Kendelse af 06-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

SKAT har anset klageren for indeholdelsespligtig af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af vederlag til udenlandsk arbejdskraft.

Faktiske oplysninger

Klageren driver en planteskolevirksomhed, der er registreret med hovedbranche 012400 Dyrkning af kernefrugter og stenfrugter - startdato den 1. januar 2008. Virksomheden er ikke registreret for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har i forbindelse med kontrolbesøg på virksomheden den 17. juni 2014 og opfølgning den 12. august 2014 konstateret, at virksomheden benyttede udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med virksomhedens drift af planteskole.

Der blev i forbindelse med kontrollen den 17. juni 2014 foretaget interview af [person1], der er ejer af [virksomhed1]. [person1] oplyste, at de lejede en villa af klageren, og at de normalt var 3 personer på arbejde - i denne omgang var de dog kun 2.

Ved mødet den 12. august 2014 fremlagde klageren en entreprisekontrakt mellem ham og [virksomhed1].

Der er fremlagt i alt to kontrakter af 29. januar 2013 og 13. marts 2014, hvor det fremgår, at der dels er indgået kontrakt om ”Opbrydning af tagdækning i form af tagpap og isolering/Rockwool. Opbrydning og nedkastning. Slutrengøring og oprydning”, dels om ”Alt forefaldent arbejde i granplantage og planteskole”.

Der er ikke i kontrakten af 13. marts 2014 angivet noget om, hvilken betaling, der skal erlægges for det udførte arbejde. Det er i kontrakten angivet, at arbejdet udføres inden for normal arbejdstid kl. 7 – 16, at [virksomhed1] selv forestår kost og logi, transport til og fra arbejdsstedet samt forsikring af medarbejderne.

Af kontrakten af 29. januar 2013 fremgår, at der er ”Aftalt pris pr. optaget m2 kr. 8.00”, og at der er ”Anslået m2 pr. dag ca. 200 m2”. Herudover er kontrakten ligelydende med kontrakten af 13. marts 2014.

Klageren oplyste ved mødet den 12. august 2014, at [virksomhed1] og [person1] var rejst hjem efter SKATs og arbejdstilsynets kontrol den 17. juni 2014, og han havde ikke haft kontakt til virksomheden siden. Han havde derfor ikke mulighed for at skaffe dokumentation for de enkelte medarbejderes og [person1]s arbejdstimer eller deres aflønning.

Vedlagt entreprisekontrakten blev der afleveret en liste med 7 medarbejdere hos [virksomhed1], udover [person1]. Listen er ufuldstændig, men viser dog at der har været flere medarbejdere, der har udført arbejde i virksomheden.

Repræsentanten har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at [person1] såvel dengang som nu har bopæl i Danmark på adressen [adresse1], [by1].

Ved søgning i CPR-registeret på [person1] og [adresse1], [by1], fremgår, at der ikke er forekomster, der opfylder søgekriteriet.

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at samarbejdet med [virksomhed1] ikke er omfattet af entreprisereglerne. Der er ikke tale om en selvstændig virkende virksomhed indenfor planteskole- og granplantage- drift. Ifølge entreprisekontrakten omhandler arbejdet, som [virksomhed1] skal udføre for klageren, alt forefaldende arbejde i granplantage og planteskole, hvilket arbejde er en integreret del af klagerens virksomhed.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje i forhold til de 6 personer, der har været ansat i [virksomhed1], og at der har været tale om et tjenesteforhold i forhold til indehaveren af [virksomhed1], [person1].

SKATs opfattelse hviler på en samlet bedømmelse af de kriterier, som fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.F.3.1.4.2, om, hvornår der foreligger arbejdsudleje:

Ad 1. Om den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren.

Det fremgår af kontrakten mellem klageren ([virksomhed2]) og [virksomhed1], at arbejdet omhandler alt forefaldende arbejde i granplantage og planteskole.

Det er SKATs opfattelse, at klageren står for den overordnede ledelse af arbejdet, da arbejdet ikke er udskilt, men består af hjælp til den løbende drift af virksomheden.

Ad 2. Om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret.

Arbejdet foregår på planteskolen og granplantagen, som klageren ejer og driver.

Ad 3. Om vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlag og den løn arbejdstageren får.

