Kendelse af 14-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Sagen, der er afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2015, er genoptaget på klagerens repræsentants anmodning, jf. skatteforvaltningslovens § 35g.

Faktiske oplysninger

Landsskatteretten afsagde den 13. juli 2015 afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007-2011. Af afgørelsen fremgår:

”Forhøjelse af personlig indkomst med ikke dokumenterede indtægter.

Faktiske oplysninger

Klageren er udlært maskinarbejder og har studeret til maskiningeniør, dog uden at færdiggøre studiet.

I en årrække har klager arbejdet som teknisk assistent og i den forbindelse forestået udarbejdelse af

outfitting tegninger samt prøvekørsel og godkendelse af installationer på [virksomhed1] A/S.

Senere har klageren i 1993 været ansat som forsikringssælger hos [virksomhed2], og i perioden fra 1996 til 2001 var klageren ansat som afdelingssalgschef i selskabet [virksomhed3] A/S (i dag [virksomhed4] A/S), hvor klageren har arbejdet med typegodkendelse og udbredelse af produktet [x1] samt implementering af kvalitetssikring.

I september 2000 stiftede klageren selskabet [virksomhed5] ApS sammen med [person1] og klagers søster [person2], jf. selskabsrapport fra BiQ. Parterne etablerede et joint venture, hvor de sammen har ejet og drevet en tøj forretning i [by1] med klager som direktør i perioden fra 7. maj 2002 til 17. august 2010.

I 2005 skiftede selskabet [virksomhed5] ApS arbejdsområde og blev et rådgivningsfirma i stedet for. Selskabet indledte et samarbejde med virksomheden [virksomhed6] ApS vedrørende i alt Ca. 65 byggeprojekter og havde i den forbindelse ansvaret for omkring 120 indlejede arbejdsmænd.

I takt med at flere samarbejdspartnere gik konkurs som følge af finanskrisens indtræden, måtte selskabet opløses, hvilket skete den 6. januar 2011.

I 2007 stiftede klageren en række selskaber, herunder selskabet [virksomhed7] ApS (oprindeligt benævnt [virksomhed8] ApS), [virksomhed9] ApS (oprindeligt benævnt [virksomhed10] ApS) samt selskabet [virksomhed11] ApS (oprindeligt benævnt [virksomhed12] ApS).

Selskabet [virksomhed13] ApS blev stiftet af [virksomhed7] ApS i december 2007, jf. selskabsrapport fra BIQ. Selskabets formål “Opførelse af’ bygninger”. Klageren havde i 2007 forhandlet en stor byggekontrakt hjem - kr. 123 mio. - og hensigten var, at denne byggeentreprise skulle udføres i [virksomhed13] ApS ApS’ regi. Arbejdet omfattede opførelse af “[adresse1]” i [by2] for selskabet [virksomhed14] ApS.

[finans1] skulle stå for byggefinansieringen af projektet, men bankens insolvens i 2008 medførte, at [virksomhed13] ApS mistede byggekontrakten og som følge heraf senere gik konkurs i februar 2011.

Selskabet [virksomhed9] A/S (tidligere benævnt [virksomhed10] ApS) blev stiftet af [virksomhed7] ApS og [virksomhed15] ApS i oktober 2007. Selskabet blev stiftet med det formål at opføre bygninger, jf. selskabsrapport fra BiQ.

Planen var, at en større totalentreprise på cirka kr. 40 mio. skulle udføres i dette selskabs regi, men [finans1] insolvens har medført, at også dette projekt måtte opgives, med den konsekvens, at selskabet gik konkurs. Totalentreprisen omfattede bl.a. opførelse af boliger samt et større p-kælder areal. [virksomhed7] ApS blev i oktober 2007 stiftet af [virksomhed11] ApS, hvor klageren har været eneaktionær og direktør i selskabet, der har beskæftiget sig med virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Selskabet blev startet med det formål at eje et fælles kontor for klagerens selskaber. Selskabet købte således i januar 2008 en byggegrund i [by1], hvorpå der blev opført et nyt forretningsdomicil. På grund af lukningen af [virksomhed9] ApS og [virksomhed13] ApS måtte selskabet senere afhænde forretningsdomicilet.

[virksomhed11] ApS er stiftet af klageren i oktober 2007, og beskæftiger sig med byggeri, og som gennem årene har gennemført en lang række renoveringsprojekter. Herunder i [by3], [by4] og [by5].

Direktørposter

Det fremgår af personrapport fra BiQ, at klageren har og har haft følgende direktørposter:

Om klagerens lønforhold kan oplyses følgende i de påklagede indkomstår:

2007

2008

2009

2010

2011

Ifølge SKATs kontroloplysninger - R75 - har klageren ejet følgende biler i årene 2007 - 2013:

Reg. nr. Mærke Årgang Erhvervet Afhændet

[reg.nr.1] VW Passat 2004 21.12.2007 05.01.2011

[reg.nr.2] Volvo 970 1992 08.11.2010 12.12.2011

[reg.nr.3] Peugeot 4051994 20.09.2013 15.12.2013

Klagerens ægtefælle har i samme periode været ejer af:

[reg.nr.4] VWTouran 2011 09.03.2011 19.09.2013

Motorbåd [...]

SKAT har ved en kontrol i projekt Money Transfer konstateret, at klageren har en båd [...] til salg. Der var indgået en salgsaftale med [virksomhed16] ApS. [virksomhed16] har en kommissionsaftale og har den 27. april 2012 solgt båden til [virksomhed17] Ltd., Gibraltar. Handlen er dog ikke berigtiget endnu. Direktør i [virksomhed16], [person3] har den 29. januar 2013, oplyst til SKAT, at der er en ny kommisionsaftale på vej.

Klageren har købt båden [...] den 30. august 2008 af [virksomhed18] GmbH, [by6], Tyskland. Båden er købt for DKK 3.530.000 inkl. moms.

Købet er foretaget dels ved hævninger i selskabet [virksomhed9] ([virksomhed10] ApS) og [virksomhed13] ApS og fra private midler. SKAT har modtaget følgende redegørelse fra [virksomhed19] den 5. september 2012, vedrørende finansiering af købet:

Båden er købt for 3.530.000 kr., der er givet en anden båd i bytte + betalt 650.990 kr. og 250.000 kr. De 650.990 kr. er hævet i selskabet [virksomhed9] ApS og ikke indbetalt igen. 330.670 kr. er hævet på anden firmakonto og indbetalt igen med 325.000 kr. De 250.000 er hævet på privatkonto.

Klageren har efterfølgende solgt båden for 1.400.000 kr. jf. modtaget kopi af købsaftale. Overtagelsesdatoen er aftalt til den 15. februar 2015. Købsprisen er indbetalt til [finans2] til indfrielse af klagerens kautionsforpligtelse over for [virksomhed9] ApS, (oprindeligt benævnt [virksomhed10] ApS). Af det modtagne materiale fra [finans2] fremgår, at 168.928 kr. er anvendt til indfrielse af bankens tilgodehavende hos [virksomhed5] ApS og 1.231.072 kr. er anvendt til indfrielse af banken tilgodehavende hos [virksomhed9] tidligere benævnt [virksomhed10] ApS).

