Kendelse af 03-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar i indkomstårene 2012, 2013 og 1. halvår 2014 med i alt 43.976 kr. som konsekvens af nægtelse af fradrag af moms på leasingafgift, og som konsekvens heraf nedsat selskabets skattepligtige indkomst med i alt -20.369 kr. for indkomståret 2012 og -15.738 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har endvidere truffet afgørelse om, at selskabet skal betale privatbenyttelsesafgift på Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut. med reg. nr. [reg.nr.1] fra anskaffelsen i 27. juni 2012, ligesom SKAT har pålagt selskabet at trække A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdi af fri bil for selskabets hovedaktionær, samt at indberette værdi af fri bil for hovedaktionæren til eIndkomst.

Endelig har SKAT forhøjet selskabets skattepligtige indkomst i indkomståret 2013 med 5.000 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for sponsorudgift.

Landsskatteretten ændrer den del af afgørelsen, der vedrører bilen, Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut. med reg. nr. [reg.nr.1], og heraf afledte ændringer, til det selvangivne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 med 5.000 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for sponsorudgift.

Faktiske oplysninger

[person1] er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Det er oplyst, at selskabet beskæftiger sig med rådgivende ingeniørvirksomhed, herunder udarbejdelse af energimærker og tilstandsrapporter til boliger og erhvervsejendomme. Endvidere fungerer hovedaktionæren som syns- og skønsmand.

Hovedaktionæren driver selskabet fra sin privatadresse.

Selskabet leasede ved kontrakt af 20. juni 2012 en Audi Q5 med reg.nr. [reg.nr.1], der var indregistreret på gule plader.

Den 11. juni 2014 klokken 17.30 blev hovedaktionæren standset i bilen i en kontrolaktion på [adresse1]. Det fremgår af kontrolskemaet, at hovedaktionærens ægtefælle, der ikke er ansat i selskabet, var passager i bilen. Der er endvidere noteret følgende i skemaet:

”[person1] havde et ærinde i [by1] og hentede ægtefællen ved overkørslen v/[...] i [by1]. De er på vej hjem.

...

Konen har været inde at shoppe.

Hun tog bussen derind.

Har privat bil, men hun valgte at tage bussen. Der var en lille stige og værktøj i varerummet - ikke specialindrettet.”

SKAT traf den 25. november 2014 afgørelse om, at selskabets hovedaktionær skulle beskattes af værdi af fri bil i indkomstårene 2012-2013. Landsskatteretten ændrede ved afgørelse af 21. december 2016 SKATs afgørelse herom.

Det er oplyst, at selskabet i indkomståret 2013 har fratrukket 5.000 kr. som sponsorudgift. Som dokumentation for udgiften er fremlagt et indskudsbevis med [virksomhed2] som indskudsmodtager og selskabet som indskudshaver. Indskudsbeviset er ikke dateret, og det er alene underskrevet af [virksomhed2]. Af indskudsbeviset fremgår følgende:

”Undertegnede indgår hermed aftale om indskud af kr. 5.000,00

Beløbet er indbetalt til [virksomhed2] konto

Reg. nr. [...] kontonr. [...16]

Indskuddet er uden renter.

Indskuddet medfører ingen bestemmelsesret overfor [virksomhed2]

Indskuddet afdrages med 1.000,00 pr. år for hver kr.

5.000.00, første gang 31.12. 2014”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets moms i indkomstårene 2012, 2013 og 1. halvår 2014 med i alt 43.976 kr., og nedsat selskabets skattepligtige indkomst med i alt -20.369 kr. for indkomståret 2012 og -10.738 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har endvidere truffet afgørelse om, at selskabet skal betale privatbenyttelsesafgift på Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut. med reg. nr. [reg.nr.1] fra anskaffelsen i 27. juni 2012, ligesom SKAT har pålagt selskabet at trække A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdi af fri bil for selskabets hovedaktionær, samt at indberette værdi af fri bil for hovedaktionæren til eIndkomst.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Indskud [virksomhed2]

1.1. De faktiske forhold

Selskabet har i indkomståret 2013 fratrukket 5.000 kr. på konto 3050 Sponsorvirksomhed.

SKAT har som dokumentation for udgiften fået et ikke dateret og ikke underskrevet (kun underskrevet af [virksomhed2]) indskudsbevis med [virksomhed2] som indskudsmodtager og selskabet som indskudshaver. Af indskudsbeviset fremgår følgende:

Undertegnede indgår hermed aftale om indskud af kr. 5.000,00

Beløbet er indbetalt til [virksomhed2] konto

Reg. nr. [...] kontonr. [...16]

Indskuddet er uden renter.

Indskuddet medfører ingen bestemmelsesret overfor [virksomhed2]

Indskuddet afdrages med 1.000,00 pr. år for hver kr.

5.000.00, første gang 31.12. 2014

1.2. Selskabets bemærkninger

[...]

1.3. Retsregler og praksis

[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a er selskabet alene berettiget til i den skattepligtige indkomstopgørelse at fratrække udgifter, som i årets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er SKATs opfattelse, at selskabets lån til [virksomhed2]

ikke er fradragsberettiget, hvorved den skattepligtige indkomst forhøjes med 5.000 kr.

2. Fri bil, omregistrering af bil, opkrævning af privatbenyttelsesafgift og begrænset momsfradrag

på leasingafgiften - [reg.nr.1]

2.1. De faktiske forhold

Selskabet leaser fra den 27. juni 2012 Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut. med reg. nr. [reg.nr.1]. Bilen er indregistreret til 100 % erhverv. Ifølge motorregisteret har bilen en totalvægt på 2.490 kg.

