Kendelse af 23-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2016

Faktiske oplysninger

Klageren lider af sygdommen multipel sklerose.

Klageren har oprindeligt fratrukket befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C, men har efterfølgende anmodet om at få det ændret til fradrag efter ligningslovens § 9D.

Klageren har boet i [by1] pr. [by2] og har i de 3 indkomståret arbejdet hos [virksomhed1] i [by3]. Afstanden mellem bopæl og arbejdssted er 52 km (t/r). Klageren har i 2011 haft 160 arbejdsdage, i 2012 128 arbejdsdage og i 2013 123 arbejdsdage. Klageren har beregnet fradraget efter reduktion med 24 km – altså for 28 km pr. dag. Reduktion skal kun ske, når fradrag beregnes efter ligningslovens § 9C.

Klagerens ægtefælle står som ejer af en Toyota Avensis. Der ses ikke andre biler i husstanden. Ægtefællen arbejder i [by2].

Der foreligger 2 lægelige udtalelser fra 2014 i sagen:

Udtalelse fra praktiserende læge [person1], [person2]:

”Det attesteres hermed at [person3] i 2008 fik konstateret nervesygdommen dissemineret schlerose ved undersøgelser på neurologisk afdeling i [by4].

Hun er i medicinsk behandling for at hæmme forværring af sygdommen.

Hun har ret lang transport til arbejdsstedet og er reelt helt afhængig af bil for at kunne komme frem og tilbage.”

Udtalelse af 17. december 2014 fra overlæge [person4], [hospital1] i [by4]:

”Det kan herved dokumenteres at [person3] lider af sygdommen multipel sklerose.

Hun fik stillet diagnosen i 2008 og har siden været i immunmodulerende behandling for at hæmme sygdomsprogression. Har tidligere været behandling med Avonex og Rebif, men få nu andenvalgs behandling med Gilenyabehandling, da betainterferonbehandling ikke kunne holde sygdommen i ro.

Hun arbejder som købmand, men har pga. sklerosetræthed ikke kunnet fortsætte med at arbejde fuldtids og har nu flexjob. Hun er helt afhængig af sin bil for at kunne passe sit arbejde. De symptomer, som hun har på sklerosen er excessiv træthed, føleforstyrrelser og svimmelhed. Det svinger fra dag til dag og nogle gange er hun nødt til at tage hjem tidligere fra arbejde på ikke planlagte tider. Hun har således ingen mulighed for at tage offentlige transportmuligheder og således ingen mulighed for at tage offentlige transportmuligheder og er således helt afhængig af sin egen bil for at kunne passe sit flexjob.”

Klageren har i brev til SKAT beskrevet sin situation således:

”I 2008 fik jeg diagnosen dissemineret selerose, visiteret flexjob 2010

Jeg sidder ikke i kørestol, eller mangler et ben, men en hjerneskade kan ingen se.!ll Men det er faktisk det der sker med selerose, når nerverne nedbrydes i hjerne og ikke kan gendannes.

Nedsat funktionsevne !! er det kun hvis jeg ikke kan komme ud og ind af bussen, sidde på alm sæder. Nedsat funktionsevne kan være mange ting, for mit vedkommen er det den voldsomme træthed, der også følger med ved at ha' selerose. At jeg har brug for at trække stikket ud, når fx en arbejdsdag har været meget travlt.

Min arbejdstid i [virksomhed1] har siden jeg blev bevillet flexjob været om formiddagen. Med 20 timer om ugen, 5 timer om dagen, 4 dage om ugen, altså nedsat arbejdsevne pga af min selerose.

Det er ikke kun fordi det er nemmeste at tage egen bil, men da jeg kun kan arbejde om formiddagen, og fordi jeg har brug for at komme hjem og få en middagslur, så jeg kan få strøm på batteriet igen, og ha' lidt overskud når mine børn kommer hjem fra skole.

Med min arbejdstid som er fra 7.00-12.15, Vil jeg med bus først møde på arbejde kl 8.17, hvis min chef ville ha' godkendt det, ville jeg så skulle arbejde til kl. 13.53, så er jeg ekstrem træt når kl. er 13.53. og tanken om at først kan komme med bussen hjem kl. 14.29 og være på min bopæl kl. 16.47 .Ville give mig stress, som helt sikkert vil resulter i en sygemelding.