I de påklagede år har der været løbende indbetalinger på klagerens konto i [finans2] konto, der kan specificeres således:

Indkomståret 2007

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

I klagen fra [virksomhed22] er der givet følgende oplysninger til de enkelte punkter:

Gaver, lån m.v. fra klagerens mor

I efteråret 2007 har klageren modtaget en gave på 55.000 kr. fra sin mor, [person5]. Pengene blev indsat på klagerens konto i [finans2] den 31. oktober og under teksten “mor”.

Også i 2008 indsatte klagerens mor henholdsvis 250.000 kr., 250.000 kr. og 500.000 kr. på klagerens konto i [finans2], jf. specifikationen ovenfor. Beløbet på 250.000 kr. pr. 19. maj 2008 udgjorde oprindeligt et lån, men ændrede ifølge klagerens repræsentant karakter til at udgøre delbetaling for en bil sammen med beløbet på 250.000 kr. af den 7. november 2008.

Lånet på 250.000 kr. i 2008 blev ifølge klagerens repræsentant ydet som følge af, at flere af de selskaber, som klageren var eneaktionær og direktør for, mistede flere større byggekontrakter på grund af finanskrisens indtræden. Det blev i forbindelse med lånets stiftelse aftalt, at klageren skulle betale lånet tilbage til sin mor, så snart klageren fik likvide midler hertil, og at klageren i låneperioden skulle betale renter på lånet.

På grundlag af dels SKATs og dels klagerens argumentation kan der opstilles følgende pengestrøm:

Ifølge klagerens repræsentant aftalte klageren og moderen, at hun skulle købe klagerens del af bilen. Salget af klagerens anpart af bilen skete ved, at lånet på de 250.000 kr. af den 19. maj 2008 blev konverteret til en delbetaling for bilen, samt at moderen herudover den 7. november 2008 overførte 250.000 kr. til klagerens konto. Bilen blev efterfølgende den 14. november 2008 omregistreret i moderens navn, jf. kopi af registreringsattest. (Bilen har aldrig været registreret i klagerens navn).

Den 11. november 2008 er der overført 500.000 kr. til klagerens konto i [finans2]. Med teksten “lån fra mor”. Samme dato er der hævet 505.000 kr. på kontoen med teksten “lån til Holding”

([virksomhed11] ApS). Lånet er medtaget som gæld til anpartshaver i selskabets årsrapport for 2011. Ifølge oplysninger fra klageren er beløbet udlånt til en tysk samarbejdspartner.

Klagerens repræsentant har hertil fremført at klageren alene har modtaget ét afdrag på 73.480 kr. den 8. april 2009 for lånet ydet til [virksomhed11] ApS. Baggrunden for, at der i kontoudtoget pr. 30. juni 2009 (udskrift nr. 337) er anført “valutahandel”, er alene, at klageren fik 10.000 EUR udbetalt kontant.

Den 16. april 2009 er der hævet 70.000 kr. på klagerens konto i [finans2] med teksten “til mor.”

Klagerens repræsentant har anført at klageren løbende har betalt renter på lånet til sin mor, hvilket bl.a. andet fremgår af de fremlagte kontoudtog. Den 11. november 2008 betaltes 7.000 kr., den 19. januar 2009 betaltes 2.000 kr., den 30. marts 2009 betaltes 2.000 kr., den 1. juli 2009 betaltes 3.000 kr. og den 2. december 2009 betaltes 2.000 kr.

Betalingen på 7.000 kr. af den 11. november 2008 fremgår af kontoudtog fra [finans2].

Der er efterfølgende udarbejdet et gældsbrev på 500. 000 kr. med klageren som debitor og [person5] som kreditor. Gældsbrevet, der er dateret den 3. september 2013, er alene underskrevet af klageren. Klagerens ægtefælle har underskrevet gældsbrevet som vitterlighedsvidne.

Handel med biler

Klageren og hans moder havde forinden lånets stiftelse i 2008 i sameje købt en bil, model VW Eos, registreringsnummer [reg.nr.5], pr. 2. april 2007 til 485.000 kr., der blev betalt således:

Den 27. december 2007 er der oprettet et billån i [finans2] på 270.000 kr.. Låneprovenuet er samme dato indsat på kontoen i [finans2], hvor de 290.000 kr. blev hævet. Billånet blev afdraget med 3.500 kr. hver måned og er endelig indfriet den 2. februar 2011.

Den 19. november 2007 byttes ovenstående bil med en ny VW EOS, registreringsnummer [reg.nr.6] til 557.941 kr., der blev betalt således:

Af fakturaen fra [virksomhed23] A/S fremgår, at VW Eos, registreringsnummer [reg.nr.7] er udstedt til

klagerens ægtefælle [person6], medens kreditnotaen på den brugte VW Eos er udstedt i klagerens navn.

Klageren har den 31. oktober 2007 modtaget en gave på 55.000 kr. fra sin moder. Ingen af ovennævnte biler ses registreret i klagerens eller ægtefællens navne.

Klagerens salg af privat indbo

Klagerens repræsentant oplyser, at klageren i 2007 besluttede at sælge ud af familiens indbo. Det drejede sig om 12 stole uden armlæn, to stole med armlæn, et stort egetræsbord samt to [person7] sofaer, som han i midten af 1990’erne havde købt af [finans2] i [by1] i forbindelse med en ombygning af banken.

Klagerens far var på daværende tidspunkt bankdirektør i [by1]-afdelingen, og da alle bankens møbler skulle udskiftes i forbindelse med ombygningen, fik klageren mulighed for at købe de slidte møbler til en ordentlig pris.

Umiddelbart efter erhvervelsen blev møblerne restaureret af klageren og herefter anvendt i familiens private hjem. I 2007 besluttede klager at rydde op i de efterhånden mange møbler, som familien havde fået samlet sammen, og derfor blev “bankmøblerne” solgt. [person8] - som klageren havde mødt på en byggesag, hvor [person8] var byggeinspektør - købte møblerne for et beløb på kr. 118.000, og [person8] overførte pengene den 1. oktober 2007, jf. kontoudskrift af 31. december 2007, udskrift nr. 329.

I 2008 solgte klageren tillige et bornholmerur for kr. 25.000. Bornholmeruret var et gammelt arvestykke fra en ældre dame, som klageren havde kendt gennem mange år. I sine unge dage var klageren meget fascineret af uret, hvilket var årsagen til, at den ældre dame ønskede, at netop klageren skulle arve uret.

Klagerens kone delte imidlertid ikke fascinationen af bornholmerure, og derfor solgte klageren det i 2008 til Herr [person9], som på daværende tidspunkt var den tyske agent for [virksomhed3] A/S [x1] divisionen.