Af leasingkontrakten fremgår det, at selskabet har betalt en ekstraordinær leasingydelse ved start på 75.000 kr. plus moms, hvorefter selskabet i 48 måneder fra den 1. juli 2012 har betalt en månedlig leasingydelse på 7.869 kr. plus moms. Selskabet har fratrukket fuld moms af leasingydelserne.

Hovedanpartshaver [person1] er standset i bilen den 11. juni 2014 kl. 17.30 på [adresse1] ved 30,7 km. stenen ved [by1] med sin ægtefælle [person2], der ikke er ansat i selskabet.

Af kontrolskemaet udarbejdet af [person3] fra SKAT fremgår det, at [person1] forklarer, at han har haft et ærinde i [by1], og at han har samlet [person2] op ved overkørslen ved [...] i [by1]. Hun har privat bil, men har taget bussen ind for at handle. [person1] oplyser, at han ikke bliver beskattet af fri bil, at der ikke foreligger kørebog og at bilen udenfor arbejdstiden holder parkeret på selskabets adresse, der er identisk med deres private adresse

Af kontrolskemaet fremgår det endvidere, at bilen ikke er specialindrettet, men at der ligger en lille stige og værktøj i varerummet.

[person1] har underskrevet en fraskrivelseserklæring, men der foreligger ikke kørebog.

Beskatningsværdi på [reg.nr.1] er if. [finans1] kr. 478.294.

2.2. Selskabets bemærkninger

[...]

2.3. Retsregler og praksis

[...]

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til SKM2008.354.SKAT er det SKATs opfattelse, at der er tale om en ikke specialindrettet bil.

Momsfradrag - leasingydelser:

Af juridisk vejledning afsnit D.A.11.6.3.3.1.1 Anskaffelse af ikke specialindrettede vare-/lastbiler

ML § 41, stk. 1 fremgår følgende:

Når en gulpladebil lejlighedsvis er parkeret direkte ved bopælen uden for arbejdstiden skal SKAT ikke godtgøre, at der har været privat kørsel. I den situation er det ubetænkeligt at antage, at bilen ikke udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Se SKM2005.415.ØLR.

Hvis en gulpladebil der er egnet til privat kørsel er parkeret i nærheden af bopælen uden for arbejdstiden og der ikke rådes over en anden bil, skaber det en formodning for at bilen ikke udelukkende har været anvendt i forbindelse med levering af varer og ydelser. I den situation har den afgiftspligtige bevisbyrden for at varebilen ikke er anvendt privat. Se SKM2005.494.ØLR.

Når der ikke er sammenfald mellem virksomhedens adresse og den private bopæl, har SKAT som udgangspunkt bevisbyrden for, at varebilen er medtaget til den private bopæl og dermed er anvendt privat. Bevisbyrden kan dog vende, hvis konkrete omstændigheder i sagen taler for, at bevisbyrden skal påhvile den afgiftspligtige.

Det er herefter momsmæssigt en formodning om, at bilen er anvendt privat, når virksomhedsadresse og bopæl er sammenfaldende.

Der skal i øvrigt henvises til, at der i SKM2008.354.SKAT anføres, at momspraksis er ændret, så følgende kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen, er nu også tilladt:

Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer.
I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer kan der foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder), som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.
Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder), når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde m.v. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange.
I tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder kan der køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og virksomhedens faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted.
Der kan køres til spisning eller hentes mad, når kørslen sker i arbejdstiden.
I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Af juridisk vejledning afsnit D.A.11.6.3.3.1.1 Anskaffelse af ikke specialindrettede vare-/lastbiler

ML § 41, stk. 1 fremgår følgende:

Ad 6) Stop når der ikke sker afvigelse fra den erhvervsbetingede kørselsrute

Kørsel er fortsat erhvervsmæssig selvom medarbejderen

handler privat hos kunden
parkerer og arbejder hos A og derefter går hen og handler privat i B, som ligger lige ved siden af A
på sin erhvervsmæssige rute standser for at købe f.eks. mad, drikkevarer eller cigaretter til forbrug i arbejdstiden, når der ikke sker afvigelse fra den erhvervsbetingede kørselsrute. Der må ikke samtidig foretages private indkøb til forbrug udenfor arbejdstid hverken i den butik hvor maden m.v. købes eller i nærliggende butikker.

Se SKM2008.685.SR . Det bindende svar omhandler specialindrettede køretøjer men anses også for at gælde almindelige gulpladebiler.

Kørsel er fortsat erhvervsmæssig hvis medarbejderen foretager et stop som er erhvervsmæssigt begrundet, f.eks. for at tanke brændstof og i den forbindelse foretager private indkøb til forbrug uden for arbejdstid i den butik, hvor brændstoffet købes. Det er en forudsætning at brændstoffet betales i butikken. Der må dog ikke foretages private indkøb til forbrug uden for arbejdstid i nærliggende butikker.

Det er SKATs opfattelse, at Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut. med reg. nr. [reg.nr.1], der ikke er specialindrettet, ikke er anvendt 100 % erhvervsmæssigt, idet der er en formodning for at denne anvendt privat, når virksomhedsadresse og bopæl er sammenfaldende. Og denne formodninger er ikke afkræftet med kørebog. Det er ved vejkontrol konstateret, at hovedanpartshaverens ægtefælle [person2], der ikke er ansat i selskabet, har kørt med i bilen efter hun har været ude og handle, og det er SKATs opfattelse, at denne kørsel ikke kan anses som erhvervsmæssig henhold til SKM2008.354.SKAT og juridisk vejledning afsnit D.A.11.6.3.3.1.1 Anskaffelse af ikke specialindrettede vare-/lastbiler ML § 41, stk. 1.

I henhold til momsloven § 41, stk. 3 kan afgift ved leje af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, der ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser alene fradrages med en tredjedel af afgiften på lejen.

