:

Ejendomskatter (jævnfør nedenstående) 18.693

El og Vand (jævnfør nedenstående) 11.886

Forsikringer (jævnfør nedenstående) 5.790

Værdi af fri bolig (før egen betaling) 204.989

- egenbetaling 150.000

Værdi af fri bolig herefter 54.989

Selvangivet værdi af fri bolig 0

Yderligere værdi af fri bolig herefter 54.989

Indkomståret 2011:

5 % af 3.175.000 kr. (jævnfør det tidligere anførte) 158.750

1 % af 987.000 kr. (jævnfør det tidligere anførte) 9.870

Selskabets betaling af:

Ejendomskatter (jævnfør nedenstående) 19.632

El og Vand (jævnfør nedenstående) 6.082

Forsikringer (jævnfør nedenstående) 6.062

Værdi af fri bolig (før egen betaling) 200.396

- egenbetaling 172.261

Værdi af fri bolig herefter 28.135

Selvangivet værdi af fri bolig 0

Yderligere værdi af fri bolig herefter 28.135

Indkomståret 2012:

5 % af 3.175.000 kr. (jævnfør det tidligere anførte) 158.750

1 % af 987.000 kr. (jævnfør det tidligere anførte) 9.870

Selskabets betaling af:

Ejendomskatter (jævnfør nedenstående) 20.068

El og Vand (jævnfør nedenstående) 1.026

Forsikringer (jævnfør nedenstående) 6.172

Værdi af fri bolig (før egen betaling) 195.886

- egenbetaling 72.000

Værdi af fri bolig herefter 123.886

Selvangivet værdi af fri bolig 92.575

Yderligere værdi af fri bolig herefter 31.311

På det foreliggende grundlag, herunder af de af revisor [person2] fremsendte oplysninger vedrørende selskabets betaling af udgifterne til ejendomsskatter, forsikring, el og vand er fordelt efter selskabets regnskabsperiode 1. juli – 30. juni, foretages der en skønsmæssig fordeling af disse udgifter på de enkelte indkomstår.

...

For så vidt indkomståret 2012 skal det bemærkes, at der som følge af revisor [person2] ikke har fremsendt regnskabsoplysningerne vedrørende andet halvår af kalenderåret 2012 er de afholdte udgifter skønsmæssigt ansat til et beløb svarende til udgifterne i første halvår.

Egenbetalingerne er i modsætning til udgifterne ikke henført til de enkelte indkomstår, men blot modregnet i de enkelte kalenderår, idet en opsplitning blot flytter beskatningen fra et indkomstår til det næste indkomstår.

I tilfælde af denne fremgangsmåde ikke kan anerkendes, anmodes der om dokumentation for de enkelte indkomstårs egenbetalinger.

Endvidere skal det bemærkes, at værdien af fri bolig, jævnfør Personskattelovens § 3 og 4, skal beskattes som anden personlig indkomst, idet [person1] ikke modtager løn fra selskabet.

Ovennævnte ændringer er fastholdt, idet [person1]s mail af den 18. juli 2014 ikke ses at indeholde nye oplysninger eller bevisligheder som kan begrunde en ændring af SKATs hidtidige opfattelse, idet det skal bemærkes at der ikke efter den 18. juli 2014 er modtaget nogen form for yderligere indsigelse imod ændringerne.

2. Fri motorcykel

...

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at der for indkomstårene 2011 og 2012 skal foretages en beskatning af værdien af fri motorcykel.

Der er i forbindelse hermed henset til, at [person1] har benyttet den af selskabet [virksomhed2] A/S ejede motorcykel til deltagelse i et motorcykelløb i Afrika.

Endvidere har hverken [person1] eller selskabet fremlagt dokumentation i form af kørselsregnskab for, at motorcyklen har været benyttet af andre ansatte i selskabet.

På samme måde er der ifølge det oplyste heller ikke indgået nogen form for skriftlig aftale mellem selskabet og [person1] om dennes benyttelse af motorcyklen.

Uagtet motorcyklen ifølge [person1]s oplysninger p.t. ikke kan køre er det SKATs opfattelse, at motorcyklen i kraft af denne i indkomstårene 2011 og 2012 har været indregistreret i hele perioden har været til rådighed for [person1].

For så vidt benyttelsen af motorcyklen i vinterhalvårene 2011/12 og 2012/13 skal det bemærkes, at motorcyklen har været indregistreret i disse perioder, samt at [person1] ved sin deltagelse i det afrikanske løb har vist, at denne kan benytte motorcyklen under eksterme forhold, hvorfor det på det foreliggende grundlag ikke kan ses for usandsynligt at motorcyklen kan være benyttet i vinterhalvårene.

