Kendelse af 03-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-12-2016

SKAT har ændret grundlaget for beregningen af skatten for 2013 fra lempelse efter exemptionsmetoden til lempelse efter creditmetoden.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren bor i egen bolig i Danmark.

Klageren modtog i 2013 123.104 kr. i offentlig pension fra Danmark og 23.776 kr. i offentlig pension fra Sverige.

Klageren er tilkendt pension fra Sverige med virkning fra den 1. september 2010.

Klageren svarede i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for 2013 ”JA” til at han modtog sin første pension fra Sverige senest den 31. januar 2009.

Ved beregningen af skatten for 2013 er der givet lempelse efter eksemptionsmetoden.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret grundlaget for skatteberegningen for 2013.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”Pension fra Sverige kr. 23.776 ændret fra lempelse efter exemptionmetoden til lempelse efter creditmetoden.

I lov nr. 1193 af 11. december 2008 fastsættes der følgende overgangsregel i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18 mellem Danmark og Norden.

For en person, som den 8. oktober 2008 var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (fuld skattepligtig), og som den 31.januar 2009 modtog pension fra Finland, Island, Norge eller Sverige, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den nævnte pension (exemptionmetoden), så længe vedkommende forbliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (fuld skattepligtig).

SKAT har konstateret, efter dit brev af 11. februar 2015, at din pension fra Sverige er lempet forkert. Du er blevet lempet efter exemptionmetoden, men du skal lempes efter creditmetoden, da du først får tilkendt pension fra 1. september 2010, du er derfor ikke omfattet af overgangsreglerne. Der skal henvises til overgangsreglerne.

Den udenlandske skat er sat til kr. 0. Såfremt du har betalt noget skat til Sverige, bedes du oplyse beløbets størrelse hertil.”

Klagerens opfattelse

Det er gjort gældende, at skatten skal beregnes efter exemptionmetoden.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Efter flere breve og mail-udveksling med hr. [person1] hos SKAT Center i [by1] klager jeg i dag til Skatteankestyrelsen, fordi jeg er uenig med SKATs beregningsmetode.

I hans sidste brev af 6. maj i år skrev han, “den danske indkomst beskatning bygger på globalindkomstprincippet. Det betyder, at personer der er fuldt skattepligtige her i landet, er skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører herfra landet eller fra udlandet.”

Videre i brevet skriver han “Den udenlandske indkomst medregnes efter creditmetoden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Herefter ophæves dobbeltbeskatningen ved, at Danmark i det beregnede skatter giver nedslag med det mindste af følgende to beløb:

- Enten den betalte udenlandske skat af den udenlandske indkomst

- Eller den del af den beregnede danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst”

Jeg er enig i selv princippet. Men i Sverige som betaler min pension, har man også et personfradrag. Det fradrag fratrækkes fra den brutto indkomst/pension. Det, der er tilbage, er den skattepligtig indkomst/pension. Fra den skattepligtige indkomst beregner man skatten. Det er den beregnede skat, som Danmark giver i nedslag.

I mit tilfælde er min skattepligtig indkomst i Sverige lige med 0 kroner, fordi min svenske pension er lavere end det svenske personfradrag, og dermed er skattefrit.

Det, som hr. [person1] ikke fanger, er, at Danmark i globalindkomstprincippets navn beskatter den skattefrit eksistensminimum jeg modtager fra Sverige.

SKAT regner min skattefrie svenske pension som en almindelig indkomst fra udlandet uden at tage hensyn til beløbets størrelse, til faktum at den er skattefrit, eller til mine økonomiske forhold i det hele taget.

Den beregningsmetode, som SKAT anvender, og som kunne bruger det danske personfradrag for begge indkomster fra udlandet og fra Danmark, er et klar ulempe for mig. Jeg mister hele mit svenske personfradrag. Jeg kan godt forstå, at Danmark beskatter den del af indkomsten, som overstiger personfradraget, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vil Danmark absolut beskatte den del, som er et skattefrit eksistensminimum beløb, som det er i mit tilfælde (se tegningen/diagrammet, som jeg også har sendt til SKAT Center i [by1])?