Det er med henvisning til SKM2005.494.ØLR ogSKM2005.415.ØLR SKATs opfattelse, at selskabet ikke er berettiget til at fratrække fuld moms af leasingydelserne, jf. momsloven § 41, stk. 3, men alene kan fradrage en tredjedel af afgiften på lejen fra leasingperiodens start.

Selskabets momstilsvar forhøjes med 20.369 kr. i 2012, 15.738 kr. i 2013 og 7.869 kr. i 1. halvår af 2014, jf. nedenstående opgørelse:

2012:

Moms på førstegangsleasing ydelsen på 75.000 kr. plus moms

18.750 kr.

Moms på ordinær månedlig leasingydelse på 7.869 kr. plus moms

1.967,25 kr.

Moms på 6 ordinære månedlige leasingydelser, fra 1. juli 2012

11.804 kr.

Moms fratrukket på leasingydelserne

30.554 kr.

Berettiget fradrag - 1/3

10.185 kr.

Yderligere momstilsvar

20.369 kr.

2013:

Moms på ordinær månedlig leasingydelse på 7.869 kr. plus moms

1.967,25 kr.

Moms på 12 ordinære månedlige leasingydelser

23.607 kr.

Moms fratrukket på leasingydelserne

23.607 kr.

Berettiget fradrag - 1/3

7.869 kr.

Yderligere momstilsvar

15.738 kr.

2014:

Moms på ordinær månedlig leasingydelse på 7.869 kr. plus moms

1.967,25 kr.

Moms på 6 ordinære månedlige leasingydelser, til og med 30. juni 2014

11.804 kr.

Moms fratrukket på leasingydelserne

11.804 kr.

Berettiget fradrag - 1/3

3.935 kr.

Yderligere momstilsvar

7.869 kr.

Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med den ikke fradragsberettigede moms, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvorfor den skattepligtige indkomst nedsættes med 20.369 kr. i 2012 og 15.738 kr. i 2013.

Omregistrering af bil - privatbenyttelsesafgift:

Af SKM2008.354.SKAT og SKM2009.177.SKAT fremgår følgende:

Tillægsafgift for privat benyttelse (privatbenyttelsesafgift)

Den kørsel, der efter momsreglerne anses for erhvervsmæssig, anses også for erhvervsmæssig i relation til reglerne om betaling af privatbenyttelsesafgift.

Det er med henvisning til SKM2008.354.SKAT og SKM2009.177.SKAT SKATs opfattelse, at bilen ikke er 100 % erhvervsmæssigt i relation til reglerne om betaling af privatbenyttelsesafgift, da den ikke er 100 % erhvervsmæssig i relation til momsreglerne, hvorfor bilens anvendelse skal ændres fra erhvervsmæssig til blandet anvendelse fra bilens anskaffelse i juni 2012, jf. vægtafgiftsloven § 9, stk. 1, jf. § 2a og momsloven § 41. Selskabet vil herefter blive opkrævet privatbenyttelsesafgift. Årlig privatbenyttelsesafgift for biler der er indregistreret til blandet anvendelse er for 2012, 2013 og 2014 henholdsvis 2.640 kr., 2.755 kr. og 2.755 kr., jf. vægtafgiftsloven § 4.

I er i forslag til afgørelse af 6. oktober 2010 anmodet om at indsende omregistreringsblanket, som var vedlagt, i underskrevet stand inden 29. oktober 2014.

Da I ikke har returneret om registreringsblanketten, og da bilen fortsat er indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse vil SKAT sende en kopi af denne afgørelse til SKATS motorkontor, så de foretager omregistrering af bilen til blandet anvendelse fra anskaffelsen den 27. juni

2012, hvorefter selskabet vil blive opkrævet privatbenyttelsesafgift.

Fri bil:

I henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 udløser rådighed over fri bil beskatning. Af § 16, stk. 4, 12 pkt. fremgår det dog, at § 16, stk. 4, 1-11 pkt. kun gælder for biler på gulplader, hvis der skal betales privatbenyttelsesafgift, da de ikke bruges udelukkende erhvervsmæssigt.

Af juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.12 Varebil på gule plader hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen fremgår følgende:

Erhvervsmæssig kørsel efter momsreglerne er også erhvervsmæssig kørsel efter reglerne om privatbenyttelsesafgift. Se Skatteministeriets meddelelse SKM2009.177.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton.

Ansatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiverne ikke har betalt moms ved anskaffelsen, har ikke firmabil til rådighed efter LL § 16, stk. 4, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet. Se D.A.11.6 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41, stk. 1.

Hvis der alligevel køres privat i bilen, og der derfor skal betales privatbenyttelsesafgift og moms ved anskaffelsen, er bilen omvendt omfattet af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4.

Af juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel fremgår følgende:

Det er en absolut forudsætning for at undgå beskatning, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug, herunder kørsel mellem hjem og arbejde

.

Hvis den ansatte blot én gang kører privat i en firmabil trods aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, skal den ansatte beskattes af værdien af fri firmabil for hele den periode, hvor bilen har stået til rådighed for erhvervsmæssig anvendelse. Se SKM 2013.526.ØLR. Den ansatte skal dog højst beskattes for den periode, hvor firmabil er til rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Hvis en ansat med firmabil, der har indgået en aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, i alle tilfælde afleverer firmabilen i virksomheden uden for arbejdstiden, kan den ansatte normalt være sikker på ikke at blive beskattet af fri firmabil.

Hvis en ansat har firmabil til rådighed uden for normal arbejdstid, er der en formodning for, at den også er til rådighed for privat kørsel, medmindre arbejdsgiveren har stillet begrænsninger for brugen af bilen. Den ansatte må derfor godtgøre, at en firmabil ikke må bruges privat, hvis beskatning heraf skal undgås. Det må som minimum kræves, at der er en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde...