Desuden har motorcyklen i februar 2012 været benyttet i forbindelse med selve motorcykelløbet i Afrika.

Der skal således efter SKATs opfattelse ske fuld beskatning af værdi af fri motorcykel i indkomstårene 2011 og 2012, for så vidt indkomståret 2011 skal beskatningen først ske fra selskabets erhvervelsestidspunkt den 22. august 2011.

Værdien af den fri benyttelse skal efter SKATs opfattelse ske med udgangspunkt i bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 3, hvori der anføres følgende:

”Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

...”

Værdien af fri benyttelse af en motorcykel skal således ikke beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4 om værdi af fri bil, men på grundlag af hvad det i almindelig fri handel ville koste at leje en tilsvarende motorcykel.

Østre Landsret har i en dom (SKM2003.126.ØL) ansat værdien af den frie benyttelse af en motorcykel, der var købt for 202.182, til 6.000 kr. pr. måned, og det daværende Ligningsråd har i en afgørelse (SKM2003.181.LR) ansat værdi af fri motorcykel, hvor anskaffelsessummen er udgør til 220.000, til 6.500 pr. måned.

På det foreliggende grundlag, herunder af motorcyklen i nærværende sag er anskaffet til 105.000

kr., ansættes værdien af fri benyttelse af motorcykel til 5.000 kr. pr. måned.

Der er i forbindelse hermed endvidere henset til, at ovennævnte Østre Landsrets dom og Ligningsrådets afgørelse begge er fra kalenderåret 2003, hvorfor det må antages at der er sket en prisudvikling i perioden frem til indkomstårene 2011 og 2012.

Værdien af den frie benyttelse af den anførte motorcykel kan herefter opgøres, således:

Indkomståret 2011:

August – december, 5 måneder a 5.000 kr. i alt 25.000.

Indkomståret 2012:

Januar – december, 12 måneder a 5.000 kr., i alt 60.000.

For så vidt indkomståret 2011 skal det bemærkes, at værdien er opgjort på grundlag af antal påbegyndte måneder.

Værdien skal, som følge af [person1] er ansat i selskabet, medregnes som yderligere personlig

lønindkomst i medfør af bestemmelserne i Personskattelovens §§ 3 og 4.

Ovennævnte ændringer er fastholdt, idet [person1]s mail af den 18. juli 2014 ikke ses at indeholde nye oplysninger eller bevisligheder som kan begrunde en ændring af SKATs hidtidige opfattelse, idet det skal bemærkes at der ikke efter den 18. juli 2014 er modtaget nogen form for yderligere indsigelse imod ændringerne.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT blandt andet anført:

”Spørgsmålet om. hvorvidt skatteyderen er omfattet af den i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 anførte forlængede ligningsfrist

Som anført i SKATs afgørelse er det SKATs opfattelse, at skatteyderen er omfattet af bestemmelserne i Skattekontrollovens § 3 B, idet denne - som eneanpartshaver i [virksomhed3] ApS - har bestemmende indflydelse i selskabet.

Hvorfor skatteyderen således er omfattet af bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens§ 26, stk. om den forlængede ligningsfrist.

SKAT skal i forbindelse hermed henvise til Højesterets dom af 30. juni 2014, hvori Højesteret henviser til og stadfæster Landsrettens dom.

Landsretten har i dommen anført følgende:

"6-års-fristen i skatteforvaltningslovens§ 26. stk. 5, om skattemyndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse gælder efter bestemmelsens ordlyd for skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner. I skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, er det angivet, hvilke skattepligtige der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. I overensstemmelse med ordlyden omfatter 6-års-fristen enhver ansættelsesændring vedrørende den skattepligtiges kontrollerede transaktioner, jf. herved Højesterets dom af 2. februar 2012 (U 2012.1642 H).

A var direktør og eneanpartshaver i [virksomhed4] ApS og udøvede dermed en bestemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2. Det var derfor en kontrolleret transaktion, at [virksomhed4], - - - ApS, stillede en Porsche til rådighed for A. Transaktionen havde desuden en økonomisk værdi. Da transaktionen således var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, finder skatteforvaltningslovens § 26. stk. 5, anvendelse, og den ændrede skatteansættelse for A for årene 2006 og 2007 var dermed rettidig.

Landsretten bemærker herved, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3 B eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter det - som anført af Landsskatteretten - er en betingelse for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 26. stk. 5, at der er tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold, således at et forhold, der er knyttet til relationen direktør/arbejdsgiverforhold, falder uden for anvendelsesområdet af skatteforvaltningslovens§ 26. stk. 5.