Creditmetoden og andre metoder er tænkt til, at beskatte den del af skattepligtig indkomst, som overstiger personfradraget og andre fradrag, De er ikke udtænkt til, at beskatte et skattefrit beløb. Det vil være, og det er forkert efter min mening. Det er en uretfærdighed i forhold til personer som har en højere indtægt, hvor det svenske/udenlandske personfradrag indgår automatisk i beregningen af den skattepligtigindkomst, og de skatter som betales ud af det.

Jeg synes, at sagen har en principiel karakter, eftersom lovgivningsmagten ikke har taget højde for den type af sager, hvor indkomsten er en skattefri pension eller anden indtægt.

Siden 1. januar 2011, hvor jeg gik på folkepension, har SKAT beskattet min svenske pension, som ikke bare er skattefri i Sverige, men også ca. 30 % lavere end det svenske personfradrag.

Allerede i 2012, da jeg modtog min årsopgørelse for 2011, gjorde jeg skattekontoret i [by2] kommune opmærksom på, at min svenske pension var et skattefrit eksistensminimum - beregnet af den svenskemyndighed - og at beskatning af den både sætter mig i økonomiske vanskeligheder, men også tvinger mig at låne penge for at overleve. I en telefonsamtale med en kvindelig ansat hos SKAT om mit svenske personfradrag fik jeg at vide, at jeg ikke kan få to personfradrag.

I februar 2013 skrev jeg til Nordisk Ministerråd og gjorde det opmærksom på SKATs beregningsmetode, efter hvilke Danmark beskattede min svenske skattefrie pension.

Mit husholdningsbudget, som bestå af min brøkpension (29/40 del) fra Danmark plus den svenskepension plus den ældrecheck, som jeg modtager en gang om året i januar, plus ATP er simpelthen ikke nok til at dække alle omkostninger.

Når de faste udgifter på huset er betalt, har jeg ca. 820 kroner tilbage om måneden til mad, tøj, transport, medicin (jeg har livstidsmedicin), uventede udgifter og andre fornøjelser.

Eftersom jeg har et hus som i virkeligheden ejes af [finans1], fordi jeg stadigvæk skylder ca. 3/4 million til pengeinstituttet, og selv om jeg betaler både ejendomsskat og grundskyld, som stiger hvert eneste år - har jeg ikke ret til andre ydelser såsom boligtilskud og supplerende dagpenge, som en kontanthjælpsmodtager og boliglejer får.

Jeg kan oplyse, at terminen på mit hus er billigere end huslejen for en lejlighed i byen, og at en kontanthjælpmodtager har ca. 25.000 kroner mere om året end jeg har, når alle pensioner og ældrechecken er lagt sammen!!!

I november 2014 fik jeg en ny årsopgørelse for 2013 samt nogle penge tilbage og en forklaring på hvorfor.

En afgørelse af EU-Kommission var årsagen til ændring af beregningsmetoden, og den havde en tilbagevirkningskraft fra indkomståret 2010 (se SKM2013.920.SKAT).

Jeg troede, at min bøn var blevet hørt, og i februar 2015 sendte jeg et brev til SKAT i [...] [by3] for at påminde om, at man også skulle kigge på årsopgørelserne for 2011 og 2012.

Til min overraskelse var det SKAT i [by1], som svarede og skrev, at min årsopgørelse for 2013 var forkert, at den skulle beregnes efter creditmetoden og ikke exemptionmetoden. Senere fik jeg en skatsmæk på 9516 kroner. Udover det beløb er der også en anden skatsmæk af samme størrelse på vej for 2014.

Med mit fyrstelige overskud på ca. 820 kroner om måneden er alternativet, bogstavelig sagt at sulte de næste 30 måneder for at betale restskatten eller låne flere penge og håbe på, at huset bliver solgt så hurtigt som muligt, så jeg kan forlade Danmark til fordel for et bedre og billige sted at bo.

Efter min mening har EU-Domstolens afgørelse omstødt den danske skatteregel fra 2008, som SKAT i [by1] refererer til. Jeg hører med i den gruppe på ca. 100.000 personer med udenlandsk indkomst, der på grund af personfradraget er dårligere stillet end personer, som har hele deres indkomst i Danmark.

