Kendelse af 02-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

SKAT har anset selskabet for indeholdelsespligtigt af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af vederlag til udenlandsk arbejdskraft.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

AM-bidrag – 8 % af 248.010 kr.

19.840 kr.

0 kr.

19.840 kr.

A-skat – 30 % af 248.010 kr. – 19.840 kr.

68.451 kr.

0 kr.

68.451 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har aflagt kontrolbesøg på [adresse1], [by1].

I forbindelse med SKATs undersøgelse af arbejde på [adresse1], [by1], har SKAT modtaget en hovedentreprisekontrakt af 31. januar 2013 indgået mellem bygherre [person1], [adresse1], [by1], og [virksomhed1], [adresse2], [by2].

Af kontrakten fremgår, at denne omhandler udførelse af den samlede hovedentreprise omfattende ny tilbygning samt om- og tilbygning på eksisterende ejendom beliggende [adresse1], [by1].

Entreprisen omfatter følgende delentrepriser:

Beton- og murerarbejde
Tømrerarbejde
Malerarbejde
VVS-arbejde
El-arbejde

Der er den 10. februar 2013 indgået underentreprisekontrakt mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], Polen, om udførelse af tømrer- og murerarbejde i henhold til projekt. Kontrakten er en del af hovedentreprisen indgået mellem [person1] og [virksomhed1]. [virksomhed1], der var ejet af [person2], er ophørt den 1. februar 2013.

Af kontrakten fremgår bl.a., at underentreprisen udføres for et samlet beløb af 230.000 kr.

Der er fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed2] ApS til [person1], [adresse1], [by1].

Fakturaerne vedrører:

Faktura nr. 201300 af 20.03.2013 på 50.000 kr. – ”a conto betaling nedrivning og delfundam”

Faktura nr. 203301 af 10.04.2013 på 50.000 kr. – ”a conto bet. iht aftale”

Faktura nr. 201302 af 22.04.2013 på 100.000 kr. – ”tagspor og tilbehør”

Faktura nr. 201302 af 22.04.2013 på 70.000 kr. – ”facadepartier / vinduer”

[virksomhed2] ApS er den 10. juli 2012 registreret som en virksomhed, der beskæftiger sig med anden bygningsfærdiggørelse. Fra den 30. september 2012 er virksomheden registreret med pligt til indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Om [virksomhed2] ApS er oplyst, at selskabet er stiftet den 10. juli 2012 af [virksomhed4] ApS. Direktør i [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS er [person3], der er ægtefælle til [person2].

Virksomhedens momstilsvar er angivet således:

Udgående afgift

Indgående afgift

Momstilsvar

2012

0 kr.

0 kr.

0 kr.

2013

548.074 kr.

443.735 kr.

104.339 kr.

Der er ikke indberettet køb af udenlandske ydelser.

Af saldobalance for 2012 fremgår:

Omsætning

40.000 kr.

Direkte omkostninger

-92.920 kr.

Adm. omkostninger

-4.798 kr.

Renteudgifter

-375 kr.

Underskud

-58.093 kr.

Af saldobalance for 2013 fremgår:

Omsætning

2.177.532 kr.

Vareforbrug

-2.712.334 kr.

-534.802 kr.

Personaleomkostninger

-125.340 kr.

Årets resultat

-660.142 kr.

Kopi af fakturaer fra [virksomhed3] viser en samlet fakturasum på 32.986 EUR omregnet til 247.395 kr. De 7 fakturaer fra [virksomhed3] er udskrevet med samme tekst (polsk), og det fakturerede beløb er ikke nærmere specificeret.

Af fremlagte bankkontoudskrifter fremgår, at der er udbetalt følgende beløb:

31.05.2013

[virksomhed3]

30.472 kr.

13.06.2013

[virksomhed3]

30.486 kr.

15.07.2013

Polen fakt. 313

50.535 kr.

23.09.2013

Polen faktura

40.509 kr.

