Kendelse af 17-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren anmoder den 27. oktober 2014 elektronisk SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 således:

”Hermed klager jeg over, at SKAT for Skatteåret 2005, IKKE har medregnet Afskrivningen kr. 36000 Restafskrivning driftsmidler kr. 20000,00 Restafskrivning Indretning kr. 16000,00

IALT KR. 36000,00

Alternativt, fremsende forklaringen, begrundelsen af 2006.

Fremsendt til Revisor [person1] eller undertegnede.”

Klageren har tidligere anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005. SKAT afslog at imødekomme klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005, da betingelserne her ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

SKAT har i afgørelsen af 12. november 2012 oplyst og begrundet således:

”Faktiske forhold

SKAT har den 11. oktober 2012 modtaget din anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005.

Det fremgår af din anmodning, at henvendelsen vedrører nogle uforklarlige mangler på årsopgørelsen for 2005.

Du har drevet [virksomhed1], cvr-nr. [...1], og på det revisorfremsendte årsregnskab er der noteret følgende under regnskabsoplysninger:

Rubrik 326: regnskabsmæssige afskrivninger kr. 36.000 kr.

Du anfører endvidere, at SKAT har undladt at medregne (fratrække) denne afskrivning i den skattepligtige indkomst, og du beder SKAT om at rette dette, således at du får godskrevet afskrivningen i skatten for 2011.

Ifølge SKATs oplysninger har vi modtaget din selvangivelse og dit årsregnskab for indkomståret 2005 den 29. juni 2006.

Af selvangivelsen fremgår det, at du har selvangivet 30.817 kr. i overskud af virksomhed. SKAT har ikke efterfølgende korrigeret dette beløb.

Af det indsendte årsregnskab fremgår det, at det regnskabsmæssige resultat før afskrivninger udgør 30.817 kr., og at de regnskabsmæssige afskrivninger udgør 36.000 kr. Det fremgår endvidere, at samtlige indretningsudgifter og driftsmidler, som alle var under grænsen for småaktiver, blev fuldt afskrevet i årsregnskabet for 2004, og at de regnskabsmæssige restafskrivninger derfor tilbageføres i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, således at den udgør 30.817 kr.

Dine bemærkninger til SKATs forslag

SKAT har ved brev dateret den 2. november 2012 sendt forslag til afgørelse til dig. Den 9. november 2012 modtager SKAT følgende bemærkninger fra dig:

I afslaget side 1 næstsidste afsnit står:

Har selvangivet kr. 30817 i OVERSKUD:

Helt rigtigt,

Dette DRIFTSMÆSSIGE overskud, er udregnet af Revisor, som fremgår af Revisorens fremsendte årsregnskab.

I dette overskud er medregnet alle små investeringer der var i 2005. Og

Da Revisoren udformer mit regnskab for 2005, indgår der mine Investeringer, jeg foretog i 2003, som led i min fremtidige forretning, som på intet tidspunkt i 2003-2004 er medtaget i mit Driftsregnskab og derved IKKE har fået Skattemæssig fordel af.

1 stk. pølsevogn ca. kr. 25000, Købt ca. april 2003.

1 Forretningsbil VAREVOGN Peugoet indkøbt den 12.5.2003. Kr. ca. 15000,00

Disse investeringer tager Revisoren “højde” for i sin Udregning, som bliver fremsendt Juni 2006.

I sidste afsnit i Afslaget står meget korrekt, “at samtlige indretningsudgifter og driftsmidler, osv.” blev fratrukket i 2004.

Ja, der indrettede jeg den NYE “Pølsevogn” i en eksisterende bygning, hvor ALLE de mindre indkøb til indretning, blev trukket fra. Alle indenfor SMÅINVESTERINGER.

I det sidste afsnit står der noget, som for mig er det “rene vanvid” eller OGSÅ forstår JEG ikke betydningen af

Citat:

“og de Regnskabsmæssige RETSAFSKRIVNINGER ???? Derfor TILBAGEFØRES???, HVAD MENES MED DET?????

I Oplysningerne fremgår, det klart og tydeligt under rubrik 327, at

DET REGNSKABSMÆSSIGE resultat efter renter

UDGØR ----- MINUS kr. 15437,

Jeg betaler Skat af ca. 20000 kr.

Rubrik 326: Afskrivninger kr. 36000,

Gentagelse:

Der er IKKE foretaget nogen Afskrivning i 2003 og 2004, for mine STØRRE investeringer, i forbindelse med “firmaoprettelse”.

Pølsevogn og Bil, blev afhændet UDEN nogen form for økonomisk kompensation, Usælgelig.

