Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 19-06-2016

Faktiske oplysninger

Klageren modtog i november måned 2010 en opsigelse fra [virksomhed1], efter 5 års ansættelse. Afskedigelsen skete i forbindelse med massefyringer fra [virksomhed1].

Klageren var pr. 1. januar 2010 blevet medlem af kommunalbestyrelsen og var efter aftale med arbejdsgiveren gået ned i tid. I juli måned 2010 modtog han en ny ansættelseskontrakt, hvor blandt andet opsigelsesvarslet blev ændret fra 12 til 6 måneder.

I forbindelse med afskedigelsen gjorde klageren [virksomhed1] opmærksom på, at han jf. kommunestyrelseslovens § 16 d, var berettiget til en godtgørelse, hvis han var blevet afskediget, fordi han er valgt til kommunalbestyrelsen.

Der blev efterfølgende indgået aftale mellem klageren og [virksomhed1] A/S, der lyder således:

"Gensidig aftale

Mellem

[virksomhed1] A/S

[adresse1]

[by1]

og

[person1]

er der i forlængelse af og i tillæg til opsigelsesskrivelse af 15. november 2010 indgået nærværende gensidige aftale dags dato:

[virksomhed1] A/S betaler til [person1] et beløb stort brutto DKK 1.356.760.

Beløbet fremkommer således

Godtgørelsen udbetales med sidste lønudbetaling i maj 2011, og der udbetales hverken feriegodtgørelse eller pension af godtgørelsen. Udbetaling sker under hensyntagen til den til enhver tid gældende skattelovgivning.

Nærværende aftale tjener til fuld og endelig afgørelse af parternes krav mod hinanden i anledning af [person1]s ansættelse samt ophøret heraf hos [virksomhed1] A/S, herunder blandt andet men ikke udtømmende, godtgørelse efter Kommunestyrelsesloven § 16d.

Parterne er enige om at holde indholdet af nærværende aftale og alle forhold i forbindelse hermed fortroligt. Aftalen underskrives i 2 enslydende eksemplarer og udleveres med et eksemplar til hver af parterne."

De 243.240 kr. som den samlede godtgørelse er reduceret med udgør løn i opsigelsesperioden på 6 måneder. Beløbet er beskattet som løn.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke ændret klagerens skatteansættelse for 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Godtgørelse i forbindelse med opsigelse.

Du har i mail den 3. juni 2014 bedt om ændring af grundlaget for din SKAT for 2011 i forbindelse med udbetalt fratrædelsesgodtgørelse fra [virksomhed1] A/S. Endvidere har du i mail den 17. september 2014 udførligt redegjort for hele sagsforløbet.

Du har i forbindelse med sagsbehandlingen oplyst, at din opsigelse skete i forbindelse med en større fyringsrunde i firmaet. Dit politiske engagement som byrådsmedlem indgik ikke i begrundelsen for opsigelsen. Du har endvidere fremført, at dit politiske engagement som byrådsmedlem må medføre, at godtgørelsen skal være skattefri under henvisning til den praksis, der midlertidigt gælder for godtgørelser udbetalt efter reglerne i forskelsbehandlingslovens formulering om politisk anskuelse.

Det fremgår af de modtagne bilag, at du har modtaget godtgørelse med udgangspunkt i kommunestyrelsesloven. Godtgørelsen er skattepligtig i medfør af Ligningslovens § 7 U. Vi anser derfor godtgørelsen for at være korrekt behandlet i skattemæssig forstand. Vi foretager derfor ikke ændring af den indberettede godtgørelse på 1.356.760 kr.

Begrundelse og lovgrundlag.

Du henviser til Skatterådets afgørelser SKM.2014.86.SR og SKM.2014.85.SR. I disse sager fik lønmodtagere en godtgørelse fra arbejdsgiver efter reglerne i Forskelsbehandlingslovens § 7 på grund af direkte forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse.

