Kendelse af 24-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er den 21. december 2013 blevet gift med [person1]. Dette fremgår af det Centrale

Person Register.

[person1] har siddet i fængsel siden 2010. Parret har mødt hinanden i starten af 2013. Der har ikke været etableret samliv.

Parret har i dag et fælles barn sammen.

Af e-mail af 7. januar 2014 til SKAT fremgår følgende:

”Vi blev gift d. 21. december 2013, og var på nuværende tidspunkt gravid med hans datter, vores datter døde desværre under graviditeten, og blev dødsfødt d 31. december 2013, hun blev født i 33 graviditetsuge.. min mand blev fængslet tilbage i 2009, og fik en dom på 12 års fængsel, da havde jeg intet kendskab til ham, jeg mødte ham i starten af 2013, vi har trods ægteskab og barn ikke haft fælles adresse da hans adresse hele tiden har været hos hans familie i [by1].

nu da situationen ser ud som den gør, ønsker han at kunne hjælpe mig mere økonomisk med hans fradrag.

snakkede også med en anden dame fra skat som ikke kunne forstå at det ikke automatisk var gået over til mig, da hun kunne se at det stod klart til mig.”

Det fremgår også af CPR-registret, at både klageren og hendes ægtefælle [person1] (som sidder i fængsel) var tilmeldt på adressen [adresse1], [by2] fra den 8. april 2014 til den 14. november 2014, hvorefter begge blev tilmeldt på adressen [adresse2]., [by3]. Forinden har klageren været tilmeldt på adressen [adresse3], [by4] fra den 5. september 2013, og [person1] blev tilmeldt til denne adresse den 22. januar 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har i Det bindende svar svaret ”NEJ” til spørgsmålet om klagerens ægtefælles personfradrag kan overføres til klageren.

SKAT har som begrundelse anført:

”I den nævnte afgørelse fra Landsskatteretten fra 2005 lagde retten vægt på, at ægtefællerne havde boet sammen forinden, manden blev indsat i fængsel, og ægteskab blev indgået. Han var hjemme hver anden weekend, hvor han fungerede som ægtefælle og familiefader. Ægteparret havde en søn sammen, og derudover havde kvinden en datter.

SKAT finder ikke, at denne sag er analog med din sag.

Du og din ægtefælle [person1] har ikke haft fælles bopæl, inden han kom i fængsel, og heller ikke inden I blev gift. I har tilsyneladende mødt hinanden, medens din ægtefælle afsoner sin fængselsstraf, for du skriver, at du mødte ham i begyndelsen af 2013. Han kom i fængsel i 2010.

I har således ikke haft etableret et fælles hjem med fælles husholdning. SKAT finder derfor ikke, at der er indtrådt skattemæssigt samliv på noget tidspunkt efter ægteskabets indgåelse. Det kan ikke tillægges betydning skattemæssigt, at du har været gravid med din ægtefælle.

Der må henvises til Juridisk Vejledning afsnit C.A.8, hvoraf det fremgår, at samliv skal have været etableret forinden, der indtræffer en begivenhed, som adskiller ægtefællerne.

SKAT har derfor svaret nej til, at hans personfradrag kan overføres til dig.”

SKAT er kommet med en udtalelse af 22. april 2015, hvoraf fremgår:

”Bemærkninger til nye oplysninger/ny argumentation i klagen, der ikke fremgår af det bindende svar:

Det er ikke nærmere oplyst, hvilke opgaver, det drejer sig om.

SKAT finder stadig ikke, at herværende sag er analog med SKM2005.96.LSR, idet [person2] og [person1] ikke har etableret fælles samliv forinden fængslingen af [person1]. I den omtalte sag fra Landsskatteretten var der indgået fælles samliv og husførelse, inden fængslingen og ægteskabets indgåelse. Det fremgår da også af Juridisk Vejledning af snit C.A.8, at samliv i skattemæssig henseende forudsætter, at ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse har etableret fælles husførelse. SKAT finder ikke at fælles husførelse kan opfyldes på 2 døgn om måneden.

SKAT indstiller, at det bindende svar af den 5. januar 2015 fastholdes med et Nej til overførsel af personfradrag fra [person1] til [person2]. ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om at spørgsmålet om klageren kan få overført sin ægtefælles personfradrag besvares med ”JA”.

Repræsentanten har herfor anført:

”I afgørelsen, som SKAT har henvist til, SKM2005.96LSR blev ægteskabet i lighed med den indklagede sag først indgået, efter afsoningen af fængselsstraf blev påbegyndt.

SKAT har ved sin afgørelse lagt vægt på, at ægteparret ikke havde fælles bopæl inden fængslingen, men i SKM2005.96LSR bliver der endvidere lagt vægt på, at han ”fungerer som ægtefælle og familiefar, når fængselsopholdet ikke forhindrer dette.”

Jeg lægger ved klagen vægt på:

• at ægteparret indledte deres forhold for flere år siden,

• at hun er flyttet fra [by5] til Jylland for lettere at kunne besøge sin ægtefælle,

• at hun besøger ham med det fælles barn to gange om ugen, og at de sammen og med deres fælles barn indlogerer sig i fængslets besøgslejlighed to døgn hver måned

• at [person1] påbegynder sit udgangsforløb i 2015 til deres fælles adresse

• at parret mistede deres første fælles barn nytårsaften 2013.

• at hun som hustru varetager praktiske opgaver for sin fængslede mand og deres fælles barn.

Jeg finder på den baggrund, at [person1] fungerer som ægtefælle og familiefar, i det omfang fængselsopholdet ikke forhindrer dette.”

Landsskatterettens afgørelse

Kildeskattelovens § 4 er formuleret således:

”Stk. 1. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her til landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter personskatteloven.

Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.

Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.

Stk. 6. Bortfalder skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.”

Følgende fremgår af personskattelovens § 10, stk. 3:

”I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter. ”

Samliv i skattemæssig henseende forudsætter i henhold til juridisk litteratur og praksis, at ægtefællerne har etableret fælles husførelse. Se herved bl.a. TfS1996.819. Ifølge praksis er det dog ikke enhver form for manglende samliv, der medfører, at et allerede etableret samliv mellem ægtefæller anses for ophørt i relation til KSL § 4, stk. 4. Det allerede etablerede ægteskabelige samliv anses fx ikke for ophørt i skattemæssig henseende, hvis det skyldes, at den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf, jf. TfS1985.604.DEP. I SKM2005.96.LSR blev ligeledes lagt vægt på, at der var etableret samliv inden fængselsafsoning, trods ægteskabet først blev indgået under afsoningen.

To retsmedlemmer (herunder retsformanden) finder ikke, at der under de konkrete omstændigheder kan anses at være etableret samliv i skattemæssig henseende. Der er lagt vægt på, at der ikke inden påbegyndelsen af afsoning har været etableret samliv, at ægteskabet først indgås under fængselsopholdet og, at der ikke efterfølgende er etableret fælles husførelse. Disse retsmedlemmer voterer for at stadfæste SKATs afgørelse.

Et retsmedlem finder, at ægtefællen fungerer som ægtefælle og familiefar i det omfang det kan lade sig gøre i.f.t. fængslingen. Dette retsmedlem finder, at det ikke er afgørende om ægteskabet er indgået på det ene eller andet tidspunkt, og voterer derfor for medhold.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmerflertallet og afgørelsen stadfæstes således.