Klagerens bådhandler

Ifølge sagens oplysninger har klageren igennem en årrække handlet med selskabet “[virksomhed24] ApS”, der er forhandler af både. I 2007 solgte klageren sin båd - en model Monterey 290 - til [virksomhed24] ApS for i alt kr. 1.200.000, som blev erlagt dels ved en check på 200.000 kr., der blev indsat på klagerens konto i [finans2] den 1. februar 2007. Det resterende beløb på 1 mio. kr. blev anvendt til køb af en anden båd i Tyskland - Galeon 390. Kopi af salgsslutseddel og checkkopi på 200.000 kr. er efterfølgende fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Der er ikke fremlagt dokumentation for købet af Galeon 390.

Efterfølgende blev motorbåden [...], Galeon 440 erhvervet i Tyskland for 3.530.000 kr. inklusiv moms af det tyske selskab [virksomhed18] GmbH, [by6], i 2008 jf. slutseddel. Bådens købesum blev berigtiget ved lån på henholdsvis 650.990 kr. fra [virksomhed9] ApS og 330.670 kr. fra [virksomhed13] ApS, og herudover indgik båden Galeon 390 i bytte.

Købet af [...] er ifølge klager finansieret således:

Klageren har efterfølgende i juli 2008 tilbagebetalt lånet til selskabet [virksomhed13] ApS. Der henvises til kontoudskrift for [virksomhed13] ApS af 30. september 2008 - udskrift nr. 4 - hvoraf det fremgår, at der er indsat 360.000 kr. på selskabets konto “jf. aftale [person10]”.

Lånet fra [virksomhed13] ApS fremkommer således jf. kontoudskrift fra [finans2]:

Køb af erhvervsareal

Klageren/[virksomhed8] ApS har i henhold til købsaftale af 18. januar 2008 købt et erhvervsareal på 5.000 m2 beliggende på hjørnet af [adresse2] og [adresse3] i Erhvervsområde Øst. Pris pr. m2

75 kr. inkl. kloakbidrag. Beløbet på 375.000 kr. er hævet på klagerens boligkredit i [finans2] og overført til [virksomhed8] ApS’ konto i [finans2], der samme dato overfører beløbet til [by1] Kommune som sælger.

Klagerens ind- og udlån af penge til sine selskaber

I forbindelse med den negative udvikling i selskaberne [virksomhed8] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed7] ApS valgte klageren flere gange at låne penge til selskaberne i et forsøg på at redde selskaberne.

Ovennævnte beløb er ifølge klagerens repræsentant alle afdrag på lån, som klageren har ydet til de respektive selskaber.

Klageren har endvidere påtaget sig en kautionsforpligtelse over for [virksomhed9] ApS for i alt kr. 1.400.000 i slutningen af 2008, jf. skrivelse fra [finans2] af den 18. august 2011.

[finans2] har den 26. januar 2015 opgjort klagerens gæld, der har været dækket af den påtagne kautionsforpligtelse som følger:

For så vidt angår beløbet på 400.000 kr. er det SKATs opfattelse at beløbet er skattepligtigt for klageren, hvorimod [virksomhed22] i klagen fremfører:

Vedrørende “A conto [virksomhed5] ApS ApS” med datering den 19. januar 2007, bemærkes, at det nævnte beløb ikke ses at figurere på [person10]s kontoudtog pr. 30. marts 2007, hvor hævninger/indsættelser for perioden fra 1. januar til 31. marts 2007 fremgår.

2007

På konto [...82] i [finans2] er der den 2. april 2007 indsat 10.000 kr. med teksten “mellemregning”. Samme dato er der på konto [...13] i [finans2] tilhørende [virksomhed5] ApS hævet 10.000 kr. med teksten “mellemregning [...82]”.

2009

På konto [...82] i [finans2] er der den 5. maj 2009 indsat 20.000 kr. med teksten

“Netbank overførsel”. Samme dato er der på konto [...13] i [finans2] tilhørende [virksomhed5] ApS hævet 20.000 kr. med teksten “mellemregning [person10] [...82]”.

På konto [...82] i [finans2] er der den 30. oktober 2009 indsat 35.000 kr. og den 30. november 2009 indsat 30.000 kr. med teksten “Mellemregning [virksomhed8] ApS,

[adresse4], [by1]”. Samme datoer er der på konto [...61] i [finans2] tilhørende [virksomhed8] ApS hævet henholdsvis 35.000 kr. og 30.000 kr. med teksten “mellemregning [person10] [...82]”.

[virksomhed21]-koncernen

Af klagen fremgår, at klageren efter finanskrisens indtræden har indledt et samarbejde med [virksomhed21]- koncernen, herunder selskaberne [virksomhed20] ApS og [virksomhed21] A/S.

[virksomhed20] ApS har beskæftiget sig med opførelse af bygninger, mens [virksomhed21] A/S har forestået administration af fast ejendom.

I 2009 blev der indgået en mundtlig aftale om, at klageren gennem sit selskab [virksomhed11] ApS skulle udføre arbejde for koncernen. Klageren har således igennem selskabet [virksomhed11] ApS udført diverse projektledelsesopgaver for [virksomhed21]-koncernen. Arbejdet har blandt andet bestået i koordinering og afholdelse af flere møder med ingeniører, arkitekter og håndværkere i forbindelse med projekterne.

I 2010 og 2011 er der indgået en del betalinger på klagerens konto fra selskaberne [virksomhed20] ApS og

[virksomhed21] A/S, hvilket ifølge klagerens repræsentant har relateret sig til samarbejdet mellem [virksomhed21]- koncernen og [virksomhed11] ApS. Betalingerne har udgjort kørselsgodtgørelser for 2010 og 2011 samt udlæg efter regning for 2011.

Klagerens repræsentant har efterfølgende fremsendt følgende dokumentation:

Gaver, lån m.v. fra klagerens mor

Kontoudtog fra [finans2] for klagerens mor, hvoraf fremgår, at der er overført 1.000.000 kr. fra klagerens mor til klageren.

Modtagne beløb fra [virksomhed8] ApS

Kontoudskrifter fra [finans2] tilhørende [virksomhed8] APS, der dokumenterer, at de modtagne beløb på 119.000 kr. i 2010 dækker afdrag på mellemregning med [virksomhed8] ApS.

Overførsler fra [virksomhed7] og [virksomhed11] ApS

Kontoudskrifter fra [finans2] tilhørende [virksomhed7] ApS, der dokumenterer de til klageren overførte beløb i alt 241.400 kr. Der er endvidere fremlagt kontoudskrifter for bogføreingen for perioden 1. januar til 31. december 2011 for [virksomhed7] ApS og [virksomhed11] ApS, hvoraf fremgår, at der er tale om afdrag på klagerens tilgodehavende i de to selskaber.

SKATs afgørelse

Indkomstår 2007, 2008 og 2009

Som det fremgår af den talmæssige opgørelse er der i perioden 2007 til 2009 indgået væsentlige beløb på klagerens konto i [finans2]. Indsætter, er benævnt Mor, mellemregning mm. Der er ikke indgivet gaveanmeldelse til SKAT af indbetalingerne fra “Mor?’.

Skatteansættelsen for årene 2007og 2008 genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da SKAT mener, at der er handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse alle indtægter.

Skatteansættelsen for 2009 er genoptaget efter skatteforvaltningslovens 26 og SKAT anser klageren for skattepligtig af indbetalingerne, jf. statsskattelovens 4.