14.10.2013

Polen faktura

40.516 kr.

20.12.2013

Polen faktura

40.526 kr.

30.12.2013

Polen faktura

14.966 kr.

I alt

248.010 kr.

SKAT har anmodet om fremsendelse af materiale, hvoraf kun en del er fremsendt.

Der mangler følgende materiale:

Efterposteringer, idet der ikke er overensstemmelse mellem kontospecifikationer og saldobalance.
Kontrakter indgået med underentreprenører.
Afstemning af momstilsvar.
Samtlige bilag
Dokumentation for lønudgifter.

Skatteankestyrelsen har den 10. november 2016 anmodet selskabets repræsentant om en række oplysninger/materiale til brug for sagen. Der er anmodet om følgende:

”Til brug for sagens behandling anmodes du om at fremsende kontrakt indgået mellem bygherre [person1], [adresse1], [by1], og [virksomhed2] ApS. Endvidere bedes oplyst, om der er afgivet tilbud på arbejdet.

Du anmodes endvidere om at oplyse, hvilket arbejde, der blev udført, og hvilken uddannelse de udenlandske arbejdere havde.

Du bedes oplyse, hvem der havde instruktionsretten til det arbejde, der blev udført, hvem der leverede materiel og materialer til brug for arbejdet og om der blev stillet transport, logi eller lignende til rådighed for de udenlandske arbejdere.

Du bedes oplyse, hvor mange ansatte, der var i [virksomhed2] ApS i 2013, og i givet fald om der blev indberettet og indeholdt A-skat og AM-bidrag i den forbindelse.

Du bedes tillige om at fremsende kontospecifikationer, hvoraf fremgår de udbetalinger, der er sket til de udenlandske arbejdere.

Du bedes oplyse, om der er indsendt selvangivelse for [virksomhed2] ApS for 2013.

Du bedes fremsende momsregnskab samt oplyse, om dette er fremsendt til SKAT.”

Der er den 12. december 2016 på ny anmodet om oplysninger/materiale.

Repræsentanten har ikke reageret på Skatteankestyrelsens henvendelser.

SKATs afgørelse

På grundlag af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] har SKAT vurderet, at der er tale om arbejdsudleje, og grundlaget er ansat skønsmæssigt til de beløb, der er udbetalt til [virksomhed3].

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal betale arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med brug af udenlandsk arbejdskraft.

Repræsentanten har anført, at medarbejderne/den udenlandske virksomhed:

1. Ikke er integreret i den danske virksomheds forretningsområde.

2. Er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, da arbejdet er tilstrækkeligt afgrænset og ydelserne individualiseret i forhold til de ydelser, den danske virksomhed udøver med egne ansatte.

3. Den udenlandske virksomhed selv forestår indkøb af nødvendigt materiel.

4. Den udenlandske virksomhed selv medbringer egne ansatte til arbejdet som ledelsen heraf.

5. Der er tale om en selvstændig udenlandsk virksomhed, der for egen regning og risiko udfører det omhandlede arbejde som en selvstændig virksomhed uden direkte eller indirekte indflydelse/styring fra den danske virksomhed.

6. Opgaven er tilstrækkelig klart udskilt fra den danske virksomheds andre underleverandører på det pågældende byggeri.

SKATs udtalelse

SKAT har i anledning af klagen udtalt, at der ikke er fremlagt materiale til brug for sagen, uanset at SKAT har anmodet herom.

SKAT har gennemgået både hovedentreprisen og underentreprisen.

SKAT har følgende bemærkninger til underentreprisen:

1. Kontrakten omhandler tømrer og murer arbejde i henhold til projekt.

2. Kontrakten løber i 6 måneder fra start den 8. januar 2013.

3. Kontrakten indeholder ingen aftaler om instruktion af medarbejdere.

4. Kontrakten indeholder aftaler om, at både bygherre og hovedentreprenør har ret til at følge og kontrollere arbejdet.

5. Underentreprenøren kan ikke påregne at anvende hovedentreprenørens stilladser, materiel, red­ skaber og øvrigt udstyr, medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet eller anden aftale.

