Kendelse af 22-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har modtaget tilskud fra [...] på 50.000 kr. og 100.000 kr. i 2011.

Klageren har foretaget frivillig indbetaling af skat på 75.000 kr. for indkomståret 2011.

Tilskuddene er ikke blevet selvangivet, hvorfor klageren har fået udbetalt 83.168 kr. i overskydende skat for indkomståret 2011.

SKAT foretager ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 den 14. april 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 150.000 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det modtagne tilskud på 150.000 kr. udgør forholdsmæssigt en væsentlig del af din indkomst for 2011 (mere end halvdelen), hvorfor du burde have undret dig over den lave indkomst på din årsopgørelse. Hertil kommer, at du for 2011 har indbetalt frivillig skat på 75.000 kr., hvilket, som du selv skriver, viser at du godt vidste, at kunstlegaterne skulle beskattes.

I den tilsendte servicemeddelelse af 24.04.2012 står bl.a.:

”Det er dit ansvar at sørge for, at alle tal er rigtige. I vejledningen på den modsatte side af oplysningskortet kan du læse, hvordan du tjekker tallene og sikrer dig, at der ikke er indkomster eller fradrag, der mangler.”

Endvidere fremgår følgende tekst både af servicemeddelelsen af 24.04.2012 og af den automatisk dannede årsopgørelse af 24.06.2012:

”Rubrik 20 Vi har fået oplysning om, at der er modtaget offentligt tilskud. Offentligt tilskud skal selvangives.”

Du har desuden på årsopgørelsen fået oplysning om at:

”Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav. Undladelse heraf kan medføre strafansvar, medmindre du er under den kriminelle lavalder. Fristen på 4 uger regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.”

Du er således tydeligt vejledt om, at de 150.000 kr. ikke automatisk er overført til din årsopgørelse, men at det er dit eget ansvar at sørge for at selvangive beløbet i rubrik 20. SKAT gennemgår/ligner ikke samtlige årsopgørelser, og tilbagebetalingen af den indbetalte frivillige skat sker derfor helt automatisk, når du ikke selvangiver beløbet. Partshøring efter skatteforvaltningsloven (eller forvaltningsloven) skal ikke ske ved udsendelse af årsopgørelsen, da SKAT ikke foretager en ændring.

Med hensyn til din bemærkning om, at bek 1095 af 15.11.2005 er ophævet, kan oplyses, at den gælder for årene til og med 2012. Den ny bek.534 af 22.05.2013 gælder for årene 2013 og frem, jf. dennes § 5.

SKAT fastholder derfor genoptagelsen af 2011 med henvisning til skatteforvaltningslovens§ 26 stk. 1, jf. bek 1095 af 15.11.2005 § 3, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

I din henvendelse af 7. april 2015 er der ikke fremkommet nye oplysninger, der begrunder ændring i ovennævnte ansættelse. Nedenfor besvares spørgsmålene i din henvendelse.

Del (kopi) af din henvendelse:

Spørgsmålene:

SKATs besvarelse af spørgsmålene:

Ad 1: SKAT modtager mange forskellige indberetninger til årsopgørelsen på den enkelte borger. Nogle overføres direkte til årsopgørelsen og andre gives som information eller kontrol og overføres ikke til årsopgørelsen.

Offentlige tilskud fra Kunststyrelsen blev for indkomståret 2011 oplyst til SKAT, men ikke overført direkte til årsopgørelsen.

Dette er baggrunden for, at du fik Servicemeddelelsen af 24.04-2012 og en meddelelse på årsopgørelsen af den 24.06-2012 om rubrik 20 og herunder oplysning om, at du efter skattekontrollovens § 16 har pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen at underrette SKAT, hvis ansættelsen af indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav.

Ad 2: Som tidligere oplyst gennemgår/ligner SKAT ikke samtlige årsopgørelser, og tilbagebetalingen af den indbetalte frivillige skat sker derfor helt automatisk, når du ikke selvangiver beløbet.

Ad 3: Reglen i skatteforvaltningslovens § 26 er en fristregel for genoptagelse. Som tidligere nævnt genoptages 2011 med henvisning til skatteforvaltningslovens§ 26 stk. 1, jf. bek 1095 af 15.11.2005 § 3, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5. Det beror altid på en konkret vurdering om bestemmelsen kan anvendes. I dit tilfælde har vi vurderet, at betingelsen for genoptagelse er opfyldt. Der henvises til vores begrundelse i sagen.