Blev foræret væk, for “en god middag” i de følgende år.

I samme Skatteoplysninger Rubrik 330, 0 kr. i anlægsaktiver FOR 2005.

Hvilket heller ikke skete, da jeg ville stoppe med forretningen OKT 2005.

Derfor “holder jeg fast” i, at Skat IKKE har taget højde for Regnskabsoplysninger af JUNI 2006 om AFSKRIVNINGER og medregnet dem i den

SKATTEPLIGTIGE indtægt. For 2005.

Sidste bemærkning: Under Rubrik 380:

Jeg efterfølgende betalt næste alt, jeg kom til, at skylde i forbindelse med mit “eventyr” som selvstændig “Pølsemand”.

Jeg håber jeg denne gang bliver behandlet med mere imødekommenhed og Skat erkender, at der er lavet en menneskelig fejl i 2005 “skatten”.

...

SKATs begrundelse for afgørelsen

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005 udløb den 1. maj 2009. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT har ikke på det foreliggende grundlag kendskab til forhold, der kan ses at opfylde de objektive kriterier i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er også SKATs vurdering, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der ikke ses at foreligge myndighedsfejl eller forhold i øvrigt, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder. Du har selvangivet et overskud af virksomhed på 30.817 kr., og det selvangivne stemmer overens med det indsendte regnskab. SKAT har ikke efterfølgende korrigeret det selvangivne.

Hertil kommer, at det er SKATs opfattelse, at den eksisterende ansættelse er korrekt, da de regnskabsmæssige afskrivninger ikke skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og dermed er der ikke en sandsynlig udsigt til, at en genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

Du har desuden ikke dokumenteret, at betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

De indsendte bemærkninger ændrer ikke på SKATs opfattelse.

SKAT afslår derfor at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2005 ekstraordinært, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Hvis du har spørgsmål til indholdet af dit regnskab, vil SKAT anbefale dig at tage kontakt til en rådgiver, da dette ligger uden for SKATs vejledningsforpligtelse.

Klagerens resultatopgørelse for 2005

”RESULTATOPGØRELSE FOR 2005

SPEC.

Varesalg

464.077

1

Vareforbrug

323.072

DÆKNINGSBIDRAG

141.005

2

Salgsfremmende omkostninger

2.218

3

Lokaleomkostninger

83.142

4

Administrationsomkostninger

6.498

5

Autodrift

10.032

6

Øvrige omkostninger

8.298

-110.188

RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER

30.817

7

Afskrivninger

-36.000

RESULTAT FØR RENTER

-5.183

Renteudgifter

-10.254

ÅRETS RESULTAT

-15.437”

Balance og specifikationer er ikke fremsendt.

Enkeltsider fra to selvangivelser for 2005, original og genpart

Side 4/4, 2005

Dateret 25.06.06, underskrevet af ?? (revisor ifølge klageren), på siden er oplyst følgende:

Virksomhedsoplysninger, Virksomhedens CVR/SE nr. rubrik 300 udfyldt med [...1]

Oplysninger om revisorbistand, rubrikker fra 303 til 306 er ikke udfyldt.

Oplysninger fra regnskabet

Tekst Rubrik Beløb

Nettoomsætning320 464.077

Vareforbrug 321323.072

Salgsfremmende udgifter323 2.218

Ordinært resultat før afskrivning og renter325 30.817

Regnskabsmæssige afskrivninger326 36.000

Regnskabsmæssigt resultat efter renter327 -15.437

Varebeholdninger329 0

Anlægsaktiver330 0

Egenkapital331 -28.156

Balancesum332 0

Der er intet oplyst under rubrik 354 skattemæssige afskrivninger.

Side 4/4, 2005, Genpart står trykt vertikalt over siden

Dateret 26.06.06, underskrevet af klager selv, med anført telefonnummer, på siden er oplyst følgende:

Virksomhedsoplysninger, Virksomhedens CVR/SE nr. rubrik 300 udfyldt med [...1]

Rubrik 301 er afkrydset ”Nej” (ikke fritaget for at afgive regnskabsoplysninger)

Rubrik 303 er afkrydset ”Ja” (regnskabet udarbejdet med bistand af revisor)

Rubrik 304 er afkrydset i nr. 2 ”gennemgang af regnskab (review)”

På linjerne vedrørende rubrik 320 og 321 har klageren skrevet ”se venligst årsregnskab”

Rubrik 380 er afkrydset ”Nej” (er der opnået gældseftergivelse eller akkord?)

