Kendelse af 21-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatteretten |
Indkomstår 2012 | |||
Punkt 1 Fradrag for øvrige personaleomkostninger ej godkendt | 0 kr. | 10.000 kr. | 0 kr. |
Punkt 2 Fradrag for udgifter til hotelophold ej godkendt | 0 kr. | 6.355 kr. | 0 kr. |
Punkt 3 Fradrag for udgifter til repræsentation ej godkendt | 0 kr. | 3.384 kr. | 0 kr. |
Punkt 4 Fradrag for diverse telefonudgifter ej godkendt | 0 kr. | 3.956 kr. | 0 kr. |
Punkt 5 Fradrag for diverse private udgifter ej godkendt | 0 kr. | 8.689 kr. | 0 kr. |
Punkt 6 Fradrag for vedligeholdelse af ejendom ej godkendt | 0 kr. | 19.449 kr. | 0 kr. |
Virksomheden består af en advokatvirksomhed samt to udlejningsejendomme. Virksomheden er beliggende på [adresse1], [by1].
Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed og har branchekoden 691000 Juridisk bistand.
De tilhørende udlejningsejendomme er begge beliggende i [by1] på henholdsvis [adresse1] og [adresse2].
Faktiske oplysninger
Der er fratrukket i alt 18.468 kr. til personaleudgifter.
De udgifter, som SKAT ikke har godkendt er indkøb primært fra [virksomhed1], [by1]. Indkøbene udgør brød, pålæg mm.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for øvrige personaleomkostninger på 14.619 kr. i indkomståret 2012.
SKAT har som begrundelse for forslaget til afgørelsen anført følgende:
”SKAT foreslår, at der ikke kan godkendes fradrag for de udgifter, hvor der mangler dokumentation.
Bilagene opfylder ikke kravene i momsbekendtgørelse 2006, nr. 663 § 40.
Der kan heller ikke godkendes fradrag for køb af madvarer m.v., da udgifterne anses for private.
Da medarbejderen ikke bliver beskattet af fri kost (1 måltid) anses hele udgiften for at være privat.
Private udgifter er ikke fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.
Samlet udgift i alt jf. regnskab | kr. 18.468 |
- heraf godkendes følgende udgifter: | |
[...] | kr. 2.365 |
Nescafe, salt, toiletpapir, the, high lighter, post-it, 6 cola, 4 øl, klude, opvaskebørste, skraldeposer, køkkenruller | kr. 951 |
Bilag 3403 12 stk. smørrebrød | kr. 203 |
Bilag 3491 Bordvin, blomster og porto | kr. 330 |
Udgifter til diverse brød, pålæg m.v. ej godkendt | kr. 14.619” |
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
”Skat fastholder ændringen, og kan ikke godkende ovenstående forslag.
Der findes personalegoder, der er skattefri, og personalegoder af hvilke der skal betales skat. Arbejdsgiveren vil kunne fradrage udgiften til personalegoder.
Almindelig personalepleje
Goder uden den store værdi, der ydes til den ansatte på arbejdspladsen, som f.eks. kaffe- og frugtordninger beskattes ikke.
Personalegoder som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde
Personalegoder, der ikke er omfattet af almindelig persona/ep/eje og som årligt ikke overstiger (2014: 5.600 kr.; 2013: 5.500 kr.) beskattes ikke. Såfremt grænsen overskrides, vil hele beløbet blive beskattet. Den ansatte har dog mulighed for ved egenbetaling at bringe beløbet under grænsen.
Den særlige bundgrænse gælder kun jf. nedenstående regler:
Personalegoder, der har direkte sammenhæng med dine ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 5.500 kr., for eksempel:
Gratis mad og drikke ved overarbejde.
Fri avis til brug for arbejdet.
Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som kan bruges til anden privat transport end mellem hjem og arbejde.
Kreditkortordninger.
Kørekort (delvist) betalt af arbejdsgiveren, som skal bruges som led i arbejdet.
Fradrag for udgifter til diverse brød, pålæg m.v. ej godkendt | |
Jf. ligningsloven § 16, stk. 3 og statsskatteloven § 6 a | Kr. 14.619” |
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at SKAT skal godkende fradrag for udgifter til personaleomkostninger på 10.000 kr.
