Kendelse af 05-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2016

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om hel eller delvis eftergivelse af den offentlige gæld.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren, som er født i 1985, arbejder som handicaphjælper. Klageren bor sammen med sin datter, som er født i 2009.

På tidspunktet hvor SKAT traf afgørelse, havde klageren en gæld til det offentlige på 249.761,43 kr. Gælden bestod af en momsgæld fra 2009 på 94.296 kr., arbejdsmarkedsbidrag for perioden 2007 – 2010 på 40.132,86 kr., restskat for 2007 og 2008 på 15.773 kr. og for 2010 på 2.885 kr., renter af krav for tidligere virksomhed på 77.319,66 kr., samt diverse renter og gebyrer.

SKAT har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen bl.a. oplyst, at momstilsvaret for 1., 2. og 3. kvartal 2009 er foreløbigt fastsat til i alt 82.000 kr. SKAT har ikke foretaget kontrol i virksomheden.

Klageren har om gælden oplyst, at hun som følge af sin graviditet/fødsel i 2009 måtte opgive sin virksomhed, som ikke blev korrekt afmeldt. SKAT har ifølge klageren skønnet en omsætning i virksomheden, på et tidspunkt hvor virksomheden var uden aktivitet.

Klageren har den 11. februar 2015 anmodet om eftergivelse af den offentlige gæld. Hun oplyste, at hun har privat gæld til [finans1]. Restgælden var på 52.960 kr., og bliver afdraget p.t. med 1.453 kr. om måneden.

Klageren oplyste følgende om sine månedlige indtægter og udgifter:

Klageren har oplyst til Skatteankestyrelsen, at hun i 2013 købte en bil til brug for sit arbejde, da hun som handicaphjælper har skiftende arbejdssteder Desuden skal hun nå at hente sin datter fra pasning. Klageren har i forbindelse med bilkøbet stiftet gæld hos [finans1], som har tinglyst ejendomsforbehold i bilen. Der er optaget lån med en hovedstol på 51.000 kr. Bilen er købt for 90.000 kr., og der er lagt en udbetaling på 27.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om hel eller delvis eftergivelse af hendes offentlige gæld.

Ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har SKAT fastholdt afgørelsen.

Til støtte herfor har SKAT anført følgende:

”En af grundstenene i eftergivelsesinstrumentet er, at en eftergivelse skal føre en varig økonomisk forbedring. En sådan økonomisk forbedring anses for indtruffet, når skyldner efter udløb af en eventuel afdragsperiode i forbindelse med bevilliget eftergivelse, kan starte forfra i økonomisk forstand.

Står skyldneren derimod tilbage med en gæld til private kreditorer som så skal betales, er den økonomiske forbedring simpelthen ikke indtruffet og der kan ikke træffes afgørelse om eftergivelse.

Som det fremgår af nedestående betalingsevneberegning, som er foretaget efter reglerne i Inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, så har klager en månedlig betalingsevne på kr. 196,40. Klager vil derfor ikke inden for de nærmeste år have udsigt til at kunne afdrage den private gæld, hvorfor eftergivelse af den offentlige gæld må anses for formålsløs og i strid med Gældsinddrivelseslovens regler.

Den eneste løsning for klager er, som det også fremgår af afgørelsen, at søge en samlet ordning ved skifteretten.

Indtægter

Lønindkomstkr. 13.357,00

- Befordring fratrukket egenbetalingkr. 466,60

- Fagforening/A-kassekr. 445,00

Nettoindkomstkr. 12.445,40

Udgifter

Huslejekr. 7.064,00

Elkr. 500,00

- Boligstøttekr. 2.304,00

Nettoboligudgifterkr. 5.260,00

Børneregnskab

Indtægter

Børnefamilieydelsekr. 2.050,00

Udgifter

Pasningkr. 529,00

Medicinkr. 500,00

Udgifter i altkr. 1.029,00

Udgifter tillagt rådighedsbeløbkr. 3.109,00

- Indtægterkr. 2.050,00

Resultatkr. 1.059,00

Månedlige indtægter i alt kr. 12.445,40

Månedlige udgifter i altkr. 5.260,00

Nettokr. 7.185,40

Rådighedsbeløbkr. 5.930,00

Betalingsevne før barnkr. 1.255,40

Nettoudgift, barnkr. 1.059,00

Betalingsevnekr. 196,40”

SKAT har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen videre udtalt følgende:

”Ad billån v. [finans1]

