Kendelse af 24-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2000 haft ansættelse som skytte på [...]. Klageren er blandt andet ansvarlig for godsets jagtmæssige aktiviteter, herunder udsætning og pasning af fasaner, afskydning af rå-, då- og kronvildt samt regulering af skadevoldende vildt.

Klageren havde som følge af sit ansættelsesforhold udgifter til hundehold bestående af seks hunde i indkomståret 2013.

Klageren påklagede skatteadministrationens ansættelser for årene 2000, 2001 og 2002. Landsskatteretten tilkendte i kendelse af 10. april 2006 klageren et skønsmæssigt fradrag på 10.000,00 kr. pr. hund pr. år for de indklagede år.

Klageren har indsendt materiale i forbindelse med behandling af sin skatteansættelse for indkomståret 2010. Ved ansættelsen fik klageren behandlet sit fradrag for hundehold. Fradraget udgjorde 12.299,00 kr. pr. hund pr. år. Beløbet er fremkommet ved at fremskrive det skønsmæssige fradrag fra 2006 med en sats på tre procent pr. år. Det fremgår af SKATs materiale, at man har henlagt sagen.

Den Juridiske Vejledning, som omhandler skytters hundehold er materielt ændret fra 2012 til 2013. I Den Juridiske Vejledning af 2013 anføres det, at skytter og vildtforvaltere på godser ikke kan benytte standardfradrag, men skal opgøre fradrag for dokumenterede udgifter i forbindelse med sit hundehold.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens fradrag til hundehold til 60.000 kr.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”Du henviser til kendelse afsagt af Landsskatteretten den 10. april 2006 vedrørende indkomstårene 2000 - 2002. Her blev der skønsmæssigt godkendt fradrag for 10.000 kr. pr. hund til dækning af afskrivning på hund, foder m.v. samt dokumenterede udgifter til patroner, kikkert m.v.

Herudover henviser du også til at SKAT har godkendt ovenstående praksis i 2012 vedrørende indkomståret 2010.

(...)

Det præciseres at det kun er for indkomstårene 2013 og 2014 der godkendes et skønsmæssigt beløb på 10.000 kr. pr. hund til hundehold.

Det er SKATS opfattelse at der ikke kan godkendes fradrag for afskrivning på hunde.

Endvidere er det SKATS opfattelse at et skøn på 10.000 kr. pr. hund er et rimeligt skøn for udgifternes størrelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om at fradrag for hundehold udgør 80.700 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om at fradrag for hundehold forhøjes til 207.000 kr.

Til støtte for sine påstande har klageren anført følgende:

”Undertegnede er ansat på kontrakt, og skal som led i min ansættelse stille et antal forskellige hunde til rådighed, for forskellige jagtformer. I den forbindelse kan henvises til sagsfremstillingen i kendelsen, at jeg har 6 hund og fratrukket 80.700 kr.

Undertegnede har ikke dokumentation for faktiske udgifter, hvorfor der skal udøves et skøn over de faktiske udgifter.

Undertegnede modtager ikke godtgørelse fra arbejdsgiver, hvorfor, når der skal udøves et skøn, kan henvises til udbetalt godtgørelse til politiet hundeføre, idet udgifterne til politihunde er et sammenligneligt grundlag for udgifterne til jagthunde.

Tillige må det anses som sandsynligt, at der kun udbetales godtgørelser til hundehold til ansatte i Politiet, når der er en stærk formodning for, at udgiften er til stede. Dermed er hundehold i Politiet uden tvivl retningsgivende for udgiftens størrelse.

Landsskatteretten skal ud fra officialprincippet selv træffe den materielle rigtige afgørelse, jf. sag fra Forbrugerombudsmanden 12/0381.

Udgifter til hundehold er som alt andet i samfundet steget siden 2000.

Derfor vil den materielle rigtige afgørelse være, at det skønsmæssige fradrag stiger i forhold til 2000.

Naturligt kan man i den forbindelse tage udgangs i forbrugerprisindekset, hvilket også er det indeks hundeførertillægget reguleres efter.

Anvendes forbrugerprisindekset, er det steget fra 2000 til 2014, således at 10.000 kr. bliver til 13.453 kr.

Når disse 10.000 kr. pristalsreguleret med forbrugerprisindekset, vil udgiften dermed i 2013 udgøre 13.450 kr. pr. hund, svarende til det fratrukne beløb.