Virksomhedsadressen og privatadressen er den samme

Formodningsreglen om, at firmabilen bliver brugt privat, hvis den holder ved hjemmet uden for arbejdstiden, gælder også hvis virksomhedsadressen og privatadressen er den samme. Formodningsreglen gælder, uanset at der eventuelt er indgået en aftale med firmaet om, at firmabilen ikke bliver brugt privat...

Skærpet formodningsregel for hovedaktionærer m.v.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997, 584...

Det er som ovenfor nævnt SKATs opfattelse, at Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut. med reg. nr. [reg.nr.1]., der ikke er specialindrettet, ikke er anvendt 100 % erhvervsmæssigt efter momsreglerne og reglerne om privatbenyttelsesafgift, hvorfor bilen ikke er fritaget for beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 4, 12. pkt.

Det er SKATs opfattelse, at bilen er anvendt privat alene af den grund, at hovedanpartshaverens ægtefælle [person2], der ikke er ansat i selskabet, har kørt med i bilen, jf. SKM 2013.526ØLR.

Det er SKATs opfattelse, at der er en skærpet bevisbyrde, da [person1] er

hovedanpartshaver, jf. juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel og SKM2003.53.VLR.

Yderligere skal det anføres, at hovedanpartshaver [person1] ikke med kørebog har kunne dokumenterer, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssig, jf. juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel og SKM2009.239.HR

Desuden skal det anføres, at det er korrekt som det er anført af rådgiver i brev af 4. juli 2014, at der ikke har været kørsel mellem hjem/arbejde, da selskabets adresse og privat adressen er den samme, men at dette forhold medfører en skærpet bevisbyrde for hovedanpartshaver, jf. juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel samt TfS 2000, 494 VLD, TfS 2000, 622 ØLD, SKM 2008.617.ØLR og SKM2009.629.VLR.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] skal beskattes af rådigheden af Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut., reg. nr. [reg.nr.1] fra selskabets anskaffelse af bilen i juni 2012, jf. juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel og SKM 2013.526.ØLR.

Af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.6 Den skattepligtige værdi - procentreglen og afsnit C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi fremgår følgende:

Den skattemæssige værdi af fri firmabil sættes til en procentdel af bilens værdi. Se LL § 16, stk. 4.

Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. Af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. Af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog altid af mindst 160.000 kr.

Der skal lægges et miljøtillæg oven i værdien af fri bil. Se LL § 16, stk. 4. Denne regel gælder fra og med 2010.

Tillægget er på samme størrelse som ejerafgiften eller vægtafgiften for den pågældende bil, og skal lægges til den skattepligtige værdi. Følgende skal dog ikke regnes med:

Udligningstillægget på dieselbiler

eventuelt privatbenyttelsestillæg

efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller vægtafgiftsloven.

For biler anskaffet højest 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi med udgangspunkt i nyvognsprisen. Nyvognsprisen anvendes kun i det indkomstår, hvori bilen er indregistreret første gang samt de 2 følgende indkomstår. I det 4. og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. Af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

[person1] skal for 2012, 2013 og 2014 beskattes af følgende værdier, beregnet efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4:

Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut., reg. nr. [reg.nr.1] - anskaffet mindre end 3 år efter første registrering - beskatningsgrundlag kr. 478.294, jf. oplysninger fra selskabet.

2012:

Årlig beskatning

Årligt miljøtillæg

4.200 kr.

300.000 kr. x 25 %

75.000 kr.

178.294 kr. x 20 %

35.659 kr.

114.859 kr.

Beskatning juni til december: 114.859/12x7

67.001 kr.

2013:

Årlig beskatning

Årligt miljøtillæg

4.200 kr.

300.000 kr. x 25 %

75.000 kr.

178.294 kr. x 20 %

35.659 kr.

114.859 kr.

2014:

Årlig beskatning

11/2 gang årligt miljøtillæg på 4.380 kr.

6.570 kr.

300.000 kr. x 25 %

75.000 kr.

178.294 kr. x 20 %

35.659 kr.

117.229 kr.

Månedlig beskatning

9.796 Kr

Der skal indberettes fri bil til eIndkomst til [person1] fra og med juni 2012, jf. Skattekontrolloven § 7, stk. 1 og lov om et indkomstregister § 2, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

SKAT foretager indberetning for 2012 og 2013. Værdien af fri bil udgør i 2012 67.001 kr. Værdien

af fri bil udgør i 2013 114.859 kr.

I skal foretage månedlig indberetning af fri bil for 2014 og fremadrettet. Værdien af fri bil udgør i 2014 månedlig 9.769 kr. I bedes fremsende kopi af ændringerne i eIndkomst til undertegnede senest den 9. december 2014.

Selskabet er pligtigt til at trække A-skat og AM-bidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og 2 samt kildeskatteloven § 43, stk. 1, § 46, stk. 1. Selskabet hæfter for A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskatteloven § 69, stk. 1 og 2.

Bemærkninger til indsigelser:

Af indsigelserne fremgår det, at det er jeres opfattelse, at SKATs observation den 11. juni 2014 af privat benyttelse af Audi Q5 Van, 3,0 TDI Quattro aut., reg. nr. [reg.nr.1], alene har virkning fra den 11. juni 2014, således at de påtænkte indkomst- og momsændringer for indkomstændringer for indkomstårene 2012 og 2013 bortfalder.

Der er således enighed om, at bilen er anvendt privat den 11. juni 2014, og at det har indkomst- og momsmæssige konsekvenser for indkomståret 2014 og fremadrettet. Men I er ikke enige med SKAT i, at bilen skal anses som privat anvendt fra anskaffelsen den 27. juni 2012.