Følgende rubrikker er udfyldt med anden håndskrift:

Oplysninger fra regnskabet

Tekst Rubrik Beløb

Nettoomsætning320 464.077

Vareforbrug 321323.072

Salgsfremmende udgifter323 2.218

Ordinært resultat før afskrivning og renter325 30.817

Regnskabsmæssige afskrivninger326 36.000

Regnskabsmæssigt resultat efter renter327 -5.183

Varebeholdninger329 0

Anlægsaktiver330 0

Egenkapital331 -28.156

Balancesum332 0

Under rubrikker som er forbeholdt SKAT er indsendelsesdato stemplet 11. juli 2006 og sumkontrol 896.999. beløbene i sumkontrol og rubrikkerne fra 320 til 332 er samme håndskrift.

Side 1/4, 2005, Genpart står trykt vertikalt over siden

Siden er stemplet modtaget 29. juni 2006, SKAT, [Skattecentret]

Side 3/4, 2005, Genpart står trykt vertikalt over siden

Virksomhedsbeløb:

Overskud af selvstændig virksomhed før beløb overført til medarbejdende ægtefælle, før AM-bidrag og SP-opsparing og før renter, rubrik 111 er udfyldt med 30.817.

Underskud af selvstændig virksomhed før renter og før overførsel fra konto for opsparet overskud, rubrik 112 er udfyldt med 5.183.

Renteudgifter i virksomhed, rubrik 117 er udfyldt med 10.254.

Årsopgørelse 2005

Skattemappedato 12.7.2006, opgørnr. 001, kørsel 22, kørselsdato 24.7.2006. Der er ikke andre årsopgørelser for dette år.

Overskud af virksomhed medtaget med 30.817 kr. før AM-bidrag.

Renteudgifter i virksomhed fratrukket med 10.254 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2005. SKAT har anset anmodningen for at vedrøre manglende afskrivninger på driftsmidler og indretning, hvorfor anmodningen er behandlet af SKAT [by1].

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Ansøgningen om ændring af afskrivninger på bygninger for indkomståret 2005 er indgivet den 27. oktober 2014, hvilket er mere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. Der er ikke foretaget ændring af din indkomstansættelse for indkomståret.

Din ansøgning om ændring af afskrivningssatsen skal derfor behandles efter § 3, stk. 1, 1. punktum i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005, jf. afskrivningslovens § 52, stk. 2.

Der er med din anmodning ikke fremlagt oplysninger, der taler for, at der skulle foreligge særlige omstændigheder eller at ændringerne ikke har haft skattemæssig effekt.

Da betingelserne i § 3, stk. 1, 1. punktum i den anførte bekendtgørelse, jf. afskrivningslovens § 52, stk. 2, således ikke er opfyldt, har SKAT ikke givet tilladelse til ændring af afskrivningssatsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om skatteansættelsen for indkomståret 2005 skal genoptages, da skattemæssige afskrivninger ikke er modregnet. Ligeledes klages der over beregning af ejendomsværdiskat for 2005, da ejendommen ikke blev overtaget før 28. december 2005.

Klageren har i brev af 11. marts 2015 fremført følgende:

”1. Jeg klager over, at skat i 2005, Ikke har modregnet de skattemæssige afskrivninger som, revisor i regnskab har sendt til skat 2006.

2. NYE punkt.

I Skatteberegning og skatteopgørelse:

2005.

Under Modregnet skatteværdi af personfradrag, kommune:

Er KUN modregnet 23,74 % = kr. 8929,69

Imod det korrekte: 33,85 % = kr. 12727,60 (37600,00X33,85)

3. NYE punkt.

I 2005, er der modregnet

EJENDOMSVÆRDIskat kr. 1656,00

På trods af, at jeg først den 14.12.2005 fik stemplet i [by2] Kommune Overdragelseserklæring, af huset fra [person2]

Som blev Præsenteret i Tingslysningsafdelingen, den 16.12. Men først lovformeligt blev anerkendt den 28.12.2005. (se 3 kopier)

Til disse 2 nye klagepunkter vedlægger jeg kopi af overdragelseserklæring og side 2, fra Årsopgørelsen for 2005.

Argumentationen og min bevisbyrde, med kommentarer om manglende afskrivninger i 2005, udformes på særskilte dokumenter.”

Særskilt dokument vedlagt klagen, ”UFORSTÅELIGHEDER:”

”Punkter på Modtagne selvangivelse.

Side 3.

Rubrik 111.

OVERSKUD af SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED:kr. 30817

Side 4.

Rubrik 325

ORDINÆRT resultat FØR afskrivninger og renter. Kr. 30817

To forskellige tekster. Underligt.