I Juridisk vejledning beskrives, at man ved udøvelse af skønnet over fradragets størrelse skal hense til den fra arbejdsgiveren udbetalte godtgørelse og det til politiets hundeførere udbetalte godtgørelsesbeløb, jf. dom der blev forligt ved hjemvisning TfS 1995, 157.

Yderligere beskrives i Juridisk Vejledning, at politiets hundeførere modtager et tillæg, der benævnes hundetillæg, som tilsigter at dække de faktiske omkostninger ved hundeholdet. Politiets hundeførere kan derfor få et fradrag, der svarer til størrelsen af dette tillæg. Politiets hundeførere modtager udover hundetillægget også et særligt hundeførertillæg, som kompensation for, at det omkostningsdækkende hundetillæg er skattepligtigt.

Dette tillæg er ikke fradragsberettiget.

Der er ikke fradrag for udgifter, der overstiger hundetillæggets størrelse.

Derudover modtager førere af godkendte politihunde og hunde med træningstilladelse refusion af udgifter til dyrlægebehandling, medicin, nødvendige vaccinationer og obligatorisk røntgenfotografering.

Det betyder følgende for en hundefører i politiet og en herregårdsskytte:

Herudover kan han får refusion af udgifter til dyrlægebehandling, medicin, nødvendige vaccinationer og obligatorisk røntgenfotografering.

Med ovennævnte, som viser at en hundefører i politiet får mere end 3 gange så meget som en herregårdsskytte til dækning af udgifter til hundehold, må det anses for endog meget rimeligt, at udgifter til hundehold pristalsreguleret i forhold til forbrugerprisindekset.

Reelt skulle fradraget sættes op til ca. 34.500 kr., for at politiet og en herregårdsskytte blev nogenlunde ens behandlet skattemæssigt.”

Klageren har som yderligere støtte blandt andet anført:

”I henhold til den almindelige skattelovgivning er praksis, at kan en skatteyder ikke dokumentere sine faktiske udgifter er denne berettiget til et skønsmæssigt fastsat fradrag, idet afgøreisen i modsat fald, hviler på et forkert grundlag og giver et åbenbart urimeligt resultat.

Vi skal i den forbindelse henvise til, at Landsskatteretten ved et retsmøde i 2006 netop har forholdt sig til udgifterne til hundehold og anset 10.000 kr. pr. hund pr. år som en rimelig udgift.

Vi anser ligeledes skønnet på de 10.000 kr. pr. hund pr. år + pristalsregulering i 7/8 år som rimeligt og fastholder derfor fradraget på de 13.450 kr. pr. hund pr. år for ovennævnte.”

Landsskatterettens afgørelse

Lønmodtagere kan foretage fradrag for udgifter, der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang udgifterne overstiger et grundbeløb, der for indkomståret 2013 udgør 5.500 kr., jf. statsskattelovens § 6, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1.

I Den Juridiske Vejledning fra 2012, fremgår det, at SKAT ved skønsudøvelsen over fradragets størrelse kan hense til den godtgørelse, som der udbetales af arbejdsgiveren, og det særlige omkostningstillæg, der udbetales til politiets hundeførere.

I Den Juridiske Vejledning fra 2013 fremgår det, at blandt andet skytter ikke kan benytte et standardfradrag, men skal opgøre fradrag for dokumenterede udgifter i forbindelse med hundeholdet.

Da klager ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne til hundehold for året 2013, har SKAT skønnet, at udgiften pr. hund for indkomståret udgør 10.000 kr.

Klageren har nedlagt principiel påstand om, at beløbet pr. hund skønsmæssigt skal fastsættes til 13.450 kr.. Beløbet er beregnet ud fra Landsskatterens skønsmæssige fastsættelse i kendelse af 10. april 2006, som efterfølgende er fremskrevet med tre procent pr. år.

Klageren har fremhævet, at SKAT har godkendt, at fradraget pr. hund for indkomståret 2010 udgjorde 12.299 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at skønnet skal fastsættes med udgangspunkt i hundetillægget for politiets hundeførere.

Landskatteretten er af den opfattelse, at SKAT ikke er bundet af tidligere skønsmæssige fastsættelser, og at klageren derfor ikke kan støtte ret på de af SKAT tidligere udøvede skøn. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at SKAT i forbindelse med skønsudøvelsen har mulighed for at hense til størrelsen på fradraget af hundetillægget til politiets hundeførere.

Under disse omstændigheder finder retten, at der ikke er grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn. Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne i forbindelse med sit hundehold, finder retten ikke, at der er grundlag for at ændre SKATs afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.