Jeg kan jo ikke ændre busplanerne for min skyld.

Og det har altså kæmpe indflydelse for mig at få min middagslur.”

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for befordring efter ligningslovens § 9D.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Vedr. indkomstårene 2011 og 2012 her har du henholdsvis fratrukket 8.960 kr. i 2011 og 7.560 kr. i 2012 vedr. befordring mellem hjem og arbejde efter de almindelige regler i Ligningsloven § 9C.

Anmodningen om genoptagelse foretaget via TastSelv på skat.dk af befordringsfradraget efter reglerne i ligningslovens § 9 D kan ikke imødekommes. Der henvises til materiale modtaget den 29. september 2014.

Efter ligningslovens § 9 D stk. 1, 1 pkt. er det en betingelse for fradrag, at du godtgør, at det er som følge af invaliditet eller kronisk sygdom at du har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Særlige udgifter til og fra arbejde vil her sige de udgifter, der ligger ud over, hvad der ville have været afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige problemer i forbindelse med den nedsatte funktionsevne.

Særlige udgifter til befordring kan ikke opstå pga. dårlig sammensætning af offentlig transport, her-under lange transporttider og ingen sammenhæng mellem busser og tog.

Efter praksis er det i sygdomstilfælde en betingelse, at tilfældet er kronisk, hvorved forstås, at der skal være tale om en uhelbredelig eller i det mindste en langvarig sygdom, der nødvendiggør en dyrere transportform.

Af afgørelse fra Vestre Landsret offentliggjort i SKM2005.75.VLR fremgår bl.a., at et behov for nedsat arbejdstid/mere fritid ikke i sig selv berettiger til fradrag efter LL § 9 D. Reglen er rettet mod personer, for hvem selve transporten udgør et problem.

Man skal således vurdere sagen ud fra, om du kunne benytte bus, hvis bussen holdt lige uden for din bopæl og kørte direkte til din arbejdsplads. Ville du i så fald med din sygdom kunne komme ind og ud af bussen og tåle at sidde i bussen under transporten. Det er SKATs opfattelse, at du i så fald godt ville kunne benytte offentlige transportmidler.

Det er herefter afgørende, om du afholder særlige udgifter til transport, som følge af sygdommen, der begrunder anvendelse af egen bil som befordringsmiddel.

Det er ubestridt, at du lider af en kronisk sygdom, og det er herefter afgørende, om de særlige udgifter til transport, som du har afholdt skyldes din sygdom. Hvilket SKAT ikke mener idet det ikke er nok at kørslen er mere hensigtsmæssig af hensyn til dit privatliv.

Den modtagne lægeudtalelse fra lægerne [virksomhed2] bekræfter at har en kronisk sygdom, dissemineret schlerose. Det fremgår at ”Hun har ret langt til arbejde og er reelt helt afhængig af bil for at kunne komme frem og tilbage”

Transport i egen bil kan gøres på ca. 35 minutter, mens transport med det offentlige ifølge rejseplanen tager ca. 2 timer. Ved kørsel i egen bil har du således 2 timer 50 minutters mere fritid per dag. Skat mener, at det er mere private forhold som dårlig eller manglende offentlig befordring på strækningen og dermed den valgte transportform, som er årsagen til den valgte transportform.

Det er SKATs opfattelse, at din sygdom som sådan ikke er en hindring for, at du kan benytte bus. Typisk vil det forholde sig sådan, at den pågældende på grund af en fysisk eller psykisk lidelse, ikke er i stand til at anvende offentlige transportmidler. Der er ingen oplysninger om, at du eksempelvis ikke kan komme ind og ud af bussen/toget på grund af din sygdom eller at du eksempelvis ikke kan tåle at sidde i bus/togsæde.

SKAT finder efter det oplyste ikke, at det på grund af din kroniske sygdom er en nødvendighed for dig, at transportere dig i egen bil frem og tilbage på arbejde og efter konkret helhedsvurdering anser SKAT dig ikke for at have særlige udgifter til transport på grund af længerevarende/kronisk sygdom og du er dermed ikke berettiget til at opgøre dit fradrag efter LL § 9 D, invalide og kronisk syge.

