Kendelse af 15-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] ApS, der havde værthus beliggende [adresse1], [by1] Klageren var hovedanpartshaver i selskabet, der blev stiftet den 3. juli 2007.

Klagerens repræsentant har oplyst, at åbningstiderne for værtshuset var følgende i 2011 og 2012:

Yderligere har repræsentanten oplyst, at der i 2011 og 2012 har været tre personer til at passe vagterne på [virksomhed1] ApS.

Klageren boede i indkomstårene 2011-2012 på adressen [adresse2], [...], [by2].

Fra februar 2009 fik klageren udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel til blandt andet banken i forbindelse med aflevering af penge i bankboks og afhentning af vekselpenge, indkøb, møder med politiet og andre myndigheder, revisor og tilkaldevagter til værtshuset.

SKAT har oplyst følgende om klagerens indkomst og udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelser:

”

”

”

Af ovennævnte tabel fremgår det, at klagerens løn i hele 2008 udgjorde 21.918 kr. per måned. Fra februar 2009 blev klagerens løn væsentlig reduceret. Klageren fik i de fleste måneder herefter udbetalt befordringsgodtgørelse. Klagerens løn udgjorde fra februar 2009 til juli 2012 mellem 4.910 kr. og 10.160 kr. med undtagelse af november 2010. Fra august 2012 var klagerens løn 21.910 kr.

Klagerens repræsentant har forklaret, at reduktionen i klagerens løn alene skyldes, at selskabet grundet finanskrisen ultimo 2008 oplevede en stor omsætnings- og indtjeningsnedgang, hvorefter selskabets omkostninger, herunder lønomkostninger m.v., skulle reduceres.

Repræsentanten har fremlagt følgende oversigt over selskabets nøgletal:

”

”

Af de fremlagte kørselssedler for august til december 2012 fremgår blandt andet dato for kørsel, antal kilometer og sats. Stedangivelse indeholder alene bynavne og formål fremgår f.eks. som Banken/Box, [virksomhed2], politi m.v. Repræsentanten har oplyst, at klageren alene har kørt til en adresse i hver by.

Det fremgår ikke af kørselssedlerne, at der er ført kontrol og yderligere fremgår der ingen oplysninger om modtageren, herunder navn, adresse og cpr-nr. Beregningen af befordringsgodtgørelserne fremgår af klagerens lønsedler.

SKAT har oplyst, at befordringsgodtgørelse er blevet udbetalt for en hel måned, selvom indberetningen af godtgørelsen er sket et par dage før månedens udgang, således at der flere gange blev indberettet udbetaling af befordringsgodtgørelse for kørsel i de sidste dage af måneden inden kørslen reelt blev foretaget.

Klageren ejede i indkomstårene 2011-2012 4 biler og 1 motorcykel. Klageren ejede en Opel Zafira med indregistreringsnummer [reg.nr.1] fra 6. januar 2011, en Citroën Berlingo Van med indregistreringsnummer [reg.nr.2] fra 23. november 2010 til 29. november 2011, en Ford Mondeo med indregistreringsnummer [reg.nr.3] fra 19. april 2006 til 18. marts 2011, en Suzuki Grand Vitara med indregistreringsnummer [reg.nr.4] fra den 18. september 2008 til 13. januar 2011og en motorcykel Honda Shadow med indregistreringsnummer [reg.nr.5] fra 24. april 2008.

Det fremgår af klagerens R75 for indkomstår 2011, at hun arbejdede 1.924 timer i 2011.

Ved afgørelse af 11. juni 2013 stadfæstede Landskatteretten SKATs afgørelse om, at den udbetalte befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2009-2010 var skattepligtig og lagde til grund at de udbetalte godtgørelser var fragået i en forud aftalt bruttoløn.

Ved afgørelse af 27. marts 2015 traf SKAT afgørelse om, at de udbetalte befordringsgodtgørelser for indkomstår 2013 var skattepligtige. Repræsentanten påklagede afgørelsen. I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen godkendte SKAT, at de udbetalte befordringsgodtgørelser for 2013 var skattefrie.

Repræsentanten har oplyst, at køresedlerne har været udfyldt på samme måde i alle år, hvor der er udbetalt befordringsgodtgørelse, herunder også 2013, hvor SKAT har godkendt skattefri befordringsgodtgørelse.

Ved SKATs afgørelse af 10. november 2014 blev de udbetalte befordringsgodtgørelser for indkomstårene 2011-2012 anset for skattepligtige og SKAT dannede nye årsopgørelser for indkomstårene. Da repræsentanten havde indsigelser til SKATs tidligere fremsendte forslag, der ikke indgik i afgørelsen, blev årsopgørelserne annulleret.

SKAT udarbejdede herefter et fornyet forslag af 21. november 2014, hvor indsigelserne blev inddraget. Repræsentanten har oplyst, at hverken han eller klageren modtog det fornyede forslag.

SKAT har oplyst, at det fornyede forslag er udskrevet i skat/ligning og derfor må antages at være sendt.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at den ubetalte skattefrie befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2011 og 2012 betragtes som yderligere løn og er skattepligtige.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”En virksomhed kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, når en ansat har udgifter til kørsel for virksomheden. Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at befordringsgodtgørelsen kan udbetales skattefrit, jf. ligningslovens § 9, § 9 B og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Godtgørelsen må ikke overstige statens satser

Godtgørelsen må ikke modregnes i forud aftalt bruttoløn

Kørslen skal være foretaget af den ansatte i sin egen eller ægtefællens bil m.v.

