Kendelse af 11-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagen omhandler bindende svar på følgende spørgsmål:

”Kan vi beholde vores skattefradrag, opgjort på baggrund af den tidligere regel i ligningslovens § 8 P stk. 5, på vores solceller som kører som firma på mit cpr. nr., da vi er blevet smidt ud af den gamle ordning?”

SKAT har ved bindende svar af 19. januar 2015, besvaret spørgsmålet med et ”Nej”.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at spørgsmålet besvares med et ”Ja”, se nærmere begrundelse.

Faktiske oplysninger

Klageren indgik den 18. november 2012 aftale med en entreprenør, om køb og montering af et solcelleanlæg. Anlægget bestod af 36 moduler, med en samlet udgangseffekt på 7,2 kWp, samt 1. stk. inverter, hvis funktion er at begrænse anlæggets udgangseffekt til 6 kWp.

Anlægget blev monteret på klagerens private sommerhus, den 14. december 2012. Ved den lejlighed blev der indgået en ny aftale med entreprenøren om levering- og montering af yderligere to solcellemoduler til anlægget. Disse moduler blev leveret og installeret samme dag.

Det fremgår af faktura dateret den 19. december 2012, at klageren skulle betale 136.430,86 kr. for køb og montering af solcelleanlægget. Beløbet blev betalt den 20. december 2012.

Anlægget blev sat i drift den 25. december 2012.

Den 5. marts 2013 anmodede klageren om årsbaseret nettoafregning hos Energinet.dk. Klageren fik den 20. november 2014 afslag på anmodningen. Energinet traf sin afgørelse på baggrund af reglerne i Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet nr. 1032 af 26/08/2013. Bekendtgørelsen har hjemmel i elforsyningsloven og indeholder en overgangsregel for årsbaseret nettoafregning, i hvilken skæringsdatoen er identisk med, den der findes i ligningslovens § 8 P. Energinet begrundede sin afgørelse med, at det anlæg, som klageren den 5. marts 2013 ansøgte om tilladelse til nettoafregning for, ikke er identisk med det anlæg, som klageren indgik købsaftale om, inden skæringsdatoen den 20. november 2012. Energinet anførte, at dette skyldes tilføjelsen af de to nye paneler den 14. december 2012.

Afgørelsen blev den 2. december 2014 påklaget til Energiklagenævnet. Den 18. Maj 2015 stadfæstede Energiklagenævnet afgørelsen fra Energinet.dk.

Energiklagenævnets begrundelse lød således:

”Nettoafregningsbekendtgørelsen indeholder i § 16, stk. 1, en opregning af de betingelser, der skal være opfyldte, for at en ejer af et elproduktionsanlæg (herunder et solcelleanlæg) kan få nettoafregning på årsbasis for anlæg nettilsluttet efter den 19. november 2012. Energiklagenævnet bemærker, at netto-afregningsbekendtgørelsen ikke indeholder mulighed for dispensation fra betingelserne i § 16, stk. 1. Energiklagenævnet og Energinet.dk har derfor ikke mulighed for at dispensere fra betingelserne i § 16, stk. 1.

Betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, skal fortolkes restriktivt. Det skyldes, at det drejer sig om en overgangsordning, der regulerer overgangen fra en gunstig til en mindre gunstig afregningsform for elektricitet, der er egenproduceret på visse mindre anlæg. Formålet med overgangsordningen er at beskytte visse dispositioner, som anlægsejeren havde foretaget, inden reglerne blev ændret og trådte i kraft den 20. november 2012.

En af disse betingelser er, at ejeren har indgået bindende aftale om køb af el-produktionsanlægget (solcelleanlægget) senest den 19. november 2012, jf. § 16, stk. 1, nr. 2.

