Kendelse af 13-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2001 til 2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Følgende fremgår af SKATs afgørelse:

”SKAT har den 13. november 2014 modtaget din anmodning om genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2001-2009.

Du oplyser, at du begyndte at modtage udenlandsk pension i 2001 og på et tidspunkt i 2005 eller 2006 indgav du en klage til ankestyrelsen, fordi den metode, SKAT anvendte til at behandle din udenlandske pension, betød, at du kom til at betale en højere skat i Danmark. Det mente du var principielt forkert på grund af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Canada. Du tabte sagen.

Du går ud fra, at der i dit tilfælde også bliver tale om tilbagebetaling for årene før 2010. Såfremt den nye praksis er formuleret således, at den ikke gælder med tilbagevirkende kraft, vil du høre, om SKAT – per kulance – vil foretage en individuel justering i dit tilfælde, da du har anket tidligere.” SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse fremgår følgende:

”SKAT finder ikke grundlag for at genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2001-2009.

Begrundelse

SKAT har den 23. december 2013 udsendt styresignalet SKM2013.920.SKAT vedrørende genoptagelse som følge af Kommissionens åbningsskrivelse om personfradrag og fri bevægelighed.

Det fremgår af SKM2013.920.SKAT, at beregningsmetoden for lempelse af visse udenlandske indkomster ændres, og at der vil kunne ske genoptagelse fra og med indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. Ifølge denne bestemmelse kan der ske genoptagelse fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Uanset at du har anket tidligere, er praksis for beregning af lempelse først ændret i december 2013 gældende fra og med indkomståret 2010. SKAT kan derfor ikke foretage ændringer for tidligere indkomstår.

Hvis der havde været tale om en praksisændring på grundlag af en dom, ville genoptagelse til gunst for den skattepligtige kunne ske fra og med det indkomstår, der havde været til prøvelse i retssagen. Da der imidlertid er tale om en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet, er der ikke mulighed for genoptagelse længere tilbage end de 3 år, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Din anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2009 kan derfor ikke imødekommes.”

Klagerens opfattelse

I klagen er følgende anført:

”Jeg vil gerne klage over Skat’s afvisning af ekstraordinær genoptagelse af mine skatteansættelser for indkomstårene 2001-2009. Skats begrundelse kan ses af vedlagte kopi af brev af 12. december 2014. Skat har ikke givet mig nogen yderligere sagsfremstilling udover nævnte brev.

Mit ønske og påstand om ekstraordinær genoptagelse for den nævnte 9-års periode er foranlediget af Skat’s styresignal SKM2013.920.SKAT, som for mig indtil videre har betydet genoptagelse af mine skatteansættelser for 2010 og frem med deraf følgende tilbagebetaling af for meget opkrævet skat.

Dette styresignal er udsendt i anledning af en åbningsskrivelse fra EU-kommissionen, der gør SKAT opmærksom på, at den praksis, der anvendes overfor skatteborgere med udenlandsk indkomst er forkert. Skat har hidtil anvendt “exemptionsmetoden”, som førte til de facto beskatning af indkomst, der alene burde beskattes i udbetalingslandet (i mit tilfælde Canada, i h.t. Dobbeltbeskatningsoverenskomst).

Min påstand om, at praksisændringen i mit tilfælde også skal omfatte årene 2001-2009, vil jeg gerne underbygge som følger:

Sidst i 2001 begyndte jeg at modtage pension fra Canada. Efter et par år blev jeg klar over, at den canadiske pension, der blev medtaget i min globalindkomst, ikke var skatteneutral. Med andre ord, når pensionen var medtaget i globalindkomsten, kom jeg til at betale mere i skat end hvis den ikke var indregnet, til trods for at pensionen alene burde beskattes i Canada, jfr. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se venligst vedlagte Bilag B, der viser forskellene i 2001-2003. Dette dokument blev udarbejdet og afleveret af mig til Skat i forbindelse med den ankesag jeg siden indgav.

Sagen blev behandlet i Skatteankenævnet den 18. januar 2007, hvor jeg mødte op personligt og fremlagde og forklarede sagen. Afgørelsen af klagen gik mig imod, jfr. vedlagte kopi af [skatteankenævn1] skrivelse til mig af 23. januar 2007.

Jeg blev oplyst om min ret til at klage til Landsskatteretten, men afstod herfra, da det for mig var tydeligt, at det ikke ville ændre på sagen, der fra Skat’s side blev underbygget med henvisning til diverse skatteparagraffer.