Det er med henvisning til ligningslovens § 16 stk. 4 sidste pkt. og landsskatterettens kendelse af 12.5.2011, j.nr. 10-03202 jeres opfattelse, at det er SKAT der har den konkrete bevisbyrde for at en varevogn på gule plader har været benyttet privat, når der er af løftet moms af købesummen og der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift iht. vægtafgiftsloven, og denne bevisbyrde mener I ikke - med observationen 11. juni 2014 af privat benyttelse - er løftet for tiden før d. 11. juni 2014.

I mener ikke SKAT har været opmærksomme herpå, og henviser til at de af SKAT anvendte afgørelser ikke er relevante i denne sag, da de vedrører personbiler eller biler, der er anskaffet før 3. juni 1998, dog med undtagelse af SKM 2013.526 ØLR (og den dertil ankede SKM 2012.549.BR, samt dertil ankede Landsskatteretsafgørelse af 1. september 2010, jornal.nr. 08-03658), som I anser som eneste relevante afgørelse.

SKAT henviser netop til den relevante SKM 2013.526 ØLR og juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel, som begrundelse for at der skal ske beskatning tilbage fra bilens anskaffelsestid.

Det er dog jeres opfattelse, at der i SKM 2013.526 ØLR i modsætning til denne sag udover den ved kontrolaktionen i april 2008 konstaterede faktiske private benyttelse også har foreligget en klar anden bevismæssig indikation for, at bilen siden anskaffelsen har været benyttet privat. I mener derfor, at SKAT i denne sag konkret skal bevise, at bilen også før d. 11. juni 2014 og lige siden anskaffelsen af bilen d. 27. juni 2012 angiveligt har været anvendt privat, og I mener ikke SKAT har løftet denne bevisbyrde.

SKAT er ikke enig heri, og vil henvise til begrundelsen i SKM 2013.526 ØLR, hvoraf følgende fremgår (SKATs fremhævelser):

Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at appellanten benyttede Porschen til privat varekørsel, og at bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. pkt. Det findes derfor uden betydning at tage stilling til, om appellanten lovligt kunne køre i bilen til sit hjem som led i en eventuel vagtordning.

Herefter påhviler det appellanten at afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for ham til privat brug siden anskaffelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan lægges til grund, at bilen var egnet til privat benyttelse, men at det ikke er afgørende, om den har været mere egnet til privat end til erhvervsmæssig benyttelse.

Som fastslået af Højesteret i SKM2009.239.HR kan formodningen for, at bilen har stået til rådighed for appellanten privat, ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug, ligesom det ikke er tilstrækkeligt, at der er en privatbil i husstanden, men det kræves derimod, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel.

Appellanten har ikke ført et sådant bevis.

Af SKM2009.239.HR fremgår endvidere (SKATs fremhævelser):

...Landsretten anførte, at et sådant bevis i realiteten alene kan føres ved, at der udarbejdes etkørselsregnskab.

I denne sag er der enighed om, at SKAT har observeret, at bilen er anvendt til privat ærinde den 11. juni af [person1], dvs. SKAT har løftet bevisbyrden for at den er anvendt privat, og ifølge SKM 2013.526 ØLR er det herefter [person1], at afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for ham for privat anvendelse fra anskaffelsen den 27. juni 2012.

Det er SKATs opfattelse, at skatteyder ikke har afkræftet denne formodning, da han ikke som anført i SKM2009.239.HR har fremført et konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel, da der eksempelvis ikke er udarbejdet kørselsregnskab.

SKAT vil endvidere henvise til Landsskatteretskendelse af 29. september 2014, j.nr. 12-0243862, hvor politiet den 31. december 2014 har konstateret, at Porche Cayenne 4,5l med lukket kasse, der er indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, transporterede et barnesæde, og hvor landsskatteretten skriver følgende i deres begrundelse:

Det lægges til grund, at du ved kontrolaktionen er blevet set køre rundt med et barnesæde i bilen. Du har forklaret, at du havde barnesædet med for at aflevere det til långiveren for din ægtefælle. Det er Landsskatterettens opfattelse, at transport af et barnesæde til aflevering hos långiveren er et privat anliggende, der er selskabets drift uvedkommende. Der er derfor tale om privat kørsel i selskabets bil.

På grundlag af ovenstående har Landsskatteretten vurderet, at du har kørt privat i selskabets bil. Under henvisning til Østrelandsretsdommen gengivet i SKM2013.526ØLR kan beskatning ske fra bilens anskaffelsestidspunkt.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.

Af indsigelsen fremgår det endvidere, at det er Jeres opfattelse, at det er uden betydning for afgørelsen, at bilen holder parkeret ved klagers bopæl, når denne er identisk med selskabets adresse, og I henviser til landsskatteretsafgørelsen af 12. maj 2011 med j.nr. 10-03202.

Af Landsskatteretsafgørelsen af 12. maj 2011 med j.nr. 10-03202 fremgår følgende begrundelse:

SKAT har bevisbyrden for, at den omhandlede firmabil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren. Da SKAT ikke har foretaget en egentlig observation af, at den omhandlede firmabil har været anvendt privat, finder Landsskatteretten at måtte lægge til grund, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. Der er herved lagt vægt på, at formålet med turen til Holland var at købe en fiskekutter, at klagerens besøg hos [virksomhed5], efter en konkret vurdering ikke ses at have privat karakter, at den omhandlede firmabil i gennemsnit har kørt ca. 28.000 km pr. år, medens den af klageren privat benyttede bil af mærket BMW 353 har kørt ca. 36.000 km pr. år. SKAT har således ikke godtgjort, at den omhandlede varebil har været benyttet privat.

