Kendelse af 20-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-02-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er ifølge CPR-registeret anført som indrejst til Danmark den 1. september 1987.

Klageren har siden 1987 været registreret som fuld skattepligtig til Danmark.

Klageren var oprindelig tysk statsborger, men blev dansk statsborger i ca. 1998/99.

Klageren har oplyst, at hun boede i Nederlandene fra 1974 til 1987, hvorefter hun rejste til Danmark.

Klageren har alene bopæl i Danmark, og hun har i mange år ikke haft tilknytning til Nederlandene.

Klageren blev tilkendt dansk brøkdelsførtidspension (23/40) i april 2002.

Klageren har oplyst, at hun i efteråret 2005 fik førtidspension fra Tyskland med tilbagebetaling fra 2002. Pensionen blev først udbetalt som et engangsbeløb og herefter sker udbetaling kvartalsvis.

Klageren har oplyst, at hun i efteråret 2005 fik tilkendt uarbejdsdygtighedsydelse fra Nederlandene, som blev betalt med en engangsydelse med start ca. sommer 2001. Ydelsen på 12.671,57 kr. vedrører 2009-2013 og 18.539,43 kr. vedrører 2013.

Klageren har oplyst, at hun er skattepligtig til Nederlandene, men på grund af ydelsernes størrelse beskattes hun ikke i Nederlandene.

Ydelserne fra Nederlandene kommer fra den Nederlandske stat og har ikke noget at gøre med private eller offentlige arbejdsgivere.

Der er indsendt breve på nederlandsk fra UWV, hvoraf det fremgår, at klageren modtager uarbejdsdygtighedsydelse fra Nederlandene.

Klageren har oplyst, at UWV er en offentlig myndighed, som administrerer sygedagpenge etc.

Af hjemmesiden uwv.nl fremgår det blandt andet:

“UWV (Employee Insurance Agency) is an autonomous administrative authority (ZBO) and is commissioned by the Ministry of Social Affairs and Employment (SZW) to implement employee insurances and provide labour market and data services.

The Dutch employee insurances are provided for via laws such as the WW (Unemployment Insurance Act), the WIA (Work and Income according to Labour Capacity Act, which contains the IVA (Full Invalidity Benefit Regulations), WGA (Return to Work (Partially Disabled) Regulations), the Wajong (Disablement Assistance Act for Handicapped Young Persons), the WAO (Invalidity Insurance Act), the WAZ (Self-employed Persons Disablement Benefits Act), the Wazo (Work and Care Act) and the Sickness Benefits Act.”

Årsopgørelsen fra SKAT

Det fremgår af årsopgørelse nr. 3 af 17. november 2014 for indkomståret 2013, at udenlandsk pension til dansk beskatning udgør 31.211 kr.

SKAT har endvidere i særskilt brev anført:

”Ifølge dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Holland har Danmark beskatningsretten til pensionen fra Holland.

Dette bevirker, at pensionen fra Holland udbetales brutto fra Holland til dig.

Den skat du skal betale af din pension fra Holland, betaler du via dit skattekort, og dermed med et nedsat månedsfradrag, således at skatten af den hollandske pension indgår i den skat der afregnes af din danske pension.

Du betaler ikke nogen b-skatter vedrørende den hollandske pension, men har et lavere personfradrag pr. måned, således at skatten afregnes løbende i indkomståret.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for dansk beskatning af indtægter fra Nederlandene på 31.211 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Klagen er angående beskatning for ekstraordinær indkomst fra Holland (2009-2013) som kom til udbetaling – engangsbeløb – i efteråret 2013.

Vi fik tilkendt den ekstraordinære udbetaling til hjælp til daglig dagens madforbrug, medicin, tandlægeregninger osv. og kun til de personer med en meget lille indkomst til alle prisstigninger i disse år.”

”Den ekstraordinære udbetaling fra Holland 2009-2013 kom helt uforventet i efteråret 2013 til udbetaling.

Efterfølgende også hvert år et ekstra tillæg til pensionen om efteråret fra Holland i fremtiden.

Jeg er skattepligtig i Holland.

Skat Holland opkræver ingen skat pga. den lave ydelse, fortalte Skat Holland mig.

Det gør Skat Danmark.

Jeg betaler hverken A-skat eller B-skat over den hollandske arbejdsudygtighedsydelse (Holland har ingen førtidspension) og det har givet problemer mange gange med kommunens pensionsafdeling i de sidste år.

Skat Danmark trækker skat i personfradrag.

Jeg er brøkdelførtidspensionist siden april 2002 -23/40.

Og meget glad for den ekstra hjælp fra Holland.

Mine udgifter har været mange i 2008-2010 pga. 3 x flytninger og i 2012 og 2013 ekstra udgifter til transport til tandlægehøjskolen i [by1].

Intet måtte trækkes fra som udgifter til skat.”

Klageren har yderligere bemærket:

”rettelse af brev 9.sept.2016 pga. fejl side 1:

bosat i nl fra 1974-1987.

tilkendt dk førtidspension april 2002 og her startede udbetaling af kun den dk førtidspension

(brøkførtidspension 23/40).

efteråret 2005 fik jeg førtidspensionen fra Tyskland med tilbagebetaling til 2002; udbetalt som engangsbeløb. derefter udbetaling fra Tyskland kvartalsvis.

samtidig efteråret 2005 tilkendt uarbejdsdygtighedsydelse fra Holland, betalt som engangsbeløb med tilbagebetaling start datum ca. sommer 2001.

side 2:

udenlands ydelse fra nl: 2009-2013 engangsbetaling på 12671,57 og 18539,43 fra nl år 2013. udbetalt som netto beløb fra nl.

side 3:

nl opkræver som følge af ydelsernes størrelse imidlertid ikke beskatning.

måske må nl borger trække extraordinaire udgifter fra i selvangivelsen i Holland lige som tyske borger må i Tyskland. denne mulighed må jeg ikke benytte mig af; hverken i Holland, Tyskland eller Danmark.