Ad 4: Der henvises til nedenstående klagevejledning.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2011 skal nedsættes med 150.000 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Frivillig indbetaling af beløbet

Det undrer mig, at SKAT qua henvisningen til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5,

insinuerer, at der på grund af enten forsæt eller grov uagtsomhed fra min side, ikke er sket indberetning af skattepligtig indkomst hidrørende fra det arbejdslegat, der henvises til i SKATs brev af 6. februar 2015.

I tilsagnsbrevet fra Statens Kunstråd står der, at ”legatet vil ved udbetaling blive oplyst som arbejdslegat til SKAT” (formuleringen går igen de andre år, f.eks.: ”Tilskuddet indberettes til SKAT, dvs. modtager beskattes i udbetalingsåret”). De arbejdslegater, jeg tidligere har modtaget, er blevet indberettet korrekt – ligesom det jo fremgår af SKATs brev, at legaterne er blevet indberettet til SKAT.

[person1] fra SKAT lod sin afgørelse hvile på præmissen om, at jeg burde have vidst bedre (brev af 16. marts 2015). Hvis det er et spørgsmål om psykologi, at jeg burde have vidst, så vidste jeg det ikke. Jeg kan forsikre om, at jeg ikke studsede over SKATs tilbagebetaling af mit frivilligt indbetalte beløb, og jeg kan af et ærligt hjerte bedyre, at jeg ikke har forsøgt at skjule noget med overlæg. Det pågældende år var vi i gang med at gennemrenovere en lejlighed for skimmelsvamp, var desuden midt i en retssag og efterfølgende et lejlighedssalg. Der har været store beløb i omløb, og jeg er sikkert blevet glad for restskatten, men har ikke fundet den naturstridigt stort. Jeg går meget lidt op i penge, er ikke god til pengesager og har en økonomi med store udsving. Jeg ser sjældent min selvangivelse igennem, sandt nok, og det har SKAT jo sådan set selv vænnet folk til, at de ikke behøver. Jeg har heller aldrig benyttet mig af de fradrag, jeg ellers har været berettiget til som forfatter de seneste 15 år (ikke én gang har jeg trukket udgifter til en blyant fra).

Jeg bestrider altså på ingen måde, at jeg har modtaget legatet, men jeg bestrider kraftigt, at jeg har foretaget mig noget forsætligt eller groft uagtsomt. Jeg foretog endda, som SKAT selv skriver i ovennævnte brev, frivillig indbetaling til brug for dækning af SKAT pålignet på baggrund af de skattepligtige legater.

Da SKAT efterfølgende frivilligt udbetalte mig beløbet, uden at høre mig over beslutningen om at tilbagebetale den af mig frivilligt foretagne indbetaling, havde jeg ingen grund til at

tro andet, end at SKAT på anden måde havde taget højde for legatet. I det mindste burde god forvaltningsskik tilsige, at SKAT havde partshørt mig eller orienteret mig om, at de

fortsat mente, at jeg skyldte det beløb, de netop havde udbetalt mig.

Indrettelseshensynet

Når jeg vælger at klage over afgørelsen, sker det altså, fordi jeg ikke mener, at en ændring af det beskatningsmæssige grundlag over for en borger (især en der selv tidligere aktivt har indbetalt indkomstskat af det skattepligtige beløb) bør kunne ske så sent som fire år efter, at SKAT selv har tilbagebetalt den samme sum til borgeren.

Når SKAT af uvisse grunde har ændret proceduren for indberetninger alene for 2011 (og ikke vil anerkende et medansvar), bør de ikke på så tvivlsomt et grundlag kunne ophæve en forældelsesfrist, så man som borger ikke kan indrette sin økonomi efter de regler, man troede var gældende.

Opsummering

I denne sag har jeg således:

På den baggrund kan jeg på ingen måde være enig i, at jeg skulle have foretaget mig noget groft uagtsomt eller forsætligt – og dermed at SKAT ændrer min skat som det fremgår af

den nye årsopgørelse for 2011.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg er fortsat af den opfattelse, således som det også fremgår af min mail til jer, som refereret i forslaget til afgørelse, at jeg ikke var i en position, hvor jeg ”burde vide” at beløbet skulle have været indberettet. Jeg havde jo allerede én gang indbetalt 75.000 kr. til SKAT i forbindelse med modtagelsen af beløbet. Tilsvarende modtagne legater er tidligere såvel som senere automatisk blevet indberettet af Kunststyrelsen, og jeg havde derfor ikke grund til at tro andet end, at det også ville ske det pågældende år.

