Kendelse af 16-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ifølge de registrerede oplysninger driver klageren en virksomhed som er påbegyndt den 1. januar 2009. Branchen er bogføring og revision. Klageren driver også en [virksomhed1] virksomhed.

Klagerens repræsentant oplyser, at i forbindelse med en indberetning af ændringer til selvangivelsen for indkomståret 2010 er der sket en fortegnsfejl på 23.815 kr., hvorved et underskud i klagerens [virksomhed1] virksomhed er blevet tastet som et overskud, hvorved indkomsten fejlagtigt blev opgjort 47.639 kr. for højt.

SKAT har den 23. maj 2014 modtaget en anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Der er den 28. august 2014 afholdt møde i [Skattecentret], hvor klageren og klagerens repræsentant har fremlagt yderligere oplysninger omkring klagerens sygdomsforløb m.v.

Heraf fremgår blandt andet, at klageren i perioden 2009 til 2014 har været udsat for en ekstrem psykisk belastning. Familien består af klageren, klagerens mand, og 2 børn født i 1986 og i 1992. Der er anført følgende forløb:

I maj 2014 faldt [person1] over sin fejl i selvangivelsen for 2010, men desværre kort efter udløb af genoptagelsesfristen.

Der er den 28. oktober 2014 afholdt møde i [Skattecentret] med klagerens repræsentant, hvor der er fremlagt synspunkter omkring fairness.

Klagerens repræsentant har sendt en kopi af klagerens lægejournal. Lægejournalen omfatter perioden fra den 10. januar 2011 – 30. april 2013. I lægejournalen er beskrevet klagerens akutte belastningssituation, krisereaktion, depression m.v.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Fristen for genoptagelse for indkomståret 2010 udløb 1. maj 2014. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8 og stk. 2.

Særlig omstændighed – sygdom?

SKAT mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da det forhold at du har været udsat for et ekstrem psykisk pres i de foregående år ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er her bl.a. henset til at du i alle årene har drevet selvstændig virksomhed, både med bogføring og med salg af [virksomhed1]-produkter, samt at du for årene 2011, 2012 og 2013 har selvangivet rettidigt via internettet.

Særlig omstændighed – forkert fortegn?

SKAT mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da det forhold at resultat af [virksomhed1]-virksomhed ved en fejl er posteret med forkert fortegn ikke er en særlig omstændighed, men alene må bero på dine egne forhold. Det kan derfor ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har selvangivet for store beløb. Se den Juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.3.10.

SKAT genoptager derfor ikke din skatteansættelse for indkomstår 2010, da du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”[person1] er en dygtig og samvittighedsfuld bogholder.

Selv under normale omstændigheder var der ingen indikationer i perioden 2011- 2014 om fejl i 2010 indkomsten. Der kunne for eksempel have været tale om en uforståelig restskat, jf. min mail til SKAT af 5. november 2014, 2.afsnit. Det var der ikke.

Alvorlig sygdom gjorde imidlertid, at omstændighederne i omhandlede periode ikke var normale. De var efter min opfattelse særlige, jf. mit notat af 27. august 2014 (bilag 3), i hvilket sygdomsforløbet detailleret er beskrevet.

Det anføres således i nævnte notat, 6. hullet, "den 5. juli 2011 -psykisk helt ude af balance ­ indgav [person1] sin selvangivelse for 2010 med den fatale fejl. På grund af sin sygdom, var [person1] helt ude af stand til at resonere -selv over noget så simpelt som en fortegnsfejl."

I min skrivelse af 17. september 2014 til SKAT [by4] (bilag 4) oplyses, at min klient i 2012 og 2013 har oppebåret sygedagpenge fra [by5] kommune. Ligeledes henvises i skrivelsen til LSR kendelse 13-0100396 af 8.5.2014.

Jeg vedlægger kopi af [person1] s lægejournal (bilag 5), der med al ønskelig tydelighed beskriver hendes alvorlige sygdom.

På baggrund af foranstående bestrider jeg SKATs begrundelse(r) for afgørelsen.

Man må antage, at lovgivers mening med i forvaltningsloven at indbygge lempelsesbestemmelser har været at lempe.

At resultatet af den årelange forvaltning af lempelsesbestemmelserne har vist sig at være indskrænkende, er en kendsgerning, som jeg tager til efterretning.