Klageren har endvidere bemærket:

”Jeg er stadigvæk uenig i Skatteankestyrelses forslag til sagens afgørelse.

Telefonsamtalen (uventet for mig) med [person1] den 23.8.2016 er overført på papir men behæftet med så mange fejl angående min person.

Jeg har ellers prøvet at rette op på alle disse fejl igennem det digitale svarsystem til Skat.

Jeg er dansk førtidspensionist siden 2002 og dansk statsborger.

Som tysk født har jeg ikke de sammen rettigheder som danske statsborger, dem der er førtidspensionist, men er i stedet for en brøkdel førtidspensionist med brøk 23/40.

Ved siden af den danske brøkpension modtager jeg også en lille førtidspension fra Tyskland og en arbejdsudygtighedsydelse fra Holland, hvor jeg var boende fra 1974 – 1987.

Jeg er skattepligtig i Holland og ydelsen er en slags sygdagspenge ved langvarig arbejdsudygtighed.

Ydelsen er fra den hollandske Stat. Holland har ingen førtidspension.

Derfor skal jeg stå til rådighed og besvare eventuelle spørgsmål fra de hollandske myndigheder dvs. UWV Holland; spørgsmål om mit helbred f.eks. eller give oplysning om alle indtægter. Sådan har det været hele tiden.

Nyt derimod var det for mig, at den hollandske Stat har lov og ret til at sende to medarbejder fra UWV`s- udlands afd. afsted til Danmark på uanmeldt kontrolbesøg hos mig herhjemme i [by2]. Her skulle jeg fremlægge alle kontoudskrifter angående indkomst dansk førtidspension, tysk pension og også de hollandske ydelser og desuden vise mit pas og det gule sygsikringsbevis frem og besvare mange spørgsmål.

Så må jeg vist også har sammen ret og lov til at falde under de hollandske lovgivninger angående Skat i Holland. Mit danske CPR-nr.. er nu til gængligt både i Holland og Tyskland.

Kontrolbesøget fandt sted i mej 2015.

Som brøkpensionist har jeg flere gange forsøgt at finde en instans her i DK som kunne hjælpe mig, men uden held. Og heller ingen instans fra EU kunne jeg finde. Brøkdel -førtidspensionister er Borger i Danmark, men Borger anden klasse.

Som fast bankkunde i min bank kan jeg intet lån få pga. rådighedsbeløbet er for lille. Hos Kommunen siger de det modsatte.

Hos Skat i [by2] er jeg blevet afvist mange gange fordi jeg ville trekke ekstraordinære udgifter fra, så som høje tandlægeregninger, medicin, flytteudgifter eller depositum indbetaling til lejligheden osv. Det kan man godt i Tyskland, som borger i Tyskland men ikke som dansk førtidspensionist bosat i Danmark.

Måske har de hollandske borger i Holland samme rettigheder; at trække ekstra udgifter fra, ved siden af personfradraget i selvangivelsen og at jeg derfor ingen skat skal betale fra min ydelse i Holland.

Og helt alene uden hjælp er jeg også, når det tyske skattevæsen sender breve til mig med skatteopkrævning af pensionen tilbage til 2005. Meget aggressiv og i juridisk fagsprog, som jeg ikke forstår.

Og kræfter til alle slags korrespondance har jeg slet ikke tilbage, jeg er ikke rask.

Måske kan du bruge mine oplysninger angående min person alligevel.”

Landsskatterettens afgørelse

Det lægges til grund, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, hvad enten den hidrører her fra landet eller ikke.

Det følger af artikel 18, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 1. juli 1996 mellem Nederlandene og Danmark, BKI nr. 4 af 22. april 1998, at enhver pension og andre ydelser, der udbetales i henhold til bestemmelserne i en stats sociallovgivning, kan beskattes i kildestaten.

Når henses til det oplyste om indkomst fra Nederlandene, er der efter Landsskatterettens opfattelse tale om sociale ydelser fra den Nederlandske stat, som omfattes af artikel 18, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene, hvorefter Nederlandene kan beskatte indkomsten.

Efter klagerens oplysninger og breve fra UWV vurderes klageren at være skattepligtig til Nederlandene af de nederlandske sociale ydelser. Som følge af ydelsernes størrelse foretager Nederlandene imidlertid ikke beskatning.

I henhold til artikel 23, stk. 5, litra a) (i), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 1. juli 1996 mellem Danmark og Nederlandene, BKI nr. 4 af 22. april 1998, giver Danmark almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Nederlandene kan beskatte.

Ved almindelig creditlempelse medregnes den udenlandske indkomst ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Dobbeltbeskatningen bliver ophævet ved, at der bliver givet et nedslag i de beregnede skatter med det mindste af følgende to beløb:

Idet der efter det oplyste ikke er betalt skat i Nederlandene, udgør lempelsen 0 kr. i den danske skatteopgørelse.

Landsskatteretten stadfæster således årsopgørelse nr. 3 af 17. november 2014 vedrørende indkomståret 2013.