Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 19-06-2016

Faktiske oplysninger

SKAT har undersøgt klagerens arbejde for [virksomhed1] ApS, der var ejet af [person1]. [person1] og klageren er samlevende.

På et møde hos SKAT den 30. november 2011 hos SKAT gjorde SKAT opmærksom på problemstillingen omkring [virksomhed1] ApS’s salg af arbejdstimer for fysiske personer, som ikke er ansat i [virksomhed1] ApS.

Selskabets omsætning omfatter i væsentligt omfang salg af arbejdsydelser, dvs. manuelt arbejde udført af fysiske personer.

En sammenholdelse af selskabets salg af arbejdsydelser(omsætningen) og køb fra underleverandører

viser, at selskabets køb af underleverandører alene vedrører opgaver for [virksomhed2] A/S i Jylland.

For alt andet salg af arbejdsydelser gælder, at der umiddelbart ikke er nogen i selskabet til at udføre arbejdet. Det gælder både arbejde udført hos [virksomhed2] A/S og Tømmermester [person2] samt [virksomhed3]

Selskabet afholder ingen lønudgifter og har ingen ansættelseskontrakter.

På mødet den 30. november 2011 med SKAT oplyste klageren, at det var ham, som udførte arbejdet.

På flere regninger anføres, at der er tale om salg af to mands timer. Der er ligeledes tilfældet med tre mands timer.

Da selskabet ikke har ansatte til at udføre det fysiske arbejde, råder selskabet således ikke over de fysiske personer, som faktisk har udført arbejdet.

Hovedanpartshaver/direktør [person1] og klageren var begge ansat som lønmodtagere i [virksomhed2] A/S. [person1] var ansat som administrativ kundekoordinator, mens [person3] var udførende servicemedarbejder med ansvar for ejendomsvedligeholdelse mv. hos [virksomhed2] A/S.

Efter det oplyste foreligger der ikke kontrakter mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS afholder ingen udgifter til personaleforsikring, heller ikke erhvervsforsikring eller ulykkesforsikring i tilfælde af tilskadekomst under udførelse af arbejde for selskabet.

Udførelsen af arbejde

Med henblik på at opnå afklaring omkring spørgsmålet om, hvem som faktisk udførte arbejdet, som [virksomhed1] ApS fik penge for, har SKAT den 22. maj 2012 afholdt møde med økonomichef [person4] fra [virksomhed2] A/S.

Baggrunden for mødet var, at [person4] havde afgivet en erklæring omkring det arbejde, som [virksomhed2] A/S fik udført af [virksomhed1] ApS. I erklæringen omtales “personerne bag selskabet”.

SKAT spurgte ind til dette, og [person4] oplyste, at han ikke havde kendskab til de interne forhold i [virksomhed1] ApS, men det var klageren, som primært udførte arbejdet og i mindre grad [person1] (noget indledende rengøring).

Dette udsagn har [person4] ikke efterfølgende ændret på eller foretaget tilføjelser til.

At det fysiske arbejde primært udføres af klageren ses at være i overensstemmelse med klagerens kvalifikationer og evner på det håndværksmæssige område.

Selve aktiviteten ejendomsvedligeholdelse mv

SKAT havde sendt referat fra mødet ud til [person4]. Først efter en måned sender han kommentarer til referatet, hvilket omfatter mail og et talepapir.

I materialet fra økonomchef [person4] bliver alene klageren omtalt, uanset at det er [person1], som er direktør i [virksomhed1] ApS.

Kommunikationen omkring tilbud og indgåelse af aftalerne om arbejdsudførelse foregår alene mellem klageren og økonomichefen.

Økonomichefen bruger flere steder betegnelsen “[...] selskab” og ikke navnet [virksomhed1] ApS. Da klageren ikke ejer [virksomhed1] ApS, er det således udtryk for, at aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering er tæt forbundet med klageren personligt.