Indkomståret 2010 og 2011 er genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 26.

Indbetalinger fra [virksomhed20] ApS. [virksomhed21] ApS og [virksomhed7] ApS

Der henvises til den talmæssige opgørelse jf. ovenfor.

Da klageren, som direktør i selskaberne [virksomhed9] ApS, [virksomhed13] ApS og [virksomhed7] ApS, anses for at have væsentlig indflydelse på sin aflønningsform, anses de indsatte beløb på hans konto som vederlag fra selskaberne. Eneste betaling til [virksomhed13] ApS, er betaling den 10. juli 2008 på 325.000 kr. “Retur til [virksomhed13]”. Beløbet er fratrukket i ovennævnte talmæssige opgørelse.

Indbetalinger fra [virksomhed20] ApS, [virksomhed26] ApS og [virksomhed7] ApS ses ikke selvangivet hverken som løn, honorar eller resultat af virksomhed. SKAT anser klageren for skattepligtig af de modtagne beløb jf. statsskattelovens 4.

SKATs udtalelse til klagen

Gaver, lån m.v. fra klagers mor - Klageren oplyser, at han har modtaget gaver og lån fra sin mor.

SKAT kan konstatere:

Klagerens mors køb af bil [...]

Klageren gør gældende, at han har solgte sin andel af en bil med reg.nr. [reg.nr.6] til sin mor.

SKAT kan konstatere:

SKAT anfører bl.a. i sin udtalelse til klagen, at da klageren har oplyst, at der i 2007 et tale om gave fra mor på 55.000 kr. og da beløbet er under grænsen for afgift, finder SKAT, at sagen nu er oplyst og beskatning frafaldes.

Oplyst at klageren har videreudlånt penge til [virksomhed11] ApS

Klageren gør gældende, at han har lånt 500.000 kr. af sin mor, som han har videreudlånt til [virksomhed11] ApS.

SKAT kan konstatere:

er betaling for lån

Det er ikke dokumenteret hvorfra valuta kommer i form af underliggende bilag til postering på kontoudtog.

Salg af møbler

Klageren gør gældende, at han har solgt privat indbo i form af møbler købt af [finans2] samt et arvet bornholmerur.

SKAT kan konstatere:

konto.

SKAT har via "[...]” søgt på bornholmerure og priser. Priserne på bornholmerure, der er til salg, ligger mellem 200 kr. og 5.500 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet ikke er skattepligtigt efter SL 4, hvorfor SKAT fastholder, at beløbet skal beskattes.

Handel med både

Klageren oplyser, at han i 2007 solgte en båd til “[virksomhed24]” for 1,2 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. blev betalt kontant, medens de 200.000 kr. blev betalt ved check. Checken blev indsat på klagerens konto den 1. februar 2007.

SKAT kan konstatere:

ApS samt at beløbet vedrører salg af båd.

Klageren oplyser, at han i forbindelse med køb af motorbåden [...] i 2008 modtog lån fra [...]. [virksomhed10] ApS ([virksomhed9] ApS), på 650.990 kr. og [virksomhed13] ApS på 330.670 kr.

SKAT kan konstatere:

”.

SKAT finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der foreligger et låneforhold til [virksomhed13] ApS og at lånet i givet fald er tilbagebetalt.

Med hensyn til [virksomhed9] ApS har klageren ikke dokumenteret, at der foreligger et låneforhold.

Det er ikke dokumenteret, at der er et låneforhold mellem klageren og selskabet [virksomhed8] ApS ([virksomhed7] ApS). Der er ikke modtaget lånedokument, afviklingsoversigt, oplysning om indfrielse og restgæld mm. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet ikke er skattepligtigt efter SL § 4.

Udlån af penge til selskaber

Klageren har gjort gældende, at han har udlån penge til sine selskaber.

SKAT kan konstatere:

[virksomhed21]-koncernen

Klageren oplyser, at selskabet [virksomhed11] ApS har udført arbejde for [virksomhed21] - Koncernen. I den forbindelse har klageren modtaget kørselsgodtgørelse og refusion af udgifter fra [virksomhed21]-koncernen. Klageren har nu fremsendt bilag vedrørende udlæg til transport m.v. samt rejseafregninger fra [virksomhed20] ApS og [virksomhed21]-koncernen.

SKAT kan konstatere:

Det fremgår af de medsendte bilag, at klageren har modtaget befordringsgodtgørelse samt fået refunderet andre udgifter af [virksomhed20] ApS og [virksomhed21] A/S.

Det er ikke dokumenteret, at der har været et ansættelsesforhold mellem klageren og [virksomhed20] ApS eller [virksomhed21] A/S. Klager har ikke modtaget løn fra selskaberne [virksomhed20] ApS eller [virksomhed21] A/S.

Det er oplyst, at arbejdet er udført af klageren via selskabet [virksomhed11] ApS for [virksomhed21] koncernen. Såfremt klageren har udført arbejde, må det være dette selskab, som klageren har arbejdet for. Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet [virksomhed11] ApS.

I henhold til ligningslovens 9 B, stk. 4, medregnes befordringsgodtgørelse ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Det er en betingelse, at befordringsgodtgørelsen udbetales af arbejdsgiveren. Det er endvidere en betingelse, at der modtages løn, jf. SKM 2009.430.HR samt SKM 2001.141.ØLR. Kørselsgodtgørelse kan ikke træde i stedet for løn.

Da klageren ikke har været ansat i selskaberne [virksomhed20] ApS eller [virksomhed21] A/S, og da klageren ikke har modtaget løn fra selskaberne, opfylder klageren ikke betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens 9 B. Den udbetalte godtgørelse er derfor skattepligtig.

Klageren har endvidere modtaget betaling for andre udgifter end kørsel af [virksomhed21] Koncernen, såsom Internet, [...], [...], [...], Parkering, [virksomhed28] m.fl.

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtige efter SL § 4.

Der henvises til Udskrift af Juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Klagerens opfattelse

Klagers repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret:

2007 nedsættes med 783.000 kr.

2008 nedsættes med 1.681.660 kr.

2009 nedsættes med 158.480 kr.

2010 nedsættes med 250.319 kr.

2011 nedsættes med 418.885 kr.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt en række nærmere specificerede beløb, som er indgået på klagerens konto i [finans2], er at anse som personlig skattepligtig indkomst for klageren.

De omhandlede beløb ikke er personlig indkomst for klageren, idet der er tale om mellemregninger med klagerens selskaber, gave og lån fra hans mor, salg af privat indbo m.v. Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. Endvidere er en lang række af de af SKAT anførte beløb for 2010 og 2011 udlæg for transportomkostninger udbetalt af [virksomhed20] ApS, der er en del af [virksomhed21]-koncernen, for hvilken klageren har udført arbejde.

Betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse for 2007 og 2008 er ikke opfyldt, idet det gøres gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser for 2007 og 2008 er ugyldige.