Kørslen skal være erhvervsmæssig

Kørslen skal kunne dokumenteres ved bogføringsbilag med oplysninger om modtagerens navn, adresse og cpr-nr.

kørslens erhvervsmæssige formål

dato for kørslen

kørslens bestemmelsessted

antal kørte kilometer

anvendte satser

beregning af kørselsgodtgørelsen

Arbejdsgiveren skal have ført kontrol med, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldte, herunder stikprøvevis kontrol af kørslens erhvervsmæssige formål, kontrol af strækning og kontrol af årets samlede kørte kilometer. Det skal fremgå af arbejdsgiverens regnskabsmateriale, at der er ført kontrol - eksempelvis i form af attestation samt korrektion af eventuelle fejl.

Hvis blot en af ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, er udbetalt godtgørelse skattepligtig for modtageren.

Du ejer kapitalen i [virksomhed1] ApS. Fra selskabets stiftelsen til udgangen af januar 2008 udbetalte selskabet ikke skattefri befordringsgodtgørelse, hverken til dig eller andre ansatte.

Selskabet har siden februar 2009 udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til dig.

[Skattecentret] har for 2009 og 2010 truffet afgørelse om, at den befordringsgodtgørelse, som du har fået udbetalt fra [virksomhed1] ApS, er skattepligtig. Landsskatteretten har i afgørelse af 11. juni 2013 stadfæstet denne afgørelse.

SKAT i [by3] har nu gennemgået grundlaget for udbetaling af befordringsgodtgørelse i 2011 og 2012. Det har vi bemærkninger til i det efterfølgende.

1.1 Godtgørelserne må ikke overstige statens satser

Hvert år fastsætter staten to satser for skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. I 2011 var satsen 3,67 kr., mens den i 2012 var 3,80 kr. pr. km for erhvervsmæssig kørsel til og med 20.000 km. For erhvervsmæssig kørsel ud over 20.000 km. pr. år var satserne henholdsvis 2,00 kr. og 2,10 kr.

I 2011 og 2012 har udbetalt befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS ikke oversteget de nævnte satser.

1.2 Godtgørelserne må ikke modregnes i forud aftalt bruttoløn.

(...)

Som nævnt er det en af betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, at godtgørelsen ikke må modregnes i forud aftalt bruttoløn.

Efter stiftelse af [virksomhed1] ApS 3. juli 2007 var din månedsløn 22.000 kr. frem til udgangen af januar 2009. Selskabet udbetalte ikke skattefri befordringsgodtgørelse til dig..

Med virkning fra februar 2009 blev din månedsløn sat ned til 5.000 kr.

Det skete samtidig med at [virksomhed1] ApS fra og med februar 2009 begyndte at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til dig. For februar 2009 udbetalte selskabet skattefri befordringsgodtgørelse 8.394 kr. til dig.

Din løn var uforandret 5.000 kr. pr. måned til og med juli 2010. Da blev den sat op til 6.000 kr. pr. måned til og med oktober 2010.

For november 2010, og kun for denne måned, blev din løn sat op, så din A-indkomst var 24.660 kr. pr. måned Denne voldsomme stigning i din løn fra 5.000 kr. til ca. 25.000 kr. for blot en måned skete formentlig, fordi du skulle tilbagebetale for meget udbetalt befordringsgodtgørelse for de foregående måneder til selskabet. Selskabet havde udbetalt med den høje sats for kørsel over 20.000 km.

I perioden januar - september 2011 blev din A-indkomst ændret til 6.160 kr. I perioden oktober - december 2011 var din A-indkomst 10.160 kr. Efter yderligere en ændring var din A-indkomst fra og med januar til og med juli 2012 9.910 kr.

Fra og med august 2012 blev din løn fra [virksomhed1] ApS ændret til 22.000 kr. pr. måned, som din løn også var frem til og med januar 2009.

Med kun ganske enkelte undtagelser har dit selskab [virksomhed1] ApS udbetalt befordringsgodtgørelse vedr. alle måneder siden februar 2009.

Som det ses af den oversigt over løn og befordringsgodtgørelse, der blev udarbejdet i forbindelse med sagen for 2009 og 2010, har de skattefrie befordringsgodtgørelser været af et betydeligt omfang. Den har i lange perioder overgået størrelsen af din A-indkomst.

Den udvikling, som kan ses af nævnte oversigt, viser, at der til og med juli 2012 er sket modregning i din løn. Det er derfor SKATs vurdering, at den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse frem til og med 2012 helt eller delvist er modregnet i din A-indkomst.

I den forbindelse er der bl.a. henset til

det tidsmæssigt præcise sammenfald mellem påbegyndelse af udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til [person1] og nedsættelse af hendes løn

at den skattefrie befordringsgodtgørelse tilnærmelsesvis svarer til lønnedgangen efter skat (ved en skatteprocent på 50), således at det beløb, som var til disposition for [person1] efter skat, stort set var uændret - på trods af at månedslønnen blev nedsat fra 22.000 kr. til forskellige andre og lavere beløb

at Landsskatteretten i afgørelsen 11. juni 2013 lagde til grund, at den udbetalte befordringsgodtgørelse er fragået i en forud aftalt bruttoløn

forbuddet mod modregning i forud aftalt bruttoløn gælder uanset den økonomiske situation i den virksomhed, som udbetaler skattefri befordringsgodtgørelse

omfanget af den skattefrie befordringsgodtgørelse sammenholdt med lønindkomsten

1.3 Kørslen skal være foretaget af den ansatte i sin egen eller ægtefællens bil m.v.

(...)