SKAT pålægger ikke at benytte offentlige transportmiddel. Der er alene taget stilling til, at du ikke er berettiget til et større befordringsfradrag end normalfradraget, som er et standardiseret fradrag. Alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads kan ved opgørelse af den skattepligtige indkomst fratrække normalbidraget efter ligningsloven § 9 C.

Der henvises til afgørelser fra Landsskatteretten, afgørelserne er gengivet i Afgørelsesdatabasens journal nr. 12-02737 og 11-02539. hvor der ikke tillægges forholdet afgørende betydning, at kørsel i egen bil anses for en nødvendighed for at undgå udmattelse mm. Hvilket findes at ville ske hvis transporten i stedet sker med offentlige transportmidler. Afgørelserne kan ses via SKATs hjemmeside Skat.dk under jura, tal og statistik eller via afgørelsesdatabasen.dk (Afgørelsesdatabase for Landskatteretten og Skatterådet)”

SKAT har til klagen udtalt:

”Modtaget sammen med klagen til ankestyrelsen er en ny lægeudtalelse fra Overlæge [person4] fra [hospital1] i [by4]. Den siger, at hun er nødt til at køre i egen bil frem og tilbage til arbejdet grundet sygdommen multipel skerose. Dette bevirker, at hun er berettiget til fradraget efter LL § 90.

Afgøreisen fra SKAT er truffet ud fra en anden lægeerklæring. Læge [person1] siger at hun har lang transport vej, som kun kan tilbagelægges i egen bil. Hvilket i sig selv ikke berettiger til fradrag efter LL §9 D, derfor er fradraget nægtet.

Klagen er udarbejdet af [forening1] ved Socilarådgiver [person5] og hun forklarer helt præcist omkring selerose og sygdommens indvirkning. Det er af stor betydning for skatteyders daglig at hun får den fornødne hvile.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9D.

Som begrundelse har hun fremført:

”[person3] har bedt [forening1] om hjælp til denne klage.

Det er ubestridt, at [person3] lider af en uhelbredelig, kronisk samt progredierende sygdom: Sclerose. Sygdommens symptomer har bevirket en varig funktionsnedsættelse, som igennem flere år har bevirket, at [person3] ikke har kunnet bestride et arbejde på ordinære vilkår. Hun blev derfor i 2010 visiteret til fleksjob hos tidligere arbejdsgiver med ca. 20 timer ugentligt. Denne virksomhed lukkede, og siden har [person3]s sygdom udviklet sig i negativ retning, og hun måtte således opsige det efterfølgende fleksjob som køkkenassistent på 10 timer ugentligt, da det var alt for stressende. Hun havde i mellemtiden selv fundet sit nuværende job hos [virksomhed3], hvor hun arbejder maksimalt 10 timer ugentligt.

Vedrørende helbredsoplysninger:

Sclerose medfører, at patienten generelt har færre kræfter, lider af en udpræget træthed og svær udtrætning. Denne udtrætning medfører, at patienten ikke fungerer fysisk, psykisk eller kognitivt. Det er at stor betydning, at sclerosepatienten økonomiserer med kræfterne, så det er muligt at fungere i den planlagte hverdag. Ligeledes må patienten respektere kroppens behov for mere hvile og færre belastninger end raske mennesker har behov for. Gør sclerosepatienten ikke det, har det som oftest store konsekvenser både i forhold til arbejdsliv og familieliv.

Der ligger udtalelse fra egen læge, som dokumenterer, at [person3] lider af sclerose. Ligeledes er det godtgjort, at der er behov for en bil for at kunne passe arbejdet. SKAT anerkender ikke denne udtalelse, idet man vurderer, at det er dårlig sammensætning af offentlig transport, herunder lange transporttider og ingen sammenhæng mellem busser og tog, der er problemet.

Dette er ikke fyldestgørende og korrekt.

Tiden er et problem, fordi det betyder, at [person3] udtrættes på grund af sin sclerose. Det tærer på hendes kræfter at køre i bus og tog og kan betyde, at hun ikke er i stand til at arbejde. Den tid, der skal bruges på transport, går fra den tid, hvor [person3] fungerer og kan arbejde. Hun har således grundet sin udtrætning behov for at kunne køre i egen bil.