På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at problemet i virkeligheden var en “praksis” hos SKAT (“exemptionsmetoden”), og altså ikke funderet i en lovbestemmelse, men snarere i en af Skat

valgt gunstig beregningsmetode. Som De også kan læse af Skatteankenævnets afgørelse, fremgår det intetsteds, at det er en praksis, der ligger til grund for den højere beskatning af min indkomst, snarere end en lovparagraf. Hermed er jeg blevet misinformeret. Praksis er til diskussion, med love er det ikke så enkelt.

Da min skattesag ikke er et nationalt anliggende, men et internationalt (Canada-Danmark), mener jeg det var fejlagtigt og misvisende af Skatteankenævnet at henvise mig til at klage til Landsskatteretten. I stedet burde man have fortalt mig, at jeg kunne indbringe min sag for EU Kommissionen. At dømme efter det Styresignal, der nu er udsendt, må der være andre borgere, der har klaget til EU over beskatningen, siden det er kommet til EU-Kommissionens kundskab, med efterfølgende henvendelse til SKAT. Jeg lider et økonomisk tab, fordi dette ikke er sket tidligere.

Jeg vil afslutningsvis opsummere min begrundelse for påstanden om, at der bør ske ekstraordinær genoptagelse af mine skatteansættelser for 2001-2009 modsat Skat’s afgørelse.

1. Skat’s praksis har hele tiden været arbitrær, og i dette tilfælde forkert, og ikke funderet i en konkret lov. Men man har givet mig det indtryk, at der var tale om en uomgængelig lovbestemmelse, jfr. også afgørelsen fra [skatteankenævn2].
2. Skatteankenævnet har allerede i 2007 været konfronteret med min tvivl om, hvorvidt jeg blev behandlet korrekt, jfr. min tidligere klage.
3. [skatteankenævn2] burde have været klar over, og oplyst mig om, at dette var en sag med international relevans, samt hvor jeg kunne henvende mig, hvis jeg ikke var tilfreds.
4. Hvis ingen af ovennævnte argumenter har nogen (lovmæssig) vægt hos Skatteankestyrelsen, mener jeg, at der — det samlede sagsforløb taget i betragtning — bør udvises kulance, med andre ord, at sagen bør afgøres i min favør, fordi jeg allerede længe inden 2013 var klar over, at Skat’s praksis var forkert, men kun mødte en mur af afvisning.”

Landsskatterettens afgørelse

Ansættelsen af en persons indkomstskat kan uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 ændres, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, kan der ske ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse til gunst for den skattepligtige, såfremt hidtidig praksis eksempelvis er blevet underkendt som følge af en praksisændring fra Skatteministeriet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at genoptagelse kan foretages fra og med det indkomstår, som resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, som er påbegyndt, men endnu ikke udløbet tre år forud for underkendelsen af praksis.

I henhold til afsnit 4 i styresignalet SKM2013.920.SKAT af den 23. december 2013 om genoptagelse som følge af Kommissionens åbningsskrivelse om personfradrag og fri bevægelighed af den 26. april 2013 kan genoptagelse ske fra og med indkomståret 2010 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Der er derfor ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, idet nærværende sag vedrører indkomstårene fra og med 2001 til og med 2009.

Genoptagelse kan herefter alene ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, finder bestemmelsen anvendelse i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Bestemmelsen kan blandt andet finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor der er begået ansvarspådragende fejl af den skatteansættende myndighed. Derudover kan bestemmelsen finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Bestemmelsen kan yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig økonomisk betydning for den skattepligtige. En skønsmæssig ansættelse eller et glemt fradrag berettiger som udgangspunkt ikke til en ekstraordinær genoptagelse. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Der henvises til Højesterets dom af den 2. juni 2003, offentliggjort som SKM2003.288.HR.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige forhold, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001 – 2009 er udarbejdet i overensstemmelse med den på ansættelsestidspunktet gældende praksis. Uanset at denne praksis senere er ændret ved SKATs styresignal i SKM2013.920.SKAT, har skattemyndighederne ikke herved handlet ansvarspådragende.

Endvidere findes begrundelsen og klagevejledningen i skatteankenævnets afgørelse af den 23. januar 2007 ikke at være mangelfuld, idet der foreligger henvisning til de retsregler, som ligger til grund for afgørelsen, og at Landsskatteretten var rette klagemyndighed.

Der er derfor ikke grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001 – 2009 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.