Klageren har på ingen måde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for at gennemføre en ekstraordinær ansættelse for 2007 og 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs adgang til at foretage ordinær genoptagelse af en skatteansættelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ifølge hvilken, SKATS frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som udgangspunkt udløber den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I nærværende sag har SKAT gennemført forhøjelsen af klagerens skatteansættelser for 2007 og 2008 med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition af hvad der skal til for at en skatteyder, eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Vurderingen af, hvornår der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er således identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III.

Af Den juridiske vejledning 20 13-2, afsnit A.A.8.2,3.7, “Ændringer som følge af forsætlig/groft uagtsom selvangivelse”, fremgår følgende omkring anvendelsesområdet for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

“Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf

Efter forarbejderne til SFL § 27 stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs., at anvendelse af bestemmelsen i § SFL 27, stk. 1, nr. 5. forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.

Det følger således af SKATs egen juridiske vejledning, at det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold.

Klageren har hverken forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at SKAT har foretaget hans skatteansættelser for 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således ikke opfyldte.

Af SKATs afgørelse af den 22. april 2013, fremgår, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om alle sine indtægter. SKAT begrunder blandt andet dette nærmere med, at klageren ikke har indgivet gaveanmeldelse til SKAT af indbetalingerne fra “mor”.

Da SKAT i sin udtalelse til klagen, dateret den 24. oktober 2013 har frafaldet beskatning af beløbet på 55.000 kr. er det anførte i klagen vedrørende denne gave ikke omtalt yderligere.

For så vidt angår de i 2008 overførte beløb fra klagerens mor, gøres det gældende, at der er tale om lån, der skal betales tilbage.

Det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5, skal fortolkes indskrænkende under hensyntagen til, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse i forhold til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

En sådan indskrænkende fortolkning af bestemmelsens anvendelsesområde fører til, at der ikke er grundlag for at anvende denne bestemmelse i forhold til klagerens skatteansættelse for 2007 og 2008.

Særligt vedrørende 2007

Betalingen på kr. 200.000 den 1. februar 2007 udgør en delbetaling udstedt i forbindelse med salg af klagerens båd, en model Monterey 290, hvorved den resterende del af salgssummen på 1.000.000 kr. straks blev anvendt til køb af en ny båd; en model Galeon 390, hvorfor det gøres gældende, at klageren ikke skal beskattes af 200.000 kr. i 2007, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvoraf fremgår, at indtægter ved salg af ejendele er skattefrie, medmindre indtægterne hidrører fra salg foretaget i næringsvej eller i spekulationsøjemed, i hvilket tilfælde fortjenesten vil være skattepligtig.

Betalingen på 200.000 kr. fra [virksomhed24] ApS er at anse som en skattefri indtægt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Salg af privat indbo til [person8]

Klageren ikke skal beskattes af 118.000 kr. modtaget af [person8] den 1. oktober 2007, idet der er tale om en skattefri indtægt i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, idet. beløbet udgør betalinger for salg af klagerens private indbo i form af “bankmøblerne”, som klageren havde anvendt i sit private hjem efter restaurering.

Betaling på 400.000 kr. fra [virksomhed5] ApS

Klageren ikke skal beskattes af beløber på 400.000 kr. i henhold til en postering fra selskabet [virksomhed5] ApS i 2007.

SKAT har i afgørelsen anført, at der den 19. januar 2007 sker en a conto indbetaling fra [virksomhed5] ApS på 400.000 kr. Posteringen fremgår imidlertid ikke af klagerens kontoudskrift fra [finans2] for 2007. Af efterfølgende modtaget dokumentation fra [finans2] fremgår at beløbet er overført til firmaet [virksomhed29].

Særligt vedrørende 2008. overførte beløb fra “mor”

Der er ikke grundlag for at beskatte klageren af de to modtagne beløb på hver 250.000 kr. i 2008 efter statsskattelovens § 5, ligesom der heller ikke er grundlag for at beskatte ham af lånet på 500.000 kr.

I statsskattelovens § 5 fremgår en negativ afgrænsning af indtægtsbegrebet, hvorfor indtægter, nævnt i bestemmelsen, er skattefri indkomst. Bestemmelsen i statsskattelovens § 5 fremgår således som en undtagelse til statsskattelovens § 4, hvorefter al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig indkomst.

Det fremgår af sagen, at beløbet på 250.000 kr. pr. 19. maj 2008 først blev givet som et lån, og senere ændrede karakter, således at beløbet tilsammen med beløbet på 250.000 kr. pr. 7. november 2008 udgjorde del- og restbetaling for salg af bilen med registreringsnummer [reg.nr.6] til klagerens mor, [person5], hvorfor de to beløb anses at udgøre betaling for salg af privat indbo, hvorfor der er tale om ikke skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Forinden lånet af 19. maj 2008 ændrede karakter til at udgøre delbetaling for bilen, havde klageren tilbagebetalt 150.000 kr. til [person5] den 21. juli 2008, jf. bilag 10, udskrift nr. 334, side 1. [person5] ses således samlet set at have betalt 350.000 kr. til klageren som betaling for hans andel af bilen.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at klageren ikke skal beskattes af det modtagne beløb på 500.000 kr. i 2008 fra [person5], jf. stats skattelovens § 5, stk. 1, litra c, idet det af § 5, stk. 1, litra c fremgår, at der til den skattepligtige indkomst ikke henregnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån. Det følger således af bestemmelsen, at optagelse af lån anses for indtægter, men at disse ikke skal beskattes. En undtagelse til hovedreglen i bestemmelsen er, at der i enkelte tilfælde kan være tale om lån givet på så fordelagtige vilkår, at der reelt er tale om gaver.

Det følger af retspraksis, at lån til nærtstående kan blive anset for værende en gave, hvis låntager ikke kan forventes at blive i stand til at tilbagebetale det modtagne beløb. I tvivlstilfælde henses der til, om der foreligger de for lån sædvanlige karakteristika, herunder gældsbrev, betaling af renter eller afdrag, opførelse i selvangivelser som henholdsvis lån og tilgodehavende eller lignende forhold.

Beløbet på 500.000 kr. pr. 11. november 2008 udgør et lån ydet af [person5], hvorfor klageren ikke skal indkomstbeskattes heraf. Lånet blev ydet til et konkret formål, idetklage- rens selskab [virksomhed11] ApS på dette tidspunkt var i akut behov for likvide midler. På den baggrund blev det derfor aftalt mellem klageren og [person5], at klageren lånte 500.000 kr., som skulle anvendes som lån til selskabet i håbet om, at selskabet ville overleve finanskrisen.

Der blev ikke i forbindelse med lånet oprettet et særskilt lånedokument, men det blev mundtligt aftalt, at klageren skulle tilbagebetale lånet, så snart dette var muligt. Herudover blev der indgået aftale om, at [person5] skulle friholdes for alle låneomkostninger, og klageren skulle løbende betale renter på lånet, svarende til de renter, som [person5] måtte erlægge til sin egen bank. Efterfølgende er der udarbejdet et egentligt gældsbrev.