Det er SKATs opfattelse, at denne sag ikke er sammenlignelig med Landsskatteretsafgørelsen af 12. maj 2011 med j.nr. 10-03202, da der i denne sag er enighed om, at SKAT har observeret, at bilen er anvendt til privat ærinde den 11. juni 2014. Det er efter SKATs opfattelse relevant, at selskabet adresse er identisk med hovedanpartshavers bopæl, uanset det er [person1], der skal afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for ham for privat anvendelse fra anskaffelsen den 27. juni 2012, jf. SKM2013.526ØLR. Denne formodning er efter SKATS opfattelse ikke afkræftet.

Afslutningsvis henviser I i indsigelserne til, at denne sag er anderledes end Landsskatteretsafgørelsen af 12. maj 2011 med j.nr. 10-032022014 og SKM.2013.526ØLR, da der foreligger en fraskrivelseserklæring, som er underskrevet af [person1] den 25. juni 2012. Det er SKATs opfattelse, at denne fraskrivelseserklæring ikke kan tillægges meget vægt, da der er enighed om, at SKAT har observeret, at [person1] har anvendt bilen i privat ærinde den 11. juni 2014, og det er på trods af at han havde underskrevet en fraskrivelseserklæring.

SKATs afgørelse er således ikke ændret i forhold til den udsendte afgørelse af 6. oktober 2014.”

SKAT har i anledning af klagen til Landsskatteretten afgivet følgende udtalelse:

[reg.nr.1]:

I klagen anføres det, at den i sagen omhandlede Audi Q5, regnr. [reg.nr.1] på intet tidspunkt har været anvendt til eller stået til rådighed for [person1]s private kørsel.

Hertil skal det tilføjes, at [person1] er standset med sin ægtefælle i bilen den 11-06-2014, jf. observationsbilag af 11-06-2014, vedlagt som bilag 8, og idet hun ikke er ansat i selskabet, er bilen anvendt privat uanset om hun alene er samlet op i forbindelse med [person1]s erhvervsmæssige kørsel, som det anføres af [person1].

Det skal det tilføjes, at [person1] på intet tidspunkt overfor SKAT har dokumenteret, at der har været et erhvervsmæssigt ærinde med kørslen. Klagen er heller ikke vedlagt dokumentation for, at der har været et erhvervsmæssigt ærinde med kørslen.

Desuden skal det tilføjes, at der af indsigelserne af fremgår, at de er enige i, at bilen er observeret anvendt privat den 11-06-2014, men at det er deres opfattelse, at observationen kun skal have virkning fremadrettet, således at de indkomst- og momsmæssige ændringer for 2012 og 2013 vedrørende denne bil bortfalder.

Der henvises til indsigelserne af 19-11-2014 og sagsnotatet den 16-17. december 2014.

Vedr. omregistrering af bilen skal det tilføjes, at der i afgørelsen fejlagtigt er anført, at SKAT foretage omregistrering af bilen. Det er ikke muligt, da bilen for at blive omregistreret til blandet anvendelse skal have nye nummerplader - papegøjeplader.

SKAT sender derfor selskabet brev af 5. december 2014, vedlagt som bilag 3, hvor de anmodes om at foretager om registrering.

Den 16. december 2014 går det op for undertegnede, at hovedanpartshaver [person1] alligevel ikke mener, at han har anvendt bilen privat den 11-06-2014, selvom det fremgår af de indsendte indsigelser, og derfor ikke vil have omregistreret bilen til blandet anvendelse. Der henvises til sagsnotatet den 16-17. december 2014, herunder specielt telefonnotat efter samtale med hovedanpartshaver [person1] og rådgiver [person4].

Selskabet er i brev af 18. december 2014, vedlagt som bilag 4, oplyst om, at de kun skal foretage omregistrering af bilen, hvis den efter observationen den 11-06-2014 står til rådighed for privat anvendelse, og at SKAT vil opkræve privatbenyttelsesafgift fra bilen anskaffelse og frem til observationsdagen.

Vedr. indberetning af fri bil er selskabet i brev af 18. december 2014 oplyst om, at SKAT har foretaget indberetning af fri bil til og med den 30. juni 2014.

Vedr. nægtelse af fuldt momsfradrag er selskabet i brev af 18. december 2014 oplyst om, at SKAT har begrænset selskabets momsfradrag til og med den 30. juni 2014.

Indskud [virksomhed2] :

I klagen anføres det at betalingen til [virksomhed2] på 5.000 kr. på bilag 593 har karakter af en sponsorudgift, hvorfor selskabet skal have fradrag herfor. Påstanden er ikke nærmere begrunde eller dokumenteret.

SKAT har, som det også fremgår af afgørelsen, ikke modtaget indsigelser til dette forhold.

SKAT har derfor alene truffet afgørelse på baggrund af det modtagne indskudsbevis, jf. vedlagte bilag 9, hvoraf det fremgår at selskabet rentefrit har lånt 5.000 kr. til [virksomhed2], der vil tilbagebetale/afdrage med 1.000 kr. årligt første gang den 31.12.204.”

SKAT har endvidere i anledning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse afgivet følgende bemærkninger:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse. SKAT har nedenstående bemærkninger til sagen:

Landsskatterettens j.nr. 15-0781660

Som anført af Skatteankestyrelsens, så traf Landsskatteretten den 21. december 2016 afgørelse om, at det ikke kan anses for godtgjort, at selskabets hovedaktionær har anvendt den i sagen omhandlede bil privat.

Som konsekvens heraf indstiller Skatteankestyrelsen, at SKATs afgørelse ændres vedrørende selskabets momstilsvar, de deraf følgende nedsættelser af selskabets skattepligtige indkomst, betaling af privatbenyttelsesafgift, samt pligt til indberetning af værdi af fri bil og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag heraf.

SKAT er enig heri.

Betaling af indskud på 5.000 kr. til [virksomhed2]

Det eneste der ses fremført herom i klagen er klagers repræsentants påstand om, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for betaling af 5.000 kr. til [virksomhed2], idet betalingen havde karakter af en sponsorudgift.

