Kendelse af 08-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået på baggrund af, at klageren digitalt har genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2010 til 2013, da hun ønsker, at der godkendes et forhøjet befordringsfradrag opgjort efter ligningslovens § 9 D. Klageren har i den forbindelse anført følgende:

”Har ikke haft kendskab til særligt befordringsfradrag for kronikere/handicappede før indenfor den sidste måned. Der er ikke tale om et kæmpestort beløb, men da min sygdom (Erythromelalgia) er uden behandlingsmuligheder og stærkt progredierende/invaliderende, har jeg brug for pengene til boligændringer og betaling for praktisk hjælp m.m. Derfor håber jeg, jeg må genoptage for 2010, hvor min sygdom bryder ud for alvor.”

SKAT har afslået at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. Dette punkt ses ikke at være påklaget.

Klageren har i forbindelse med digital genoptagelse af skatteansættelserne indberettet befordringsfradrag opgjort efter ligningslovens § 9 D på henholdsvis 26.406 kr. (2011), 112.758 kr. (2012) og 62.092 kr. (2013).

Klageren var indtil den 1. februar 2013 ansat ved [...] Kommune som faglig konsulent på adressen [adresse1], [by1]. Resten af 2013 var klageren ansat ved [by2] Kommune på adressen [adresse2], [by2].

Kørselsmønstret kan beskrives således (indkomstårene 2011-2013):

Klageren arbejdede fuldtid i indkomstårene 2011-2013.

Klageren har oplyst til SKAT, at sygdommen påvirker hende på den måde, at hun ikke kan opholde sig i bygninger med normal stuetemperatur, kun kan gå korte distancer, og at hun har smerter. Klageren har endvidere oplyst til SKAT, at hun formentligt godt kan gå op i en bus, da der er noget at holde fast i, men at hun ikke kan opholde sig i temperaturer over 15 grader eller sidde i direkte sol uden smerter eller forværring af symptomerne. Klageren forklarer, at hun ikke vil kunne vente ret længe på en bus, at hun ikke vil kunne sidde med kroppen tæt op ad en anden passager, og at hun vil have behov for at have benene opad.

Der er fremlagt en lægeerklæring af 11. november 2014 afgivet af speciallæge i neurologi, dr.med. [person1], hvoraf det blandt andet fremgår (uddrag):

”[...]

Patienten har fra påsken 2010 haft rødmen og brændende smerter i hænder og fødder. Sommeren 2010 kan hun ikke køre bil eller gå på hårde underlag. Hænderne kan bruges, men ikke holde på varme ting eller f.eks. klappe. Oplever lindring i kølige omgivelser. Vejledes af egen læge i behandling mod hælspore, hvilket forværrer symptomerne. Symptomer ved at sidde ned, tilskrives da iskias/overvægt.

(Faderen har tilsvarende rødmen i hænder og fødder. Broderen kan periodisk ikke sidde på et sæde eller bære tøj, der rører ved benene.)

Februar 2014 breder symptomerne sig op ad benene; i marts samme år bliver hænderne voldsomt angrebet. Pt kan ikke bruge venstre hånd og sygemeldes i forsommeren for senere at indgå i arbejdsfastholdelsesforløb (konsulentarbejde).

November 2014 er hele huden berørt. Partiel rødbrun pigmentering. Pt. har således store vanskeligheder med at sidde, stå, gå og ligge eller bruge sine hænder. Håndtering af redskaber og materialer, møbler, påklædning og fodtøj etc. udløser smerter.

Der er kroniske brændende smerter efterfulgt af fantomsmerter. Pt er aldrig smertefri.

Huden er hyperfølsom. Fingerspidserne er partielt følelsesløse. Kan ikke registrere størrelser korrekt. (Et græsstrå føles som et halmstrå. Der er trickerpunkter i hænder og under fødder. Kold luft fra blæser kan udløse varme pga. luftens berøring. Mentholspray kan køle ét punkt og udløse varme lige ved siden af. Pt kan ikke gå på hårde underlag eller opholde sig i almindelig rumtemperaturer uden symptomforværring.

Patienten har indsovningsbesvær med reduceret nattesøvn og bruger megen energi på at tackle smerterne i hverdagen. Er stresset og har vanskeligheder med korttidshukommelse og overblik. Lever socialt meget isoleret og særdeles begrænset i sin praktiske formåen. Oplever det i forhold til sine omgivelser belastende at have en næsten usynlig og meget ukendt sygdom og skulle bede om/kræve hjælp. Svært at have gæster/besøge nogen.