Bortset fra svaret på spørgsmålet om, hvordan “personerne bag selskabet” skulle forstås, så omtaler økonomichefen slet ikke [person1].

Det er således klageren, som faktisk forestår driften i [virksomhed1] ApS med ejendomsvedligeholdelse/renovering mv.

Økonomichef [person4] har sendt kopi af mødereferat og øvrigt materiale til klageren og selskabets advokat.

Arbejdets karakter

På mødet var det meget vigtigt for [person4] at fremføre en opfattelse af, at der kunne skelnes mellem klagerens arbejde indenfor normal arbejdstid og aften-/weekend-arbejde. Det sidstnævnte var håndværksmæssigt i lighed med klagerens arbejde indenfor normal arbejdstid, men der var tale om ekstraordinære opgaver.

Tilkendegivelsen af denne opfattelse ses begrundet i, at [virksomhed2] A/S i modsat fald ville have overtrådt kildeskattelovens regler om pligten til at indeholde A-skat.

SKAT er ikke enig med økonomichefen i, at arbejdet indenfor almindelig arbejdstid og udenfor almindelig arbejdstid kunne anses for at være væsenligt forskelligt. SKAT mener, at for klageren er arbejdets karakter, både når det gælder indenfor normal arbejdstid og udenfor, indenfor området med ejendomsvedligeholdelse og renovering.

Dvs., at de opgaver, som klageren udfører for [virksomhed2] A/S som ansat således er af samme karakter som de arbejdsopgaver han udfører, hvor det er [virksomhed1] ApS, der fakturer arbejdet til [virksomhed2] A/S.

SKATs afgørelse i forbindelse med klagesagen

Indkomst som opgjort efter statsskatteloven § 4 a skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

I tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget. Ud fra aftaleretlige og selskabsretlige regler må det således vurderes, hvem der er berettiget eller forpligtet i henhold til kontrakten om arbejdets udførelse.

Der henses til TfS 2005, 165, hvor Ligningsrådet bl.a. pointerede forudsætningen for godkendelse:

“Det forudsættes, at det over for skattemyndighederne - ved ligningen af det pågældende selskab - vil kunne dokumenteres, at det selvangivne, af kontrakten afledte vederlag, reelt oppebæres af det selskab.”

De ledende domme på området fastslår, at der skal foreligge en ansættelseskontrakt.

Stillingtagen til rette indkomstmodtager

Fakta omkring selskabets ret til at råde over det vederlag, som fremkommer ved personernes fysiske arbejde:

- Der foreligger ikke ansættelseskontrakter, som kunne dokumenterer personernes formelle ansættelse i selskabet.

- Der er ikke udbetalt en løn til personerne for arbejdsperioderne, som kunne dokumentere personernes uformelle ansættelse i selskabet, dvs. at selskabet har erhvervet ret til personernes arbejdsindsats i disse perioder.

- Der foreligger end ikke ansvarsforsikringer for personerne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som kunne give minimum af en indikation af et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

- Der foreligger ikke kontrakter mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er krav om, at hovedaktionær skal hæve en løn, samt at manglen på ansættelseskontrakt ikke automatisk fører til, at selskabet ikke anses for rette indkomstmodtager. Repræsentanten har imidlertid ikke fulgt påstanden op med dokumentation for, at selskabet faktisk har erhvervet personernes arbejdsindsats.

SKAT må således konstatere, at repræsentanten ikke har fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har erhvervet ret til at modtage vederlaget for det fysiske arbejde, som klageren og [person1] udfører.

SKAT har derfor fastholdt afgørelsen om, at indtægterne fra personernes arbejde er selskabet uvedkommende, jf. statsskattelovens § 4 a, men er personlig indkomst hos personerne, jf. statsskattelovens § 4 a.

Hvem er rette indkomstmodtager til indtægterne

Klageren har oplyst at have udført arbejdet, som [virksomhed1] ApS fakturerer, dvs. det omfatter både [virksomhed2] A/S og øvrige virksomheder.

