Kendelse af 20-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren underskrev den 12. juni 2012 med [virksomhed1] Ltd, England, en kontrakt om køb af nødlidende fordringer til kurs 50 af det totale beløb, som fordringerne lyder på. Kursen beregnes ud fra, hvad debitor har pligt til at indbetale inkl. alle omkostninger og renter.

Det er aftalt, at der købes fordringer for 221.465,60 kr. Fordringernes totale pålydende inkl. omkostninger og renter mm. udgør 442.931,20 kr.

Beløbet til køb af fordringerne lånes af [virksomhed1] Ltd mod sikkerhed i de købte fordringer, indtil gælden er fuldt betalt. Indkomne beløb på fordringerne skal afskrives på gælden til [virksomhed1] Ltd. Det er herudover aftalt, at der stilles en garanti for betaling af gælden igennem [virksomhed2] Ltd.

Klageren udstedte den 22. juni 2012 et gældsbrev til [virksomhed1] Ltd, England, om, at hun skyldte selskabet i alt 582.490,58 kr. fordelt med 422.000 kr. til lånebeløb og 160.490,58 kr. til kreditomkostninger. Klageren forpligtede sig herved til at tilbagebetale 22 ydelser a 3.819,52 kr. og en sidste ydelse på 498.461,14 kr. Første ydelse forfaldt til betaling den 1. august 2012, og den til enhver tid værende gæld skulle forrentes med 1,67 % pr. måned, der beregnes én gang årligt bagud hver den 31. december. De årlige omkostninger udgjorde 19,8 %.

Klageren har fratrukket renteudgifter i indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 98.462 kr. og 184.911 kr.

Skatteankestyrelsen har den 15. november 2016 anmodet om yderligere oplysninger/materiale til brug for sagen.

Klagerens repræsentant har ikke reageret på Skatteankestyrelsens henvendelse.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at godkende fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 98.462 kr. og 184.911 kr.

Klageren har indsendt en kontrakt på køb af fordringer fra [virksomhed1] Ltd med køb af fordringer for 221.465,60 kr. med fordringers pålydende på 442.931,20 kr.

Der er også indsendt et lånedokument fra [virksomhed1] Ltd med en restgæld på 422.000 kr. + kreditomkostninger på 160.490,58 kr., i alt 582.490,58 kr., som skal afdrages med første betaling den 1. august 2012.

Klageren har ikke kunnet fremvise dokumentation for, hvilke fordringer der er købt.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvorfor der er forskel på køb af fordringer for 221.465,60 kr. og gældsbrevet på 422.000 kr.

[virksomhed2] Limited laver en garantistillelse på 911.520 kr. som sikkerhed for opfyldelsen af garantirekvirentens forpligtigelser i forbindelse med køb af disse fordringer. Der har ikke kunnet fremskaffes dokumentation for, hvad denne garantistillelse dækker.

Klageren har pr. telefon den 3. oktober 2014 oplyst, at hun ingen penge har fået udbetalt, men at hun har købt disse fordringer for at få et højere rentefradrag. Klageren oplyste også, at hun ikke rigtig vidste, hvad det var, hun havde købt. Hun fortalte også, at hun ikke vidste, hvorfor der var forskel i de forskellige tal vedrørende gældsforholdet.

Klageren har ikke dokumenteret, at der foreligger et reelt gældsforhold, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, hvilke fordringer hun har købt, eller at pengene er udbetalt til hende.

Ifølge lånedokumentet skulle lånet indfries den 1. juni 2014, men der er konstateret indbetalinger efter denne dato.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold, og der godkendes ikke fradrag for renteudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse.

Repræsentanten har bl.a. anført:

”AD MANGLENDE DOKUMENTATION FOR GÆLDSBREV OG KØB AF FORDRING

Indledningsvis skal det gøres gældende at kursgevinstloven finder anvendelse i nærværende sag, da det følger af kursgevinstlovens § 1, stk. 1 at loven omfatter gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt terminskontrakter. Det derfor en forudsætning, at der foreligger en kursgevinst eller et kurstab ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, ved frigørelse af en gæld eller ved terminskontrakter.

Hovedreglen er således, at alle gevinster og tab på fordringer og gæld er omfattet af kursgevinstloven uafhængig af, hvordan gevinsten eller tabet er opstået. Dette er tillige gældende uanset om der er sket hel eller delvis indfrielse, afståelse, valutakursændringer, misligholdelse fra debitors side og m.v.

Det skal herfor konkluderes, at såfremt det kan godtgøres, at der er tale om købte/reelle fordringer skal disse danne grundlag for medregning i vores Klients personlige indkomst uagtet om der sket hel eller delvis indfrielse.

Af Bilag Afremgår lånedokument underskrevet af vores Klient den 22. juni 2012. Af denne fremgår at vores klient er debitorskyldig af et samlet gældsbeløb på kr. 582.490,58. Det fremgår tillige hvem kreditor er. Da der er tale om en skriftlig, ensidig og ubetinget skylderklæring kan det derfor med rette anses som et gyldigt gældsbrev.

Vi mener derfor at gældsbrevet i sin helhed opfylder kravet om dokumentation.

For så vidt angår dokumentation for købte fordringer henvises til Bilag B.Det fremgår af Bilag B,at vores klient har indgået en kontrakt på køb af fordringer den 22. juni 2012. Endvidere fremgår det klart af Bilag B, at der er tale om nødlidende fordringer med pålydende på 221.465,60 kr., der købes hos [virksomhed1] LTD til kurs 50.