At der ikke er tale om en gave understøttes endvidere af; at klageren løbende har betalt renter på lånet. Det fremgår således af kontoudtogene, jf. bilag 10, at klageren den 11. november 2008 betalte 7.000 kr. (udskrift nr. 335, side 1). Endvidere fremgår det af kontoudtogene, jf. bilag 13, at han den 19. januar 2009 betalte 2.000 kr. (udskrift nr.336, side 1), den 30. marts 2009 betalte 2.000 kr. (udskrift nr. 336, side 2), den 1. juli 2009 betalte 3.000 kr. (udskrift nr. 338, side I), og den 2. december 2009 betalte 2.000 kr. (udskrift nr. 339, side 3).

Dette understøttes endvidere af at klageren den 16. april 2009 tilbagebetalte 70.000 kr. som afdrag på lånet. Betaling af afdraget fremgår af bilag 13, udskrift nr. 337, side 1.

Grundlaget for forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for 2008 er urigtig, idet der ikke er tale om en gave, men et skattefrit lån, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c.

Betaling på 650.990 kr. fra [virksomhed30] ApS og 330.670 kr. fra [virksomhed13] ApS

Klageren skal ikke beskattes af beløbet på 73.480 kr., idet der er tale om afdrag på et lån og derfor ikke skattepligtig indkomst.

Klageren yder den 11. november 2008 et lån på 505.000 kr. til selskabet [virksomhed11] ApS, idet selskabet mangler likvide midler. Overførslen af lånet fremgår af klagerens kontoudtog, hvor lånet er anført som “Lån til Holding.”

Betalingen pr. 8. april 2009 udgør et afdrag på lånet til selskabet [virksomhed11] ApS. Afdraget er angivet som “valutahandel” på klagerens kontoudtog, idet klageren modtog pengene kontant 10.000 EUR, og beløbet på 73.480 kr. svarer således til værdien i danske kr.

Betaling fra [virksomhed5] på 20.000 kr.

I 2009 har klageren modtaget 20.000 kr. fra selskabet [virksomhed5] ApS. Der er tale om en mellemregning. Der er tale om en ikke-skattepligtig indkomst, hvorfor klagerens skatteansættelse for 2008 skal nedsættes med et tilsvarende beløb.

Betalinger fra [virksomhed7] ApS ([virksomhed8] ApS) i 2009, 2010 og 2011

Klageren skal ikke beskattes afbetalingerne i 2009, 2010 og 2011, idet der er tale om afdrag på et lån og derfor ikke skattepligtig indkomst, idet klageren har ydet flere lån til selskabet [virksomhed7] ApS (tidligere benævnt [virksomhed8] ApS) i et forsøg på at redde selskabet fra at gå konkurs.

Det fremgår således af kontoudtoget, at klageren den 2. juli 2008 overfører 18.000 kr., den 18. juli 2008 100.000 kr., den 11. november 2008, 505.000 kr., den 13. november 2008 50.000 kr., den 28. november 2008 35.000 kr. samt den 22. december 2008 22.000 kr.

Klageren modtog den 30. oktober 2009 35.000 kr. og den 30. november 2009 30.000 kr. fra [virksomhed8] ApS (nu benævnt [virksomhed7] ApS). I 2010 modtog klageren betalinger på 35.000 kr. den 4. januar 2010, 43.000 kr. den 25. marts 2010, 40.000 kr. den 28. maj 2010 og 1.000 kr. den 22. juni 2010 fra [virksomhed8] ApS (nu benævnt [virksomhed7] ApS). Endvidere modtog han i 2011 35.000 kr., 25.000 kr., 47.000 kr., 33.400 kr., 6.000 kr. samt 60.000 kr. fra selskabet [virksomhed7] ApS.

Særligt vedrørende 2010 og 2011 - Betalinger fra [virksomhed20] ApS og [virksomhed21] A/S

Klageren skal ikke beskattes af beløbene modtaget fra [virksomhed20] ApS og [virksomhed21] A/S i 2010 og 2011, idet der ikke er tale om skattepligtig indkomst, men derimod skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, jf. § 9 B, idet klageren blandt andet har udført arbejde for [virksomhed21]-koncernen igennem selskabet [virksomhed11] ApS, og i den forbindelse har [virksomhed20] ApS og [virksomhed21] A/S - som er en del af [virksomhed21]-koncernen - udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel, som klageren har haft i forbindelse med arbejdet.

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4 (tidligere § 9, stk. 5), at godtgørelse, der udbetales af en arbejdsgiver for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Det følger dog af samme bestemmelse, at dette ikke gælder for godtgørelse af befordringsudgifter, der er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 4, hvoraf fremgår, at befordringsgodtgørelse ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det tilfælde, at godtgørelsen ikke overstiger satsen, som er fastsat af Skatterådet.

Der er ikke grundlag for at beskatte klageren af betalingen fra [virksomhed13] ApS på 330.670 kr., idet der allerede er sket tilbagebetaling af dette beløb.

Der er ved betalinger af den 10. juli 2008 på 35.000 kr. og 325.000 kr. sket tilbagebetaling til selskabet [virksomhed13] ApS. Dette fremgår endvidere af kontoudtoget for 30. september 2008, at der er tilbagebetalt 35.000 kr..

Ligeledes er der ikke grundlag for at foretage en beskatning af beløbet på 650.990 kr. fra selskabet [virksomhed9] ApS, (tidligere benævnt [virksomhed10] ApS), idet der er tale om et lån.

Salg af privat indbo til Herr [person9]

Klageren ikke skal beskattes af 25.000 kr. modtaget fra Herr [person9] i 2008, idet der er tale om en skattefri indtægt i henhold til statsskattelovens § 5, idet beløbet modtaget den 12. september 2009 udgør betaling for salg af klagerens bornholmerur, som han tidligere havde arvet, hvorfor der er tale om en skattefri indtægt genereret ved salg af privat indbo.

Særligt vedrørende indkomståret 2009 - betaling på kr. 73.480 kr.

Overordnet er det en forudsætning for, at der kan udbetales befordringsgodtgørelse skattefrit, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, er, at ligningslovens betingelser herfor er opfyldte, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kilometer, som lønmodtageren har kørt, og at kørslen foregår i egen bil.

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at det er en forudsætning for, at udbetalingen af befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er skattefri, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.

Der er således ikke tale om skattepligtige indtægter, men derimod skattefri kørselsgodtgørelse udbetalt efter en fast kilometersats fra [virksomhed20] ApS.

Klagers bemærkninger til forslag til afgørelse

Der er fortsat nogle punkter, hvor der ikke er opnået enighed, og særligt i relation til 2008. Det drejer sig om beløbet på 650.990 kr., som klageren lånte fra selskabet [virksomhed10] ApS i forbindelse med køb af motorbåden [...], Galeon 440, i Tyskland. Som anført var der tale om et lån, der skulle betales tilbage, når det var muligt. I den forbindelse har klageren påtaget sig en selvskyldnerkautionsforpligtelse overfor selskabet.