Der er for tidligere år fremlagt dokumentation for, at din husstand faktisk kan have haft en kørsel, som muliggør den godtgjorte kørsel.

I forbindelse med den tidligere kontrol har SKAT også vurderet, om kørslen er foretaget af dig eller om kørslen evt. er foretaget af andre.

Helt generelt virker det ikke sandsynligt, at alle de registrerede kørsler er foretaget af dig, når man samtidig tager værtshusets åbningstid på 114 timer om ugen i betragtning.

Mere specifikt ses det også, at du har haft væsentlig erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med tilkald, som revisor nu erkender ikke kan anses at være erhvervsmæssig kørsel.

En gennemgang af de kørselsbilag, der har dannet grundlag for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, viser endvidere, at der har været kørsel i mange weekender (fredag, lørdag eller søndag). Som nævnt i sagen for foregående år er der behov for, at du i gennemsnit opholder dig 75 timer om ugen i værtshusets lokaler, og det er derfor svært at forestille sig, at du har haft tilkaldekørsler til værtshuset i mange weekender.

Vi anser derfor ikke denne betingelse for at være opfyldt.

1.4 Kørslen skal være erhvervsmæssig

(...)

Det er en betingelse for at kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, at kørslen er erhvervsmæssig. Det er SKATs opfattelse, at en ikke uvæsentlig del af de kørsler, som selskabet har udbetalt befordringsgodtgørelse for til dig, ikke er erhvervsmæssige.

Heraf har revisor som nævnt lige ovenfor erkendt, at selskabet uberettiget har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til dig i forbindelse med tilkaldelse.

Vi vender tilbage til anmodningen om yderlige befordringsfradrag if. ligningslovens § 9 C senere i forslaget.

1.5 Kørslen skal kunne dokumenteres ved bogføringsbilag

(...)

For alle kørslerne foreligger der dokumentation i form af månedlige kørselsafregningsbilag. På disse er der for de enkelte kørsler noteret oplysninger under overskrifterne dato, bestemmelsessted, formål, antal km. og sats. Ved månedens udgang er beregnet kørselsgodtgørelse.

Umiddelbart indeholder bilagene således de krævede oplysninger. Dog fremgår formålet med kørslen ikke i en række tilfælde. Således er der i en række tilfælde kun skrevet banken/box, [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed2], [virksomhed5], Politi, [virksomhed6], [virksomhed7] samt ang. pantebrev.

Det betyder, at formålet med kørslerne ikke er oplyst, da udfyldelse under kørselsafregningens overskrift Formål i stedet dækker over en stedangivelse. Desuden er der ikke er anført adresse på kørslernes bestemmelsessted.

Det er derfor SKATs vurdering, at dokumentation for kørslerne i form af kørselsafregning ikke er tilstrækkelige i forhold til de betingelser, der er for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Det gælder også, selvom det måtte være muligt at fremlægge underbilag.

1.6 Arbejdsgiveren skal have ført kontrol

(...)

Det er en forudsætning for at kunne udbetale og modtage skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren løbende fører kontrol med grundlaget for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Det gælder også, når udbetalingerne sker til hovedanpartshaveren selv.

Der står bl.a. i bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000, at det skal fremgå af arbejdsgiverens regnskabsmateriale, at der er ført kontrol - eksempelvis i form af attestation samt korrektion af fejl.

Det fremgår ikke af kørselsbilagene, at selskabet har ført kontrol med de udbetalte godtgørelser, hverken i form at rettelser, attestationer eller lignende. Den egenkontrol, som du måtte have udført, kan således slet ikke ses på kørselsrapporteme.

Vi har desuden konstateret, at godtgørelsen for den fulde måned bliver udbetalt på lønsedlen hver gang. Det sker uanset at indberetning af løn m.v. til [virksomhed8] skal ske mindst to dage før lønnen er til disposition.

Det er sket på hver indberetning til løn i i hvert fald i perioden august - december 2012, hvor der ikke er sket modregning i forud aftalt bruttoløn. Når der f.eks. på din lønseddel for oktober 2012 er skrevet kørsel på, der er foretaget efter indberetning, betyder det, at på er der for hver måned er udbetalt kørselsgodtgørelse, som ikke var foretaget ved indberetning af den pågældende kørsel.

Vi henviser også til Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2003 (TfS 2004, 219). Her fremgik det ikke af opgørelserne til udbetaling af befordringsgodtgørelse, hvilken bil, der var benyttet. Derfor lagde retten til grund, at registreringen af kørslen ikke kunne danne grundlag for arbejdsgivers kontrol med kørslen, hvorfor betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke var opfyldt. Det fremgår heller ikke af [virksomhed1] ApS's bilag vedr. udbetaling af befordringsgodtgørelse, hvilken bil, kørslen er foretaget i.