6. Aftalesum for arbejdet udgør 230.000 kr.

7. Underentreprenøren skal ikke betale dagbod ved forsinkelser.

8. Kontrakten indeholder ingen aftaler omkring erstatningspligt ved mangelfuldt eller dårligt udført arbejde.

9. Kontakten indeholder ingen aftaler om, hvem der skal betale forbrugte materialer.

Pris for murer og tømrerarbejde i henhold til hovedentreprisekontrakten udgør 1.223.087 kr. Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem denne pris og anført pris i underentrepriseaftalen.

På alle fakturaer fra underentreprenøren er påført samme udførte arbejde (skrevet på polsk), og der er ikke påført materialekøb.

Der er ikke sammenhæng mellem fakturaerne og entrepriseaftalen, idet flere fakturaer er udskrevet i september, oktober og december, som er lang tid efter kontraktens afslutning, som skulle være 24 uger efter opstart den 8. januar 2013.

Ifølge seneste styresignal omkring arbejdsudleje/entreprise lægges der blandt andet stor vægt på, om underentreprenøren bærer ansvaret og risikoen for det udførte arbejde. Dette forhold ses ikke at være opfyldt jævnfør foranstående.

Ligeledes er det vigtigt, hvem der har instruktionsbeføjelsen overfor det udenlandske personale. Da forholdet ikke omtales i kontrakten, på anden måde, end at hovedentreprenøren har adgang til at kontrollere og følge arbejdet, kan dette forhold ikke vurderes fuldt ud fra det foreliggende materiale. Der foreligger ikke oplysninger om antal ansatte i [virksomhed3], eller hvor mange af deres arbejdere, der har udført arbejde på [adresse1].

Ligeledes foreligger der ikke oplysninger om virksomhedens egne ansatte.

Virksomheden bogfører lønudgifter, men disse er ikke indberettet til E-indkomstregisteret.

Om arbejdet er tilstrækkeligt udskilt fra øvrige underentrepriser kan ikke vurderes ud fra det foreliggende materiale, idet der stadig ikke er fremsendt kontrakter indgået med andre underentreprenører.

Den omhandlede entreprise er integreret i hovedentreprenørens forretningsområde.

[virksomhed2] ApS’ forretningsområde er ifølge virksomhedsregistreringen anden bygningsfærdiggørelse, hvilket antages at omfatte samtlige områder indenfor byggeri.

På grundlag af foranstående har SKAT indstillet, at ansættelsen fastholdes.

Landsskatterettens afgørelse

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten personer,

der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, for så vidt de pågældende erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Bestemmelsen fik denne ordlyd ved lov nr. 921 af 18. september 2012.

Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.

Ved vurderingen ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, hvordan arbejdet skal udføres?
Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, arbejdet udføres?
Afkræver den formelle arbejdsgiver vederlaget til personen direkte fra det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til?
Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?
Hvem har ret til at vælge den person, som skal udføre arbejdet, og hvem har retten til at opsige kontrakten med den pågældende person vedrørende arbejdet?
Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner relateret til personens arbejde? Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Kriteriernes vægt kan være forskellig afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD's modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.SKAT.

Uanset, at den fremlagte kontrakt umiddelbart giver udtryk for, at der er tale om en entreprisekontrakt, anses selskabet ud fra en samlet vurdering af kontrakten og de foreliggende oplysninger at være den reelle arbejdsgiver. Der er tillige lagt vægt på, at det er forsøgt at tilvejebringe oplysninger af betydning for sagen, men at selskabets repræsentant ikke har reageret på Skatteankestyrelsens henvendelser.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige opgørelse, hvor der er taget udgangspunkt i de til [virksomhed3] udbetalte beløb, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.