Pt. oplever (nov. 2014) at være næsten ”sit gamle jeg” ved opholdstemperatur på 10 grader. Smerter pænt reducerede og dette i et tidsrum a 6-8 timer fra om morgenen. Fingerspidser dog stadigt følelsesløse og hun arbejder med bare fødder. Kan flytte om på sine møbler, arbejde struktureret og male en væg.

Smerterne reaktiveres ved udtrætning og spekulationer henover dagen og kommer voldsomt igen om aftenen uanset temperatur.

Med stigende temperaturer stiger smerterne og flere områder af huden omfattes. Direkte sol virker på samme måde.

Ved f.eks. 15 grader kan hun (nov. 2014) fungere 4-5 timer med ganske beskeden fysisk aktivitet kombineret med administrativt/konsultativt arbejde. Resten af dagen kan hun hvis heldig gennemføre en enkelt aktivitet – f.eks. at tømme opvaskemaskinen.

Ved udtrætning/belastning stiger smerterne og flere områder af huden omfattes. Ved tryk/berøring stiger smerterne og flere områder af huden omfattes.

Øvrig udredning

Neurologisk Ambulatorium [by5] – maj 2014 – intet sikkert abnormt. Intet alternativt behandlingsforslag.

Sensorisk testning [by6] neurofysiologisk ambulatorium – okt. 2014 – intet sikker abnormt, partielt nedsat svedrespons.

Diagnose

Erythromelalgi/Burning red Hands and Feet, en dysfunktion af de smertebærende nervetråde.

Evt. generel autonom dysfunktion.

Behandling

Tdl. behandlet med akupunktur, zoneterapi og massage. Resultatløst. Selvmedicineret med gigtmedicin, Codymagnyl og Kinin. Ingen effekt.

Da smerterne er en stressfaktor, der forværrer lidelsen, er det væsentligste at holde pt så smertefri som muligt.

Lamotrigin herfra – initiv effekt. Blev aldrig helt godt og opgivet pga. kraftige bivirkninger (tale, reflekser, grådlabil, tics). Ingen forskel ved udtrapning.

Ikke andre behandlingsforslag fra neurologisk ambulatorium i [by5] – maj 2014.

Ophold i lave temperaturer – 10-12 grader – er for indeværende (nov. 2014) det bedste, jeg kan foreslå. Dette giver pt mulighed for at fungere med en vis grad af livskvalitet om end fortsat med begrænsninger og hensyn for at undgå udtrætning.

Prognose

Patienten har nu, nov. 2014, haft sin lidelse i 4 1/2 år. Den er progredierende og stærkt begrænsende for hende.

Mit umiddelbare bud er, at man må betegne tilstanden som stationær.

Uanset lidelsen er mere omfattende end blot hvad angår hudens sanseceller, vil man fortsat kun kunne symptombehandle.”

Endvidere er der fremlagt en speciallægeerklæring af 14. januar 2016 fra professor, overlæge, dr. Med., Ph.D, speciallæge i neurologi, [person2], hvoraf det fremgår (uddrag):

”[...]

Tidligere sygdomme:

Har haft hypermobile led siden ungdommen, specielt af knæ- og ankelled.

Endvidere konstateret psoriasis på [hospital2] og på reumatologisk afdeling på [hospital1] (hænder/fødder/knæ/underarme/ører)

2015: [by2] Sygehus; fjernet godartede uteruspolypper, ingen følgevirkninger.

Social- og erhvervsanamnese:

[person3] har gennemført Folkeskole til 9. klasse og herefter gymnasieuddannelsen. Herefter erhvervsarbejde i 1 år hvorefter [person3] startede på psykolog studiet på [universitetet] som hun afsluttede i 1985. Arbejdede herefter som underviser ved [virksomhed1] i forskellige byer de næste 5 år. Samtidig hermed læste [person3] bifag i driftsøkonomi ved [universitetet]. Studerede til cand. Merc. i Personaleledelse og organisationsudvikling ved Handelshøjskolen i [by7] hvilket hun færdiggjorde i 1988. Har siden arbejde med ledelse og projektudvikling ved forskellige firmaer og offentlige institutioner frem til januar 2015. Senest i perioden 2007 til 2015 været ansat som kommunal fagkonsulent i afdelingen for ”[...]” ved [by2] Kommune. [person3] blev afskediget med virkning fra 31. marts 2015 fra [by2] Kommune på grund af for megen sygdom. Siden har [person3] modtaget sygedagpenge hvilket hun stadig gør. [person3] har været i praktik og/arbejdsprøvning fra april 2015 til august 2015, begyndte med blot 2x2 timer ugentligt men trods reduktion i timetallet har [person3] ikke kunnet klare det og kommunen har aktuelt opgivet yderligere arbejdsprøvning. [person3] bor alene i et lejet hus. [person3] har 3 voksne børn og klarer sig uden offentlig praktisk hjælp.

Aktuel sygehistorie:

[person3] har siden 7-8 års alderen haft smerter i spytkirtlerne der hævede op kombineret med anfald med feber. Havde anfald ca. 4 gange årligt igennem mange år. Fra 37 års alderen begyndte der at komme voldsom træthedsanfald og hyppigere tilfælde af sygdomsfornemmelse i weekender og ferier. Begyndte at få hudforandringer i benene. Bemærkede at varmepåvirkning kunne medføre kuldefornemmelse i kroppen. Fik anfald med kløende fornemmelse i huden. Fra 2000 begyndte [person3] at bemærke at koncentrationen blev dårligere, fik sværere ved at koncentrere sig om læsning etc. I 2008 tilkom smerter i fødderne og fysisk aktivitet som gåture begyndte at være et problem pga. smerter i fødderne. Fik tiltagende søvnbehov og fik efterhånden bydende afføringstrang.

Symptomerne forværredes ved psykisk stress og belastning. Siden er der gradvis tilkommet flere og flere smerter i hud og dybere inde i ekstremiteterne samt tiltagende smerter og kramper i musklerne. Endvidere gradvis tiltagende kognitive problemer inklusiv hukommelses- og koncentrationsbesvær.

I dette forløb har egen læge foretaget en lang række undersøgelser inklusiv blodprøver der aldrig viste noget unormalt, herunder ingen tegn til diverse infektioner eller mangeltilstande. Blev via egen læge i 2013 henvist til praktiserende neurolog [person1] i [by8] der vurderede at det drejede sig om ”burning hand og feet” syndrom og henviste til undersøgelse for små fiber neuropati på [hospital3] der ikke viste noget sikkert unormalt. Blev herefter fulgt ved [person1] hvor der blev forsøgt 3-4 forskellige medikamentelle behandlinger uden effekt og [person3] er blevet afsluttet. Fik tiltagende smerter i spytkirtlerne og blev henvist til praktiserende reumatolog i [by9] der henviste til biopsier af spytkirtlerne i [by2] der viste forandringer svarende til Mb. Sjøgren. Blev henvist til reumatologerne på [hospital1] hvor [person3] er blevet undersøgt siden juni 2015. Konklusionen herfra er at det drejer sig om Mb Sjøgren og muligvis anden bindevævslidelse. Der er i november 2015 foretaget en nerveledningsundersøgelse (elektroneuronografi) der ifølge [person3] har vist normal funktion af de store isolerede nervefibre (myeliniserede nervefibre). Afventer aktuelt vurdering for småfiber neuropati på Smerteklinikken ved neurologisk afdeling [hospital1] hvilket forventes gennemført i maj 2016. [person3] oplevede de første år efter 1995 ret betydelig gradvis forværring afløst af en del år med kun let forværring. De sidste 2 år er der sket en meget udtalt forværring således at tilstanden aktuelt er maksimalt dårlig. Har aktuelt klager som angivet nedenfor.

Aktuelle klager:

Vurdering af eget funktionsniveau:

Nydelsesmidler:

Ex-ryger siden 40 års alderen. Drikker ikke alkohol dagligt. Angiveligt aldrig haft misbrug af alkohol eller andre stimulanser.

Medicin:

Øjendråber Sentrx

Spray (saltvand) til tørre øjne og øjenomgivelser.

Objektiv undersøgelse

57-årig kvinde med alderssvarende udseende. Fremtræder ikke akut eller kronisk medtaget. Virker ved undersøgelsen ikke smertepåvirket. Bevæger sig frit til og fra lejet. Er meget talende, virker ikke appellerende. Er flere gange ved undersøgelsen grædende.