Først da [person1] i midten af maj 2014 fejede op efter sine "5 forbandede år" og analyserede og konstaterede, hvor meget tid - hun med et pauvert resultat - havde anvendt i sidevirksomheden [virksomhed1], faldt hun over fortegnsfejlen fra 2010 og reagerede da omgående over for SKAT. [virksomhed1]virksomheden blev herefter opgivet.

Den mindre fristoverskridelsen på de 23 dage beror alene på det beskrevne alvorlige sygdomsforløb, og for min klient er beskatningen af en indkomst, som ikke har eksisteret, et stort beløb.

Skulle der netop i en sådan situation ikke være tale om at kunne lempe?

Dette anføres også i lyset af, at der i en periode synes været set tilkendegivelser om, at praksisjusteringer forekommer, jævnfør således, at skattedirektør [person4] i [...] den 24.9.2014 kl. 2021 udtrykker, at målet for SKAT's indsats bl.a. er "en fair og retfærdig behandling af skatteyderne".

Med henvisning til foranstående tillader jeg mig at andrage om tilladelse til genoptagelse af min klients ansættelse for 2010.

Jeg udbeder mig ret til mundtlig forhandling.”

Klagerens repræsentant har sendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Skatteankestyrelsen foreslår ved skrivelse af 4. juli 2016 til min ovennævnte klient, at SKATs afgørelse stadfæstes.

På min klients vegne noterer jeg mig, at sagsfremstillingen er i overensstemmelse med det under sagen passerede.

Jeg tillader mig alene at anfægte sagsfremstillingens afsnit 5 på side 5: "Skattestyrelsen finder ikke, at det ved det modtagne materiale er dokumenteret, at der har foreligget andre særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes klageren, herunder alvorlig sygdom."

Det er ganske uforståeligt, da der ved tilblivelsen af skattestyrelsesloven var behov for at indføje lempelsesbestemmelser, at fortolkningen af disse i en årelang praksis hovedsageligt har været administreret indskrænkende.

Det er udbestidt, at min klient har været alvorlig syg. Hun har kæmpet en desperat kamp for fra virkelige dybder at nå op til overfladen, bl.a. med den konsekvens, at hendes lille bogføringsforretning smuldrede.

Kunderne flygtede, fordi hun ikke ikke magtede at passe opgaverne.

SKAT's medarbejder(e) har loyalt bestræbt sig for at lande denne sag inden for den praksis, der er udmøntet i en indskrænkende fortolkning af lovens lempelsesregler. Man har tilsyneladende ikke haft noget valg. Det må stå hen i det uvisse, hvordan den foreliggende og fremlagte lægelige dukumentation kan føre frem til (Skatteankenævnets sagsfremstilling, afsnit 8, side 2 - Særlig omstændighed - sygdom ?) SKATs konklusion, "--- det forhold at du har været udsat for et ekstrempsysisk pres i de foregående år er ikke en særlig omstændighed."

Jeg vedstår, at subjektive vurderinger, som SKAT også i denne sag skal foretage, er uhyre vanskelige. Det burde indgå i forvaltningen af begrebet lempelse, hvad jeg har fremført, og som gengivet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 4, afsnit 4: "Dette anføres også i lyset af, at der i en periode synes været sket tilkendegivelser om, at praksisjusteringer forekommer, jævnfør således som skattedirektør [person4] i [...] den 24.9.2014 kl. 2021 udtrykker, "at målet for SKATs indsats bl.a. er en fair og retfærdig behandling af skatteyderne." Det er uforståeligt, at man skal beskattes af en indkomst, man ikke har haft.

På baggrund af foranstående tillader jeg mig at fastholde mit andragende om genoptagelse af min klients ansættelse for 2010.”

Klagerens repræsentant har yderligere sendt følgende bemærkninger:

”Det helt afgørende for mig i sagsforløbet, der nu nærmer sig sin afslutning, er første afsnit i dit referat af mødet 25. august 2016, og jeg refererer: ”Klagerens repræsentant oplyste, at han ar af den opfattelse at SKAT havde accepteret, at klageren har været udsat for et ekstrem psykisk pres. Dette fremgår af SKAT’s afgørelse af den 31. oktober 2014.”

Hvad der ikke fremgår af mødereferatet er 2 ting:

Jeg beder om, at også dette sidste i en høringsrunde passerer SKAT’s juridiske administration.