Om det optagede lån er brugt til en bil eller andet, er som sådan ikke relevant. Relevant er det derimod, at hvis det månedlige afdrag til banken inddrages i budgetberegningen, så går betalingsevnen fra de nuværende kr. 196,40 til kr. - 1.256,60 pr. måned. Har skyldneren indrettet sin økonomi således, at vedkommende efter en eftergivelse ikke kan betale de løbende forpligtelser, kan skyldneren ikke opnå eftergivelse. Eftergivelse følger, som det også blev oplyst i fastholdelsen/udtalelsen, praksis for gældssanering. Herunder er beskrevet en dom, hvor landsretten stadfæstede skifterettens afslag på gældssanering, V 1077/02:

Formålet med gældssanering er varigt at forbedre M's økonomiske forhold. M har oplyst sin månedlige indtægt til ca. 11.000 kr. Når der bortses fra afdragene på 1.030 kr. til et finansieringsinstitut, er M's udgifter 9.205,96 kr. Det er på denne baggrund skifterettens vurdering at M, uanset en gældssanering, fortsat ville skulle stifte gæld, hvorfor en gældssanering ikke vil have den ønskede nyttevirkning.

og

Ø 1985/02, 16. afd. Landsretten udtalte: Efter det, der er oplyst om husstandens økonomiske forhold, må det anses for udelukket, at gældssanering vil kunne medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomi. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af budgettet for skyldnerens husstand, der ud over hende selv omfatter hendes ægtefælle, at det samlede rådighedsbeløb udgør ca. 3.000 kr. månedlig. Allerede som følge heraf ophæves kendelsen.

Ad stiftelsen af den offentlige gæld

Stiftelsen af gælden har umiddelbart sammenhæng med perioderne omkring datterens fødsel.

Ad genoptagelse af foreløbige fastsættelser Det kan oplyses, at man har tre år efter sidste rettidige angivelsesfrist til at indgive angivelser/ændringer til ansættelserne. Kravet er således berettiget, da klager har haft mulighed for at angive indenfor fristen.

Igen må det understreges, at

1. det ikke er meningen med eftergivelsesinstrumentet, at der kan ske nedbringelse af privat gæld og 2. hvis der ikke indtræder varig økonomisk forbedring, kan der ikke træffes afgørelse om eftergivelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om hel eller delvis eftergivelse af den offentlige gæld imødekommes.

Klageren har oplyst, at hun ikke er i stand til at betale gælden.

Gælden er opstået i forbindelse med klagerens urmagervirksomhed og hendes manglen på viden om virksomhedens økonomi. Der var en uheldig kommunikation mellem klageren og revisoren, ligesom virksomhedsophør blev ikke registeret i rette tid og på det rette sted. Det sidste betød, at virksomheden fremstod som igangværende, på et tidspunkt hvor der ikke var nogen aktivitet.

Der søges om eftergivelse af hele gælden eller om delvis eftergivelse således at gælden nedskrives til 30.000 kr., der afvikles over 5 år.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af inddrivelseslovens § 13, stk. 1-6, at:

”Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, efter reglerne i denne lov. Fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Stk. 2. Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,

2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,

b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,

c) er stiftet med henblik på forbrug eller

d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,

5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse eller

6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessag er indledt.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Hvis skyldner har anden betydelig gæld kan eftergivelse nægtes.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Stk. 5. Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign.”

SKAT har beregnet klagerens månedlige betalingsevne til 196,40 kr.

Klageren har oplyst, at hun hver måned afdrager 1.453 kr. på den private gæld.

Henset til det oplyste om klagerens indtægter sammenholdt med hendes nødvendige udgifter og den offentlige gælds størrelse, anses det ikke for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og indenfor de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 1. Der er herved samtidig henset, at klageren afdrager privat gæld, hvilket taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om hel eller delviseftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 1-4.

Eftergivelse kan dog alligevel finde sted, hvis sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 6. Eftergivelse efter denne bestemmelse er ikke afhængig af betingelserne i § 13, stk. 1-4.

Eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, skal efter forslaget til bestemmelsen kunne ske i situationer, hvor eftergivelse er begrundet i myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold. Det skal endvidere kunne ske i situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på ansøgning om eftergivelse, samt hvis særlige forhold kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. Som eksempler på sådanne situationer er nævnt situationer, hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, samt situationer, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldneren ved midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved han vil opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Endvidere er nævnt situationer, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, f.eks. eftergivelse af skattekrav vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Dette fremgår af folketingstidende 2008/2009, tillæg A, sp. 251 ff.

Der foreligger hverken sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af den offentlige gæld efter § 13, stk. 6. Omstændighederne ved gældens tilblivelse kan ikke i sig selv føre til eftergivelse.

Landsskatteretten stadfæsterderfor SKATs afgørelse.