Kendelse af 12-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] personligt regi. Virksomheden blev startet i 1984, og blev indtil 2007 drevet med skosalg fra forskellige forretninger. Herefter er virksomheden blevet drevet fra hjemmeadressen.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har haft planer om at finde egnede lokaler til sin virksomhed. Dette er sket i indkomståret 2015.

Klagerens repræsentant har videre oplyst, at klageren i alle årene har været heltidsbeskæftiget med forretningens daglige drift bortset fra 2003, hvor klageren var ude for et uheld der gjorde, at hun var ude af stand til at udøve sit job.

Grundet sygdom hos klageren har der ikke været omsætning i virksomheden i perioden 1. januar 2014 - 30. juni 2014.

Resultater mv.

Oversigt over virksomhedens skattemæssige resultater samt klagerens øvrige indkomster i indkomstårene 2005 - 2015:

Driftsresultatet af virksomheden kan ifølge regnskaberne for indkomstårene 2010 - 2015 specificeres således.

Klagerens repræsentant har oplyst, at som følge af alderen på varelagret har man foretaget en nedskrivning af varelageret med et skønnet beløb.

Skatteankestyrelsen har efter anmodning modtaget regnskaber for indkomstårene 2014 og 2015.

Budgetter

Af klagerens budget for virksomheden for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 fremgår følgende:”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 72.665 kr. for indkomståret 2011, på 84.933 kr. for indkomståret 2012 og på 83.048 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Virksomheden kan skattemæssigt deles op i

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes jf. statsskatteloven § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således isæt relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed -være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

SKAT anser ud fra ovenstående at virksomheden ikke er erhvervsmæssigt drevet. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på virksomhedens intensitet og omfang. Der er ikke udsigt til at virksomheden vil give overskud og dermed være rentabel. Der har været tale om underskud af virksomhed i en langårrække.

Ovenstående underbygges medfølgende.

Der er udarbejdet budget for de næste 3år.

Nedenfor er dine indsendte budgettal for de næste 3 år sammenholdt med de sidste 4 år tal jf.årsrapporter.

(…)

Det er SKAT's opfattelse at budgettet ikke er særlig realistisk Der har i1. halvår 2014 ikke været omsætning på trods af, at budgettet viser en omsætning på 1.300.000 kr. for 2014. Der er desuden ikke redegjort nærmere for hvorledes omsætningen og dermed det bedre resultat skal opnås. Der har tidligere år været nedskrivninger, som endvidere ikke er medregnet i fremtidige budgetter. Desuden har du ladet dig forskudsregistrere for 2014 med et resultat på O kr. i overskud af virksomhed.

For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at du skal sandsynliggøres, at der på længere sigt vil kunne opnås et overskud. En årrække med underskud er sandsynliggørelse for, at der ikke er udsigt til overskud iht. domspraksis.

Herudover kan henvises til:

Højesterets dom af 4-7-05 (SKM2005.301) Erhvervsmæssig virksomhed -Stutteri og Højesterets dom af 22-10-91 (TfS 1991.500) Travhestehold.

TfS 2003.281 LSR Underskud ved landbrugsdrift blev ikke godkendt fradragsberettiget under henvisning til, at det er resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der skal lægges vægt på ved bedømmelsen af, om driften har udsigt til at give over­ skud/balancere.= > Der blev nægtet fradrag for underskud.

SKM 2007.59 HR Af praksis på området for mindre landbrug, hvor der ikke er godkendt fradrag for underskud er bl.a. højesteretsdom af 16. januar 2007, (SKM2007.59 HR) hvor et deltidslandbrug på 4,5 ha og 5-6 ammekøer ikke fik fradrag for underskud.

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at driften af din virksomhed ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Du har ikke indsendt øvrige bemærkninger, men tilkendegivet at du er utilfreds.

Dette bevirker ikke at virksomheden skal lukkes, det betyder blot, at der ikke længere kan fratrækkes underskuddet heraf på selvangivelsen.

Der nægtes fradrag for underskuddet og din indkomst forhøjes med følgende.

Forhøjelse af indkomst for 2011 med 72.665 kr.

Forhøjelse af indkomst for 2012 med 84.933 kr.

Forhøjelse af indkomst for 2013 med 83.048 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 72.665 kr. for indkomståret 2011, på 84.933 kr. for indkomståret 2012 og på 83.048 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Under henvisning til vedlagte Afgørelse fra SKAT, anker vi hermed denne, idet vi ikke er enige med den.

Der anføres at vor klient ikke har drevet sin erhvervsvirksomhed, men dette bestrides af vor klient og undertegnede, der som revisor har fulgt virksomheden i 5år, hvor der hvert år er registreret aktivitet bortset fra en sygdomsperiode, der blev påført klienten ved en ulykke.

[person1] har i de seneste år forsøgt at erhverve lokaler til sin virksomhed dog med et pauvert resultat, da der ikke har vist sig lejemål, der opfyldte vor klients behov, men [person1] har dog i alle årene drevet sin forretning og hvert år aflagt fornødent regnskab.

Det seneste tiltag der er gjort for at fremme virksomhedens omsætning og overskud at er et lejemål beliggende i [by1] blev indgået sammen med ægtefællen, hvor de i fællesskab skulle udnytte lokalerne til hver deres virksomhed.

Imidlertid er dette lejemål under afvikling og en forhandling om et lejemål i [by2] blev ikke til noget.

På grund af ovennævnte vanskeligheder ser det ikke ud som om virksomheden har haft normal aktivitet, da den tillige har været drevet fra hjemmeadressen og derfor ikke har haft glæde af at have en stabil forretningsadresse

Eftersom [person1] har et varelager liggende af en størrelsesorden på ca. 1 mio kræver det at der opnås en fornuftig forretningsadresse således at virksomheden fremover kan blive rentabel.

[person1] og underskriveren heraf anmoder om et møde med retten inden sagen afgøres.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I indkomstårene 2011 - 2013 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

I indkomstårene 2014 - 2015 har klageren haft regnskabsmæssige overskud i virksomheden på henholdsvis 25.780 kr. og 36.366 kr.

I resultatet for indkomståret 2015 indgår en husleje og varmeudgift på 28.000 kr.

I indkomståret 2015 er omsætningen steget til 472.260 kr.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at klageren herved har godtgjort, at virksomheden, og med de tiltag der er foretaget, er blevet rentabel indenfor en kortere årrække og har givet en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Der er yderligere lagt vægt på, at resultaterne for indkomstårene 2011 - 2013 har været påvirket af en nedskrivning på et ældre varelager, der har været vanskeligt at afsætte.

Klageren har derfor drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011 - 2013. Der gives derfor klageren medhold i, at virksomhedens underskud i de påklagede år kan fratrækkes.

Et retsmedlem finder, at virksomhedens overskud i indkomstårene 2014 og 2015 ikke rummer plads til både afskrivninger og en rimelig driftsherreløn over en meget lang årrække, og anser derfor ikke virksomheden for at være erhvervsmæssig. Dette retsmedlem stemmer derfor for at stadfæste SKATs afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.