I resumé i styresignalet SKM2013.920.skat står: “Det er kommissionens opfattelse, at det danske personfradrag må anses for en begunstigelse af personlig og/eller familiemæssig karakter, da det sikrer den skattepligtige et indkomstskattefrit eksistensminimum, og at sådanne begunstigelser efter EU-Domstolens praksis ikke må fortabes som følge af indkomst fra en anden medlemsstat, med mindre de personlige og familiemæssige forhold er taget i betragtning ved beskatningen i denne stat”

Og i 1. punkts “baggrund for ændring af praksis” står: “Sådanne begunstigelser skal ifølge Kommissionen, jf. EU-Domstolens praksis gives fuld ud i bopælslandet, med mindre de personlige og familiemæssige forhold er taget i betragtning ved beskatningen i arbejdsstaten.”

Min svenske pension er også en “sådan begunstigelse”, som sikrer mig en skattefrit eksistensminimum.

Jeg mener, at SKAT burde følge EU-Domstolens afgørelsen, tage hensyn til mine økonomiske forhold og give fuldt ud det eksistensminimum, jeg modtager fra Sverige, selv om jeg har en brøkpension i Danmark.

Jeg vedlægger en kopi af SKM2013.920.skat, en kopi af afgørelsen fra [by1] SKAT og en kopi af kvitteringen for betaling af de 400 kroner, det koster for at klage.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

”Grunden til at jeg klager til Landsskatteretten er, at Skat-medarbejderne ikke har forstået, at

beskatning af globalindkomster handler om skattepligtige indkomster, tjent både i Danmark og i

udlandet og ikke om det totale bruttobeløb, som er tjent i Danmark og i udlandet.

Når jeg læser styresignalen SKM2013.920.Skat, forstår jeg, at mange mennesker og virksomheder

har klaget til EU-domstolen over Skat beskatningsmetode af deres indkomster fra Danmark og

udlandet. Metoden, der giver kun et personfradrag - den danske-, favoriserer borgere, der har hele

deres indtægt fra Danmark, og diskriminerer andre, der har indkomster både fra Danmark og fra

udlandet. Jeg er en af dem, der har indkomster både fra Sverige og fra Danmark.

Med globalindkomstprincippet, og selv om Skat giver nedslag af den betalte udenlandske skat, vil

Skat i Danmark automatisk få flere milliarder kroner mere i statskassen. Hvorfor? Fordi Skat i

Danmark beskatter den total brutto indkomst fra udlandet, og kun giver et personfradrag det danske, som er beregnet til indkomster i Danmark.

Det, jeg oplever her i landet, er, at Skat i Danmark beskatter min svenske brutto indkomst, som er

skattefrit i Sverige, og giver mig kun det danske personfradrag, som jeg alligevel vil få som borger.

Konsekvensen er, at jeg betaler skat på min skattefri svenske pension, fordi Skat i Danmark vil ikke bruge det svenske personfradrag i beregningen.

Eksempel 1 uden globalindkomstprincip.

Min danske årlige indkomst

127 000 kr. - 40 000 kr. (danske personfradrag) = 87 000 skattepligtige kroner.

38 % skat af 87 000 kr. giver 33 060 kr. i skat.

Min svenske årlige pension

22 000 kr. - 34 000 kr. (svenske personfradrag)= 0 skattepligtige kroner.

38 % skat af 0 kroner giver 0 kr. i skat.

Totalt betalt skat: 33 060 kr. + 0 kr. = 33 060 kr.

Eksempel 2 efter globalindkomstprincip.

Dansk årlige indkomst 127 000 kr.

Svensk årlige indkomst 22 000 kr.

Globalindkomst i alt 149 000 kr.

149 000 kr. - 40 000 kr. i personfradrag = 109 000 skattepligtige kroner.

38 % skat af 109 000 kr. giver 41 420 kr.

Forskellen mellem de to skat 41 420 kr. - 33 060 kr. = 8 360 kr.

Beløbet på 8 360 kr. svar til de 38 % skat af min svenske pension på ca. 22 000 kr.

I Danmark betaler jeg mere i skat, og er dermed dårlig stillet i forhold til en borger, der har hele sin

indtægt i landet, fordi mit danske personfradrag bruges på 2 indkomster, den en fra Danmark og den anden fra Sverige, i stedet for at have et personfradrag på hver indkomst og land.