Siden mødet med Skatteankestyrelsen den 22. januar 2015 er der sket det, at [person10] har solgt båden Galeon 440 Fly for en salgspris på 1.400.000 kr. Provenuet fra salget af motor- båden er blandt andet anvendt til afbetaling på klagerens gæld til [virksomhed10] ApS. [person12] fra [finans2] har bekræftet, at provenuet fra salget af motorbåden er anvendt til indfrielse af gæld i henholdsvis [virksomhed9] ApS og [virksomhed5] ApS, hvorfor modtagne beløb fra [virksomhed10] ApS i 2008 på kr. 650.990 er at anse som et lån til klageren, der nu er tilbagebetalt til selskabet. Der er således ikke grundlag for at anse det omhandlede beløb som et vederlag fra selskabet, der er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

For så vidt angår de øvrige forhøjelser, er vi fortsat af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at gennemføre disse forhøjelser. Særligt vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 er der er ikke grundlag for at gennemføre en ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteankestyrelsen har foreslået de foretagne forhøjelser nedsat til henholdsvis 118.000 kr. og 675.990 kr., og såfremt dokumentation accepteres i relation til lånet fra [virksomhed10] ApS i 2008, vil det alene være beløbet på 118.000 kr., der står tilbage for indkomståret 2007, hvorfor der ikke længere er grundlag for at opretholde synspunktet om en ekstraordinær ansættelse i forhold til 2007 og 2008.

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ej ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at SKAT uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er en betingelse, at den ekstraordinære ansættelse varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. En ansættelse, der er varslet af skattemyndighederne, skal desuden foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 finder anvendelse, uanset en skatteyders skatteansættelse er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens 3, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at en skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke betragtes som skattepligtig indkomst, (globalindkomstsprincippet).

Klageren har ikke dokumenteret, at det modtagne beløb i 2007 på 118.000 kr. hidrører fra salg af privat indbo, ligesom klageren ligeledes ikke har dokumenteret, hvad indbetaling i 2008 på 25.000 kr. hidrører fra.

Da klageren som direktør i selskaberne [virksomhed10] ApS og [virksomhed13] ApS anses for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses de indsatte beløb på klagerens konto i både 2007 og 2008 som vederlag fra selskaberne.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive modtagne beløb dels fra egne selskaber og dels fra navngivne personer, hvor der ikke er fremlagt dokumentation for, hvad beløbene vedrører. SKAT har derfor været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for 2007 og 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der er ingen oplysninger, der peger på, at SKAT burde have været opmærksom på fejlen.

Da ansættelsen endvidere er varslet inden udløbet af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses ansættelsen for gyldigt foretaget.

Modtagne beløb fra Kabell/Andersen APS. salg af motorsejler og privat indbo i 2007

Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation fra [finans2], hvoraf fremgår at beløbet på 400.000 kr. er overført til firmaet [virksomhed29] samt kopi af check hvoraf fremgår, at klageren har modtaget 200.000 kr. i forbindelse med salget af motorsejler Monterey 290.

Klageren har til gengæld ikke dokumenteret at det modtagne beløb i 2007 på 118.000 kr. hidrører fra salg af privat indbo, hvorfor ankenævnet stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette beløb, hvorfor Landsskatteretten nedsætter SKATs foretagne forhøjelse fra 728.000 kr. til 118.000 kr.

Modtagne beløb fra [virksomhed30] ApS. [virksomhed31] APS og klagerens mor i 2008

Ved gennemgang af klagerens konto sammenholdt med bankkontoen for [virksomhed5] ApS ses det modtagne beløb på 330.670 kr. fra [virksomhed13] ApS i forbindelse med køb af motorsejler Galeon 440 indfriet ved overførsler fra klagerens private bankkonti til [virksomhed13] den 10. juli 2008.

Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation fra [finans2], hvoraf fremgår, at den påtagne kautionsforpligtelse på vegne af [virksomhed5] ApS og [virksomhed9] (tidligere benævnt [virksomhed10] ApS) på 1.400.000 kr. er indbetalt. Af beløbet er 168.928 kr. anvendt til indfrielse af [virksomhed5] ApS´ gæld til [finans2] og 1.231.072 kr. til indfrielse af [virksomhed9] ApS´ gæld til [finans2].

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren har indfriet det optagne lån på 650.990 kr. hos [virksomhed9] ApS, (tidligere benævnet [virksomhed10] ApS).

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs foretagne forhøjelse fra 1.681.660 kr. til 25.000 kr., der fremkommer således:

Modtagne beløb fra [virksomhed8] ApS og [virksomhed11] ApS (udenlandsk valuta) i 2009

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han den 10. juli 2007 har lånt [virksomhed8] ApS 375.000 kr. til køb af erhvervsareal fra [by1] Kommune. Den 30. oktober er der indsat 35.000 kr. og den 30. november 2009 er der indsat 30.000 kr. på klagerens private bankkonto med teksten “mellemregning [virksomhed8] ApS ApS”. Samme datoer er der hævet de samme beløb på [virksomhed8] APS bank- konto med teksten “mellemregning [person10] [...48]2”.

Der er ligeledes fremlagt dokumentation for beløbet på 20.000 kr. fra [virksomhed5] ApS, idet begge beløb fremgår af både selskabets og klagerens private bankkonto samme dato, (5. maj 2009).

Klageren har ikke femlagt dokumentation i form af lånedokument for, at Selskabet [virksomhed11] ApS har udlånt penge til en tysk samarbejdspartner, ligesom der ikke er fremlagt nogen dokumentation for, at de modtagne 10.000 Euro omregnet til 73.480 kr. skulle være afdrag på lånet til den tyske samarbejdspartner.

Da klageren, som direktør i selskabet [virksomhed11] ApS, har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses det indsatte beløb, 73.480 kr., som vederlag fra selskaberne, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende dette beløb jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs foretagne forhøjelse fra 158.480 kr. til 73.480 kr.

Modtaget befordringsgodtgørelse fra [virksomhed20] ApS i 2010 og 2011

I henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, medregnes godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter omfattet af ligningslovens 9 A eller befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger kan de arbejdsopgaver, som klageren har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for, ikke sidestilles med arbejde, der udføres som led i hvervet som bestyrelsesmedlem, hvorfor betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, ikke er til stede.

Da klageren ikke har modtaget løn fra selskabet, og dermed ikke har haft personlig indtægtsgivende arbejde fra selskabet, kan klageren ikke anses som lønmodtager i selskabet. Som følge heraf har klageren en skærpet bevisbyrde for, at den kørsel, han har fået udbetalt godtgørelse for er skattefri.

I henhold til gældende praksis jf. bl.a. Højesterets dom af 22. juni 2009, jf. SKM 2009.430, der kan findes på www.SKAT.dk, anses klageren ikke for omfattet af reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, hvorfor klageren skal medregne den af [virksomhed20] ApS udbetalte kørselsgodtgørelse ved indkomstopgørelsen i henhold til ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for 2010 og 2011 vedrørende dette punkt.

Øvrige modtagne beløb 119.000 kr. i 2010

Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation fra [finans2], hvoraf fremgår at beløbet på 119.000 kr. dækker afdrag på mellemregning med [virksomhed8] ApS. Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs foretagne forhøjelse fra 119.000 kr. til 0 kr.