Der ses imidlertid flere personer på salgsfakturaerne, hvorfor SKAT antager, at hovedanpartshaver [person1] er den anden person, som optræder på fakturaerne.

I forbindelse med SKATs drøftelse med [virksomhed2] A/S’s økonomichef [person4] oplyste denne, at arbejdet primært er udført af klageren og kun i begrænset omfang af [person1].

Repræsentanten har i øvrigt ikke bestridt den af SKAT foretagne fordeling af indtægterne fra det udførte arbejde.

Vederlaget

Med henblik på at opgøre vederlaget fra det arbejde, som klageren har udført, har SKAT anmodet [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] A/S om fakturaer.

Vederlaget er opgjort ved at tage fakturabeløbene ekskl. moms og fjerne materialedelen, hvorved vederlaget for klagerens personlige arbejde fremkommer. Dette beløb udgør 198.312 kr.

En faktura-nummerkontrol viser, at der er yderligere fakturaer, hvilket indikerer, at omfanget af klagerens vederlag er større end det, som fremgår af de indhentede fakturaer fra de to nævnte kunder.

SKAT har derfor foretaget et skøn over vederlaget på disse resterende fakturaer. SKAT skønner, at vederlaget på disse resterende fakturaer udgør 50.000 kr. Skønnet er foretaget ud fra indbetalinger på selskabets bankkonto, hvor beløbet er reduceret med moms og materialer.

SKAT har den 25. juni 2014 bedt klageren om at fremsende de nævnte fakturaer, dvs. nr. 308, 309, 310, 312, 313, 318 og 329, såfremt klageren var uenig i SKATs skøn på 50.000 kr.

Klageren har ikke kritiseret det skøn, som SKAT har foretaget, hvorfor SKAT har anset skønnet på 50.000 kr. for retsvisende.

Det samlede vederlag er herefter opgjort til 248.312 kr., som han er skattepligtig af, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har ikke oplysninger om, hvorvidt [person1] har udført en del af arbejdet i 2012.

SKAT har den 25. juni 2014 bedt klageren om at oplyse, hvor meget af vederlaget i beløb, som [person1] har erhvervet og derved er skattepligtig af. Der er henset til, at det er klageren, som driver aktiviteten.

Klageren har i sin indsigelse ikke oplyst, at [person1] skulle have udført en del af arbejdet. Klageren har således ikke bestridt, at det er ham, som har udført arbejdet.

Konklusion

Efter en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at det er klageren og ikke [virksomhed1] ApS, som har erhvervet ret til vederlaget fra det arbejde, som han udfører på [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] A/S og andre uden almindelig arbejdstid, jf. statsskattelovens § 4 a.

Indkomsten, som vedrører klagerens arbejde, er skattepligtig for ham og således [virksomhed1] ApS uvedkommende.

[virksomhed1] ApS har dog heller ikke selvangivet vederlaget fra de oplistede fakturaer som værende indkomst.

Vederlaget fra klagerens arbejde er således ikke selvangivet nogen steder.

SKAT har derfor forhøjet klagerens skatteansættelse for 2012 med vederlaget direkte angivet på fakturaer med 198.312 kr. samt skønnet vederlag fra fakturaer, hvor klageren ikke har fremlagt disse, 50.000 kr., eller i alt 248.312 kr., som er vederlagene fra det fysiske arbejde, som han har udført, og som er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af indtægter på i alt 248.312 kr.

SKAT har henvist til en række fakturanumre, hvor beløbet inklusiv moms er beregnet og sammenført med kontoudtog for selskabets bankkonto, hvoraf det fremgår, at fakturaerne er indbetalt til selskabets bankkonto og ikke til klageren.

SKAT har ikke oplyst dateringen for de oplistede fakturaer, som repræsentanten ikke er i besiddelse af, hvorfor det ikke har været muligt at undersøge, om de fakturaer, der er angivet i listen uden en betalingsdato, er fakturaer som er betalt i 2010 eller 2013, idet det fremlagte kontoudtog for selskabets bankkonto alene vedrører posteringer i 2012, henset til at afgørelsen og skatteansættelsen alene vedrører indkomståret 2012.