Til støtte for klagerens påstand har klageren anført følgende:
”Div. Brød, pålæg m.v. er til dels indkøbt i forbindelse med firmafrokost, klienter, julefrokost o. lign og ifølge praksis anerkendes en minimumsgrænse på kr. 5. 000 pr. medarbejder.
Det forslås således at det ikke anerkendte beløb fastsættes til kr. 4.619”
Landsskatterettens afgørelse
I medfør af ligningslovens § 16, stk. 3 kan arbejdsgiveren yde goder af hensyn til den ansattes arbejde. Disse beskattes kun, såfremt værdien heraf overstiger 5.500 kr. (2010-niveau).
Der er ikke af klageren fremlagt dokumentation, der kan godtgøre eller sandsynliggøre at udgifterne ikke har været af privat karakter. På denne baggrund stadfæstes SKATs afgørelse, hvorefter der ikke kan gives fradrag herfor.
Faktiske oplysninger
SKAT har ikke accepteret fradrag for nedenstående udgifter til hotelophold:
Bilag 3161 [virksomhed2] | kr. 7.215 |
Bilag 3217 Hotelophold | kr. 5.987 |
Bilag 3330 [virksomhed3] | kr. 790 |
Bilag 3415 [virksomhed4] | kr. 7.974 |
Bilag 3730 [...], [by2] | kr. 2.743 |
I alt | kr. 24.709 |
Der er modtaget diverse kontoudskrifter, hvor nogle af posteringerne fremgår.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til hotelophold m.v. på 24.709 kr. i indkomståret 2012.
SKAT har som begrundelse for forslaget til afgørelsen anført følgende:
”SKAT foreslår, at der ikke kan godkendes fradrag for nedenstående hoteludgifter m.v. pga. manglende dokumentation. Bilagene opfylder ikke kravene i momsbekendtgørelse 2006, nr. 663 § 40.
Bilag 3161 [virksomhed2] | kr. 7.215 |
Bilag 3217 Hotelophold | kr. 5.987 |
Bilag 3330 [virksomhed3] | kr. 790 |
Bilag 3415 [virksomhed4] | kr. 7.974 |
Bilag 3730 [...], [by2] | kr. 2.743 |
I alt | kr. 24.709 |
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
Skat fastholder ændringen, og kan ikke godkende ovenstående forslag, da det ikke fremgår af forslaget hvilke udgifter der skal godkendes, og der mangler stadig dokumentation for udgifterne.
Endvidere kan man konstatere ved gennemgang af bilagene (kontospecifikationer), at opgørelsen
skal se således ud, idet bilag 3161 slet ikke vedr. [virksomhed2], men en rejse til [Sverige].
Bilag [Sverige] | kr. 7.215 |
Bilag 3217 Hotelophold | kr. 5.987 |
Bilag 3330 [virksomhed3] | kr. 790 |
Bilag 3415 [virksomhed4] - [Italien] | kr. 7.974 |
Bilag 3730 [...], [by2] | kr. 2.743 |
I alt | kr. 24.709 |
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at SKAT skal godkende fradrag for udgifter til hotelophold på 6.355 kr.
Til støtte for klagerens påstand har klageren anført følgende:
”Som oplyst er de pågældende bilag bortkommet, formentlig i forbindelsen med forsendelsen til Skat, men da det er evident at undertegnede har deltaget i rejserne forslås at beløbet skønsmæssigt anerkendes med halvdelen eller kr. 6.355”
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.
For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.
Det er klageren, der har bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede rejseudgifter. Dette følger af Højesterets dom af 12. oktober 2005, offentliggjort som SKM2005.409.HR.
Klageren har indsendt kontoudtog som dokumentation for rejseudgifterne. Klageren har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede rejseudgifter og kan derfor ikke få fradrag herfor.
På denne baggrund stadfæstes SKATs afgørelse for nærværende punkt.
Faktiske oplysninger
Der er fremlagt dokumentation i form af kontoudtog fra ”Erhvervskonto” med teksten ”DBT [...]”. Beløbet udgør 7.800 kr. og er bogført den 7. november 2012.
Der er ligeledes fremsendt en håndskreven note, hvor der står ”[...] 7800 kr. [person1]”.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til repræsentation på 3.384 kr. i indkomståret 2012.
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
”SKAT foreslår, at der ikke kan godkendes fradrag for nedenstående hoteludgifter m.v. pga. manglende dokumentation. Bilagene opfylder ikke kravene i momsbekendtgørelse 2006, nr. 663 § 40.