Herefter, og da det, der i øvrigt er anført af A, ikke kan føre til et andet resultat, tager landsretten Skatteministeriets påstande til følge."

På dette grundlag fastholder SKAT at nærværende skatteyder er omfattet af bestemmelserne i Skattekontrollovens § 3 B og Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet nærværende sag, ligesom i den Højesterets dom anførte sag, drejer som om beskatning af frie goder.

Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiverens betaling af ejendomsforsikring skal medgå ved opgørelsen af værdi af fri bolig, jævnfør bestemmelserne i Ligningslovens§ 16, stk. 9.

Skatteyderens repræsentant anfører i klageskrivelsen, at arbejdsgiverens betaling af ejendommens forsikringsudgifter ikke skal medtages i værdien af fri bolig, idet denne udgiftsart ikke er anført i Ligningslovens§ 16, stk. 9.

Det skal fra SKATs side i forbindelse hermed bemærkes at det -som skatteyderens repræsentant bemærker - er korrekt, at der ikke i medfør af bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 9 kan

foretages beskatning af selskabets betaling af selskabets ejendomsforsikring.

SKAT har i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte forslag og afgørelse vedrørende indkomstårene 2009 -2012 desværre ikke anført den korrekte henvisning i forbindelse med beskatningen af selskabets betaling af udgifterne til ejendomsforsikringen.

Uagtet at beskatningsgrundlaget ikke fremgår af Ligningslovens § 16, stk. 9 er det fortsat SKATs opfattelse at der skal ske en beskatning af selskabets betaling af ejendomsudgifterne.

Denne opfattelse må det foreliggende grundlag anses, at være i overensstemmelse med det i den

Juridiske Vej ledning i punkt C.A.5.13.1.2.1 Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer m.v. og personer med bestemmende indflydelse på egen aflønning anførte:

"Hvis arbejdsgiveren betaler udgiften til ejendomsskat, skal denne udgift regnes med i den skattepligtige indkomst. Hvis arbejdsgiveren betaler andre afgifter som f.eks. varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, skal de også beskattes særskilt."

Beskatningen skal efter SKATs opfattelse foretages efter Ligningslovens § 16, stk. 3., hvori der blandt andet anføres følgende:

"Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel."

Der bør således foretages en beskatning af selskabets betaling af ejendomsskatterne selvom SKAT umiddelbart har henvist til et forkert lovgrundlag.

Opgørelsen af værdi af fri motorcykel

Skatteyderens repræsentant anfører i sin skrivelse, at det er dennes opfattelse at den af SKAT ansatte værdi af fri motorcykel på 5.000 kr. pr. måned overstiger markedslejen.

Der henvises i forbindelse hermed til, at den af SKAT skønsmæssige ansatte markedsværdi overstiger den procentmæssige markedsværdi, som kan beregnes på grundlag af to afgørelser fra henholdsvis Østre Landsret og det daværende Ligningsråd.

SKAT skal i forbindelse hermed bemærke, at disse afgørelser er mere end 20 år gamle, hvorfor det må antages at er sket en prisregulering af markedslejen på motorcykler i opadgående retning.

SKAT har ved sit skøn på 5.000 kr. pr. måned i markedsleje forsøgt, at tage hensyn til denne prisregulering, samt det forhold at den i nærværende sag anførte motorcykel har en mindre anskaffelsessum end de i ovennævnte situationer anførte motorcykler.

Det skal endvidere bemærkes, at motorcyklen i selskabets ejerperiode er kraftigt ombygget.

Det er på dette grundlag SKATs opfattelse, at den ansatte markedsværdi er korrekt.

Skatteyderens repræsentant anfører endvidere i sin skrivelse at, motorcyklen er totalskadet i indkomståret 2012.

Denne oplysning er ikke i overensstemmelse med skatteyderens egne oplysninger om, at motorcyklen ikke kan benyttes, som følge af den i forbindelse med en reparation/ombygning endnu ikke er blevet samlet.

Der er således ikke tale om, at motorcyklen ikke kan komme på gaden igen som følge af en ulykke, men udelukkende et spørgsmål om en genetablering af denne.

Som hovedaktionær må det antages, at skatteyderen selv kan bestemme, hvornår denne genetablering skal foretages, hvorfor motorcyklen fortsat må antages at være til rådighed for skatteyderen.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens påstand, at der i 2009 og 2010 ikke er tale om transaktioner, som er omfattet af ligningslovens § 2, hvorfor den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke finder anvendelse for så vidt angår værdi af fri bolig for indkomstårene 2009 og 2010.