Blodtrykket kan ikke måles pga svær overvægt, pulsen 85 (regelmæssig). Vægt: 115 kg (angivet). Højde: 160 cm (angivet). BMI: 45,0.

Mundhule: normale forhold.

Hjerte- og lungestetoskopi: upåfaldende.

Ekstremiteter: Let rødmen af håndflader og fodsåler samt fodrygge. Ingen ødemer. Ingen sårdannelser.

Neurologisk: Vågen og klar. Stemningslejet vurderes neutralt, normal psykomotorisk tempo. Ingen tale- sprogforstyrrelser.

Kranienerver: Normale egale pupiller med nat lysreaktion. I øvrigt intakte kranienerver.

Overekstremiteterne: Normal egal trofik og normal muskeltonus. Normal kraft over alle led. Normal følesans. Lidt svage egale biceps-, brachioradialis- og tricepsreflekser. Finger-næse forsøg udføres naturligt.

Underekstremiteterne: Normal egal trofik og normal muskeltonus. Normal kraft over hofte-, knæ­ og fodled. Normal følesans. Naturlige egale patellar og Achillesreflekser. Knæ-hæle forsøg udføres naturligt. Normal følesans for berøring og vibration. Let nedsat for kulde og stik på fødder og lidt op af underben. Ingen hypersensitivitetsfænomener.

Gang udføres upåfaldende inklusiv linjegang.

Columna med let øget thorakal kyfosering ellers normale krumninger i begge planer. Cervikalt ingen ømhed og normal bevægelighed. Lumbalt ingen ømhed men let nedsat bevægelighed i alle retninger.

Diagnoser

Mb Sjøgren (l,atin), bindevævssygdom (dansk).

Neuropathia (small fiber) o.p (l,atin), mulig nervebetændelse (dansk).

Adipositas magnu gradu (l,atin), svær overvægt (dansk)

Resume og konklusion

57-årig kvinde, [person3] ([person3]), har siden 7-8 års alderen haft smerter i spytkirtlerne der hævede op kombineret med anfald med feber. Havde anfald ca. 4 gange årligt igennem mange år. Fra 37 års alderen begyndte der at komme voldsom træthedsanfald og hyppigere tilfælde af sygdomsfornemmelse i weekender og ferier. Begyndte at få hudforandringer i benene.

Bemærkede at varmepåvirkning kunne medføre kuldefornemmelse i kroppen. Fik anfald med kløende fornemmelse i huden. Fra 2000 begyndte [person3] at bemærke at koncentrationen blev dårligere, fik sværere ved at koncentrere sig om læsning etc. I 2008 tilkom smerter i fødderne og fysisk aktivitet som gåture begyndte at være et problem pga. smerter i fødderne. Fik tiltagende søvnbehov og fik efterhånden bydende afføringstrang. Symptomerne forværredes ved psykisk stress og belastning. Siden er der gradvis tilkommet flere og flere smerter i hud og dybere inde i ekstremiteterne samt tiltagende smerter og kramper i musklerne. Endvidere gradvis tiltagende kognitive problemer inklusiv hukommelses- og koncentrationsbesvær. I dette forløb har egen læge foretaget en lang række undersøgelser inklusiv blodprøver der aldrig viste noget unormalt, herunder ingen tegn til diverse infektioner eller mangeltilstande. Blev via egen læge i 2013 henvist til praktiserende neurolog [person1] i [by8] der vurderede at det drejede sig om ”burning hand og feet” syndrom og henviste til undersøgelse for små fiber neuropati på [hospital3] der ikke viste noget sikkert unormalt. Blev herefter fulgt ved [person1] hvor der blev forsøgt 3-4 forskellige medikamentelle behandlinger uden effekt og [person3] er blevet afsluttet. Fik tiltagende smerter i spytkirtlerne og blev henvist til praktiserende reumatolog i [by9] der henviste til biopsier af spytkirtlerne i [by2] der viste forandringer svarende til Mb. Sjøgren. Blev henvist til reumatologerne på [hospital1] hvor [person3] er blevet undersøgt siden juni 2015.