Fradragsretten for repræsentationsudgifter er betinget af, at udgifterne kan dokumenteres ved bilag.
SKAT stiller visse krav til sådanne bilag, for at de er fyldestgørende. SKAT kræver:
at bilaget er dateret og angiver udstederen, og når det er sædvanligt også modtageren,
at det af bilaget fremgår, hvilke ydelser det vedrører og
at det er forsynet med kvitteringspåtegning/kasseapparat-afstempling, når det er sædvanligt.
Når restaurationsbilag fungerer som dokumentation for repræsentationsudgifter kræver SKAT også, at det er noteret på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen hertil.
Repræsentation:
Bilag 3280 Under Uret | kr. 606 |
Bilag 3280 [virksomhed5] | kr. 482 |
Bilag 3442 [virksomhed6] | kr. 877 |
Bilag 3621 Rest. [x1] | kr. 1.088 |
Bilag 3627 Udlagt af [...] | kr. 2.686 |
I alt | kr. 5.739 |
Heraf fratrukket 25 % af kr. 5.739 Heraf moms kr. 302 | kr. 1.434 |
Øvrig repræsentation: | |
Bilag 3669 [...] | kr. 7.800 |
Heraf fratrukket 25 % af kr. 7.800 | kr. 1.950” |
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at SKAT skal godkende fradrag for udgifter til repræsentation på 3.384 kr.
Til støtte for klagerens påstand har klageren anført følgende:
”Bilag 3669 [...] vedrører årlig firmajagt og deltagere er påført bilag. Fradrag for denne del fastholdes”
Landsskatterettens afgørelse
Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.
Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.
Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.
Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til indkomsterhvervelsen, og der godkendes derfor ikke fradrag for repræsentationsudgifter.
Faktiske oplysninger
Der er fratrukket 32.777 kr. i telefonudgifter.
Under denne post er der fratrukket telefonudgifter vedr. følgende telefonnr.:
Fastnet: | [...1] | Privat adresse. |
Fastnet: | [...2] | Arbejdsplads. |
Mobil: | [...3] | Ifølge hjemmesiden kan du træffes på dette nr. |
Mobil: | [...4] | |
Mobil: | [...5] |
Regningerne vedr. fastnettelefonen på privatadressen indeholder også udgift til TV-pakke + film.
Der mangler specifikationerne til de sidste regninger på året.
Af klagerens hjemmeside, [...] [...dk] fremgår det, at man kan kontakte ham på to forskellige telefonnumre.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for telefonudgifter på 10.572 kr. i indkomståret 2012.
SKAT har som begrundelse for forslaget til afgørelsen anført følgende:
”SKAT foreslår, at der ikke kan godkendes fradrag for nedenstående udgifter under posten telefonudgifter:
Fastnet [...1]: | |
[virksomhed7] faktura 75 er fratrukket 2 gange både som bilag 3131 og 3154 | kr. 1.305 |
Heraf moms kr. 326 |
Der kan ikke godkendes fradrag for udgift til TV-pakke + film, da udgifterne anses for private.
Private udgifter er ikke fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a
Bilag 3131 [...] - januar (TV-pakke+ film) | kr. 435 |
Bilag 3230 [...] (TV-pakke+ film) | kr. 404 |
Bilag 3268 [...] - april (TV-pakke+ film) | kr. 474 |
Bilag 3323 [...] - maj (TV-pakke + film) | kr. 373 |
Bilag 3377 [...] - juni (TV-pakke+ film) | kr. 433 |
I alt | kr. 2.119 |
Heraf moms kr. 530 |
Der mangler specifikationer til nedenstående bilag, hvorfor man ikke kan opgøre udgifterne til TV-pakke og film samt mobil abonnement [...5] konkret. Der er tale om et skøn, hvor man har henset til, hvad den erhvervsmæssige andel har udgjort tidligere.
Fradrag for udgifterne til reservetelefonerne kan ikke godkendes, da de anses for private.
SKAT har den 11. juni 2014 forsøgt og ringe til dig for at aftale en mødedato. Vi ringede på en af
reservetelefonerne, og da var det din søn [person2], der tog telefonen, og han kunne fortælle, at det var
hans telefon, men at den stod i dit navn.