Man kæmper tilsyneladende indædt for, at skatteforvaltningslovens bestemmelse om lempelse i tilfælde af særlige omstændigheder uendeligt sjældent skal bringes i anvendelse.

Jeg anmoder fortsat om ret til at forelægge sagen ved retsmøde i landsskatteretten.”

SKATs udtalelse ved høring

Udtalelse af 18. oktober 2016:

”Ved e-mail af 5. oktober 2016 har Skatteankestyrelsen fremsendt repræsentant [person5]s bemærkninger af 4. oktober 2016 og anmodet om en supplerende udtalelse i sagen.

SKAT skal i den anledning udtale, at det fortsat er vores opfattelse, at afgørelsen af 31. oktober 2014, som er påklaget, er i overensstemmelse med praksis på genoptagelsesområdet, som for så vidt angår undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er restriktiv.

Vi skal derfor fastholde afgørelsen og dens begrundelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Den ordinære frist for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 var den 1. maj 2014.

SKAT har modtaget en anmodning om genoptagelse den 23. maj 2014.

Klagerens anmodning om genoptagelse er således modtaget af SKAT efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der kan derfor ikke ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter dette tidspunkt kan en skatteansættelse kun genoptages, hvis der foreligger særlige ekstraordinære forhold. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 8. Baggrunden for fristreglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er at regulere de situationer, hvor der er grundlag for ændringer af indkomstskat efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Klageren opfylder ikke de objektive kriterier for en ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse genoptages, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Der kan være tale om, at der foreligger en myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt andre særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Et eller flere af disse forhold er normalt en betingelse for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen ikke kan medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at den skattepligtige fejlagtigt har overset eller glemt et fradrag. Tilsvarende gør sig gældende, hvis den skattepligtige fejlagtigt har selvangivet for store beløb.

Et selvangivet beløb som resultat af virksomhed med et positivt fortegn i stedet for et selvangivet beløb som resultat af virksomhed med negativt fortegn kan sidestilles med, at klageren har selvangivet et for stort beløb for indkomståret 2010.

Der kan henvises til [by6] Byrets Dom af den 24. oktober 2008 refereret i SKM2008.902.BR. Sagen angik en skatteyder, hvor det forhold at skatteyderen, der drev selvstændig virksomhed, som følge af en misforståelse havde indtægtsført og selvangivet visse indtægter dobbelt, ikke medførte, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse.

Klageren har drevet selvstændig virksomhed, både med bogføring og med salg af [virksomhed1]-produkter, og klageren har i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 selvangivet rettidigt. Selvangivelsesfejlen for 2010 er blot opdaget efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, hvilket ikke umiddelbart kan henføres til klagerens sygdom m.v. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse af skatteansættelsen i henhold til reglerne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Der kan henvises til [by7] Byrets Dom af den 15. august 2012 refereret i SKM2013.487.BR. Sagen angik en skatteyder, der ikke havde godtgjort, at han befandt sig i en tilstand, hvorefter han var ude af stand til at indsende selvangivelse eller indenfor fristen at fremsætte begæring om genoptagelse, hvorfor der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at SKAT kunne behandle sagen trods fristoverskridelsen.

Det fremgår ydermere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse efter fristen, skal fremsætte sin anmodning senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen.

SKAT har sendt klageren en årsopgørelse for indkomståret 2010 af den 19. juli 2011. Klageren må således anses at være kommet til kundskab om forholdet senest ved modtagelse af årsopgørelsen for indkomståret 2010. Klageren har herefter anmodet om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2010 den 23. maj 2014.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke har overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Der kan henvises til [by7] Byrets dom af den 10. januar 2012 refereret i SKM2012.87.BR. Sagen angik en skatteyder, som havde anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for årene 2002 – 2004 inklusiv. Begæringen var indgivet efter de ordinære fristers udløb. Byretten fandt, at begæringen var indgivet for sent i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligesom retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at SKAT ved skatteansættelsen for 2003 og 2004 havde handlet ansvarspådragende, eller at resultatet var materielt urigtigt. Der forelå derfor ikke sådanne særlige omstændigheder, at der burde dispenseres for fristen.

Da indkomståret 2010 er omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse, og da kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og § 27, stk. 2, ikke er opfyldt, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse om afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2010.