Godtgørelserne blev af Skatterådet anset som skattefri, men Skatterådet har i en senere, tilsvarende sag SKM.2014.354.SR revurderet spørgsmålet, så beløbet alligevel anses for skattepligtigt i medfør af Ligningslovens § 7 U. Det er endvidere Skatterådets opfattelse, at uanset om der er tale om godtgørelse efter reglerne i ligebehandlingslovens § 16 eller Forskelsbehandlingslovens § 7, bør den skattemæssige behandling være ens.

Den omstændighed, at du har modtaget godtgørelse med udgangspunkt i Kommunestyrelsesloven medfører ikke, at godtgørelsen bliver omfattet af Forskelsbehandlingslovens regler om politisk anskuelse. For at godtgørelsen kan anses for omfattet heraf, skulle opsigelsen være begrundet i en bestemt politisk opfattelse, hvilket ikke er tilfældet.

Det fremgår af Ligningslovens § 7 U, at gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr.

Se endvidere SKAT’s juridiske vejledning, afsnit C:A:3.5.2.1 og C.A.3.5.2.2."

SKATs udtalelse af 29. april 2015

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I den principale påstand er der ikke fremført argumenter, som ikke har indgået i sagsbehandlingen.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at godtgørelsen er udbetalt i henhold til en konkret lovbestemmelse. Der er indgået en gensidig aftale om udbetaling af godtgørelse til fuld og endelig afgørelse af parternes krav mod hinanden, herunder blandt andet, men ikke udtømmende, godtgørelse efter Kommunestyrelseslovens § 16 d. Ved sagsbehandlingen er der taget udgangspunkt i, at det IKKE er godtgjort, at udbetaling af godtgørelse har fundet sted med udgangspunkt i Forskelsbehandlingsloven. I henhold til gældende praksis er skattefrihed dermed udelukket.

I den subsidiære påstand klages der over, at godtgørelsen ikke er behandlet efter Forskelsbehandlingsloven. Såfremt den subsidiære påstand skal tages for pålydende indebærer det, at der skal tages stilling til det materielle indhold i sagen om hvorvidt Forskelsbehandlingsloven var overtrådt. Dette spørgsmål henhører under domstolene.

Såfremt klager mener, at der er analogi mellem bestemmelserne i Kommunestyrelsesloven og Forskelsbehandlingslovens bestemmelser skal der tages stilling til, om der hjemmel til at overføre denne analogi til skatteretten."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at

"Principalt:

Jeg vil gerne klage over at ulovlige fyringer i strid med af Kommunestyrelsesloven skattemæssigt ikke sidestilles med ulovlige fyringer i strid med Forskelsbehandlingsloven eller Ligebehandlingsloven

En uberettiget fyring er en uberettiget fyring uanset om den er sket i strid med Forskelsbehandlingsloven, Ligebehandlingsloven eller Kommunestyrelsesloven.

At Skatterådet har været inden og træffe en afgørelse efter reglerne i Forskelsbehandlingsloven og Ligebehandlingsloven, det af kan man vel ikke konkludere at Skatterådet ikke ville mene at de samme regler gælder for uberettiget fyring som følge af Kommunestyrelsesloven?

Faktum er vel at der er så utrolig få sager angående uberettiget fyringer som følge af Kommunestyrelsesloven, at Skatterådet ikke er blevet bedt om at forholde sig til dette.

Bare fordi Skatterådet ikke har forholdt sig til Kommunestyrelsesloven særskilt, så kan man vel ikke dermed konkludere at godtgørelsen ikke er skattefri?

Subsidiært:

Såfremt jeg ikke får medhold i ovenstående, vil jeg subsidiært klage over at min ulovlige fyring bør ligger ind under en overtrædelse af Forskelsbehandlingsloven, da denne jo netop forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af politisk anskuelse, altså at man ikke kan opsige en medarbejder fordi vedkommende er politisk aktiv."