Konklusionen herfra er at det drejersig om Mb Sjøgren og muligvis anden bindevævslidelse. Der er i november 2015 foretaget en nerveledningsundersøgelse (elektroneuronografi) der ifølge [person3] har vist normal funktion af de store isolerede nervefibre (myeliniserede nervefibre). Afventer aktuelt vurdering for småfiber neuropati på Smerteklinikken ved neurologisk afdeling [hospital1] hvilket forventes gennemført i maj 2016. [person3] oplevede de første år efter 1995 ret betydelig gradvis forværring afløst af en del år med kun let forværring. De sidste 2 år er der sket en meget udtalt forværring således at tilstanden aktuelt er maksimalt dårlig.

[person3] har aktuelt klager i form af har konstante smerter i huden der veksler lidt i lokalisation, oftest i hænder og fødder. Næsten dagligt anfaldsvise jagende smerter forskellige steder i kroppen. Periodiske stærke muskelsmerter i arme og ben, perioder med stærke muskelkramper, tørhed og irritation omkring øjnene samt tendens til bygkorn i øjnene, udtalt lysfølsomhed sv.t. begge øjne, dødhedsfornemmelse af fingerspidser, tæer og bagdel, smerter svarende til spytkirtlerne i mundhulen, dagligt svimmelhed, ofte i forbindelse med stillingsskift. Har ofte hovedpine specielt ved fysisk aktivitet eller uro, åndedrætsbesvær ved fysiske belastninger og varme omgivelser, nedsat korttidshukommelse, koncentrationsbesvær, svært nedsat overblik der besværer dagligdags aktiviteter, reagerer med øget latenstid ved udførelse af dagligdags aktiviteter som madlavning. Har anfald med ligblege tæer og fingre, næsten daglige anfald med feberfølelse,

let forhøjelse af aktivitetsniveauet udløser pludselig og voldsom fornemmelse af kraftig varme/tørst.

Tendens til forstoppelse, periodisk hyppig vandladningstrang, smagsforstyrrelser, periodiske smerter i midten af brystet (luft i maven), udtrættes betydeligt efter måltider, periodisk hyppig vandladningstrang, nedsat seksuel funktion, overfølsomhed/intolerans overfor makeup, nødder, frugtsyre, mælkeprodukter og konserveringsmidler, langvarig reaktion på insektstik (seks måneder). Ved varme og tryk lindres muskelsmerter men det udløser til gengæld hudsmerter.

Objektivt er ernæringstilstand langt over middel. Der ses let rødmen af håndflader og fodsåler samt fodrygge. Let nedsat for kulde og stik på fødder og lidt op af underben. Columna med let øget thorakal kyfosering. Herudover en normal neurologisk undersøgelse.

Det vurderes at der er overensstemmelse mellem de fremsatte klager og de objektive fund. Aktuelt er tilstanden som beskrevet ovenfor. [person3] afventer aktuelt nærmere undersøgelser på smerteklinikken på [hospital1]. Der mistænkes sygdom af de små nervefibre men denne diagnose er ikke endelig stillet men vil forventeligt blive afklaret ved yderligere udredning på smreteklinikken. Der vurderes aktuelt ikke at være mulighed for yderligere behandling. Ud fra det hidtidige forløb vurderes prognosen ikke god men dette vil kunne nærmere afklares når en endelig diagnose er stillet ligesom der så også vil kunne endelig afklares om der er behandlingsmuligheder.”

I brev af 19. juli 2016 fra afdelingslæge [person4], [hospital1], Neurologisk Afdeling F, fremgår følgende:

”Jeg har nu fået svar på hudbiopsi, foretaget på dit ben, som viser at du har nedsat antal små nervefibre.

Du har således en småfiber neuropati, angiveligt som led i morbus Sjøgren, som forklarer de smerter du har i fødderne.

I forhold til de øvrige symptomer afventer vi den autonome test.”

SKATs afgørelse

SKAT har afvist at godkende et kørselsfradrag opgjort efter ligningslovens § 9 D. I stedet har SKAT godkendt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”2011-2013

SKAT finder ikke at du opfylder betingelserne for forhøjet befordringsfradrag, jf. Ligningslovens § 9D.

Der kan foretages forhøjet befordringsfradrag jf. Ligningslovens § 9D, såfremt den skattepligtige godtgør, at den pågældende som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

I sygdomstilfælde er det en betingelse for at anvende reglen, at sygdommen er kronisk. Herved forstås i praksis, at der skal være tale om uhelbredelig eller i det mindste en langvarig sygdom, der nødvendiggør en dyrere transportform.