Det må understreges, at ikke alle sclerosepatienter har svære fysiske begrænsninger, og at [person3] vil kunne komme ind og ud af en bus, er ikke det samme, som at hun er i stand til at benytte offentlige transportmidler – netop grundet de kognitive problemer og den svære udtrætning.

Det er således ikke for nemheds skyld, eller fordi det er mere hensigtsmæssigt af hensyn til hendes privatliv. Det er en nødvendighed af helbredsmæssige årsager at bruge så få kræfter som muligt på transporten.

Det er væsentligt for [person3] at kunne være fleksibel af de allerede beskrevne helbredsmæssige årsager. Har hun fx en dårlig start på dagen, vil hun kunne møde senere – og i de tilfælde, hvor hun bliver for dårlig til at fuldføre arbejdsdagen, kan hun køre hjem før planlagt. Uden denne mulighed for fleksibilitet vil der være risiko for flere sygedage og dermed også større usikkerhed i ansættelsen.

Der vedlægges endvidere en udtalelse fra overlæge [person4], som dokumenterer, at sygdommen og dens følger bevirker, at offentlig transport ikke er en mulighed.

Særlige udgifter:

SKAT vurderer, at det er mere private forhold som dårlig eller manglende offentlig befordring, der er årsagen til den valgte transportform. Det er som ovenfor beskrevet ikke korrekt.

[person3] havde et valg, da hun var rask - i forhold til at benytte offentlige transportmidler eller ej. Det valg foreligger ikke, efter at hun har fået sclerose.

Transport i egen bil med mindst mulig belastning er en forudsætning for at kunne opretholde et funktionsniveau, der gør [person3] i stand til at yde den nødvendige indsats i sit fleksjob og dermed bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det synes således godtgjort at transportudgifterne er nødvendige for at sikre indkomstens erhvervelse – og dermed også at hun har ret til fradrag efter Ligningslovens § 9D.”

Klageren har fremsendt følgende kommentarer til styrelsens forslag til afgørelse:

”Vi finder det noget bizart, at SKAT vælger at lægge vægt på udtalelsen fra den praktiserende læge, der på ingen måde har det samme kendskab til hverken lidelsen eller [person3].

Sklerose er en sygdom for specialister. Derfor finder vi det helt naturligt og oplagt, at man tager en udtalelse fra en overlæge med speciale på området alvorligt.

Overlæge [person4] har godtgjort, at der er tale om en kronisk lidelse, og at [person3] er nødt til at køre i egen bil til og fra arbejde af helbredsmæssige årsager.

Det er således udelukket, at hun kan benytte offentlige transportmidler”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9 D, stk. 1, 1. pkt. (www.retsinfo.dk), er det en betingelse for fradrag efter denne bestemmelse, at den skattepligtige godtgør, at vedkommende som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Det er uden betydning for fradrag efter bestemmelsen, at skatteyderen ikke har haft merudgifter i forhold til den øvrige lokalbefolkning, jf. TfS1992.142.LSR.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D må efter forarbejderne forstås således, at afholdelse af udgifterne skal have været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen, jf. SKM2005.75.VLD (www.skat.dk). Landskatteretten har i SKM2016.177 således godkendt fradrag, da den lægefaglige vurdering godtgjorde, at klagerens fysiske funktionsniveau indebar at pågældende ikke kunne anvende offentlige transportmidler.

Det er ubestridt, at klageren lider af en kronisk sygdom. Det er herefter afgørende, hvorvidt det har været nødvendigt for klageren at afholde de særlige udgifter, som følge af invaliditet. Dette beror på en retlig vurdering, der foretages på grundlag af samtlige oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning.

Klageren har selv anført, det er de dårlige forbindelser med offentlig transport, der er årsag til, at hun ikke kan benytte offentligt transportmiddel, da det vil forlænge hendes arbejdsdag og dermed ikke give mulighed for tilstrækkelig hvile.

De lægefaglige udtalelser er afgivet efter udløbet af de pågældende indkomstår. Det fremgår ikke af lægeudtalelserne, hvordan klagerens funktionsniveau var i 2011-2013. Lægeudtalelserne godtgør således ikke i sig selv, at det er selve sygdommen, der nødvendiggør benyttelse af offentlige transportmidler.

På det foreliggende grundlag finder retten, at det ikke er godtgjort, at klageren er omfattet af ligningslovens § 9D.

Retten stadfæster således SKATs afgørelse.