Energiklagenævnet lægger ud fra de ovenstående oplysninger til grund, at der er indgået en bindende aftale den 18. november 2012 mellem klager og sælger om køb af et solcelleanlæg bestående af 36 stk. Jinko 200 Wp Silver moduler med en installeret effekt på 7200 Wp og 1 stk. Solutronic 100-DK Inverter, hvor effekten er begrænset til 6000 Wp. Nævnet lægger endvidere til grund, at ovenstående aftale senere og efter den 19. november 2012 blev ændret, idet aftaleparterne blev enige om at sætte yderligere 2 solcellepaneler op. Nævnet har lagt vægt på oplysningen om, at det først var i forbindelse med installation af solcelleanlægget, at det blev besluttet at montere 2 ekstra solcellemoduler.

Ved den nye aftale blev solcelleanlæggets areal forøget med 2 solcellepaneler samt effekten på selve solcelleanlægget blev forøget til 7.6 kWp. Anlægget vil derfor kunne producere mere elektricitet (kWh). Den bindende aftale om det solcelleanlæg, som denne sag angår, er således under disse omstændigheder ikke indgået senest den 19. november 2012, men først i forbindelse med den nye aftale efter denne dato, hvor det blev besluttet at udvide solcelleanlægget med yderligere 2 solcellepaneler.

Da det ikke kan lægges til grund, at der er indgået bindende aftale om køb af solcelleanlægget, som denne sag angår, senest den 19. november 2012, er en af betingelserne for, at klager kan få nettoafregning på årsbasis for sit solcelleanlæg, ikke opfyldt, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2. Det af klager anførte kan ikke føre til andet resultat.

Alle betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, skal være opfyldte, for at en ejer af et solcelleanlæg kan opnå årsbaseret nettoafregning.

Energiklagenævnet kan derfor ikke give medhold i klagen.

Med hensyn til det af klager anførte om Energinet.dk’s vejledning og behandling af klager og klagen, tager Energiklagenævnet det af Energinet.dk anførte i e-mail af 4. maj 2015 til efterretning.

Energiklagenævnet stadfæster herefter Energinet.dk’s afgørelse.”

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret det stillede spørgsmål med et ”Nej”.

Af SKATs afgørelse fremgår:

”(… )

SKATs begrundelse for svaret

Lovgrundlag

Den lovbestemmelse, der gælder for det solcelleanlæg som du har købt i 2012, er i uddrag udformet således:

Ligningslovens § 8 P (LL):

"§ 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg, eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energianlæg, omfatter ikke vedvarende energianlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb at et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg, der for hver ejer overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende benyttet til private formål.”

De regler, der var gældende for solcelleanlæg, anskaffet før 19. november 2012, adskiller sig fra ovennævnte regler ved følgende:

Ligningslovens § 8 P, stk. 5, som efterfølgende er blevet ophævet, var udformet som følger:

"Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet."

Bestemmelsen i den dagældende, men nu ophævede § 8 P, stk. 5, betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg bliver anset for at være erhvervsdrivende, hvis blot ejeren fravælger den skematiske opgørelsesmetode, jf. stk. 2 og 3.

Reglen betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg kan bruge de skatteregler, der gælde for drift af erhvervsvirksomhed, selv om vedkommende ikke driver energianlægget erhvervsmæssigt og dermed ikke opfylder lovgivningens almindelige krav til drift af erhvervsmæssig virksomhed.

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at dit solcelleanlæg skattemæssigt ikke kan opgøres efter den opgørelsesmetode der er omfattet af den erhvervsmæssige ordning, jf. den tidligere LL § 8 P, stk. 5, idet aftalen om køb af det eksisterende solcelleanlæg er indgået efter fristen den 19. november 2012.

Ved SKATs afgørelse er der henset til afgørelsen fra Energinet.dk., hvor det bliver oplyst, at du ikke opfylder betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2 jf. stk. 2 hvorfor der ikke kan opnås årsbaseret nettoafregning for solcelleanlægget på adressen [adresse1], [by1].