Bilag 3377 [virksomhed7] mobil [...5] | kr. 195 | |
Bilag 3445 [...] – juli | kr. 1.552 | |
- erhverv kr. 1.078 | kr. 862 | kr. 690 |
Bilag 3493 [...] – august | kr. 1.426 | |
- erhverv kr. 1.078 | kr. 862 | kr. 564 |
Bilag 3560 [...] – September | kr. 1.390 | |
- erhverv kr. 1.078 | kr. 862 | kr. 528 |
Bilag 3679 [...] – oktober | kr. 1.437 | |
- erhverv kr. 1.078 | kr. 862 | kr. 575 |
Bilag 3716 [...]- December | kr. 1.502 | |
- erhverv kr. 1.078 | kr. 862 | kr. 640 |
I alt | kr. 3.192 | |
Heraf moms kr. 798 | ||
Mobil nr. [...4] - reservetelefon: | ||
Bilag 3229 Bilag 3376 Bilag 3559 Bilag 3715 I alt Heraf moms kr. 989” | kr. 730 kr. 1.166 kr. 1.031 kr. 1.029 kr. 3.956 |
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
”SKAT fastholder ændringen, idet der er tale om en privat telefon, og ikke en erhvervsmæssig telefon. Du har den 10. juni 2014 oplyst, at der er tale om reservetelefoner, og da vi skulle have aftalt et møde med dig og du ikke var at træffe på den ene telefon prøvede SKAT et af de andre telefoner, hvilket ikke kan være forkert, hvis der er tale om en erhvervsmæssig telefon.”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at SKAT skal godkende fradrag for udgifter til telefoner på 3.956 kr.
Til støtte for klagerens påstand har klageren anført følgende:
”Skat har foretaget en efterforskning i sagen (telefon afhøring) der ligger til grund for en del af forslaget. Efterforskning anses for at være i strid med alm. Forvaltningsretlige principper m.v.
Det foreslås at der anerkendes fradrag for kr. 3956 vedrørende dette punkt.”
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Det fremgår af CVR samt klagerens professionelle hjemmeside, at det kun er klageren selv, der er ansat i virksomheden. Af hjemmesiden fremgår endvidere to telefonnumre, som klageren kan kontaktes på.
På denne baggrund kan klageren få fradrag for i alt to telefoner. De øvrige telefoner anses for at være private, hvorfor klageren ikke kan få fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
De telefoner, som klageren kan få fradrag for er med telefonnumrene [...2] og [...3].
SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for en del af udgiften som erhvervsmæssig. Der er ikke fremlagt dokumentation, der kan danne grundlag for at godkende yderligere fradrag for udgifter til telefon, end hvad der allerede er godkendt af SKAT.
Faktiske oplysninger
Der er fratrukket udgifter til avishold. Disse udgør 3.059 kr. Fakturaen er tilsendt klagerens private adresse [adresse3], [by1].
Der er fratrukket udgifter til afslibning mm. Af gulv. Fakturaen udgør 4.286,25 kr. Fakturaen er sendt til klagerens private adresse.
Diverse udgifter er fratrukket under benzin. Der er tale om fakturaer fra en [virksomhed8]-tank beliggende 400 meter fra privatadressen, [adresse4] i [by1]. Udgifterne udgør i alt 2.201 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for diverse udgifter, som SKAT har anset for private.
SKAT har som begrundelse for forslaget til afgørelsen anført følgende:
Heraf moms | ||
Bilag 3495: [virksomhed9] | ||
Regningen er udstedt til privatadressen | Kr. 3.429 | Kr. 857 |
Diverse udgifter fratrukket under benzin: | ||
Udgift til mad, drikke og diverse kioskvarer købt på [virksomhed8]-tanken beliggende på [adresse4] i [by1] (400m fra privatadressen) | kr. 2.201 | kr. 550” |
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
”Bilag 3495 Gulvafslibning:
SKAT fastholder ændringen vedr. gulvafslibningen, idet regningen er udstedt til privatadressen, og anses derfor at være en ikke-fradragsberettiget privatudgift.
Indkøb ved [virksomhed8]:
SKAT fastholder ændringen, idet indkøb af diverse kioskvarer ved [virksomhed8] beliggende ca. 400 m fra privatadressen ikke anses for at erhvervsmæssige udgifter, da du ikke er på rejse. Udgifterne anses for at være private, og dette gælder uanset, at du har tanket til erhvervsmæssig kørsel.
