Kendelse af 04-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2016

Faktiske oplysninger

Sagen er en opfølgning fra tidligere indkomstår, hvor klageren blev beskattet af beløb modtaget fra udlandet m.v.

For indkomstårene 2011, 2012 og 2013 har klageren selvangivet lønindkomst med henholdsvis 72.000 kr., 84.000 kr. og 72.000 kr. For indkomstårene 2005 – 2010 inkl. selvangav klageren 72.000 kr. pr. år i lønindkomst.

For indkomstårene 2005 – 2010 inkl. blev der indsat i alt 2.852.905 kr. på klagerens konto. SKAT forhøjede klageren med dette beløb. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, der stadfæstede afgørelsen den 28. oktober 2013.

Klageren arbejder som repræsentant for en russisk arbejdsgiver. Klageren har oplyst, at der ikke eksisterer lønsedler i Rusland.

Klagerens arbejde er repræsentativt, hvor han skal opsøge kunder og finde samarbejdspartnere fortrinsvis – men ikke udelukkende – i Vesteuropa. Herudover er det en del af hans ansættelse at servicere kunder under deres besøg i [by1] og resten af Rusland. Endvidere er han guide for arbejdsgiverens andre ansatte under deres besøg i Vesteuropa. Dette arbejde indebærer meget rejseri, og klageren har oplyst, at han rejser ca. 300 dage om året.

Overførsler til klagerens bankkonto er som tidligere oplyst til dækning af erhvervsmæssige udgifter i Rusland og andre dele af verden. Hans russiske arbejdsgiver har også som tidligere oplyst bekræftet, at alle udgifter er gennemgået og godkendt af både virksomheden og dens revisor.

Dokumentation for betalt skat i Rusland for 2011, 2012 og 2013 er fremlagt i form af en bekræftelse af klagerens arbejdsgiver på russisk samt kopi af oversættelse til engelsk. For 2011, 2012 og 2013 udgør beløb i rubler omregnet til danske kroner henholdsvis 9.360 kr., 10.920 kr. og 9.360 kr.

Klageren har arbejdet for samme arbejdsgiver i 2011 – 2013, som han gjorde i 2010 og tidligere år.

Klageren har fremlagt kopi af tre breve af 10. november 2014 fra LLC ”[virksomhed1]” ved [person1], hvoraf fremgår, at klageren i 2011, 2012 og 2013 har været ansat i virksomheden.

Klageren har tillige fremlagt kopi af Employment Contract No. [...] af 2. januar 2012 underskrevet af [person2] og klageren, hvoraf fremgår, at klageren er været ansat i [...] [virksomhed2].

I forbindelse med en gennemgang af kontoudtog er det konstateret, at der alene i 2011 er overført beløb fra udlandet, hvilket ifølge klageren skyldes, at der i Rusland er indført en ny lovgivning, hvorefter det blev forbudt at overføre penge til fysiske personer i udlandet. Pengene er derfor efterfølgende overført som kontante betalinger, der er benævnt valutahandel, kundekort, posthus og indbetaling. De samlede indsætninger for 2011, 2012 og 2013 udgør følgende beløb:

Det ligningsmæssige privatforbrug for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 viser et meget lavt eller negativt privatforbrug på følgende beløb:

Beløbene er opgjort uden hensyntagen til betalte skatter i Rusland, hvorfor også privatforbruget i 2011 reelt vil være negativt.

SKAT har anmodet klageren om årsopgørelser fra de russiske skattemyndigheder, der dokumenterer, at der er betalt skat til Rusland.

Klageren har fremlagt en årsopgørelse for 2012 og 2013, men denne anses ikke for at være udstedt af de russiske skattemyndigheder.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen fremlagt et omfattende bilagsmateriale.

Det fremgår bl.a. af kopi af Employment Contract No. [...], at der den 2. januar 2012 er indgået en kontrakt mellem klageren og en virksomhed, der benytter et logo ”[x1]”, der af klageren betegnes som [virksomhed2], der er en del af [virksomhed3]-koncernen, der leverede de tapeter, som klageren skulle sælge.

Der er bl.a. tillige fremlagt en række kontoudtog for 2011, 2012 og 2013, som følge det oplyste er udgifter afholdt på klagerens arbejdsgivers vegne.

Det fremgår af bilag for de omhandlede år, at der eksempelvis er afholdt udgifter til køb af tøj, mad, toldfrie køb af forskelligt, edb-udstyr m.v., ligesom der er fremlagt adskillige bilag på hotel- og transportudgifter.