Kontrakten medfører, at vores klient er pligtig til at betale dette beløb. Herudover fremgår det også af korrespondancen i Bilag C,at kreditor har fremsendt opkrævninger til vores klient. Dette taler for, at der er tale om en reel og bestående kontrakt mellem parterne.

Vi mener derfor, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, hvilke fordringer der er

købt.

AD FREMLAGT DOKUMENTATION FOR HVORFOR DER ER FORSKEL PÅ KØB AF FORDRINGER PÅ 221.465,60 KR. OG GÆLDSBREVET PÅ 422.000,00 KR.

Der må sondres mellem henholdsvis kontrakt om køb af fordringer (Bilag B) og gældsbrevet (Bilag A).

Det bekræftes, at det i kontrakten om køb af fordringer er angivet, at garantistillelse skal oprettes som led i oprettelsen af kontrakt om køb af fordringer og at beløbet til køb af fordringerne lånes af [virksomhed1] LTD.

Ad gældsbrevet

Der er tale om en enkeltstående aftale, der i og for sig er uafhængig af kontrakten om køb af fordringer. Vi mener derfor ikke at diskrepans mellem beløbet i gældsbrevet og kontrakten om køb af fordringer indebærer en ugyldiggørelse af førstnævnte. Vi holder derfor fast i at gældsbrevet klart opfylder gyldighedskravene.

Herudover skal det bemærkes, at det klart fremgår af mails mellem vores klient og [virksomhed1] LTD at vores klient har afdraget på gælden. At beløbet i gældsbrevet er højere end hvad der er betalt for fordringerne i Bilag B, anses derfor som uvedkommende for gældsbrevets gyldighed.

Gældsbrevet slår fast, at der er lånt kr. 422.000,00 af [virksomhed1] LTD. Samlet set inklusive kreditomkostninger er der tale om et beløb på kr. 582.490,58.

Vi finder det dog betænkeligt, hvis SKAT anfægter gyldigheden af gældsbrevet. Herudover kan det nævnes, at afdragsbetalinger i forhold til gældsbrevet kan i tilfælde af at det påkræves bevises med kontoudtog.

Vores endelige opfattelse er, at gældsbrevet er gyldigt, hvorfor den skal medregnes i vores klients personlige indkomst.

Ad garantistillelse

Ved oprettelsen af Bilag B,var det et krav fra [virksomhed1] LTD, at der skulle stilles garanti for betalingen af gælden.

[virksomhed2] stiller derfor en garanti som dækning for det krav som [virksomhed1] LTD havde mod vores klient, og som udsprang af aftalen i Bilag B.Denne garantistillelse er vedhæftet som Bilag D.

[virksomhed2] Limited og vores klient aftaler sig frem til, at garantistillelsen skal være så højt som muligt, i tilfælde af at vores klient i fremtiden forhandler sig til yderligere aftaler om køb af fordringer hos [virksomhed1] LTD.

Det er derfor, at garantistillelsen er væsentligt højere end hvad der er købt fordringer for og dette kan efter vores overbevisning ikke medføre at gældsforholdet er ugyldigt.

AD OPLYSNINGER EFTER TELEFONSAMTALE AF DEN 3. OKTOBER 2015

At vores klient ikke har kunnet give en udførlig redegørelse over forholdet, mener vi ikke skal komme denne til last. Klienten har efter samtale med SKAT netop grundet sin begrænset indsigt i skatteregler taget kontakt til os som professionelle rådgivere, netop for at vi kunne bistå hende med en ordentlig redegørelse af forholdene.

Vi mener at oplysningerne i telefonsamtalen ikke skal have særlig vægt ved bedømmelse i sagen.

AD KONSTATERING AF INDBETALING EFTER 1. JUNI 2014

Igen skal der henvises til kursgevinstloven. Ifølge kursgevinstloven § 1, stk. 1 kan en pengefordring f.eks. være obligationer, pantebreve og gældsbreve, men herudover omfatter loven tillige alle former for pengefordringer og er uafhængig af hvordan gevinst eller taber opstået. Det er alene afgørende om der består et reelt og retsligt krav på betaling i form af penge og det er uden betydning om der er sket hel eller delvis indfrielse, afståelse eller debitors misligholdelse m.m

At der er konstateret indbetalinger efter 1. juni 2014 påviser at debitor til en vis grad har misligholdt aftale med kreditor. Det er dog optil kreditor om denne vil benytte sig af sin misligholdelsesbeføjelse. Der er således tale om et rent inter partes forhold.

Konstateringen af indbetaling efter 1. juni 2014 er således udtryk for, at der har været enkelte betalinger som vores klient ikke har formået at overholde, se også hertil Bilag C.

På ingen måde burde dette medføre at vores klient skal blive nægtet fradragsretten for renteudgifter forbundet hermed..

AFSLUTNINGSVIS

Med denne klage anser vi at have klarlagt og talt for, at der er tale om gyldige indgået aftaler om køb af fordringer, gældsforhold samt garantistillelse.

Eftersom det kan konkluderes, at der tale om gyldige forhold mener vi, at vi berettiget kan forvente at gevinst og tab medregnes i vores klients personlig indkomst.

Anfægtes gyldigheden af dokumenterne til stadighed, må det pålægges SKAT, at løfte bevisbyrden herfor.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage renter m.v.

Klageren er ikke berettiget til fradrag for renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Der er lagt vægt på, at det ikke kan anses for dokumenteret, at klageren har været forpligtet til at afholde renteudgifter i forbindelse med hendes engagement med [virksomhed1] Ltd, England. Der er særlig lagt vægt på, at der ikke er reageret på Skatteankestyrelsens henvendelse om fremlæggelse af yderligere oplysninger og dokumentation for engagementet med det engelske selskab.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.