Det er endvidere en betingelse for fradrag efter Ligningslovens § 9D, at afholdelse af særlige udgifter til befordring har været nødvendigt for at sikre indkomsterhvervelsen.

Landsretten har i en tidligere dom, SKM2005.75VLR behandlet spørgsmålet om fradrag efter Ligningslovens § 9D. I dommen fastslog landretten, at pågældende skatteyder ubestridt led af en kronisk sygdom og at det herefter var afgørende, om de særlige udgifter til transport, som hun havde afholdt kunne anses for at være afholdt som følge af sygdommen. Landsretten fandt endvidere, at udgifterne skulle have været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen.

I dommen finder landsretten at det ikke efter bevisførelsen er godtgjort, at det har været nødvendigt for skatteyder at køre i egen bil for at bevare sit job. Retten finder, at brug af bil til transport mellem hjem og arbejde, alene er en hensigtsmæssig disposition af hensyn til skatteyders privatliv. Landsretten godkender således ikke fradrag for befordringsudgifter efter Ligningslovens § 9D.

SKAT finder, at din situation kan sammenlignes med pågældende dom fra landsretten. På baggrund af dine udtalelser og lægeerklæringerne finder SKAT ikke, at du har godtgjort, at din sygdom gør det nødvendigt for dig at køre i bil til arbejde frem for at benytte offentlig transport.

SKAT finder at du ikke er forhindret i at anvende offentlig transport, men at det forhold at du har valgt at køre i bil til arbejde er en hensigtsmæssig disposition af hensyn til dit privatliv.

Der er i de indsendte lægeerklæringer nævnt andre sygdomsforløb. SKAT finder ikke at nogle af de nævnte sygdomsforløb bevirker at du er berettiget til forhøjet befordringsfradrag.

På baggrund af det ovennævnte kan du ikke få fradrag efter Ligningslovens § 9 D, men du kan få fradrag efter reglerne i Ligningslovens § 9 C.”

SKAT er den 21. december 2016 kommet med nedenstående udtalelse vedrørende Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKATs afgørelse i sin helhed.

Der er lagt vægt på, at klager på baggrund af de fremsendte lægeerklæringer lider af én/flere kroniske sygdomme. Spørgsmålet er herefter, om de særlige udgifter, som klager har afholdt, kan anses for at være afholdt som følge af sygdommen.

For det første er de fremsendte lægeerklæringer dateret i indkomståret 2014 og 2016, og altså ikke i de indkomstår hvor klager mener sig berettiget til fradrag for særlige udgifter. Der ses ikke dokumenteret nogen oplysninger om helbredsforholdene i den indkomstår, hvor klager er af den opfattelse at kørselsfradrag skal behandles efter ligningslovens § 9 d.

For det andet ses der ikke en konklusion i de fremlagte lægeerklæringer, som fastslår, at det er nødvendigt at anvende egen bil. Det forhold at kørsel i egen bil er hensigtsmæssig for klager er i denne forbindelse ikke tilstrækkelig for at anvende bestemmelsen i ligningslovens § 9 D.

Afholdelse af udgifterne skal være nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at det selvangivne befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 D godkendes.

Der er til støtte for påstanden anført:

”Til støtte for sin påstand gør klageren gældende, at hun har opfyldt betingelserne for at kunne tage fradrag efter ligningslovens § 9 D, hvorved særligt bemærkes, at hun ikke har været i stand til at komme frem til sine arbejdspladser med offentlige transportmidler, idet hendes sygdoms symptomer forværres af direkte sol, tryk og berøring, psykisk og fysisk belastning og af temperaturer over 15 °C.”

Samt:

”Klageren lider af en kronisk sygdom, som for alvor brød ud i påsken 2010, og som har resulteret i, at klageren i dag ikke længere er i stand til at passe et indtægtsgivende arbejde. Sygdommen blev i 2014 af speciallæge i neurologi, dr. med. [person1], diagnosticeret som ”Erythromelalgi/Burning red Hands and Feet” (bilag 2).