På grundlag af, at

der ikke ses spor efter egenkontrol

der hver måned bliver udbetalt befordringsgodtgørelse for kørsel, der ikke er sket inden indberetning af kørsel, samt at

det ikke fremgår af bilag vedr. udbetaling af befordringsgodtgørelse, i hvilken bil kørslen er sket

konkluderer vi, at [virksomhed1] ApS ikke har ført kontrol med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til dig.

Love og regler

En persons skattepligt omfatter som udgangspunkt den samlede årsindtægt uanset fremtrædelsesform, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Virksomheder kan dog under visse forudsætninger udbetale befordringsgodtgørelsen til ansatte uden at disse skal beskattes heraf. Det fremgår af ligninglovens § 9, § 9B og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Hvis betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt, er den udbetalte godtgørelse dog skattepligtig indkomst for modtageren, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 9, stk. 5.

Konklusion

I den aktuelle situation betingelserne for [virksomhed1] ApS's udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til dig ikke opfyldt. Det er de heller ikke efter den periode, hvor godtgørelsen blev modregnet i forud aftalt bruttoløn, jf. Landsskatterettens afgørelse for dig for 2009 og 2010.

Derfor er den befordringsgodtgørelse, som [virksomhed1] ApS har udbetalt til dig, efter SKATs vurdering skattepligtig for dig. Vi betragter det som et lønaccessorium, der er A-indkomst if. kildeskattelovens § 43.”

SKAT har yderlig anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Principal påstand

I klagen fremfører revisor [person2], at afgørelserne kendes ugyldige under henvisning til forvaltningslovens § 24. Det fremgår af denne lov, at afgørelsen skal indeholde en begrundelse med retsregler.

Det fremgår af det fornyede forslag af 21. november 2014, at der er begrundelse med henvisning til diverse retsregler.

Desuden skriver revisoren, at han tidligere har haft ringet og oplyst, at hverken han eller [person1] har modtaget en afgørelse. Da revisoren ringede, oplyste jeg, at der ikke er lavet en afgørelse, men der er lavet et fornyet forslag den 21. november 2014. Revisoren skriver i klagen, at hverken han eller [person1] har modtaget dette forslag. Da forslaget er udskrevet i skat/ligning må det antages, at forslaget er sendt. Tidligere sagsbehandler er gået på pension.

Subsidiær påstand

Revisoren mener ikke, at [person1] skal beskattes som yderligere løn af modtaget skattefri kørselsgodtgørelse med 65.080 kr. for 2011 og 74.165 kr. for 2012.

Revisoren skriver, at [person1] har opfyldt alle reglerne samt at der er ført kontrol.

Revisoren henviser til Landsskatterettens afgørelse af 11. juni 2013, hvor Landsskatteretten ikke anfægter kørselsregnskabets rigtighed.

[person1] har for indkomstårene 2009 og 2010 haft sin sag i Landsskatteretten vedrørende samme forhold omkring, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er fragået i en forud aftalt bruttoløn. Landsskatteretten skriver følgende i sin begrundelse:

"Der er herved bl.a. lagt vægt på, at den betydelige størrelse af lønreduktionen fra februar måned 2009 fra 22.000 kr. pr. måned til 5.000 kr. modsvares af en tilsvarende forøgelse af udbetalingen af befordringsgodtgørelse som skattefri, og at klageren ikke i tidligere år har modtaget befordringsgodtgørelse som skattefri. "

Landsskatteretten tager ikke stilling til kørselsregnskabets rigtighed, men skriver kun, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er fragået i en forud aftalt bruttoløn.

Flere af revisorens begrundelser er de samme, som der står i kendelsen fra Landsskatteretten.

Fra august 2012 er [person1]s løn steget til 21.910 kr. SKAT mener fortsat ikke, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt, selvom lønnen er steget. Det fremgår af sagsfremstillingen i forslaget af 21. november 2014, hvilke betingelser der ikke er opfyldt.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig efter forvaltningslovens § 24. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at de udbetalte befordringsgodtgørelser for indkomstårene 2011 og 2012 er skattefrie.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende:

”Principal påstand:

Afgørelserne kendes ugyldige under henvisning til forvaltningslovens § 24.

Sagsfremstilling:

Vi fremsender 12. oktober 2014 vores bemærkninger til SKAT´s brev af 6. oktober 2014. Vi hører ikke noget før SKAT fremsender ændrede årsopgørelser til [person1] uden at have taget stilling til vore anbringender. Vor medarbejder [[person3]] ringer d. 17. november 2014 til SKAT´s medarbejder [[person4]], som forklarer, at han havde overset vores mail/brev af 12. oktober 2014. Han lover at annullere den fremsendte ændring for 2011 og 2012 samt årsopgørelserne. Efterfølgende vil han kigge på indholdet af vort brev af 12. oktober 2014.

20. november 2014 taler [[person3]] med [[person4]]. Han bekræfter nu at have modtaget vores brev. Årsopgørelserne er annulleret og det aftales, at vi skal afvente en ny afgørelse. I løbet af januar 2015 stopper [[person3]] sin ansættelse hos os pga. en operation og afleverer her status på sine sager. Det er først da jeg d. 3. marts 2015 ville undersøge hvor langt sagen var kommet, at jeg erfarer, at der aldrig er udsendt den lovede afgørelse samt at der ligger ændrede årsopgørelser for 2011 og 2012 dateret henholdsvis d. 22. december og d. 21. december 2014. Samtidig får jeg oplyst, at SKAT's medarbejder er gået på pension og at der ikke ligger nogen afgørelse. Til stor undren modtager jeg d. 6. marts 2015 fra SKAT kopi af forslag til ændring af 2011 og 2012 dateret d. 21. november 2014. Såvel vor kunde, som vi, har modtaget denne skrivelse som SKAT's medarbejder heller ikke kunne finde, da jeg kontaktede dem d. 3. marts 2015. Vi må konstatere at brevet aldrig er blevet afsendt.