Det er endvidere klagerens påstand, at forsikring ikke skal indgå i grundlaget for beskatning af fri bolig.

Endelig er det klagerens påstand, at værdi af fri motorcykel er ansat for højt, og at beskatningen heraf skal ophøre fra januar 2012.

Det er til støtte for påstandene anført:

”Generelt

På side 2 fremgår det, at det er SKA Ts vurdering, at [person1] er omfattet af den forlængede

ligningsfrist i Skatteforvaltningslovens §26, stk. 5 hvorfor SKAT kan foretage ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 og 2010.

Det er vores opfattelse, at det ikke er tale om transaktioner i 2009 og 2010, som er omfattet af

Ligningslovens §2 omkring fastsættelse af handelsværdien for kontrollerende transaktioner, hvorfor den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningslovens §26, stk. 5 ikke finder anvendelse på de forhold, som SKAT ønsker at korrigere for indkomstårene 2009 og 2010.

Yderligere værdi af fri bolig for indkomståret 2009, 2010, 2011 og 2012

I relation til anvendelse af Ligningslovens § 16, stk. 9 er det vores opfattelse, at forsikring ikke skal indgå i grundlaget for beskatning af fri bolig.

Fri motorcykel for indkomstårene 2011 og 2012

Den af [virksomhed2] anskaffede motorcykel af mærket KTM 4T-EGS med en anskaffelsessum på kr. 105.000 har SKAT fastsat til en værdi på kr. 5.000 pr. måned. Skat har i afgørelsen refereret en kendelse fra Østre Landsret (SKM 2003.126.ØL) til kr. 6.000 kr. pr. måned for en motorcykel, som var købt for kr. 202.182, og det daværende ligningsråd har i en afgørelse (SKM 2003.181.LR) ansat værdien af fri motorcykel, hvor anskaffelsessummen udgør kr. 220.000 til kr. 6.500.

Beskatningen udgøres af hvad det vil koste at leje en tilsvarende motorcykel i almindelig fri handel. I den forbindelse er det normalt, at en dyrere motorcykel forholdsmæssigt er dyrere at leje en billigere motorcykel.

Der kan opstilles følgende forholdsmæssige regnestykke:

Den fastsatte værdi af motorcykel på månedligt kr. 5.000 er for højt. Såfremt Østre Landsrets kendelse skal følges, skal værdien fastsættes til maksimum kr. 37.275 pr. år, svarende til kr. 3.106 pr. måned.

Motorcyklen blev totalskadet i januar 2012. Det er vores opfattelse, at beskatningen fra det tidspunkt skal ophøre.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen for at afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven skal ske senest den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Det følger af Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2013.888. VLR og stadfæstet af Højesteret (SKM2014.504.HR), at det skal anses for en transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, når et selskab stiller et formuegode til rådighed for en eneanpartshaver og direktør.

Landsskatteretten finder derfor, at det kan lægges til grund, at klagerens rådighed over den af klagerens 100 % ejede selskab [virksomhed1] ApS ejede ejendom, er en transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder som følge heraf anvendelse.

Værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder beskattes efter statsskattelovens § 4, litra b, og inden for ansættelsesforhold efter ligningslovens § 16, stk. 1.

En hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Værdien af fri bolig skal ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren har påklaget, at SKAT har medregnet udgifter til forsikring i grundlaget for beskatning af fri bolig.

Landsskatteretten finder, at det kan lægges til grund, at hovedanpartshaveren har sparet privatforbrug, når selskabet har afholdt udgifter til forsikring. Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at SKAT har beskattet klageren af værdi af udgift til forsikring afholdt af selskabet.

Klageren har haft en motorcykel stillet til rådighed af selskabet [virksomhed2] A/S. Klageren har modtaget løn fra dette selskab, og værdien af fri motorcykel skal derfor ansættes til markedsprisen efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3.

Det følger af afgørelserne refereret i SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR, at ansættelse af værdien af fri motorcykel må bero på et skøn.

SKAT har skønnet markedsværdien for motorcyklen til 5.000 kr. pr. måned. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at markedsværdien udgør et andet beløb.

Da markedsværdien skal ansættes efter et skøn, finder Landsskatteretten ikke, at markedsværdien kan beregnes efter en forholdsmæssig metode, som af klagerens repræsentant anført.

Det er ikke dokumenteret, at nummerpladen har været afmonteret i en periode efter aftale med forsikringsselskabet. Landsskatteretten finder ikke, at klagerens oplysninger om, at motorcyklen har været skadet, kan danne grundlag for, at beskatningen af værdi af fri motorcykel skal ophøre fra januar 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.