Side 2.

30817 er skrevet med en ”bred” penne skrift

10254 er skrevet med en anden kuglepen.

Hvilket en grafolog med sikkerhed kan konstatere.

HVORFOR har skat sendt Selvangivelse både til

REVISOR

[person3]

??????????????????????????????????

Hvorfor, er beløbene forskellige.

??????????????????????????????????

Hvorfor skulle man skrive 30817 to gange på side 3 og side 4.

Jeg har fremsendt ÅRSREGNSKABET den 26.06.2006.

IKKE revisoren.

På side 4, skriver jeg

”se venligst årsregnskab.

Undskyld.”

Men beløbene er ikke skrevet af mig.

OG, hvorfor skulle jeg evnt. Udfylde rubrikkerne forkert

NÅR JEG HAVDE REVISORENS REGNSKAB, at medsende med selvangivelsen.

HVORDAN kan vedkommende, som har skrevet beløbene skrive

327: -5183 EFTER renter, hvor er renterne i udregningen??????????????

30817-36000 = 5183,00

Vedkommende har KUN modregnet UDEN renterne

DET BLIVER MERE OG MERE MYSTISK OG UFORSTÅELIGT, jo mere man

analysere fremsendt bilag fra Skat.

Særskilt dokument vedlagt klagen, vedrørende afskrivninger:

”A. HER henviser SKAT igen, til irrelevant paragraf 52.2.

HVIS afslaget gives pga., at JEG FØRST har indsendt Klage over mangler fradrag af Afskrivninger. Den 27. oktober

Så spørger jeg IGEN, hvorfor skulle jeg ændre Afskrivningerne når de VAR indsendt med Revisorens regnskab i 2006..

JEG beder ikke om ÆNDRING.

Jeg kræver, at SKAT følger Afskrivningsloven. §1-2.

Og IKKE § 52, stk. 2.

1. Rettelse.

JEG kontaktede, TAST-SELV, SKATTEANKESTYRELSEN, som der står på Tast-selv. (se vedl.)

JEG kontaktede IKKE SKAT, via mail.

Så derfor undrede jeg mig meget over, at [by1], sender mig et Forslag.

Og, at jeg NU skal fremsendes til Ankestyrelsen. SKAT gør det ikke helt nemt for borgeren i dette land.

2. JEG prøvede, at udbede mig SKATS forklaring, fra 2006, hvorfor AFSKRIVNINGERNE ikke var modregnet i den Skattemæssige.

Som MÅSKE var sendt til Revisoren eller mig i 2006..

3. Det kan godt være [by1], ANSER, som en anmodning.

JA, der mangler NETOP Afskrivninger i den SKATTEPLIGTIGE INDKOMST.

Derfor KLAGER JEG. DA DET KOMMER TIL MIT KENDSKAB I 2014.

4. JA, netop Afskrivninger fremgår NETOP, af Revisorens fremsendelse af selvangivelse, den 25.6.2005. Underskrevet, af revisoren.

Så hvorfor er de ikke medregnet På Årsopgørelsen.

5. Direkte manipulerende med sandheden, af SKAT, [person4]. Selvangivelsen som er sendt af Revisoren den 25.6.2006, er tilsyneladende MODTAGET den 26.6. Hos Skat, [by2]. Hvorpå der står.

327. REGNSKABSMÆSSIG resultat EFTER renter --Minus 15437,00

OG her står:

325 ORDINÆRT, resultat FØR renter og afskrivninger. 30817,00

MINUS afskrivninger.36000,00

Renterne fremgår KUN fra Resultatopgørelsen for 2005

Regnskabsmæssig RESULTAT før renter - 5183

Renteudgifter -10254

I alt-15437

Hvor på side 4 står Rentefradraget??????

INGEN steder.

SÅ, Revisoren kan kun indsende, selvangivelsen m/underbilaget Resultatopgørelse for 2005.

6.

NEJ, hvorfor skulle SKAT efterfølgende korrigere, den skattepligtige indtægt, når det var EN KÆMPE fordel for SKAT og en KÆMPE ulempe for mig.

SKATS BEGRUNDELSE for AFLSAGET:

IGEN, jeg ansøger IKKE om ændring af afskrivningerne, på DRIFSTMIDLER og INDRETNING af Lokalet,

JEG har IKKE afskrivninger på BYGNINGER, flertalt.

8.

Har jeg IKKE fremlagt oplysninger

Fuldstændig VOLAPYK, uforståelig, hvad [person4] mener

Afslaget, har i alle højeste grad, betydning for skattebetaling, eller ikke skattebetaling.