Denne sagsbehandling med de fejl og mangler der har været må medføre, at afgørelsen erklæres for ugyldig, hvilket vil medføre at sagen afvises.

Subsidiær påstand:

Skat tilpligter at anerkende, at [person1] ikke beskattes som yderligere løn af modtaget kørselsgodtgørelse med et beløb på kr. 65.080 for indkomståret 2011 og for henholdsvis et beløb kr. 74.165 for indkomståret 2012.

Sagsfremstilling:

Sagen er udløber af en LSR sag af 11. juni 2013 sag nr. [...] vedr. samme forhold. Sagen starter ved at SKAT anmoder om et møde om gennemgang af [virksomhed1] ApS´s bilagsmateriale for årene 2011 og 2012.

Der afholdtes herefter et møde på vort kontor, hvor en meget erfaren skatterevisor [[person4]] fik udleveret alle bilag og bogføringsmateriale på selskabet. Han brugte 8 timer på at gennemgå alle bilag vedr. 2011 og 2012. Da han forlod vort kontor fik han samtidig alle løn- og kørselsbilag for [person1] udleveret. Der går så 8 mdr. hvorefter der kommer en omfattende liste over spørgsmål og forhold vedr. [virksomhed1] ApS. Disse spørgsmål blev afklaret ved at der blev fremendt en liste på 18 punkter med bilag for forklaringer til punkterne.

Samtidig med anmodningen om bilag for [virksomhed1] ApS var der også vedlagt en omfattende liste med spørgsmål omkring kørselsregnskabet. Den 6. oktober 2014 fremsendte SKAT således forslag til ændring af selskabets skattepligtige indkomst. Ændringerne bestod alene i ændringer i ikke anerkendt udbetalt skattefri Kørselsgodtgørelse - udbetalingen ansås i stedet for at være løn til [person1]. Selskabets skattepligtige indkomst blev således uændret.

Det vil sige at SKAT ved en gennemgang af samtlige bilag for 2 år ikke har fundet noget at komme efter overhovedet. Det vil nok være promiller ud af landets ca. 150.000 selskaber, der kan præstere dette. Men den reelle årsag til at udtage selskabets, er at man kunne efterse [person1]´s kørselsregnskab endnu en gang.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt [person1] er berettiget til at oppebære skattefri kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS for nærmere bestemte kørsler.

[person1] driver i regi [virksomhed1] ApS virksomhed med værtshus i byen [by1], der er beliggende mellem [by4] og [by5]. Ud over [person1] er der yderligere 2 ansatte i selskabet. Følgende beskrivelse af værtshuset kan findes på [...dk]:

"Fantastisk sted. Her er der både bodega og diskotek. Stedet er stort og der kan fredage og lørdage åbnes ind til diskoteket, som ligger i baglokalerne. Så skal man danse må man komme fredag eller lørdag. Indehaveren er forholdvis ny, da den tidligere ejer fornyelig gik bort.

De fire prøvekøbere havde en rigtig god oplevelse på [virksomhed1] og kan varmt anbefale stedet til andre, klientellet var denne aften meget flinke og snakkesalige og tilmed kunne man bag baren møde indehaveren, som var meget imødekommende og blandt andet tilbød vores chauffør gratis kaffe. Det er sgu' god service! Indehaveren mente selv at 99 % af ølsalget er Tuborg, så det må siges at være husets øl. Stemningen var som før nævnt rigtig god, i diskoteket var der denne aften lukket fest for medlemmerne af boks. Selvom vi ikke kunne gå ind og blande os i deres fest fik vi lige lov til af næstformanden for billiardklubben at kigge ind og se stedet an. Det er endnu en grund til at man her føler sig velkommen.

Baren har et bredt sortiment. De dage, der er åbent efter midnat, stiger ølprisen med en femmer efter kl. 2400. Da vi kiggede forbi, var der 40 nye tomme bokse."

ANBRINGENDER:

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at [person1] er berettiget til at oppebære skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens (LL) § 9 B, stk. 4, i relation til kørsler i forbindelse med tilkald og kørsel til bank, revisor, [virksomhed3], Superbest m.fl.

Det fremgår af LL § 9 B, stk. 4, at en medarbejder kan modtage kørselsgodtgørelse skattefrit, såfremt der foreligger erhvervsmæssig kørsel, og godtgørelsen i øvrigt ikke overstiger Skatterådets satser.

Erhvervsmæssig kørsel foreligger overordnet i de tilfælde, hvor definitionen anført i LL § 9 B, stk. 1, er opfyldt - det vil sige i forbindelse med 1) kørsel mellem bopæl og arbejdsplads indtil 60 gange inden for 12 måneder, 2) kørsel mellem arbejdspladser, og 3) kørsel inden for samme arbejdsplads.