Ifølge EU-Domstol praksis skulle Danmark give fuldt ud den udenlandske personfradrag til den

skatteyder, som har Danmark som bopælsland, for at undgå at dårlig stille ham i forhold til den

borger, som har hele sin indkomst i Danmark. Sådan forstår jeg direktivet fra styresignalen

SKM2013.920.Skat.

I mit tilfælde skal jeg slet ikke betale skat af min skattefrit svenske pension.

Man betaler skat efter evne, har jeg altid lært. Men medarbejderne i Skat har slet ikke taget hensyn til min økonomiske situation. Jeg har en brøkpension på 29/40-dele.

Min månedlige indkomst i 2016 består af en dansk pension på 7513 kr.+ ATP 467 kr.+ en svenske pension på ca. 1100 kr. i alt = et nettobeløb på 9080 kroner.

Banken hæver hver måned 9000 kroner til mine faste udgifter. Tilbage har jeg ca. 80 kroner til

rådighed til mad, medicin og andre fornøjelser!

Jeg får godt nok ældrecheken i slutning af januar, men den bruger jeg til at betale en del af olien til opvarmning af huset.

Her må jeg indføje, at terminen på huset er lavere end en husleje i byen.

Resten af året har jeg kun de ca. 80 kroner til rådighed om måneden. Selv om jeg er røgfri, spritfri,

narkofri, spilfri, bilfri, børnfri og kærestefri, kan jeg alligevel ikke leve af det fyrstelige beløb. Jeg

føler ikke, at jeg blev behandlet rimeligt og fair, når jeg kun har et så lille beløb til rådighed. Skat tvinger mig til at låne penge for at overleve.

Jeg har en fornemmelse af at være rejst tilbage til middelalderen, hvor baronerne flåede befolkningen for alt det, den havde, og lod den bagefter dø af sult og sygdom. Det kan ikke være

rigtigt, at pensionisterne ikke kan leve af deres pension i disse tider, hvor politikere taler så meget om velfærd og menneskerettigheder. ”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, (bolig her i landet).

Ifølge statsskattelovens § 4 er klageren skattepligtig af hele sin indkomst, uanset om den stammer her fra landet eller ikke.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996,artikel 4, stk. 1, er klageren skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, som herefter er bopælslandet.

Frem til vedtagelsen af lov nr. 1193 af 11. december 2008 kunne sociale pensioner alene beskattes i kildelandet Sverige, jf. dagældende artikel 18, således at Danmark skulle give lempelse efter eksemptionsmetoden.

Dette er ændret med virkning fra den 29. december 2008, hvorefter sociale pensioner tillige kan beskattes i bopælslandet, jf. lovens § 1.

Af overgangsbestemmelsen i lovens § 2 fremgår, at eksemptionsmetoden fortsat skal finde anvendelse i visse tilfælde. Af bestemmelsen fremgår følgende:

”For en person, som den 8. oktober 2008 var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som den 31. januar 2009 modtog pension fra Finland, Island, Norge eller Sverige, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den nævnte pension, så længe vedkommende forbliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.”

Klageren opfylder ikke betingelserne i lovens § 2, idet han først er tilkendt pension fra Sverige med virkning fra 1. september 2010.

Det er således med rette, at SKAT ved beregningen af lempelsen har anvendt creditmetoden, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 1.

Landsskatteretten bemærker, at SKM2013.920.SKAT omhandler den EU-retlige problemstilling, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, har indkomst fra udlandet, der lempes efter eksemptionsmetoden, samt de få tilfælde, hvor dobbeltbeskatning skal undgås ved anvendelse af creditmetoden, og hvor den udenlandske skat er højere end den danske.

Klagerens indkomst lempes efter creditmetoden, og den i Sverige betalte skat overstiger ikke den danske skat, som falder på den svenske indkomst, hvorfor den ændring i beregningen af lempelse, som følger af SKM2013.920.SKAT, ikke berører klageren.

Endelig bemærker Landsskatteretten, at klageren har fået fuldt personfradrag i Danmark, som netop skal sikre klageren et indkomstskattefrit eksistensminimum.