Udgangspunktet er, at indbetalinger til selskabets bankkonto, som fremtræder som indkomst og er indbetalt på baggrund af fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS, skatteretligt skal indtægtsføres og godkendes i skatteretlig henseende i overensstemmelse med statsskattelovens § 4, idet indkomsten skal indtægtsføres hos den skatteyder, der oppebærer indkomsten, dvs. [virksomhed1] ApS.

Spørgsmålet om rette indkomstmodtager skal løses ved en egentlig bevisvurdering ud fra de konkret foreliggende oplysninger. Som udgangspunkt må indgåede aftaler respekteres, og i tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget.

Klageren og dennes samlever, [person1], har i forbindelse med sagen fremlagt alt tilgængeligt materiale vedrørende selskabet og dets virksomhed for at dokumentere rigtigheden af, at det er [virksomhed1] ApS, der er rette indkomstmodtager. SKAT har i sin afgørelse fuldstændig tilsidesat det fremlagte materiale, herunder erklæringerne der er fremlagt.

Det forhold, at klageren hovedsageligt har udført arbejdet for [virksomhed1] ApS er ikke i sig selv usædvanligt, idet selskabets ydelser er baseret på fysisk arbejdskraft, da hovedbeskæftigelsen bl.a. er ejendomsvedligeholdelse. Det forhold, at der ikke er udarbejdet en skriftlig ansættelseskontrakt kan muligvis kritiseres, men bør ikke tillægges afgørende vægt, idet andre forhold dokumenterer, at [virksomhed1] ApS er rette indkomstmodtager.

[virksomhed1] ApS var, som ovenfor nævnt, ejet af hovedanpartshaver [person1], der er samlevende med klageren. [virksomhed1] ApS beskæftigede sig med alle former for ejendomsvedligeholdelse, havearbejde og andet forefaldende arbejde, herunder snerydning mv.

Klageren er fuldtidsansat som “Facility Manager” i virksomheden [virksomhed2] A/S, jf. arbejdsbeskrivelse for klageren. Klageren er som Facility Manager i [virksomhed2] A/S ansvarlig for vedligeholdelse af bygninger, udenomsarealer, vedligeholdelse af biler i overensstemmelse med servicebogen, telefonsystemer, bortkørsel af affald og afhentning af post. Klageren har endvidere 24-timers tilkaldevagt i forhold til sine arbejdsområder, såfremt der opstår akutte situationer. Klageren har således arbejdet for [virksomhed1] ApS udenfor almindelig arbejdstid, typisk aften og weekender.

[virksomhed2] A/S er et større aktieselskab, der beskæftiger mellem 100-200 ansatte, selskabets formål er ifølge udskrift fra CVR-registret udvikling af højteknologiske ultralydsprodukter samt kalibrerings- og sonarsystemer til industriel anvendelse og anden hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] ApS har fået sine opgaver hos blandt andet [virksomhed2] A/S ved at byde på udbudte opgaver i fri konkurrence med andre bydere, og selskabet har langt fra vundet alle udbud, idet andre bydere har været billigere eller hurtigere, hvilket bl.a. fremgår af erklæringer fra to personer fra [virksomhed2] A/S.

De fremlagte erklæringer fra [virksomhed2] A/S bekræfter:

• at [virksomhed2] A/S i de år, hvor de to udgjorde ledelsen i selskabet, har gjort brug af [virksomhed1] ApS til diverse opgaver indenfor ejendomsvedligeholdelse m.v.