Herudover foreligger erhvervsmæssig kørsel i de tilfælde, hvor der foreligger tilkaldevagter, der er nødvendiggjort af virksomhedens aktiviteter.

Bestemmelsen i LL § 9 B, stk. 4, er blevet udfyldt nærmere ved bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000, hvor det anføres, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Det anføres videre, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde følgende informationer:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

Kørslens erhvervsmæssige formål.

Dato for kørslen.

Kørslens mål med eventuelle delmål.

Angivelse af antal kørte kilometer.

De anvendte satser.

Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Når dette sammenholdes med det faktiske indhold af de bogføringsbilag, der danner grundlag for udbetaling af kørselsgodtgørelse til [person1], kan det konstateres, at de af [person1] foretagne kørsler i (primært) den private Suzuki Vitara Van har karakter af erhvervsmæssig kørsel som defineret i LL § 9 B, stk. 1.

Der skal herved henses til, at der i det hele foreligger kørsel enten mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de foregående 24 måneder eller som led i tilkald, hvor den ansatte uden for sædvanlig arbejdstid kaldes ind til at udføre arbejdsopgaver på et arbejdssted. [person1] har således, jf. det udarbejdede kørselsregnskab, kørt til nærmere angivne destinationer med henblik på at udføre opgaver, der relaterer sig til aktiviteten i [virksomhed1] ApS.

Kørsler i forbindelse med tilkald til værtshuset relaterer sig utvivlsomt til den erhvervsmæssige drift af [virksomhed1] ApS' værtshus. [person1] har på grund af karakteren af virksomheden - værtshusdrift -og hendes status som hovedanpartshaver været nødsaget til at bistå virksomhedens personale i tilspidsede situationer. Dette gælder eksempelvis i tilfælde af, at der opstår uroligheder/ballade blandt værtshusets gæster, samt i tilfælde, hvor vekselpengene pludselig slipper op. Virksomhedens personale har haft vanskeligt ved at håndtere disse situationer uden [person1]s bistand.

Kørsler i forbindelse med indkøb og andre arbejdsmæssige opgaver m.v. i banken, revisor, i tømmerhandlen, i [virksomhed9] m.v. har karakter af kørsel til midlertidige arbejdssteder inden for 60-dagesreglen. Der skal herved henses til, at de enkelte destinationer i skattemæssig henseende har karakter af "arbejdssteder", idet der på de anførte steder udføres arbejdsopgaver for [virksomhed1] ApS.

Det kan endvidere konstateres, at betingelserne som anført i bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000 er opfyldt, idet:

Bogføringsbilagene i form af lønsedlerne fra dataløn indeholder angivelse af [person1]s navn, adresse og CPR-nr..

Det erhvervsmæssige formål for den enkelte kørsel er angivet i selve kørselsregnskabet som "bank", "revisor", "tilkald", "[virksomhed3]" m.v.

Datoerne for de enkelte kørsler er angivet i selve kørselsregnskabet.

Målene for kørslerne er angivet i selve kørselsregnskabet som et bynavn. Bag dette bynavn ligger dog en eksakt adresse, idet [person1] kun har kørt til en eksakt adresse i de pågældende byer.

Antal kørte kilometer er korrekt angivet i kørselsregnskaberne.

De anvendte satser for udbetaling af kørselsgodtgørelse er ligeledes angivet på kørselsregnskaberne/udbetalingsbilagene/lønsedlerne.

Beregningen af kørselsgodtgørelsen fremgår af udbetalingsbilagene/lønsedlerne.

Det kan på baggrund heraf konstateres, at de lovbestemte formaliakrav til et kørselsregnskab med henblik på udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse må anses for opfyldt i nærværende sag. Som følge heraf har [virksomhed1] ApS da også kunnet føre den kontrol, som tillige er påkrævet ifølge bekendtgørelsen.

Der henvises her til Landsskatterettes afgørelse som ikke anfægter kørselsregnskabets rigtighed.

Bemærkninger til SK.AT's skrivelse af 21. november 2014:

1.3 SKAT anfører at værtshusets åbningstid er 114 timer om ugen. Dette er ikke korrekt. Åbningstiderne er:

I alt 101 timer om ugen.

Der er i 2011 og 2012 3 personer til at passe vagterne på [virksomhed1] ApS. Det er således ikke

korrekt, som SKAT påpeger, at [person1] ikke kan have kørt de pågældende ture, fordi hun har skullet passe værtshuset. Hun har haft de ansatte, der har været nødvendigt, netop for at kunne udføre de opgaver, som er nødvendige, for at værtshuset kan drives optimalt.

1.4 SKAT skriver, at revisor accepterer at den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilkald til virksomheden ikke er skattefri. Samtidig skriver SKAT at disse kørsler er en ikke uvæsentlig del af kørsel samt at revisor har erkendt at selskabet uberettiget har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse.

Dette er ikke korrekt, der er ved en gennemgang af samtlige kørselsrapporter fundet at en mindre del af kørslen i 2011 km. 2.169 og i 2012 km. 1.152 skulle omklassificere til befordringsfradrag. Det er således et meget lille antal km. og ikke som SKAT anfører, et meget stort antal km., det drejer sig om.

Vi skal der afvise SKAT's begrundelser på dette punkt.

1.5 Vi er stadig af den opfattelse, at som også beskrevet indledende at kørselsrapporterne indeholder alle nødvendige oplysninger, således at det også er muligt at dokumentere den erhvervsmæssige kørsel i form af bogføringsmateriale og underbilag m.v.

