Kendelse af 28-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 4. marts 2013 til 11. september 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) blev momsregistreret den 4. marts 2013. Indehaveren er [person1] (herefter benævnt indehaveren).

Den 11. september 2013 forsøgte SKAT at gennemføre en kontrol på virksomhedens adresse, som tillige var indehaverens privatadresse. Det var ved kontrollen ikke muligt at komme i kontakt med virksomheden eller indehaveren. SKAT sendte herefter samme dag et brev til virksomheden, hvori SKAT orienterede om kontrolforsøget og anmodede virksomheden om regnskabsmateriale.

Den 26. september 2013 rykkede SKAT virksomheden for regnskabsmateriale, og anmodede samme dag [finans1] om at indsende bankkontoudskrifter.

Den 4. oktober 2013 modtog SKAT kontoudskrifter fra [finans1] for konto [...21] dækkende perioden fra den 2. januar 2012 til den 28. juni 2013.

Den 8. oktober 2013 angav virksomheden afgiftstilsvaret for 3. kvartal 2013 med -94.000 kr.

SKAT skønnede, at udbetaling på det foreliggende grundlag ville indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, og at virksomhedens handler skulle undersøges nærmere. SKAT afbrød derfor den 11. oktober 2013 udbetalingsfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt.

Den 21. oktober 2013 modtog SKAT kopi af købs- og salgsfakturaer. Købsfakturaerne viste, at virksomheden anvendte underleverandøren [virksomhed2] I/S med i alt 337.433 kr. inklusiv moms. Derudover var der en købsfaktura udstedt af [virksomhed3] på i alt 385.000 kr. inklusiv. moms. Samlet viste salgsfakturaerne, at virksomhedens kunde hovedsageligt var [virksomhed4] ApS med i alt 205.000 kr. inklusiv moms og [virksomhed2] I/S med i alt 229.985 kr. inklusiv moms.

Den 30. oktober 2013 modtog SKAT en efterangivelse for købs- og salgsmoms for perioden 1. april 2013 til den 30. september 2013 med et yderligere tilsvar på i alt 32.001 kr. I forklaringsfeltet til efterangivelsen var anført "Der indløb nye oplysninger om salg og køb til regnskabet”.

Den 7. november 2013 anmodede SKAT om et møde med virksomheden. Mødet blev afholdt den 20. november 2013 med deltagelse af indehaveren og to repræsentanter fra SKAT.

Den 13. januar 2014 traf SKAT afgørelse om at efteropkræve 172.497 kr. i moms for perioden 4. marts 2013 til 11. september 2013 hos virksomheden, idet SKAT lagde vægt på, at virksomheden havde angivet for lidt i salgsmoms og havde medregnet ikke godkendte fradrag for købsmoms. Virksomheden indbragte ikke afgørelsen for Landsskatteretten eller domstolene.

Den 29. januar 2015 anmodede virksomheden om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 4. marts 2013 til 11. september 2013. Som begrundelse for genoptagelsesanmodningen anførte virksomhedens repræsentant, at

...”Vi mener ikke, at SKATs afgørelse vedrørende dette er korrekt. Vor klients mundtligt fremlagte oplysninger lægges til grund for vores skøn. Der foreligger på nuværende tidspunkt intet konkret talmæssigt dokumentation herpå.”

SKATs afgørelse

SKAT har den 26. februar 2015 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens anmodning om genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioden 4. marts 2013 til 11. september 2013 ikke imødekommes.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

...”Det er en betingelse for genoptagelse, at den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Dette indebærer, at den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgørelse af afgiftstilsvaret/afgiftsgodtgørelsen er forkert. Enten fordi opgørelsen er opgjort på baggrund af forkerte faktiske forhold, eller fordi de faktiske forhold nu er ændret eller fordi der nu er nye retsforhold.

SKAT har gennemgået anmodningen om genoptagelse af momsgrundlaget for 2013, og vi mener ikke, at der på foreliggende grundlag kan godkendes genoptagelse af momsgrundlaget for perioden 4. marts 2013 – 11. september 2013.

Årsagen hertil er, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af betydning for afgørelsen. Anmodningen er ikke suppleret af et grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert.

Der henvises til SKATs forslag af den 10. februar 2015.

SKAT har modtaget skrivelse af den 24. februar 2015 fra [virksomhed5] ved [navn udeladt] med bemærkninger til SKATs forslag af den 10. februar 2015, jf. bilag 2.