• at [virksomhed2] A/S i samme periode har gjort brug af andre entreprenører til de samme typer af

opgaver

• at [virksomhed1] ApS ikke har fået alle opgaver indenfor ejendomsvedligeholdelse mv., enten fordi selskabet ikke har været billigst på pris eller ikke har kunnet udføre opgaven indenfor den ønskede tidsramme

• at [virksomhed1] ApS omvendt har fået andre opgaver, som p.g.a. deres karakter ikke har kunnet udføres, mens der var ansatte til stede på arbejdspladsen, og som andre håndværkere derfor ikke har villet eller kunnet påtage sig.

SKAT har den 22. maj 2012 afholdt møde om erklæringen med [person4], og udarbejdet referat fra mødet.

Af SKATs referat fremgår blandt andet, at [person4], når der skulle udføres sådanne opgaver, bad klageren om at give et tilbud på opgaven. Tilbuddene blev givet enten pr. e-mail eller mundtligt. Af referatets punkt 11 fremgår, at fakturaer blev udstedt af [virksomhed1] ApS, at fakturaerne var i overensstemmelse med det aftalte, og at betaling blev godkendt af [person4].

[person4] har efterfølgende gjort indsigelse mod SKATs mødereferat og fremlagt sit

“talepapir” udarbejdet til brug for mødet. Heri præciseres, at han vedstår den fremlagte erklæring fuldt ud.

Videre fremgår det, at karakteren af [virksomhed2] A/S’ bygningsmasse krævede ekstraordinært og besvær-

ligt investerings- og ombygningsarbejde, og at [virksomhed1] ApS viste sig konkurrencedygtige i henseende til pris og tidshorisont, og at selskabet kunne tilbyde at udføre arbejdet udenfor normal driftstid, således at der ikke gik produktionstid tabt i [virksomhed2] A/S. Dette var væsentligt for [virksomhed2] A/S, som var i en krisesituation, og som over de seneste 2 år har reduceret antallet af ansatte med 30-35 %, ligesom hele ledelsen er blevet skiftet ud.

I punkt 7 i SKATs referat præciseres, at [virksomhed1] ApS ikke gjorde brug af mange underleverandører, men at der har været gjort brug af blandt andet tømrer, kloakmester og elektriker. Vedrørende tilbudsgivning præciseres i punkt 10, at hver ordre blev gennemgået og godkendt enten på en officiel investeringsformular, i mailform eller i form af håndskrevne tilbud.

Fakturaer fra [virksomhed1] ApS blev godkendt af ledelsen, oftest [person4], som fra sin tidligere beskæftigelse har stort kendskab til prissætningen på sådanne opgaver.

Der er under sagen fremlagt dokumentation for, at der ikke er personsammenfald mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS. Der er således tale om uafhængige parter, som har indgået aftale med hinanden om udførelse af nærmere aftalte arbejdsopgaver.

Der har ikke været oprettet en ansættelseskontrakt mellem klageren og [virksomhed1] ApS, hvilket ikke i sig selv kan begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke er rette indkomstmodtager. Det kan ud fra et ansættelsesretligt synspunkt kritiseres, at der ikke er udarbejdet en skriftlig ansættelseskontrakt mellem klageren og selskabet, men dette tilskrives alene det forhold, at klageren er samlevende med hovedanpartshaver [person1], der har fundet det tilstrækkeligt, at de indgik en mundtlig aftale om, at klageren skulle arbejde i selskabet.

Der er ikke udbetalt løn til klageren fra [virksomhed1] ApS, hvilket skyldes, at klageren og [person1] har ønsket at konsolidere selskabet således, at dette kunne give overskud på lang sigt.

Det er i SKATs afgørelse af 29. september 2014 anført, at selskabet hele tiden har haft en positiv egenkapital og således har haft økonomisk råderum til at afholde lønudgifter, da der således ikke har været behov for at tilføre selskabet midler for at opfylde kapitalkravene, samt at selskabets anlægsaktiver primært har været en “dyr hvid plade bil, Sportsvognen Mercedes CL 500, til kr. 400.000,00”. [person1], der var 100 % anpartshaver af selskabet, har erkendt at være skattepligtig af værdien af fri bil, hvilket i øvrigt er uvedkommende i henhold til spørgsmålet om rette indkomstmodtager.