Vi henviser også til LSR's sag fra 2009 og 2010, hvor Landsskatteretten ikke på nogen måde anfægtede kørselsregnskabets rigtighed.

Vi må derfor afvise SKAT's vurdering på dette punkt.

1.6 Det er [person1], der som ansat og hovedaktionær fører kørselsregnskabet og i sagens natur også udfører egen kontrol med den udbetalte godtgørelse.

SKAT's bemærkninger vedr. dette punkt afvises, idet der er udført samme kontrol som i 2009 og 2010, hvor kørselsregnskabet ikke er anfægtet.

1.2 Da Landsskatteretten i omhandlende kendelse brugte modregningsforbuddet som afgørende for at stadfæste de påklagede ansættelser skal hovedvægten på vores anbringende lægges på dette forhold.

Det skal oplyses, at [person1] i årene forud for stiftelsen af [virksomhed1] ApS drev virksomheden som et enkeltmandsfirma. I dette firma var der samme kørselsbehov og biludgifterne blev her fordelt privat/erhverv, hvilket medførte fradrag for stort set samme erhvervsmæssig km. som der efterfølgende har været udbetalt som skattefri kørselsgodtgørelse for i [virksomhed1] ApS. [person1] har 2 biler i husstanden og der er rigeligt plads i de kørte km til både den private og til den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden.

Det er korrekt, at [person1] frem til og med 2008 trak kr. 22.000 ud af [virksomhed1] ApS hver måned som løn og at denne løn fra primo 2009 blev reduceret til kr. 5.000 pr. måned. Fra og med august 2012 er lønnen hævet til kr. 22.000 pr. måned. Årsagen til at lønnen blev reduceret fra primo 2009 skyldtes alene, at der grundet finanskrisen ultimo 2008 indtraf en stor omsætnings- og indtjeningsnedgang, hvilket betød at selskabets omkostninger herunder lønomkostninger m.v. skulle reduceres. Efterfølgende opstilling over nøgletal for alle årene viser at der fra 2008-2011 er en stor nedgang i omsætning og indtjening samt at den er stigende hen over 2012 og fremover.

Oversigt over nøgletal:

Som der kan ses af ovenstående uddrag af virksomhedens årsrapporter viser tallene med al tydelighed, at såfremt der ikke var foretaget væsentlige lønbesparelser m.v. ville virksomheden have haft underskud, hvilket også vil have betydet at virksomheden ville være gået konkurs.

Det må tværtimod ses som værende rettidig omhu, at den omhandlende lønreduktion blev iværksat. At der blev udbetalt kørselsgodtgørelse efter statens takster er helt efter reglerne og har ikke noget med modregning i forud aftalt løn at gøre. Der skal henvises til at der også tidligere er givet fradrag for kørte erhvervsmæssige km.

Vi skal fastholde, at der ikke i denne sag har været modregning i forud aftalt løn.”

Repræsentanten har yderlig anført følgende:

”Principal påstand:

Det fastholdes, at hverken revisor eller [person1], har modtaget forslag af 21/11 2014. SKAT oplyser, at forslaget er udskrevet i skat/ligning, men oplyser ikke på hvilket tidspunkt. At forslaget er udskrevet, er ikke nogen garanti for, at den også er afsendt. Vi har modtaget en kopi af forslaget den 4/3 2015 (uden underskrift).

Det må også fastholdes, at der har været en urimelig lang sagsbehandlingstid.

Den første kontakt fra SKAT var den 12/8 2013 og det første forslag er først fremsendt den 6/10 2014. Det skal medgives, at der har været givet en mindre udsættelse med indsendelse af materialer under sagen.

SKAT's medarbejder [[person4]], (som er gået på pension) har på et tidspunkt oplyst, at der på grund af andre opgaver/projekter var trukket ud med at få kigget på sagen. Dette bør ikke komme vores kunde til skade.

SKAT's interne mål, med en sagsbehandlingstid på 90 dage er også væsentligt overskredet.

Vi mener således, at sagen bør afvises på grund af urimelig lang sagsbehandlingstid.

Subsidiær påstand:

Det fastholdes, at der ikke er tale om modregning af trækfri kørselsgodtgørelse i løn. Med henvisning til fremsendt oversigt over nøgletal i virksomheden, fremgår det tydeligt, at der ikke har været plads til udbetaling af så stor en løn som tidligere udbetalt.

Såfremt man havde fortsat med at, udbetale løn som i 2008, ville virksomheden give underskud og efterfølgende gå konkurs.

Fra 2010 er lønnen løbende reguleret lidt op, efterhånden som der er kommet mere omsætning i virksomheden. Fra 2012 er lønnen til [person1] næsten på samme niveau, som i 2008, alene på grund af bedre indtjening i virksomheden

At SKAT fortsat vil fastholde modregningsforbudet i en periode fra 2008 til 2012, virker urimeligt, især når der er tale om, at reduktionen er foretaget under hensyn til virksomhedens økonomi.

Skat anfører, at landsskatteretten ikke har taget stilling til kørselsregnskabets rigtighed.

Det er vi uenige i, da underskrevne under hele forhandlingen med landsskatterettens sagsbehandler netop, var helt enig om, at kørselsregnskabet var korrekt opgjort.”