Klagerens indsigelse til det fremsendte forslag:

"Med reference til jeres brev dateret 21.04.2016 har jeg følgende indsigelse og bemærkninger:

Jeg er ikke enig i forslaget til afgørelsen, da jeg antager at spørgsmålet om hvorvidt min godtgørelse er fritaget fra skat afhænger af følgende to forhold:

1. Var der tale om en ulovlig opsigelse?

2. Ville Skatterådet i starten af 2014 have anset at min godtgørelse som skattefri, såfremt de ud over at tage stilling til skattefrihed for godtgørelser efter reglerne i Forskelsbehandlingsloven (SKM.2014.86.SR og SKM.2014.85. SR), også var blevet bedt om at tage stilling til skattefrihed for godtgørelser efter reglerne i Kommunestyrelsesloven? (hypotetisk spørgsmål, for det blev de ikke bedt om, da min sag højst sandsynlig er den eneste i Danmark af sin slags).

Ad 1: Her vil jeg naturligvis fremføre det argument at min arbejdsgiver i min opsigelsesskrivelse af 15.11.2010 ikke tilbød nogen form for godtgørelse. Det var først da begge parter blev bekendt med at opsigelsen var ulovlig, at de tilbød en fratrædelsesgodtgørelse. Heraf bevises det, at godtgørelsen blev udbetalt som følge af en ulovlig opsigelse.

Ad 2: Jeg er fuldt ud bekendt med, at Skatterådet i starten af 2014 traf en forkert beslutning om skattefrihed for godtgørelser efter reglerne i Forskelsbehandlingsloven (SKM.2014.86.SR og SKM.2014.85.SR), og senere hen revurderede spørgsmålet i slutningen af 2014 (SKM.2014.354.SR). Men det er egentlig sagen uvedkommende. Det springende punkt er, om hvorvidt jeg ville have været omfattet af samme regler som de lønmodtagere der blev skattefritaget, såfremt Skatterådet i starten af 2014 var blevet bedt om at tage stilling til skattefrihed for ulovlige opsigelser efter reglerne i Kommunestyrelsesloven? Jeg synes ikke svaret er entydigt. Og baseret på de begrundelser som Skatterådet lagde vægt på i SKM.2014.86.SR og SKM.2014.85.SR (”Skatterådet lagde vægt på, at begrundelsen for udbetalingen var at kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderen havde lidt”), så vil jeg umiddelbart mene at Skatterådet ville havde lagt vægt på den præcis samme begrundelse som følge af min ulovlige opsigelse efter reglerne i Kommunestyrelsesloven, hvis de var blevet bedt om at tage stilling til dette. Eftersom Skatter & ari ng;det ikke har tage stilling til skattefrihed for ulovlige opsigelser efter reglerne i Kommunestyrelsesloven, så bør tvivlen komme mig til gode."

Landsskatterettens afgørelse

Den skattemæssige behandling af godtgørelser sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, medmindre der findes anden særlig lovhjemmel.

Overordnet er godtgørelser, der udbetales til dækning af et konkret løntab, skattepligtig som almindelig indkomst efter statsskattelovens § 4. Godtgørelse for krænkelse af ideel karakter som eksempelvis svie og smerte, varig men, tort og erstatning af indkomstkilde er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, litra a, og godtgørelse, der betales ud over lønnen/lønkravet med relation til fratræden, er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U.

Af ligningslovens § 7 U fremgår det, at gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31.

Ifølge kommunestyrelseslovens § 16 c fremgår det, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse. Hvis en lønmodtager, der er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse, afskediges, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldes disse forhold. Det fremgår af § 16 d, stk. 1.

Afskediges en lønmodtager i strid med § 16 c, skal arbejdsgiveren ifølge § 16 d, stk. 2, betale en godtgørelse. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, jf. § 16 d, stk. 3.

Landsskatteretten anser den modtagne godtgørelse for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at den modtagne godtgørelse er skattefri jf. statsskattelovens § 5, eller at det udbetalte beløb er godtgørelse for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7.

Der er lagt vægt på, at godtgørelsen er udbetalt i forbindelse med fratræden, at afskedigelsen er sket i forbindelse med massefyringer i [virksomhed1], at godtgørelsen blandt andet, men ikke udtømmende, er godtgørelse efter kommunestyrelseslovens § 16 d, samt at der ikke foreligger oplysning om, at arbejdsgiveren har foretaget en retsstridig handling i forbindelse med klagerens opsigelse.

Der henvises i øvrigt til SKM2015.400.LSR, der findes på www.skat.dk.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.