SKATs påstand om, at det er dokumenteret, at der ikke foreligger en selskabsøkonomisk begrundelse for den manglende lønudbetaling, synes tvivlsom. Dertil skal bemærkes, at løn ikke udbetales i anlægsaktiver.

Selskabet har ikke tegnet de fornødne forsikringer således, at personalet var dækket i tilfælde af tilskadekomst eller skader ved udførelse af arbejdet, hvilket kan kritiseres, men dette kan heller ikke i sig selv begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke anses for rette indkomstmodtager.

Der er ingen tvivl om, at [virksomhed1] ApS’ håndtering af de personaleadministrative og arbejdsretlige forhold, herunder udarbejdelse af en skriftlig ansættelseskontrakt, er mangelfuld, men det synes vidtgående at tillægge disse forhold så væsentlig betydning, at klageren for samtlige af de af selskabet fakturerede indtægter i 2012 anses for at være rette indkomstmodtager, særligt henset til at det kan dokumenteres, at betalingen af fakturaerne er sket til selskabets bankkonto.

SKAT har i afgørelsen af 29. september 2014 anført, at det er konstateret, at det er klageren, der faktisk driver aktivitet med renovering og vedligeholdelse af ejendomme, og at han har givet økonomidirektøren i [virksomhed2] A/S det indtryk. Dette er ikke korrekt, når henses til det møde, der har været mellem SKAT og økonomidirektøren og de udtalelser, der har været i den forbindelse.

I SKATs afgørelse af 29. september 2014 er anført, at repræsentanten i brev af 15. september 2014 har anført, at:

”[person1] er indstillet på at lade sig beskatte af dette beløb (hævning kr. 117.091 fra selskabets bankkonto), men samtidig må det fordres, at forhøjelsen over for [person3] frafaldes, idet beløbet nu er medtaget i ovennævnte hævninger.

Alternativt sker der dobbeltbeskatning, og det går jeg ikke ud fra er tanken.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at nærværende alene er et tilbud uden præjudice for at få afsluttet sagen.”

Det ovenfor citerede er korrekt, men det vedrørte en skrivelse vedrørende skatteansættelsen for [person1] for indkomståret 2012, hvor SKAT endnu ikke havde truffet afgørelse.

Det er ikke korrekt, når SKAT i afgørelsen af 29. september 2014 har anført, at beskatning af erhvervet indkomst af personligt arbejde, jf. statsskattelovens § 4, og beskatning af kapitaludtræk fra anpartshaverens selskab, jf. ligningslovens § 16 A, er to forskellige beskatningssituationer, uden beskatningsmæssig sammenhæng i dette sagskompleks, der involverer både klageren, [person1] og hendes tidligere selskab [virksomhed1] ApS.

Hvis klageren skal beskattes af de oplistede fakturaer, og [person1] på baggrund af indtægten fra de samme fakturaer i hendes tidligere selskab skal beskattes i henhold til ligningslovens § 16 A, er der tale om dobbeltbeskatning af den samme indtægt.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen

Klageren har generelt henvist til klage for tidligere år vedrørende samme forhold.

SKAT har bl.a. konstateret, at der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for, at det er [virksomhed1] ApS, som har erhvervet ret til vederlaget fra klagerens personlige, fysiske arbejde, hvilket arbejde klageren udfører uden for almindelig arbejdstid bl.a. hos [virksomhed2] A/S.

[virksomhed1] ApS har ikke selvangivet de omtalte vederlag som værende selskabets indkomst. Dette faktum er ikke bestridt af klageren.

Klageren har ikke bidraget til sagens opklaring, idet klageren og hans samlever undlod at efterkomme SKATs anmodninger om at fremlægge materialet. SKAT har derfor været nødsaget til at rekvirere materialet fra banken og [virksomhed2] A/S.