Ved afgørelsen har Energinet.dk. lagt vægt på følgende:

Energinet.dk lægger til grund, at du den 18. november 2012 indgår aftale om køb af 36 stk. Jinko 200 Wp Silver moduler og 1 stk. Solutronic 100-DK inverter, men at du får leveret og monteret solcelleanlægget med 2 ekstra paneler der 14. december 2012, og at aftalen om de ekstra paneler forelå ved installation af anlægget, hvilket som nævnt ovenfor foreligger på et tidspunkt efter skæringsdagen den 19. november 2012.
Energinet.dk vurderer, at der er tale om et andet anlæg end det anlæg der er indgået aftale om den 18. november 2012. [...dk] lægger såedes til grund, at der er foretaget en ændring den 14. december 2012, hvorved der indgås aftale om yderligere to paneler, hvilket er efter fristen den 19. november 2012.
Energinet.dk lægger tillige til grund, at den indsendte faktura fra [virksomhed2] ApS er dateret den 19. december og således efter fristen den 19. november 2012. Fakturaen dokumenterer ikke, at du har indgået en bindende aftale om køb af solcelleanlægget senest den 19. november 2012.
Energinet.dk lægger ydermere til grund, at den indsendte kvittering fra [finans1] på betaling af ovennævnte faktura fra [virksomhed2] ApS, er dateret den 20. december 2012 og således efter fristen den 19. november 2012. Kvitteringen dokumenterer ikke, at du har indgået en bindende aftale om køb af solcelleanlægget senest den 19. november 2012.

Det er herefter SKATs opfattelse, at solcelleanlægget skattemæssigt ikke kan være omfattet af den erhvervsmæssige ordning, jf. den tidligere LL § 8 P, stk. 5, idet aftalen om solcelleanlægget er indgået efter fristen den 19. november 2012.

Spørgsmål er besvaret med "Nej".

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at det stillede spørgsmål, skal besvares med et ”Ja”. Der er henvist til, at han er omfattet af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Det fremgår endvidere af et telefonnotat fra SKAT af 23. januar 2015, at klageren blandt andet har anført følgende:

”(…)han måske også ville klage over SKATs afgørelse da aftalen om solcelleanlægget var indgået den 18. nov. 2012.

Han oplyste, at han havde ombygget sommerhuset for en del penge og solcelleanlægget var en del af ombygningen men aftalen om leveringen af solcelleanlægget var sket så han var omfattet af den gamle erhvervsmæssige ordning.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren indgik bindende aftale om køb af den oprindelige del af solcelleanlægget, bestående af 36 moduler og en inverter, den 18. november 2012.

Den dagældende ligningslovs § 8 P stk. 2 og 3, havde følgende ordlyd:

”Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg, der for hver ejer overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.”

Samme bestemmelses § 8 P, stk. 5, havde følgende ordlyd:

”Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.”

Klageren valgte ikke at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012. Klagerens vedvarende energianlæg skulle derfor, ifølge den dagældende bestemmelses stk. 5, anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Klagerens skattepligtige indtægt ved salg af elektricitet fra anlægget, skulle således opgøres efter den regnskabsmæssige metode, med fradrag for omkostninger til drift og vedligeholdelse, samt mulighed for skattemæssige afskrivninger.

Klageren har, i overensstemmelse hermed, afskrevet på solcelleanlægget i indkomstårene 2012-2014, under virksomhedsskatteordningen.

Den 20. november 2012 fremsattes forslag til ændring af ligningsloven, hvorved reglen i stk. 5 i ligningslovens § 8 P om privatpersoners anvendelse af den regnskabsmæssige metode, blev ophævet.

Lovforslaget indeholdt en overgangsregel, hvorved vedvarende energianlæg erhvervet før forslagets fremsættelse (det vil sige senest den 19. november 2012), fortsat var omfattet af reglerne om erhvervsmæssig opgørelse. Ændringen blev indført med L 2012-12-23 nr. 1390.

Overgangsreglen har følgende ordlyd:

”I § 8 P, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:

»Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om købaf et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.”

Retsstillingen for ejere af anlæg erhvervet før den 20. november 2012, er yderligere præciseret i forarbejderne til L 2012-12-23 nr. 1390, hvorved det ovennævnte stk. 5 blev ophævet. Det fremgår således af afsnit 3.3.2 i de generelle bemærkninger til lovforslaget, LFF 2012-11-20 nr. 86, at ejere af et vedvarende energianlæg som har indgået bindende aftale om opsætning af anlægget senest den 19. november 2012, for så vidt angår anlægget, fortsat vil kunne anvende de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende i resten af anlæggets levetid.