Påstanden om sponsorbidrag ses hverken nærmere dokumenteret eller begrundet.

Af det fremlagte indskudsbevis (bilag 9) fremgår, at selskabet rentefrit har lånt 5.000 kr. til [virksomhed2], som vil tilbagebetale beløbet med 1.000 kr. årligt; første gang den 31.12.2014.

Af indskudsbeviset (bilag 9) fremgår således udtrykkeligt, at indskuddet på de 5.000 kr. er et beløb, der er udlånt.

Af statsskattelovens § 6 fremgår, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er således blandt andet en betingelse for fradrag efter statsskattelovens § 6, at der er afholdt en udgift.

Det er SKATs opfattelse, at allerede fordi indskuddet er et beløb, der er udlånt, er der ikke afholdt en fradragsberettiget udgift. Derfor er der heller ikke fradragsret for dette beløb efter statsskattelovens § 6.

Af ligningslovens § 8, stk. 1 fremgår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Ligningslovens § 8, stk. 1, indeholder også mulighed for fradrag for sponsorudgifter. Sponsorbidrag eller sponsering er således en del af begrebet reklame.

Som anført af Skatteankestyrelsen er det en forudsætning for at sponsorbidrag er fradragsberettiget som reklameudgift, at bidraget ydes primært af reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet.

Selv hvis det i denne sag måtte blive lagt til grund, at der er afholdt en udgift, så er der ikke fremlagt dokumentation for den reklamemæssige værdi selskabet skulle have opnået.

SKAT er derfor også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at det ikke er godtgjort, at der ved betaling af indskud til [virksomhed2] er afholdt en fradragsberettiget udgift.

Om dokumentation og bevis for fradragsret fremgår det af SKATs Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.C.2.2.1.1, at det er skatteyderen der må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar for indkomstårene 2012-2014 nedsættes med henholdsvis 20.369 kr., 15.738 kr. og 7.869 kr. Selskabet har endvidere nedlagt påstand om, at den af SKAT pålagte pligt til indberetning af værdi af fri bil af en Audi Q5 med reg.nr. [reg.nr.1] for selskabets hovedaktionær i indkomstårene 2012 - 2014 ophæves, ligesom der er nedlagt påstand om, at det af SKAT givne pålæg om omregistrering af den i sagen omhandlede Audi Q5 med reg.nr. [reg.nr.1] til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse ophæves. Endelig har selskabet nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med kr. 5.000.

Det er til støtte for påstandene anført:

”Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fuldt fradrag for udgifterne til leasingafgift på den i sagen omhandlede Audi Q5 med reg.nr. [reg.nr.1], idet den omhandlede Audi Q5 på intet tidspunkt har været anvendt til eller stået til rådighed for [person1]s private kørsel.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet pligt til omregistrering af den omhandlede Audi Q5 til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, idet den omhandlede Audi Q5 på intet tidspunkt har været anvendt til eller stået til rådighed for [person1]s private kørsel.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet pligt til indberetning af værdi af fri bil af den omhandlede Audi Q5 for [person1], idet den omhandlede Audi Q5 på intet tidspunkt har været anvendt til eller stået til rådighed for [person1]s private kørsel.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det fjerde gældende, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for betaling på kr. 5.000 til [virksomhed2], idet betalingen havde karakter af en sponsorudgift.”

I anledning af Skatteankestyrelsen forslag og SKATs bemærkninger hertil har selskabet supplerende anført:

”På vegne af ovennævnte klient skal vi hermed fremkomme med vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse dateret den 25. januar 2017.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen foreslår SKATs afgørelse af den 25. november 2014 vedrørende [virksomhed1] A/S' skatte- og afgiftsansættelser for indkomstårene 2012-2014 ændret.

Det er således Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte nægtelse af fuldt fradrag for moms af leasingafgift for selskabets Audi Q 5 med reg.nr. [reg.nr.1].

Det er endvidere Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at pålægge [virksomhed1] A/S at indberette værdi af fri bil for hovedaktionær [person1] af den i sagen omhandlede Audi Q5 med reg.nr. [reg.nr.1].

Dertil kommer, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke som hævdet af SKAT er grundlag for at gennemføre en tvungen omregistrering af den i sagen omhandlede Audi 05 med reg.nr. [reg.nr.1] til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse.

Vi er selvsagt enige i det af Skatteankestyrelsen anførte. Vi henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse af den 21. december 2016 (j.nr. 15-0781660), hvor Landskatteretten fastslog, er der ikke var grundlag for at beskatte

[person1] af værdi af fri bil vedrørende den i sagen omhandlede

Audi Q5 med reg.nr. [reg.nr.1].

? ? ? ? ? ?

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 25. januar 2017 fremgår det imidlertid, at Skatteankestyrelsen foreslår SKATs oprindelige afgørelse stadfæstet for så vidt angår SKATs nægtelse af fradrag for sponsorudgifter til [virksomhed2].

Det fastholdes heroverfor, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] A/S fradrag for de omhandlede sponsorudgifter, der afholdtes i indkomståret 2013.

Til sagens oplysning fremlægges som sagens bilag 2 kopi af "indskudsbevis", som [virksomhed2] udstedte i forbindelse med, at [virksomhed1] A/S erlagde sponsorbeløbet.

Af bilag 2 fremgår det, at formanden for [virksomhed2] skrev under på, at beløbet var indbetalt til [virksomhed2]s konto.

Som sagens bilag 3 fremlægges endvidere udskrift af [virksomhed1] A/S' kontospecifikation, hvoraf fremgår, at den i sagen omhandlede udgift på kr. 5.000 bogførtes på konto 3053 for sponsorvirksomhed.

Det fremgår endvidere, at udgiften blev bogført den 5. december 2013.

