Kendelse af 05-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 10-02-2017

Faktiske oplysninger

Klageren anmodede den 15. april 2014 SKAT om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2010. Af henvendelsen fremgik:

”[...] hermed indsender jeg ansøgning om genoptagelse af min årsopgørelse for 2010. Vedhæftet er ansøgning. Jeg var ikke i stand til at finde ud af skattereglerne før nu, derfor indsender kun nu.”

I ansøgningen om genoptagelse af skatteansættelsen fremgik det endvidere, at genoptagelsen vedrørte følgende:

”Rubrik 51: 23868 kr.

Befordring fra bopøl i hjemlandet til arb. Adresse i Danmark før opnåede dansk folkeregister adresse i Oktober 2010 (ialt 4 ture, 1600 km én vej). Derefter daglig befordring mellem bopæl i [by1] til arb. plads i [by2].

Rubrik 53: 50.000 kr.

Diæter fordi var blevet udstationeret fra hjemlandet til arb. plads i Danmark, og fik kun folkeregisteradresse i Danmark i Oktober måned 2010.”

SKAT traf den 18. november 2014 afgørelse om afvisning af behandling af anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010.

SKAT anførte som begrundelse for afvisning af genoptagelse af skatteansættelsen, at et Skatteankenævn tidligere i afgørelse af 30. juli 2012 havde truffet afgørelse i sagen. Af denne afgørelse fremgår følgende (uddrag):

”1. Sagens emne

Fradrag for rejseudgifter til kost og logi.

2. Fakta

[person1] kommer til Danmark (fra Litauen) i juni 2010. Han flytter sammen med samleveren, der har været her siden 2003. De får barn i 2011.

Han ansættes ved ”[virksomhed1]” [adresse1], [by2] pr. 12. juni 2010, jf. kopi af ansættelsesbevis, bilag 1.

Af ansættelsesbeviset fremgår ikke, at der skulle være tale om en midlertidig ansættelse.

Ifølge årsopgørelse nr. 4, dateret den 15. november 2011 har SKAT godkendt befordringsfradrag med 21.500 kr. som selvangivet.

6. Skatteankenævnets afgørelse

Forslag til afgørelse sendt den 27. juni 2012. Der er ikke reageret på det sendte forslag.

Kost og logi

Ifølge ligningslovens (LL) § 9A, stk. 7, kan rejseudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen

med enten de standardsatser, der fremgår af § 9A, stk. 2 og 3, eller med de faktiske udgifter.

For så vidt angår ordet ”rejseudgifter” henvises der i LL § 9 A, stk. 7 til § 9 A, stk. 1. Det fremgår af sidstnævnte bestemmelse, at der ved rejseudgifter forstås de udgifter til kost og logi, der påføres en lønmodtager, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [person1] fra den 12. juni 2010 har haft og stadig har bolig til rådighed i Danmark, hvorfor [person1] anses for at være fuld skattepligtig til Danmark fra denne dato § 1, stk. 1, nr. 1 og 2., idet han jf. ansættelsesbeviset ikke ansættes på en midlertidig ansættelseskontrakt.

Ifølge ligningslovens § 9 A, stk. 1 kan godtgørelse til dækning af rejseudgifter, der påføres [person1] kun fradrages, hvis der er tale om et midlertidigt arbejdssted

Da der i ansættelsesbeviset fremgår, at ansættelsesforholdet er tidsubegrænset, er [person1] ikke omfattet af reglerne i ligningslovens § 9A, stk. 5

På denne baggrund kan der således ikke godkendes fradrag for udgifter til kost og logi, hvor- for ankenævnet stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Befordring hjem/arbejde

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen.

Fradraget beregnes med baggrund i den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages. Efter praksis gives der kun fradrag i det omfang, befordringen rent faktisk er foretaget.

Ankenævnet bemærker, at SKAT jf. årsopgørelse nr. 4, dateret 15. november 2011 har godkendt befordring hjem/arbejde med 21.500 kr. som selvangivet.

Ankenævnet foretager sig derfor ikke mere vedrørende dette punkt.”

SKATs afgørelse

SKAT har afvist at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2010.

Vi kan ikke ændre skatten, fordi SKAT ikke kan træffe afgørelse i en sag, som et skatteankenævn tidligere har taget stilling til. Det står i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Skattankenævnet har truffet afgørelse på de samme forhold den 30. juli 2012. Der er ikke nyt i sagen i forhold til den tidligere afgørelse.”

Af SKATs udtalelse fremgår det:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen. Klager bemærker, at der er dannet 6 årsopgørelser og at han har sendt alt dokumentation. Der er fortsat ingen dokumentation/specifikation af kørselsfradraget og derfor ikke grundlag for ændring af det tidligere selvangivne.

1. årsopgørelse er dannet automatisk på grundlag af SKAT’s oplysninger. Opgørelse nr. 2 og 3 er dannet på grundlag af [...]’s egne oplysninger i Tastselv. Opgørelse nr. 4 er dannet på grundlag af SKAT’s behandling af bl.a. rejsefradrag. Sagen blev påklaget til Skatteankenævnet, som afgjorde klagen den 30. juli 2012. Efterfølgende bad [person1] igen om fradrag. Fradrag blev afvist under henvisning til at ankenævnet havde truffet afgørelse tidligere. Ved en fejl blev sagen genoptaget af anden sagsbehandler, som også behandlede indkomståret 2011. Det resulterede i den 5. årsopgørelse. Årsopgørelsen nr. 5 blev annulleret igen, da fejlen blev opdaget. Årsopgørelse nr. 6 er således enslydende med nr. 4.”

Klagerens opfattelse

Klageren har anmodet SKAT om at genoptage hans skatteansættelse for indkomståret 2010.

Der er til støtte for påstanden anført:

”Hej jeg vil gerne Klage over Skat om mit 2010 befordring. Mit sag id [...]. Jeg har haft komunikier i sidste år om det med Skat. Men jeg er unig med Skat beslutning. Også det har skiftining og skiftining mit årspørelse. Og det er rigtig træls. Jeg synes jeg skal fået penge tilbage og jeg har send dokumention om alt. Og det er rigtig mærklig hvordan det har skiftet så mange gang mit årspørelse. Og selføliger det har skiftet hvad bedst til Skat. Så jeg kan ikke blive udbetalt penge. Så kan i tjække igen mit sag og mit befordring for 2010. Håber i kan hjælp til mig til fået penge tilbage for mit befordring. Skat har også altid har taget mit penge for befordring som overskyde. Og jeg er ikke unig med det. [...]”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010, da han ønsker, at der godkendes et befordringsfradrag.

Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2 har følgende ordlyd:

”§ 14 Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

[...]

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3.”

Reglen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2 har den betydning, at SKAT ikke kan træffe afgørelse i en sag, hvor der allerede er truffet en afgørelse om det samme forhold af f.eks. et skatteankenævn.

[Skatteankenævnet] traf den 30. juli 2012 afgørelse vedrørende blandt andet klagerens befordringsfradrag. Nævnet godkendte det af klageren selvangivne befordringsfradrag. Klageren har ikke udnyttet sine klagemuligheder i forbindelse med nævnets afgørelse af 30. juli 2012. Endvidere er der ikke fremlagt nye forhold.

Det er derfor med rette, at SKAT har afvist at behandle klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.