SKAT lægger i sin afgørelse vægt på, at Energinet.dk har vurderet, at det faktum at der er indgået en ny aftale om levering af to ekstra solcellemoduler den 14. december 2012 medfører, at det anlæg, som klageren den 5. marts 2013 søger om nettoafregningstilsagn til, ikke er det samme som det klageren indgik bindende købsaftale om den 18. november 2012.

Rent aftaleretligt er der ikke nogen holdepunkter for, at den købsaftale klageren indgik den 18. november ikke skulle have bindende karakter. Det er derudover Landsskatterettens opfattelse, at den skattemæssige behandling af klagerens solcelleanlæg skal foretages efter de skatteretlige regler i ligningslovens § 8 P, og ikke efter elforsyningsloven med hertil udstedte bekendtgørelser.

Aftalen om køb af de 36 moduler samt en inverter, og aftalen om køb af de to ekstra moduler er således to selvstændige aftaler, indgået henholdsvis den 18. november og den 14. december 2012.

Det følger af Skatterådets bindende svar, afgivet den 21. maj 2013, og gengivet i SKM2013.330SR, at supplerende dele, som indkøbes til et eksisterende vedvarende energianlæg, skattemæssigt skal behandles efter de regler, som er gældende på det tidspunkt, hvor købsaftalen er indgået.

I SKM2013.330SR var spørgsmålet, hvorvidt en skatteyder kunne afskrive på solcellepaneler, som han påtænkte at anskaffe i 2013, som supplement til det solcelleanlæg, som han allerede havde købt og fået sat op i efteråret 2012. Skatterådet fandt, at det supplerende anlæg ikke i relation til ligningslovens § 8 P, herunder det nu ophævede stk. 5, kunne anses for en del af det allerede etablerede solcelleanlæg, men var et særskilt anlæg, som ikke kunne behandles efter den erhvervsmæssige metode, fordi bestemmelsen herom er ophævet. Spørger kunne dog, efter overgangsbestemmelsen til ligningslovens § 8 P, stk. 1, 5. pkt. lade det supplerende anlæg opgøre efter den skematiske metode. Det fulgte herefter, at den skattemæssige behandling af det oprindelige anlæg, fortsat ville kunne foretages efter den erhvervsmæssige metode.

Med støtte i ordlyden af L 2012-12-23 nr. 1390, hvorved ligningslovens § 8 P, stk. 5 ophævedes, forarbejderne til samme, samt ovenfor nævnte bindende svar fra Skatterådet, er den del af anlægget, som klageren indgik købsaftale om den 18. november 2012, omfattet af reglerne om erhvervsmæssig opgørelse. Klageren kan således opnå fradrag i den skattepligtige indkomst, for udgifter til drift og vedligeholdelse af denne del af solcelleanlægget, jf. statsskattelovens § 6 a, første led. Derudover kan der afskrives på anlægget i henhold til afskrivningsloven. Fradrag og retten til afskrivninger kan opnås i resten af anlæggets levetid, eller indtil anlægget afstås, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 1, 3.-5 pkt.

De supplerende moduler, som klageren indkøbte til sit solcelleanlæg den 14. december 2012, er erhvervet efter skæringsdagen for anvendelsen af den tidligere ordning med regnskabsmæssigopgørelse. De to supplerende moduler skal derfor, jf. SKM2013.330SR, behandles som fuldt ud private aktiver. Klageren har således ikke mulighed for skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger og vedligeholdelse, af de moduler som er indkøbt ved af mundtlig aftale af 14. december 2012. Klageren kan heller ikke foretage skattemæssige afskrivninger på disse.

Landsskatteretten ændrer SKATs svar på spørgsmålet til et ”Ja”, dog med den begrænsning, at de to solcellemoduler, som er indkøbt den 14. december 2014, ikke kan behandles efter den erhvervsmæssige metode.