Entreprisekontrakten indeholder ikke en klar og præcis beskrivelse af beregningen af vederlaget for det udførte arbejde.

Ad 4. Om hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren.

Klageren leverer samtlige materialer og arbejdsredskaber til brug for arbejdet.

Ad 5. Om udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Det fremgår ikke af entreprisekontrakten, hvor mange medarbejdere eller deres kvalifikationer [virksomhed1] skal stille med. [virksomhed1] sørger, jf. entreprisekontrakten, for kost og logi, samt transport af medarbejdere til og fra arbejdsstedet. Klageren udlejer en bolig til medarbejderne og indehaver fra [virksomhed1], jf. udtalelser fra [person1] på kontroltidspunktet den 17. juni 2014.

Derudover er [virksomhed1] forpligtet til at sørge for forsikring af sine medarbejdere.

Det er SKATs opfattelse, at det arbejde, som [virksomhed1] har udført for klageren, udgør en integreret del af dennes virksomheden.

Det er SKATs opfattelse, at arbejdsforholdet er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, og klageren er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Indeholdelse skal ske i vederlaget for personligt arbejde udført af udenlandske modtagere, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, § 46 og § 49 A og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Reglerne for skattepligt ved arbejdsudleje fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. l, nr. 3, og stk. 5.

Beskatningsreglerne fremgår af kildeskattelovens § 48 B og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at arbejde udført af [virksomhed1]s indehaver, [person1], er at betragte som arbejde udført i tjenesteforhold, og klageren er derfor indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 i forbindelse med udbetaling af A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, som påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Det er SKATs opfattelse, at klageren hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, da der efter SKATs opfattelse er udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat m.v. i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af reglerne om arbejdsudleje og løn i tjenesteforhold.

Der er ikke modtaget specifikationer af det udbetalte vederlag til de enkelte medarbejdere og [person1], hvorfor grundlaget for beregning af arbejdsudlejeskat og A-skat, jf. Juridiske Vejledning, afsnit C.F.3.4.1 - Hvervgivers pligter ved arbejdsudleje - og grundlaget for opgørelse af arbejdsud­ lejeskat er derfor det samlede vederlag udbetalt til [virksomhed1]. Det er ikke muligt at opdele vederlaget mellem medarbejdere og [person1], hvorfor SKAT har valgt at beregne 8 % af vederlaget i arbejdsmarkedsbidrag og 30 % i A-skat.

Det samlede grundlag for arbejdsudlejeskat og A-skat for 2013 er, jf. opgørelse fra virksomheden, 738.922 kr., og for 2014 er grundlaget 75.200 kr. vedrørende arbejdet udført af [virksomhed1] v/[person1].

Der skal derfor i 2013 betales 59.114 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 203.942 kr. i arbejdsudlejeskat/A-skat samt i 2014 betales 6.016 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 20.755 kr. i arbejdsudlejeskat/A-skat.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse, idet der ikke er tale om arbejdsudleje. Der skal derfor ikke betales skat eller arbejdsmarkedsbidrag.

Klageren har indgået flere entreprisekontrakter med [virksomhed1] om særskilte og afgrænsede arbejder, og som det fremgår af entreprisekontrakterne, er det firmaet [virksomhed1] og ikke [person1], der har kontraheret med [virksomhed2].

I henhold til de mellem parterne indgåede kontrakter har [virksomhed1] et fast afgrænset område, som er udskilt fra de opgaver, som [virksomhed3] A/S, herunder [virksomhed2], har.

Den 9. januar 2013 indgik parterne entreprisekontrakt om ”Opbrydning af tagdækning i form af tagpap og isolering/Rockwool og opbrydning og nedkastning. Slutrengøring og oprydning”, og den 13. marts 2014 indgik parterne kontrakt, hvor [virksomhed1]s opgave var en anden end i 2013. [virksomhed1] skulle således forestå: ”alt forefaldent arbejde i granplantage og planteskole”.

Der har således ikke blot været tale om helt generelt forefaldende arbejde, men om mere specifikke uddelegerede opgaver i henhold til entreprise.