[virksomhed1] A/S er ikke bekendt med, hvorfor dokumentet er benævnt indskudsbevis.

Det bemærkes i den forbindelse, at [virksomhed1] A/S selvsagt ikke ville have fratrukket beløbet, hvis det var betalt tilbage af [virksomhed2].

Endvidere bemærkes det, at [virksomhed2] er beliggende i [by1]. Ved sponsoratet opnåede [virksomhed1] A/S selvsagt at blive synligere i [by1], hvor selskabet også har sin virksomhedsadresse Når [virksomhed1] A/S har fratrukket udgiften, skyldes dette selvsagt, at [virksomhed1] A/S var - og stadig er - af den opfattelse, at den omhandlede udgift på kr. 5.000 havde karakter af en sponsorudgift.

? ? ? ? ? ?

Det fremgår af statsskattelovens§ 6, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Af ligningslovens § 8, stk. 1 fremgår endvidere, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som i forbindelse med skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Af Den Juridiske Vejledning 2017-1, afsnit C.C.2.2.2.5.3 ("Fradrag for udgifter til reklamer') fremgår følgende:

" LL § 8, stk. 1, - reklame

Udgifter til reklame, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se LL § 8, stk. 1.

Reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. [...]

Reklameudgifter har også til formål at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Der er fradrag for reklameudgifter, både når salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvor udgiften afholdes, og senere. Fradragsretten for reklameudgifter gælder både ved salg i ind- og udland.

Fradragsretten gælder både, når virksomheden allerede har etableret et marked, og når der er tale om etablering af nye markeder for en eksisterende virksomhed.

[...]

Vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

[... ]

Eksempel 1

En bank kunne fratrække udgifterne til gaver, fordi gaverne havde haft en væsentlig betydning for bankens status og almindelige omdømme i det lokale område.

Banken gav en gave på 100.000 kr. til en landbrugsskole, og 100.000 kr. til en husholdningsskole.

Banken havde betydelige forbindelser til landbruget, og der var bred opbakning i lokalsamfundet til at få skole- og uddannelsesaktiviteter til området. Se TfS 1989, 481 LSR.

[...]

Sponsorbidrag

Sponsorbidrag eller sponsering er en del af begrebet reklame. For at opnå fradrag for et sponsorbidrag skal de betingelser, der gælder for at få fradrag for en reklameudgift, også være

opfyldt.

Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.

[...]

Reklamemæssigt motiv

En forudsætning for at sponsorbidrag er fradragsberettiget som reklameudgift er, at bidraget ydes primært af reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet. Se TfS 1998, 484 HRD.

I princippet kan en reklameudgift dog være fradragsberettiget, selv om den ydes til skatteyderens egne sportsaktiviteter. [...]"

? ? ? ? ? ?

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] A/S fradrag for de i sagen omhandlede sponsorudgifter til [virksomhed2].

Det gøres i den forbindelse gældende, at der de omhandlede udgifter ubestrideligt havde en reklamemæssig værdi, og at udgifterne primært afholdtes af reklamemæssige grund - og ikke hovedsageligt af personlig interesse for [virksomhed2]s aktiviteter.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der i nærværende sag må gælde en formodning for, at selskabets afholdelse af udgiften havde en reklamemæssig værdi. Dette allerede som følge af, at selskabet har valgt at afholde udgiften.

Det bemærkes i den forbindelse, at det selvsagt er [virksomhed1] A/S - og ikke SKAT - der er bedst til at vurdere, hvilke sponsorudgifter der er af reklamemæssig værdi for selskabet.

Der må endvidere gives [virksomhed1] A/S en betragtelig margin ved vurderingen af, om den omhandlede udgift har en reklamemæssig værdi for selskabet.

Heroverfor har SKAT på intet tidspunkt dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den i sagen omhandlede udgift afholdtes i hovedaktionær [person1]s private interesse.

Det bemærkes i den forbindelse, at [virksomhed1] A/S selvsagt ikke ville have fratrukket udgiften, såfremt der var tale om en udgift afholdt i [person1]s private interesse, idet [virksomhed1] A/S i så fald ikke ville være berettiget til et fradrag.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at SKAT allerede en gang har foretaget en fejlagtig skatteansættelse af [person1] og dennes selskaber. Afgørelsen vedrørende den omhandlede sponsorudgift hviler tilsvarende på et forkert grundlag.

Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for som hævdet af SKAT at nægte [virksomhed1] A/S fradrag for den i sagen omhandlede sponsorudgift til [virksomhed2], idet udgiften afholdtes af reklamemæssige grunde og havde en reklamemæssig værdi for [virksomhed1] A/S.

SKATs afgørelse af den 25. november 2014 skal således også ændres på dette punkt.”

Landsskatterettens afgørelse

Landskatteretten traf den 21. december 2016 afgørelse om, at det ikke kan anses for godtgjort, at selskabets hovedaktionær har anvendt den i sagen omhandlede bil privat, Landskatterettens j.nr. 15-0781660.

Som konsekvens heraf ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende selskabets momstilsvar, de deraf følgende nedsættelser af selskabets skattepligtige indkomst, betaling af privatbenyttelsesafgift, samt pligt til indberetning af værdi af fri bil og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag heraf.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår endvidere særligt af ligningslovens § 8, stk.1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Bestemmelsen hjemler blandt andet fradrag for sponsorudgifter.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at sponsorbidrag er fradragsberettiget som reklameudgift, at bidraget ydes primært af reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for den reklamemæssige værdi selskabet skulle have opnået. I øvrigt fremgår indskuddet som et beløb, der er udlånt.

Landsskatteretten finder det derfor ikke godtgjort, at der ved betaling af indskud til [virksomhed2] er afholdt en fradragsberettiget udgift.

Landsskatteretten stadfæster således forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst med 5.000 kr. i indkomståret 2013.