Der er tillige fremlagt adskillige håndskrevne bilag, hvoraf fremgår, at klageren har bedt sin arbejdsgiver om at refundere de udlæg, som han har haft til diverse køb.

Det fremgår eksempelvis, at klageren i 2013 har fået dækket udgifter med i alt 256.389 kr.

SKATs afgørelser

Ud fra de foreliggende oplysninger anses der at være tale om samme forhold som for indkomstårene 2005 – 2010 inkl.

Beløbene indsat på klagerens konti i 2011, 2012 og 2013 er således anset for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4 og er tillagt klagerens indkomst.

Beløbene, der er indgået på klagerens konto i 2011, 2012 og 2013 udgør henholdsvis 487.130 kr., 432.996 kr. og 233.300 kr., hvor klageren alene har medregnet henholdsvis 72.000 kr., 84.000 kr. og 72.000 kr.

Differencerne på henholdsvis 415.130 kr., 348.996 kr. og 161.300 kr. er herefter tillagt klagerens indkomst.

Da der ikke er fremlagt årsopgørelse for 2011, 2012 og 2013 fra de russiske skattemyndigheder, kan der ikke ske lempelse for betalt skat i Rusland.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 – 2013 inkl. skal nedsættes til det selvangivne, da overførsler af beløb er til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som han har haft i Rusland og resten af verden og derfor ikke er skattepligtige.

Subsidiært er det påstået, at såfremt overførsler anses for skattepligtig indkomst fra klagerens russiske arbejdsgiver, vil indkomsten skulle lempes efter ligningslovens § 33 A.

Efter ligningslovens § 9 har man som ansat, når man rejser for sin arbejdsgiver, mulighed for at få dækket sine rejseudgifter ved udlæg efter regning. Dette foregår ved, at den ansatte selv lægger ud for rejseudgifter m.v. og derefter får pengene refunderet skattefrit af sin arbejdsgiver.

Klagerens russiske arbejdsgiver har i brev til SKAT bekræftet, at overførsler til klagerens bankkonto er til dækning af erhvervsmæssige udgifter i Rusland og andre dele af verden Der er til brevet vedhæftet en samlet liste på samtlige pengeoverførsler i perioden 2005 - 2010 med angivelse af beløb og dato.

Den russiske arbejdsgiver har endvidere i brevet bekræftet, at alle udgifter er gennemgået og godkendt af både virksomheden og deres revisorer. Endelig har den russiske arbejdsgiver oplyst, at klageren har omkring 300 rejsedage om året. Den russiske arbejder har udarbejdet specifikationer for 2005 – 2010 over klagerens løn og fordeling af de erhvervsmæssige udgifter på hotel, rejse og repræsentation.

Klageren er russisk statsborger og har russisk pas, men har opholdstilladelse i Danmark. Når han har russisk pas er det meget nemmere for ham med den omfattende rejseaktivitet, han har til Rusland, da han undgår at skulle søge om visum hver gang, han rejser til Rusland. Den omfattende rejseaktivitet fremgår af hans russiske pas og af et omfattende antal flybilletter og boarding pass for perioden 2005 – 2010.

Repræsentanten har anført, at der ikke kan stilles krav fra SKAT og skatteankenævnet om, at klageren skal dokumentere eller forklare, hvorfor hans arbejdsgiver har overført beløbene fra forskellige bankkonti m.v. Dette skyldes formentlig, at russiske virksomheder så vidt muligt undgår at have store summer stående i russiske banker på grund af risikoen for bankkollaps og manglende mulighed for at få dette tab dækket fra den russiske stat og de russiske domstole.

Samlet set må det derfor anses for dokumenteret, at overførsler af beløb er til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som klageren har haft i Rusland og resten af verden, og derved ikke er skattepligtige.

Efter ligningslovens § 33A gives der skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde, ferie og lignende her i riget på højst 42 dage inden enhver afsluttet 6 månedersperiode.

Lønnen skal være optjent i et ansættelsesforhold, og skattenedsættelsen omfatter alene den løn, som er optjent i udlandet. Det er uden betydning, om det er en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, der udbetaler lønnen.