I skrivelse af den 24. februar 2015 anfører [navn udeladt] bl.a. ” Indledningsvis skal det gøres gældende, at vi ikke er enige i SKATs forslag til afgørelse”.

SKAT har gennemgået bemærkningerne i skrivelse af den 24. februar 2015 til SKATs forslag af den 10. februar 2015 og der er ikke fremkommet nye oplysninger af betydning for afgørelsen. Skrivelse af den 24. februar 2015 fra [virksomhed5] ved [navn udeladt] er ikke suppleret af et grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert.

Det er blot anført ”Det kan ikke udelukkes, at der ved en nærmere gennemgang af vor klients materiale vedrørende virksomheden vil kunne fremkomme oplysninger, som kan begrunde en ændring i momsgrundlaget, hvorfor vi fortsat mener, at genoptagelse af indkomståret 2013 skal genoptages.”

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT ved brev af 10. juli 2015 bl.a. udtalt::

”(...) SKAT har dog følgende kommentarer til anbringender i klage af den 27. maj 2015 fra [virksomhed5]:

[Navn udeladt] fra [virksomhed5] anfører bl.a.

• at vor klient nu kan fremskaffe nye oplysninger, som understøtter vores påstand om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.,
• at vor klient har til hensigt at kontakte deltagerne i [virksomhed2] I/S, [navne på to virksomhedsejere udeladt] for anmode om bilagsmateriale fra [virksomhed2] I/S til brug for at bevise de udstedte fakturaers realitet,
• at vor klient har til hensigt at kontakte ejer af [virksomhed3], [navn på virksomhedsejer udeladt] for at anmode om bilagsmateriale fra [virksomhed3] til brug for at bevise, at driftsmidler indkøbt hos [virksomhed1] ligeledes er leveret,
• at der ved fremlæggelse af disse oplysninger samt bilagsmateriale fra [virksomhed2] I/S og [virksomhed3] kan påvises, at der er tale om momspligtige transaktioner, som er fradragsberettigede efter momslovens § 37, stk. 1.

På baggrund af ovennævnte må det udledes, at klager ikke har fremskaffet nye oplysninger, som understøtter påstanden om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1 pkt.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

Det skal bemærkes, at det subsidiært er SKATs opfattelse, at klager ved deres handlinger vidste eller burde vide, at de har deltaget i transaktioner, der var led i svig med moms. Der henvises til præmis 59 i EF domstolens afgørelse af 6. juli 2006 C-439/04 ”Axel Kittel dommen”, ifølge hvilken der nægtes fradrag for udgifter til underleverandører, hvis myndighederne på grundlag af objektive momenter kan godtgøre, at køber vidste eller burde vide, at man ved købet deltog i transaktioner, der var led i momssvindel. Dette gælder uanset om handlen opfylder de objektive kriterier for en handel. I øvrigt henvises til begrundelse i SKATs afgørelse af den 13. januar 2014.

Endelig skal det bemærkes, at SKAT har konstateret, at [navn udeladt] (kontaktperson hos [virksomhed2] I/S – klagers underleverandør samt kunde) er indtrådt som direktør i perioden 31. juli 2013 til 21. august 2014 i selskabet [virksomhed4] ApS (klagers kunde). Selskabet [virksomhed4] ApS har fra den 28. februar 2014 adresse på [adresse1], [by1].

[Navn på kontaktperson hos [virksomhed2] I/S – klagers underleverandør samt kunde – udeladt ] er pr. 24. februar 2014 indtrådt som direktør i selskabet [virksomhed6] ApS, som tillige har adresse på [adresse1], [by1].

Det skal hertil bemærkes, at [virksomhed3] (klagers underleverandør) også har adresse på [adresse1],[by1].

På baggrund af ovenstående kan det konstatere, at det er den samme personkreds samt adresse, som anvendes hos klagers kunder og klagers underleverandører.”

SKAT er blevet partshørt over repræsentantens supplerende indlæg af den 19. maj 2016, men er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at sagen skal genoptages og har til støtte herfor anført:

”...

Genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, da der er fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde godkendelse af fradrag for købsmoms i perioden 4. marts 2013 -11. september 2013 på:

Kr. 144.487,00

[person1] oprettede den 4. marts 2013 virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], se bilag 2. Virksomheden beskæftigede sig primært med nedrivning i forbindelse med byggeprojekter.