Modtaget refusion af udlæg og udbetalinger fra [virksomhed21] ApS og [virksomhed7] ApS i 2011

Klageren har ikke dokumenteret, hvad de modtagne beløb fra [virksomhed26] ApS i alt 112.005 kr. hidrører fra.

Klagerens repræsentant har fremlagt dels dokumentation fra [finans2] og dels kontospecifikationer fra [virksomhed7] og [virksomhed11] ApS hvoraf fremgår, at et samlet beløb på 241.400 kr. dækker afdrag på mellemregning med [virksomhed7] ApS og [virksomhed11] ApS. Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs foretagne forhøjelse fra 353.405 kr. til 112.005 kr.

Da Klageren som direktør i selskaberne [virksomhed11] ApS og [virksomhed7] ApS anses for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses de resterende indsatte beløb på klagerens konto som vederlag fra selskaberne, hvorfor Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende disse beløb jf. statsskattelovens § 4.”

Sagen er efter anmodning fra klagerens repræsentant genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35g, idet der trods anmodning herom ikke blev afholdt retsmøde forud for Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2015.

Der er fremlagt ny dokumentation i form af en aftale underskrevet den 10. september 2008 af [person13] og af klageren. Ifølge aftalen har [person13] købt et ur af klageren for 28.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes med 783.000 kr. for indkomståret 2007, 1.681.660 kr. for indkomståret 2008, 158.480 kr. for indkomståret 2009, 250.319 kr. for indkomståret 2010 og 418.885 kr. for indkomståret 2011.

Repræsentanten har henvist til anbringenderne, der fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2015.

Repræsentanten har endvidere anført:

”Efter en nærmere gennemgang af den endelige indstilling i sagen sammenholdt med udtalelsen fra SKAT kan vi konstatere, at der på nuværende tidspunkt er enighed om en lang række punkter, der skal ændres til fordel for [person10]. Der er dog fortsat et par enkelte punkter for hvert af de omhandlede indkomstår, hvor Skatteankestyrelsen/SKAT ikke har fundet anledning til at ændre de foretagne indkomstforhøjelser.

For indkomståret 2007 drejer det sig om en forhøjelse på 118.000 kr., der relaterer sig til [person10]s salg af privat indbo til [person8]. Henset til, at der er tale om salg af private aktiver fastholdes det, at der ikke er grundlag for at beskatte [person10] af beløbet på 118.000 kr., idet der er tale om en skattefri indtægt hidrørende fra salg af privat indbo.

For indkomståret 2008 er det ligeledes et spørgsmål om, hvorvidt et beløb på 25.000 kr. hidrører fra salg af privat indbo i form af et bornholmerur. SKAT har i den forbindelse henvist til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de 25.000 kr. skulle være betaling for salg af et privat bornholmerur. [person10] har imidlertid ikke gemt dokumentation for, at han arvede det pågældende bornholmerur, men faktum er imidlertid, at han efterfølgende solgte arvestykket for 25.000kr., hvorfor det fastholdes, at der ikke er grundlag for at beskatte ham af det modtagne beløb for uret.

For indkomståret 2009 er det fortsat SKATs samt Skatteankestyrelsens opfattelse, at [person10] skal beskattes af et beløb på 73.480 kr. svarende til EUR 10.000. Det fastholdes, at der er tale om et afdrag på lån ydet til en samarbejdspartner i Tyskland, som selskabet [virksomhed11] ApS oprindeligt havde ydet et lån på 505.000 kr. For uddybning af vores synspunkter i relation til dette punkt henvises til vores supplerende indlæg af den 9. januar 2015, side 6.

For både indkomståret 2010 og 2011 er der et spørgsmål i relation til modtaget befordringsgodtgørelse. Det er i den forbindelse Skatteankestyrelsens/SKATs opfattelse, at [person10] ikke er omfattet af reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, idet han ikke har modtaget løn for personligt, indtægtsgivende arbejde fra selskabet [virksomhed20] ApS, jf. nærmere ligningslovens § 9 b, stk. 4. Vi skal i den forbindelse i det hele henvise til vores tidligere anførte synspunkter herom, jf. nærmere vores supplerende indlæg af den 16. september 2013 til skatteankenævnet.

For så vidt angår de i indkomståret 2011 modtagne udlæg for diverse udgifter, jf. nærmere den talmæssige specifikation i SKATs udtalelse, side 5, bemærkes, at det fortsat er vores opfattelse, at udgifterne er afholdt på vegne af selskabet [virksomhed21] A/S, og at beløbene derfor kan refunderes uden skattepligt for [person10]s vedkommende.

Som det også fremgår af SKATs udtalelse, 4. afsnit, er SKAT ikke enig med Skatteankestyrelsen i, at et yderligere beløb på 87.252 kr. er skattepligtig for [person10], idet der er fremlagt behørig dokumentation i form af kontospecifikationer m.v., hvor det nævnte beløb på 87.252 kr. fremgår. Vi er selvsagt enige med SKAT i, at der ikke er grundlag for at anse det nævnte på kr. 87.252 for skattepligtig for [person10] henset til den fremlagte dokumentation, jf. nærmere vores skrivelse af den 28. januar 2015, til Skatteankestyrelsen side 2.”

Derudover har repræsentanten anført, at såfremt klageren er skattepligtig af kørselsgodtgørelsen, har han ret til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Der er henvist til 2 afgørelser fra Landsskatteretten af 13. august 2015, j.nr. 13-6636916 og 13-6637363. Hvis heller ikke dette anerkendes, kan klageren foretage fradrag efter nettoprincippet.

SKATs udtalelse

SKAT har til genoptagelsessagen udtalt, at da klageren ikke har haft befordring til en indtægtsgivende arbejdsplads, kan der ikke gives fradrag for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C. Der er henvist til SKM2011.502.BR. De 2 afgørelser, som klagerens repræsentant har henvist til, er ikke sammenlignelige med klagerens forhold, idet der i begge tilfælde var tale om lønmodtagere, der fik løn fra en arbejdsgiver.

Forud for Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2015 havde SKAT bl.a. indstillet nedsættelse for indkomståret 2011 med et beløb på 87.252 kr., idet det ansås for sandsynliggjort, at beløbet var overført til klagerens bankkonto som afdrag på hans mellemregning med [virksomhed7] ApS, jf. kontospecifikationer og specifikation af mellemregningen.

Landsskatterettens afgørelse

Klagerens indkomst for 2008 nedsættes med yderligere 25.000 kr., idet det – henset til den nu fremlagte købsaftale – anses for dokumenteret, at indsættelse af dette beløb på klagerens konto vedrører betaling i forbindelse med klagerens salg af et ur.

Desuden nedsættes klagerens indkomst for 2011 med yderligere 87.252 kr., jf. SKATs indstilling herom.

Der er ikke herudover fundet grundlag for en ændret bedømmelse af sagen. Afgørelsen af 13. juli 2015 fastholdes derfor, for så vidt angår de øvrige punkter.

Der kan således ikke indrømmes fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C eller efter et nettoprincip. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at der ikke er tale om kørsel til en indtægtsgivende arbejdsplads.