9.

Den anførte bekendtgørelse

Hvad er der IKKE er opfyldt. Jf. MIN tolkning af § 3, stk. 1, 1. Punktum.

IGEN, hvad har denne paragraf med sagen at gøre??? INTET.

IGEN, skat har IKKE modregnet lovmæssige afskrivning i 2005.

Årsopgørelsen.

10.

Skatteforvaltningsloven § 20.

ØH, hvorfor henvises til den?

§20 AGTERSKRIVELSE???

11.

§ 29. Omgørelse af privatretslig dispositioner

ØH, hvorfor???

Det har åbenbart noget med banklån og andet.”

Særskilt dokument, vedrørende selvangivelser:

”2 stk. ”SELVANGIVELSER”.

????????????????????????????????????

Modtaget fra Skat.

JEG har IKKE udfyldt BELØBENE nogen af dem.

Side 3.

Har jeg udfyldt beløbene.

Side 1: Kun en har Kommunestempel, ”MODTAGET”

Side 2: forskellige beløb

Side 3: Korrekte selvangivet beløb.

Side 4. 2 stk.

Hvorfor er beløbene forskellige.

Hvorfor har Revisor og jeg Underskrevet.

Hvorfor har Revisor Underskrevet 25.06.2006

Hvorfor har JEG underskrevet 26.06. 2006

Min, SIDE 4.’Alle beløbene er skrevet af samme person, som har skrevet Tal markeringerne og ”klammen”.

Hvordan kan denne person skrive

327: regnskabsmæssig resultat EFTER renter: 5183,00

NÅR revisoren på Resultatopgørelsen skriver:

Resultat FØR renter: 5183,00

OG

Beløbene på ”revisorunderskrevet” EFTER 15437

DET HELE ER MEGET MYSTISK:”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Fristen for at anmode om genoptagelse inden for den ordinære ansættelsesfrist var den 1. maj 2009 for indkomståret 2005. Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for det pågældende indkomstår blev modtaget hos SKAT den 27. oktober 2014, og således er fristen for at anmode om genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, sprunget for indkomståret 2005. Genoptagelse af indkomståret 2005 vil derfor alene kunne ske, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.1- 8 er opfyldt.

For at en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan komme på tale, skal der - ud over udsigt til, at en genoptagelse vil medføre en ændret skatteansættelse - foreligge "særlige omstændigheder". Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og genoptagelse kan derfor kun ske, såfremt det må antages, at der foreligger særlige omstændigheder som omfattet af bestemmelsens nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, finder bestemmelsen anvendelse i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Bestemmelsen kan bl.a. finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen finder eksempelvis ikke anvendelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

SKAT har tidligere i 2012 behandlet en anmodning fra klageren om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005. SKAT afslog den 12. november 2012 ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen for 2005. Klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005, som SKAT modtog den 27. oktober 2014 vedrører samme forhold som klagerens anmodning i 2012.

Klageren har selv selvangivet et overskud af virksomhed før renter på 30.817 kr., og der er den 24. juli 2006 udskrevet en årsopgørelse med et overskud af virksomhed før renter på 30.817 kr. Klageren har først efter mere end 6 år reageret herpå via en genoptagelsesanmodning den 11. oktober 2012.

Det er landsskatterettens opfattelse, at det eventuelt manglende fradrag for afskrivninger, kan sidestilles med ”glemte fradrag”, der ifølge forarbejderne ikke giver grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Der henvises til Rettens i [by3]s dom af 24. oktober 2008 offentliggjort som SKM2008.902 BR, hvor sagsøgeren ved revisors bogføringsfejl havde fået medregnet nogle indtægter to gange. Retten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en genoptagelse. Landsskatteretten har dog ikke konkret taget stilling til, om der reelt er tale om et manglende fradrag for afskrivninger.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at der foreligger særlige omstændigheder eller er fremlagt sådanne oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse vedrørende virksomhedsresultat for 2005.

Ejendomsværdiskat

Ifølge skatteforvaltningsloven § 11 afgør Landskatteretten klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer, herunder ansættelse af ejendomsværdiskat.

SKAT har alene behandlet en anmodning om genoptagelse vedrørende virksomhedens resultat.

For at landsskatteretten kan behandle en klage over ansættelse af ejendomsværdiskat, kræver dette, at skatteforvaltningen har truffet en afgørelse vedrørende ansættelse af ejendomsværdiskat. Dette ses ikke at være tilfældet, hvorfor landsskatteretten må afvise at behandle klagen vedrørende dette punkt.