Lønmodtagere og selvstændigt næringsdrivende, der som følge af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted, ikke kan overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan få fradrag for udgifter til rejse til et midlertidigt arbejdssted, herunder udgifter i forbindelse med selve opholdet. Man kan enten vælge at få fradrag for de faktiske rejseudgifter, som man kan dokumentere at have haft, eller vælge at få fradrag efter standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse.
Der vil kunne foretages fradrag for rejseudgifter, hvad enten der rejses til et midlertidigt arbejdssted i Danmark eller i udlandet. Det er dog en betingelse for fradrag, at rejsen har varet i mindst 24 timer.”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at SKAT skal godkende fradrag for udgifter til diverse på 8.689 kr.
Til støtte for klagerens påstand har klageren anført følgende:
”Bilag 3495, fradrag fastholdes da det vedrører gulve i udlejnings ejendom.
Udgifter til [virksomhed8] fastholdes, da udgifter er afholdt i forbindelse med tankning/erhvervsmæssig kørsel..”
Landsskatteretten afgørelse
En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.
Ad Avishold
Udgifter til avishold kan fratrækkes som driftsudgifter, hvis der påvises en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Hvis der tilgodeses personlige interesser, er der tale om en privat udgift, der ikke kan fratrækkes.
Landsskatteretten vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften til avishold overstiger, hvad der må anses som sædvanligt i en privat husstand. Der er ligeledes henset til, at avisen er blevet leveret til klagerens private adresse. Udgiften anses således ikke for at være anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i klagerens virksomhed. Den pågældende avis har desuden karakter af at være en almindelig bredt orienterende avis, som har almen interesse. På denne baggrund må udgiften anses for en privatudgift.
Ad Gulvafslibning
Udgifter til gulvafslibning kan fratrækkes som driftsudgifter, hvis der påvises en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Tilgodeses personlige interesser, er der tale om en privat udgift, der ikke kan fratrækkes.
Idet fakturaen er tilsendt klagerens private adresse, samt at klageren ikke i øvrigt har dokumenteret, at udgiften har en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift, kan der ikke godkendes fradrag for denne udgift.
Ad indkøb ved [virksomhed8]
Idet udgifterne har karakter af private udgifter skærpes de bevismæssige krav til klageren.
Klageren har fremlagt fakturaer, der dokumenterer klagerens udgifter. Klageren har ikke dokumenteret udgifternes sammenhæng med virksomheden. SKATs afgørelse stadfæstes således, hvorfor klageren ikke kan godkendes fradrag for de omhandlende udgifter.
Faktiske oplysninger
Klageren har fratrukket udgifter til gebyr til tilstandsrapport mm. Fakturaen udgør 19.448,50 kr. Fakturaen er udstedt af [virksomhed10] og vedrører [adresse1], [by1].
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendom på 19.449 kr. i indkomståret 2012.
SKAT har som begrundelse for forslaget til afgørelsen anført følgende:
”SKAT foreslår, at der ikke kan godkendes fradrag for vedligeholdelse, idet der ikke er tale om en driftsomkostning - men en udgift vedr. et formuegode, hvor udgiften skal fragå i afståelsessummen ved et evt. salg.
Udgift til [virksomhed10] ej godkendt | kr. 19.449” |
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
”SKAT fastholder ændringen, idet der ikke er tale om udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst jf. statsskattelovens § 6 a.
Ejendommen er sat til salg i starten af 2012, og regningen fra [virksomhed10] er udstedt den 16/2 2012. SKAT anser ikke, at der er tale om en driftsomkostning- men en udgift vedr. et formuegode, hvor udgiften skal fragå i afståelsessummen ved et evt. salg.”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at det beløb som SKAT nægter fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendom skal udgøre 4.619 kr.
Til støtte for klagerens påstand har klageren anført følgende:
”Fradrag fastholdes, da udgiften er afholdt som et led i vurdering af leje niveauet, herunder energiforbruget ved udlejning af ejendommen.”
Landsskatterettens afgørelse
En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.
Nærværende udgift udgør ikke en driftsomkostning. Der er tale om en udgift vedrørende et formuegode, hvor udgiften skal fragå i afståelsessummen ved et eventuelt salg.
SKATs afgørelse stadfæstes.
I øvrigt ses ikke at være begået sagsbehandlingsfejl eller andre fejl, som vil kunne medføre at den påklagede afgørelse er ugyldig eller at Landsskatteretten ikke kan træffe afgørelse på det oplyste grundlag.