Klagerens arbejde er repræsentativt, hvor han skal opsøge kunder og finde samarbejdspartnere fortrinsvis, men ikke udelukkende, i Vesteuropa. Herudover en det en del af hans ansættelse at servicere kunder under deres besøg i [by1] og resten af Rusland. Endvidere er han guide for arbejdsgiverens andre ansatte under deres besøg i Vesteuropa. Dette arbejde indebærer ekstremt meget rejseri. I perioden for 2005 – 2010 har klageren haft ca. 300 rejsedage om året. Han opholder sig i realiteten derfor meget lidt i Danmark, og der udføres ikke noget arbejde i Danmark for den russiske arbejdsgiver.

Såfremt overførslerne anses for skattepligtig indkomst fra klagerens russiske arbejdsgiver, vil indkomsten være omfattet af ligningslovens § 33 A, og han er derfor berettiget til lempelse efter reglerne.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen efterfølgende oplyst, at han var ansat i [virksomhed1], der er en del af [virksomhed3]-koncernen, hvor klageren tillige var ansat. [virksomhed2] er en del af [virksomhed3]-koncernen, der leverede de tapeter, som klageren skulle sælge.

Forespurgt om det fremgik af de fremlagte kontoudtog, at klageren har modtaget 6.000 kr. pr. måned i løn, har klageren oplyst, at disse beløb ”gemmer” sig i diverse udbetalinger til ham.

Repræsentanten har efterfølgende gjort gældende, at Skatteankestyrelsen ikke har opfyldt officialprincippet, idet der for styrelsen er fremlagt en sportstaske med bilag, der ikke er forelagt for SKAT.

For så vidt angår den måde, hvorpå klagerens russiske arbejdsgiver har refunderet beløb til klagerem, kan denne måde ikke lægges ham til last, da der ikke er noget krav til den måde en arbejdsgiver refunderer beløb til sine ansatte.

For så vidt angår lempelse efter ligningslovens § 33 A har klageren dokumenteret, at han har ca. 300 rejsedage om året, hvilket er bekræftet af hans russiske arbejdsgiver.

Der er bl.a. fremlagt en opgørelse af dage for perioden 2005 – 2009, hvor klageren har opholdt sig i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Der er i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 indsat valutabeløb på klagerens bankkonto på henholdsvis 487.130 kr., 432.996 kr. og 233.300 kr. Disse indsætninger anses ikke udelukkende for at være refusion af klagerens udgifter afholdt på vegne af hans russiske arbejdsgivere. Det anses dog for sandsynliggjort, at klageren i et vist omfang har afholdt udgifter for sine arbejdsgivere, hvorfor SKATs forhøjelser af lønindkomsten for klageren for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 nedsættes skønsmæssigt til henholdsvis 230.000 kr., 235.000 kr. og 233.300 kr. Der er herved lagt vægt på, at klageren i de omhandlede indkomstår har modtaget en meget beskeden løn henset til hans mange rejsedage, at klageren i alle årene har haft et negativt privatforbrug samt at overførslerne er sket fra konti i en lang række lande.

For så vidt angår den sportstaske med bilag, der er forelagt for Skatteankestyrelsen, bemærkes, at bilagene indgår ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen, og at et udsnit af disse bilag er fremsendt til SKAT. Som følge af, at der ikke er stillet spørgsmål ved, hvorvidt der er afholdt udgifter i overensstemmelse med de fremlagte udgiftsbilag, anses officialprincippet for opfyldt.

Lempelse efter ligningslovens § 33A

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33 A.

Klageren har ikke dokumenteret sit rejsemønster med henblik på en vurdering efter lempelsesreglen i ligningslovens § 33A. For så vidt angår den fremlagte opførelse fra klageren over dage, hvor han i perioden 2005 – 2009 har opholdt sig i Danmark, bemærkes, at 42-dages-reglen ikke er opfyldt, idet der er adskillige perioder, hvor klageren har opholdt sig mere end 42 dage inden for en 6 måneders-periode. Der er henvist til Højesterets dom af 1. maj 2003 (SKM2003.209.HR), hvoraf fremgår, at ligningslovens § 33 A, stk. 1, må forstås således, at lempelse efter denne bestemmelse er betinget af, at ophold i Danmark har en varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6 måneders-periode. På den baggrund er klageren ikke berettiget til lempelse efter bestemmelsen.

Ekstraordinær ansættelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har ikke selvangivet overførslerne fra udlandet, der i et vist omfang er anset for skattepligtig indkomst, jf. ovenfor. Dette tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt. I det omfang, der er tale om ekstraordinær genoptagelse, er fristen for genoptagelse ikke forældet.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.