Da I besluttede at tilbagebetale beløbet, vil jeg mene, at SKAT, som led i sagens oplysning, burde have undersøgt – eventuelt telefonisk- hvad baggrunden for indbetalingen var. Det forhold, at processen vedrørende tilbagebetaling er automatiseret, bør efter min overbevisning ikke fritage en offentlig myndighed fra at sikre sig, at grundlaget for tilbagebetalingen sker på et oplyst grundlag. Hvis SKAT i forbindelse med udbetalingen havde undersøgt, hvorfor indbetalingen var sket, ville sagen have været afsluttet umiddelbart i forlængelse af udbetalingen af legatet, og ikke efter udløbet af den almindelige forældelsesfrist.

Samtidig vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at beløbet må være blevet indberettet af Kunststyrelsen på et senere tidspunkt, men inden udløbet af forældelsesfristen, da SKAT jo nu er i besiddelse af oplysningerne.

SKAT burde således have haft lejlighed til, indenfor udløbet af den almindelige forældelsesfrist, at foretage den korrekte ligning. Jeg forstår på den baggrund ikke, hvorfor jeg som borger skal bære risikoen for, at de oplysninger, der indgår til en offentlig myndighed, ikke inddrages i sagsbehandlingen på tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, og dermed indenfor det i reglerne angivne forældelsestidspunkt, men først efter udløbet af forældelsesfristen.

Lige så vel som SKAT mener, at jeg burde have indberettet beløbet (ud over i øvrigt at have indbetalt det, og henset til, at beløbet senere er indberettet af Kunststyrelsen), så er jeg af den opfattelse, at SKAT burde have foretaget ligningen på tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne fra Kunststyrelsen, og ikke efter udløbet af den almindelige forældelsesfrist. Jeg betaler min skat med glæde, men føler det en smule uretfærdigt, at jeg efter udløbet af forældelsesfristen for fordringen, stilles overfor en opkrævning som i den foreliggende sag.

Jeg fastholder på den baggrund, at betingelserne for at tilsidesætte forældelsesfristen ikke er opfyldt. Jeg er derfor fortsat ikke enig i udfaldet af det udkast til afgørelse, I har sendt.”

Landsskatterettens afgørelse

De modtagne legater er givet som offentlige tilskud fra Kunststyrelsen.

Det er ubestridt, at legaterne er indkomstskattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c.

Klageren er omfattet af personkredsen med kort frist for skatteansættelse, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005. Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal SKAT afsende varsel om ændring af en skatteansættelse inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. SKAT har varslet ændringen af klagerens skatteansættelse den 6. februar 2015, hvorfor fristen i § 1 ikke er overholdt.

Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder fristerne i § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT ændre den skattepligtige indkomst, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteydere er selv ansvarlig for at selvangive deres indkomst, således at årsopgørelsen bliver korrekt. Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1. Princippet fremgår ligeledes af den af klageren modtagne årsopgørelse.

Klageren har hverken forskudsregistreret eller selvangivet de modtagne tilskud. Han har frivilligt indbetalt 75.000 kr. i skat, hvilket godskrives på årsopgørelsen. Da han imidlertid ikke selvangiver indkomsten resulterer det i en overskydende skat på 83.168 kr., hvilket fremgår af årsopgørelsen for 2011. Da SKAT, som følge af at klageren ikke har selvangivet indkomsten, forhøjer indkomsten for 2011 med 150.000 kr., resulterer det i, at den tidligere overskydende skat mangler at blive betalt.

Den manglende selvangivelse af indkomsten må tilskrives klageren.

Den manglende indkomst udgør over halvdelen af klagerens indkomst for 2011. Henset til, at den manglende selvangivelse udløser en overskydende skat, der er næsten ligeså stor som hele den selvangivne indkomst for året, finder Landsskatteretten at klageren burde have reageret senest ved modtagelsen af den overskydende skat. Landsskatteretten finder det i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at klageren ikke fandt anledning til at tjekke sin årsopgørelse, i forbindelse med at han modtog 83.168 kr. retur fra skat, mindre end et år efter, at han frivilligt indbetalte 75.000 kr., da han netop var klar over, at de modtagne tilskud var skattepligtige.

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 den 14. april 2015.

Henset til ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de modtagne tilskud. SKAT har derfor berettiget ændret klagerens skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 3, idet betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Det bemærkes, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke gælder, når ansættelsen i øvrigt er foretaget indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det bemærkes, at klagerens oplysninger om at han i 2011 var midt i en retssag, renovering samt et lejlighedssalg, ikke ændrer ved Landsskatterettens opfattelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.