Klageren har primo april 2015 efter anmodning om genudredning og fornyet biopsi fået den supplerende diagnose ”Sjögrens Syndrom”. En kronisk autoimmunsygdom, der primært angriber kroppens kirtler, men også kan involvere øvrige organer. Erythromelalgia (neuropati) ses hos 20 % af patienterne. Sygdommen medfører herudover en betydelig træthed, som ikke kan behandles. Klageren har haft symptomer siden barndommen, hvilket ses i sjældne tilfælde, idet diagnosticeringen oftest først sker i 40-års-alderen eller senere.

Klagerens sygdom har ikke forhindret hende i at arbejde frem til 2014. Men hun har været stærkt generet af sygdommens symptomer, idet disse forværres af direkte sol, tryk og berøring, psykisk og fysisk belastning og af temperaturer over 15 °C.

Som følge af disse symptomer, har klageren været nødt til at køre på arbejde i sin egen bil. Hun har ikke kunnet benytte offentlige transportmidler, knallert, cykel eller kunnet køre sammen med andre i deres bil.”

Klageren er den 7. november 2016 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Min klient har fra påsken 2010 haft rødmen og brændende smerter i hænder og fødder. Symptomerne forværres af direkte sol, tryk og berøring, psykisk og fysisk belastning og af temperaturer over 15 °C, og har gjort det nødvendigt for min klient at benytte egen bil, når hun har skullet til og fra arbejde.

I indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvor min klient har ønsket at gøre brug af det særlige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 D, forelå der ikke en lægelig forklaring på de beskrevne symptomer. En diagnose forelå først den 11. november 2014, hvor speciallæge i neurologi, dr. med. [person1], stillede diagnosen ”Erythromelalgi/Burning red Hands and Feet”.

I den anledning anbefalede speciallægen, at min klient undgår at opholde sig ved høje temperaturer: ”Ophold i lave temperaturer – 10-12 grader – er for indeværende (nov. 2014) det bedste, jeg kan foreslå. Dette giver pt mulighed for at fungere med en vis grad ”.

Denne lægelige anbefaling synes at bekræfte, at min klient har været berettiget til at anvende egen bil, idet hun kun i egen bil har kunnet være herre over temperaturen.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 9 D, at godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.

Det er ubestridt, at klageren lider af en kronisk sygdom, og det er herefter afgørende, om de særlige udgifter til transport, som klageren har afholdt, kan anses for at være afholdt som følge af sygdommen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D må efter forarbejderne forstås således, at afholdelse af udgifterne skal været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen, jf. Vestre Landsrets dom af 10. februar 2005 (SKM2005.75.VLD).

Hvorvidt det har været nødvendigt for klageren at afholde de særlige udgifter som følge af sygdommen beror på en retlig vurdering, der foretages på grundlag af samtlige oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning. Det er ikke tilstrækkeligt, at kørslen alene er hensigtsmæssig af hensyn til klagerens privatliv.

Efter en konkret vurdering finder landskatteretten ikke, at klageren har godtgjort sammenhængen mellem sin sygdom og behovet for at afholde de særlige udgifter, samt at afholdelsen af udgifterne har været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen.

Der er herved lagt vægt på, at de fremlagte lægeerklæringer ikke som sådan omhandler klagerens helbredsforhold og sygdomsforløb i de påklagede indkomstår. Da lægeerklæringerne er dateret henholdsvis den 11. november 2014 og den 14. januar 2016, og da de ikke indeholder et tilstrækkeligt tilbageblik til de påklagede indkomstår, er det ikke godtgjort, hvordan klagerens helbredsforhold var i netop de påklagede indkomstår, og at sygdommen i den periode bevirkede, at klageren afholdte særlige udgifter til transport.

Endvidere er det tillagt betydning, at ingen af de fremlagte lægeerklæringer direkte udtaler sig om lægernes faglige vurdering af, hvorvidt det var nødvendigt for klageren at anvende egen bil, eller om klageren havde mulighed for at benytte offentlige transportmidler til befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Det er ikke tilstrækkeligt til godkendelse af fradraget, at kørslen i egen bil alene er en hensigtsmæssig disposition i forhold til klagerens privatliv, jf. SKM2005.75.VLR.

Der kan derfor ikke foretages fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D. SKAT har i stedet godkendt et befordringsfradrag opgjort efter ligningslovens § 9 C.

På den baggrund, og efter det i øvrigt foreliggende, stadfæstes SKATs afgørelse.