[virksomhed1] har selv taget sig af alt arbejdet i granplantagen uden indblanding fra andre. Det kan endvidere ses af entreprisekontrakterne, inden for hvilket tidsinterval arbejderne foregår, men det er ikke fastsat, hvor mange timer der er tale om, og på hvilket klokkeslæt [virksomhed1] skal møde og stoppe, og klageren har ikke kontrolleret dette.

Klageren har modtaget månedlige faktureringssedler fra [virksomhed1] for 2013 og 2014, som klageren har udleveret til SKAT i forbindelse med SKATs kontrolbesøg på virksomheden.

Faktureringssedlerne er på polsk, da det er [virksomhed1], der har udfyldt disse og sendt dem direkte til fakturering hos [virksomhed2]. [virksomhed2] har således ikke fastsat, hvad vederlaget skulle udgøre på nær, at der i den ene kontrakt indgår en timesats.

Klageren har som nævnt ikke kontrolleret og registreret det antal timer, hvor [virksomhed1] har udført arbejde, men har blot fået udleveret faktura. I relation til udstedelse af faktura og udbe-taling af summer til [virksomhed1], er det [virksomhed1], der som selvstændig har fastsat beløbet, og klageren har således ikke som en arbejdsgiver kunnet fastsætte eller blot kontrollere sammen-sætningen af de månedlige betalinger til [virksomhed1], der således har været en i forhold til [virksomhed2] selvstændig tredjemand.

Der har været tale om regningsarbejde, hvor beløbet, der er blevet indbetalt, ikke er blevet fastsat af bygherren, men af entreprenøren, og hvor der ikke er tale om et fast beløb, der er blevet indbetalt månedligt, som der jo typisk er tale om i lønmodtagerforhold.

[virksomhed1] har arbejdet i granplantagen og planteskolen uden overvågning af [virksomhed2]. Klageren har ej heller valgt, hvilke konkrete medarbejdere, der skulle på arbejde, herunder ej heller deres kvalifikationer, eller holdt øje med, hvor meget de arbejdede. Der har dermed ikke været en arbejdsgivers kontrol fra klagerens side eller instruktionsbeføjelse.

Derudover er det [virksomhed1], der har aflønnet de enkelte medarbejdere, og der er blevet inde-holdt skat i Polen. [virksomhed1] har endvidere i henhold til entreprisekontrakterne været forpligtet til at sørge for at forsikre sine medarbejdere samt sørget for deres transport til og fra arbejdsstedet.

Alt arbejde foregik i granplantagen, og hvis der var resterende tid, blev udført forefaldende arbejde i planteskolen. Dvs. hovedopgaven var granplantagen, som kun [virksomhed1] stod for.

SKAT har i sin afgørelse anført, at [virksomhed2] har udlejet ejendom til [virksomhed1]. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Landsskatterettens afgørelse

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten personer,

der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, for så vidt de pågældende erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse me1 at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Bestemmelsen fik denne ordlyd ved lov nr. 921 af 18. september 2012.

Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.

Ved vurderingen ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Kriteriernes vægt kan være forskellig afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD's modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.SKAT.

Uanset, at de fremlagte kontrakter umiddelbart giver udtryk for, at der er tale om en entreprisekontrakter, anses planteskolen ud fra en samlet vurdering af kontrakterne og det angivne faktum at være den reelle arbejdsgiver. Der er således tale om arbejdsudleje.

Der er særligt lagt vægt på, at arbejdsydelsen udgør en stor del af en planteskoles virksomhed og der­ med udgør en integreret del heraf. Endvidere anses det udførte arbejde for ikke at kunne udskilles fra planteskolens virksomhed. Det bemærkes, at klageren må anses for at have haft instruktionsbeføjelsen, idet arbejdet anses for udført på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, ligesom klageren anses for at have stiller arbejdsredskaber og materiel til rådighed for de udenlandske arbejdstagere. Det bemærkes, at det ikke af kontrakterne fremgår, hvorledes der forholdes i tilfælde af misligholdelse, mangler m.v., ligesom betaling for arbejdet er sket månedligt efter en akkordlignende afregning, jf. kontrakten af 29. januar 2013. Der anses således i realiteten at være tale om et lønarbejde, idet bemærkes, at klageren til SKAT har oplyst at have udlejet en villa til de udenlandske arbejdstagere.

Det bemærkes endvidere, at det ikke er dokumenteret, at [person1] har adresse i Danmark.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.