Klageren har anført, at han ikke er i besiddelse af fakturaer og bankudskrifter, hvilket SKAT stiller sig tvivlende overfor. Der er henset til, at klagerens samlever er hovedanpartshaver i selskabet.

SKAT har påført betalingsdato for fakturaerne.

Klageren har bedt om, at indkomstårene 2008-2012 bliver behandlet samlet, således at en eventuel periodeforskydning kan foretages mellem de enkelte år.

SKAT indstiller således, at fakturaer vedrørende 2011 fragår 2012-indkomsten og tillægges 2011-indkomsten.

Af opgørelse over fakturaer benævnt Vederlag for arbejde udført ude for alm. arbejdstid fremgår, at fakturanr. 304 på 21.875 kr., fakturanr. 306 på 27.351 kr. og fakturanr. 307 på 750 kr., i alt 49.976 kr., er indbetalt i 2011. Dette beløb på 49.976 kr. skal derfor fragå i den skattepligtige indkomst for 2012 og beskattes i 2011.

Det gøres gældende, at klageren i forbindelse med SKATs ændring af skatteansættelsen for 2011 ikke har gjort SKAT opmærksom på, at de pågældende indbetalinger ikke var medtaget i SKATs opgørelse, og derved blev udeholdt fra beskatning.

Klageren hævder endvidere at have fremlagt alt materiale vedrørende selskabet.

SKAT kan oplyse, at dette ikke er korrekt, idet klageren undlod at efterkomme SKATs anmodninger om at fremlægge materialet, jf. klagerens brev af 25. marts 2014. SKAT har derfor været nødsaget til at rekvirere materiale fra banken og [virksomhed2] A/S.

Klageren har bekræftet, at det er ham, som udfører det fysiske arbejde med ejendomsvedligeholdelse.

Klageren er fortsat med at undlade at være lønansat i selskabet og har fortsat placeret vederlaget fra sit arbejde i selskabet i 2012.

[person1] har trukket 438.551 kr. ud af selskabet i 2012. Dette står i modstrid med det oplyste om, at man ønskede at konsolidere selskabet.

Det er endelig åbenbart, at det er klageren, som driver aktiviteten med udførelse af ejendomsvedligeholdelse, idet han alene besidder den faglige viden og kunne.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

En indtægt, der efter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, hvor indtægten er oppebåret.

Det fremgår af SKATs opgørelse, at klageren har udført arbejde i selskabet i indkomståret 2011 opgjort dels til 198.312 kr. i henhold til konkrete fakturaer og skønsmæssigt med 50.000 kr. vedrørende fakturaer, der ikke er indtægtsført.

Indkomsten på i alt 248.312 kr. må anses for nært knyttet til klageren, hvorfor indkomsten fra [virksomhed2] A/S mv. må anses for erhvervet af ham, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen ansættelsesaftale mellem selskabet og klageren, at selskabet ikke har udbetalt løn til klageren og at der ikke foreligger nogen ansvarsforsikring i forbindelse med klagerens udførelse af arbejdet. Der foreligger tillige ikke en kontrakt om arbejdets omfang mv. mellem [virksomhed2] A/S mv. og [virksomhed1] ApS. Der er tillige lagt vægt på, at klageren og ejeren af [virksomhed1] ApS er interesseforbundne, hvorfor der ikke er noget modsætningsforhold mellem klageren og [virksomhed1] ApS, der er til hinder for, at klagerens lønindkomst udbetales til selskabet. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse med 50.000 kr., idet et antal fakturaer ikke er indtægtsført.

SKAT har indstillet, at der flyttes indkomst fra indkomståret 2012 til indkomståret 2011 med i alt 49.976 kr., idet fakturaerne vedrørende dette beløb er indbetalt i 2011. Indkomståret 2011, må efter rettens opfattelse, herefter anses for rette indkomstår.

Den påklagede afgørelse nedsættes derfor med 49.976 kr. til 148.336 kr. for så vidt angår de konkrete fakturaer.