Repræsentanten har yderligere anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Indledningsvis skal jeg konstatere, at det er under triste omstændigheder at dette skrives, idet klageren er afgået ved døden efter kort tids sygdom.

For at give en oversigt over langvarigt sagsforløb:

Dette har virkelig stor betydning for netop denne sag,som vedrører 2011-12.

Her oplyser SKAT, at de anser betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for opfyldt.

Der henstilles dog til, at nogle ting skal forbedres fremadrettet.

Dette må således også gøre sig gældende for sagen 2011-12, så disse oplysninger ikke kan medføre, at godtgørelsen i sin helhed er skattepligtig.

Her skal således henvises til skatteankestyrelsen's pkt. 3 og 5.

(...)

Efter en konkret vurdering anser Skatteankestyrelsen den udbetalte befordringsgodtgørelse og lønreduktion i indkomstår 2011 og januar til juli 2012 i strid med modregningsforbuddet. De udbetalte befordringsgodtgørelser er herefter skattepligtige. Der er blandt andet lagt vægt på den betydelige nedgang i klagerens løn, der modsvares af de udbetalte befordringsgodtgørelser og at klageren ikke modtog befordringsgodtgørelse før lønreduktionen.

Fra august til december 2012 var klagerens løn tilsvarende hendes løn inden lønreduktionen i februar 2009. Udbetaling af befordringsgodtgørelse i perioden august til december 2012 anses ikke at være modregnet i forud aftalt bruttoløn.

Det fremgår ikke af de fremlagte kørselsrapporter for august til december 2012, at der er ført kontrol med udbetalingen af befordringsgodtgørelse.

Der lægges yderligere vægt på, at SKAT har oplyst, at klageren har indberettet kørsel før kørslen reelt er foretaget.

Yderligere bemærkes det, at kørselsrapporterne ikke indeholder navn, adresse og cpr-nr. på klageren. Der er ikke angivet præcise adresser for kørslen og formål er ikke tilstrækkelig angivet.

På baggrund heraf anses de udbetalte befordringsgodtgørelser for indkomstårene 2011 og 2012 for skattepligtige.

Skatteankestyrelsen forslår herefter stadfæstelse af SKATs afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig efter forvaltningslovens § 24 på grund af manglende begrundelse og henvisning til lovregler samt at sagen bør afvises grundet SKATs lange sagsbehandlingstid.

Af SKATs fornyede forslag af 21. november 2014 fremgår en begrundelse samt henvisning til lovregler. Repræsentanten har oplyst, at de ikke har modtaget forslaget.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, at når klager ikke reagerer på forslaget kan afgørelsen træffes uden yderligere underretning. De ændrede årsopgørelser træder i stedet for en afgørelse.

SKAT har oplyst, at forslaget er udskrevet i skat/ligning og derfor må antages at være sendt. Det bemærkes, at SKAT tidligere har udsendt forslag af 6. oktober 2014, hvorefter repræsentanten antages at være bekendt med sagens forhold.

Derfor anses der ikke at være tale om væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører, at SKATs afgørelse bliver ugyldig. SKATs sagsbehandlingstid medfører ligeledes ikke, at afgørelsen anses for ugyldig.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder

Befordring mellem arbejdspladser og

Befordring inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

Kørslens erhvervsmæssige formål.

Dato for kørslen

Kørslens mål og eventuelle delmål

Angivelse af antal kørte kilometer

De anvendte satser

Beregning af befordringsgodtgørelsen

Befordringsgodtgørelse må ikke modregnes i forud aftalt bruttoløn, jf. ligningslovens § 9, stk. 4 og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 4.

Efter en konkret vurdering anser to retsmedlemmer, herunder retsformanden, den udbetalte befordringsgodtgørelse og lønreduktion i indkomstår 2011 og januar til juli 2012 for at være i strid med modregningsforbuddet. De udbetalte befordringsgodtgørelser er herefter skattepligtige. Der er blandt andet lagt vægt på den betydelige nedgang i klagerens løn, der modsvares af de udbetalte befordringsgodtgørelser.

Fra august til december 2012 var klagerens løn tilsvarende hendes løn inden lønreduktionen i februar 2009. Udbetaling af befordringsgodtgørelse i perioden august til december 2012 anses ikke at være modregnet i forud aftalt bruttoløn.

Det fremgår ikke af de fremlagte kørselsrapporter for august til december 2012, at der er ført kontrol med udbetalingen af befordringsgodtgørelse.

Der lægges yderligere vægt på, at SKAT har oplyst, at klageren har indberettet kørsel før kørslen reelt er foretaget.

Yderligere bemærkes det, at kørselsrapporterne ikke indeholder navn, adresse og cpr-nr. på klageren. Der er ikke angivet præcise adresser for kørslen og formål er ikke tilstrækkelig angivet.

På baggrund heraf anser to retsmedlemmer de udbetalte befordringsgodtgørelser for indkomstårene 2011 og 2012 for skattepligtige.

Et retsmedlem finder – henset til det på retsmødet fremlagte materiale - ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at der er tale om befordringsgodtgørelser, der er udbetalt i strid med modregningsforbuddet. Retsmedlemmet finder endvidere ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anfægte de foreliggende afregningsbilag og finder derfor, at de udbetalte kørselsgodtgørelser må anses for skattefri i de pågældende år.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæster SKATs afgørelse.