Da virksomheden var nystartet, valgte vor klient at beholde sit job i [virksomhed7], indtil virksomheden var kommet godt i gang og han kunne bruge al sin tid i virksomheden.

I den tid, hvor [virksomhed1] var aktiv, havde virksomheden primært [virksomhed2] I/S, CVR-nr. [...2] og [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3] som kunder, se bilag 3. [virksomhed1] anvendte ligeledes [virksomhed2] I/S som underleverandør, se bilag 3a.

Til brug for virksomheden foretog [person1] indkøb af driftsmidler hos [virksomhed3], CVR-nr. [...4], se bilag 3b. Købet bestod af generator, container og værktøj.

SKAT har i forbindelse med kontrolbesøg, foretaget den 11. september 2013, anmodet om regnskabsmateriale vedrørende [virksomhed1], se bilag 4.

Efter modtagelse og gennemgang af dette har SKAT opgjort, at [virksomhed1]s salgsmoms og købsmoms i perioden 4. marts 2013 - 11. september 2013 henholdsvis var kr. 86.997,00 og kr. 144.487,00, se bilag 1a.

SKAT fremsender på baggrund af gennemgangen af regnskabsmaterialet fra [virksomhed1] forslag af 12. december 2013 til [person1] og senere afgørelse af 13. januar 2014, se bilag 1a, hvori SKAT tilkendegiver, at de ikke mener, at den opgjorte købsmoms er fradragsberettiget og derfor ikke kan fradrages efter momsloven § 37, stk. 1.

Som begrundelse herfor giver SKAT bl.a. som begrundelse, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor fradrag kan nægtes, jf. momsloven§ 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke findes godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft fra [virksomhed2] I/S er leveret til [virksomhed1] eller at indkøbte driftsmidler hos [virksomhed3] er leveret til [virksomhed1].

Endvidere anfører SKAT, at de ikke mener fakturaerne fra henholdsvis [virksomhed2] I/S og [virksomhed3] lever op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1 og alene derfor ikke er fradragsberettiget, jf. EU-domstolens dom C-438/09.

Subsidiært er det ligeledes SKATs opfattelse, at [virksomhed1] vidste eller burde vide, at de havde deltaget i transaktioner, der var svig med moms, hvortil SKAT henviser til præmis 59 i EF domstolens afgørelse af 6. juli 2006 C-439/04, se bilag 1a.

Vor klient bliver selvfølgelig meget chokeret over SKATs nægtelse af fradrag for købsmoms og ikke mindst SKATs begrundelse herfor.

Vor klient har ikke haft meget erfaring med den regnskabsmæssige drift i forbindelse med egen virksomhed, hvilket kan forklare evt. mangler ved fakturaer, men vor klient har bestemt ikke haft hensigt til svig med moms eller skrevet fakturaer, som ikke var reelle.

Grundet den manglende erfaring indenfor drift af virksomhed, valgte [person1] at lukke sin virksomhed i slutning af 2013, se bilag 2.

Da [person1] ikke er enig i SKATs afgørelse af 13. januar 2014, se bilag la, tog han kontakt til [virksomhed5] ApS i slutningen af januar 2015 med henblik på rådgivning.

På vegne af vor klient, anmodede [virksomhed5] ApS derfor om genoptagelse af indkomståret 2013 den 29. januar 2015, se bilag 5, hvilket SKAT afslog i afgørelse af 26. februar 2015.

Årsagen til SKATs afslag begrundes med, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af betydning for afgørelse.

Det er afgørelse af 26. februar 2015, som påklages.

ANGBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

• at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, 1. pkt.,
• at ifølge Karnovs noter til skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. pkt. svarer dennes indhold til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 vedrørende fremsættelse af anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelser, hvorfor betingelser for genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 anvendes analogt på genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.
• at det fremgår af den Juridiske vejledning 2015-1, afsnit A.A.8.2.1.2, at en borger har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, såfremt der fremlægges retlige og faktiske oplysninger, som kan begrunde en ændring,
• at disse oplysninger ikke behøver at være nye i objektiv forstand og oplysningerne kan angår både det faktiske og det retlige grundlag,
• at vor klient nu kan fremskaffe nye oplysninger, som understøtter vores påstand om genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, 1. pkt,
• at vor klient med disse nye oplysninger kan påvise fakturaernes realitet, som er betvivlet af SKAT,
• at vor klient har til hensigt at kontakte deltagerne i [virksomhed2] I/S, [navne på de to deltagere udeladt] for at anmode om bilagsmateriale fra [virksomhed2] I/S til brug for at bevise de udstedte fakturaers realitet,
• at vor klient har til hensigt at kontakte ejer af [virksomhed3], [navn udeladt] for at anmode om bilagsmateriale fra [virksomhed3] til brug for at bevise, at driftsmidler indkøbt af [virksomhed1] ligeledes er leveret,
• at der ved fremlæggelse af disse nye oplysninger samt bilagsmateriale fra [virksomhed2] og [virksomhed3] kan påvises, at der er tale om momspligtige transaktioner, som er fradragsberettigede efter momsloven § 37, stk. 1,
• at SKAT har fortolket EU-domstolens dom C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, præmis 38 forkert, når SKAT skriver i deres afgørelse af 13. januar 2014, at "at en faktura, der indeholder alle formelle fakturakrav, er fradragsberettiget, hvis den underliggende vare eller ydelse er leveret ", da det fremgår tydeligt af præmis 38 i dommen, at fakturaer skal indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til 77/388 /EØF artikel 22, stk. 3, litra b),
• at 77/388 /EØF artikel 22, stk. 3, litra b) kun kræver, at fakturaen skal indeholde tydelig angivelse af prisen uden afgift, afgiften svarende til de forskellige afgiftssatser, samt eventuelle fritagelser
• at [virksomhed1]s fakturaer overholder disse krav omtalt i 77/388 /EØF artikel 22, stk. 3, litra b), hvorfor fakturaens udformning alene ikke kan begrunde manglende fradragsberettigelse,

På baggrund af overstående fastholder vor klient derfor sin påstand om, at der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, da der er fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde godkendelse af fradrag for købsmoms i perioden 4. marts 2013 - 11. september 2013 på:

Kr. 144.487,00

På baggrund af sagens kompleksitet, vil der blive fremsendt supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen, så snart alt materiale fra vor klient samt tredjepersoner er blevet indhentet og gennemgået. I det supplerende indlæg vil fremkomme en nærmere redegørelse for overstående anbringender til brug for den nedlagte påstand.”

Klagerens repræsentant er blevet partshørt over SKATs udtalelse til sagen, og har i et supplerende klageskrift bl.a. anført, at det ikke er muligt for indehaveren at skaffe den dokumentation, som blev nævnt i klagen til Landsskatteretten.

Det er videre anført i samme supplerende klageskrift og gentaget mundtligt ved et kontormøde, at indehaveren lagde navn til virksomheden, men at han ikke var involveret i den måde, den blev drevet på, og at de beløb, som er blevet udbetalt af SKAT vedrørende virksomheden, aldrig har været til indehaverens rådighed. Til støtte herfor har repræsentanten fremlagt kopi af kontoudtog fra [finans1] for konto [...21] dækkende perioden fra den 29. marts til den 28. juni 2013. Disse er identiske med sidste halvdel af det materiale, som [finans1] sendte til SKAT den 4. oktober 2013, som vedrørte perioden 2. januar 2012 til den 28. juni 2013. Der er ikke anført udbetalinger af negativ moms på kontoudskifterne.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 4. marts 2013 til 11. september 2013.

Af skatteforvaltningsloven §31 fremgår:

”§31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Når der anmodes om genoptagelse af et afgiftstilsvar, påhviler det den afgiftspligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. I øvrigt er det praksis, at det er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162HR.

Landsskatteretten finder, at det anførte ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at pålægge SKAT at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse. Der foreligger heller ikke andre nye oplysninger eller omstændigheder, som kan begrunde genoptagelse.

Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nye oplysninger af betydning for afgørelsen, ligesom en fornyet prøvelse på det foreliggende grundlag ikke kan antages at føre til et ændret resultat. Landsskatteretten bemærker, at de kontoudtog, der er fremlagt af repræsentanten i forbindelse med klagesagen, er identiske med de kontoudtog, som SKAT modtog fra [finans1] i 2013. Retten bemærker videre, at indehaveren ikke indbragte SKATs afgørelse af den 13. januar 2014, om de underliggende ansættelser, for Landsskatteretten eller domstolene. Retten tilslutter sig herefter SKATs afgørelse og begrundelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.