Kendelse af 12-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

SKAT har anset klageren for begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, af løn modtaget fra [virksomhed1] I/S i perioden fra 18. april til 14. december 2012 med 205.490 kr. og har i henhold til ligningslovens § 9C godkendt fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejde med 6.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren, der i indkomståret 2012 havde bopæl i og var skattemæssigt hjemmehørende i Polen, udførte i perioden fra 18. april til 14. december 2012 arbejde for [virksomhed1] I/S. Klageren havde værelse til rådighed hos hvervgiveren på adressen [adresse1], [by1].

SKAT fandt ved afgørelse af 27. maj 2015, at klageren i indkomståret 2012 var begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, af løn modtaget fra [virksomhed1] I/S med 205.490 kr.

Årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2012 blev lagt i klagerens skattemappe den 27. maj 2015.

Af årsopgørelsen fremgår bl.a.

”Skatteberegningen er foretaget på grundlag af de faktiske indkomster og uden personfradrag. Hvis du i stedet ønsker omregning til helårsindkomst og med personfradrag, skal du kontakte SKAT senest d. 1. juli i året efter indkomstårets udløb.”

SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse og sagsfremstilling fremgår følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret din skat

SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2012.

Resultatet er, at vi anser dig for begrænset skattepligtig fra 18. april 2012 og ændrer grundlaget for din skat for 2012 med i alt 198.990 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs ændringer

Du anses for begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens §205.490 kr.

2, stk. 1 nr. 1, af løn modtaget fra [virksomhed1] I/S

Godkendt fradrag for befordringsudgift mellem hjem og arbej- -6.500 kr.

de, ligningslovens § 9C

Sagsfremstilling og begrundelsen

1. Begrænset skattepligt til Danmark: Løn samt befordring

1.1. De faktiske forhold

Ifølge foreliggende lønaftaler, ansættelseskontrakter og indberetninger til E-indkomst, har du været lønansat på [virksomhed1] I/S i følgende perioder:

- 1. september 2009 til 31. november 2009

- 1. juni til 3l. august 2010

- 1. juni til 31. august 2011

- Fra 12. april 2013

I perioden 18. april 2012 til 14. december 2012 har du udstedt regninger til [virksomhed1] I/S for udført arbejde.

Der fremgår følgende oplysninger i brev af 29. oktober 2014 fra [virksomhed2], [person1], vedrørende dette arbejdsforhold:

- Du har værelse til rådighed på [adresse1]. Her er der indrettet medhjælperbolig, hvor der opholder sig 2-6 medhjælpere og medarbejdere alt efter sæsonen. Personer, der opholder sig i boligen har fælles bad og køkken. Der betales ikke særskilt for at have værelse med adgang til køkken og bad til rådighed, når der arbejdes i Danmark. Du indregner det i prisen på de opgaver du skal udføre. I prisen indregnes yderligere, når der er opgaver, hvortil du anvender egne ansatte, der også opholder sig i medhjælperboligen på gården.

- Du anvender som udgangspunkt [virksomhed1]s værktøj, ligesom pris for renovering af lejlighed er beregnet ud fra, at hvervgiver selv indkøber hovedparten af materialerne.

- Der har været udgifter, der dog ikke kan dokumenteres.

- Du har udbetalt lønninger på 123.755 Zloty ifølge påførte notater på dine polske bankkontoudtog.

- Indkomsten er beskattet i Polen med henholdsvis 5,5 og 8,5 %. Der foretages beskatning af bruttobeløbet, hvorfor der ikke er gemt bilag for driftsudgifter.

- Udbetalinger fra [virksomhed1] I/S til [person2] er foretaget via din bankkonto, da [person2] ikke har dansk bankkonto.

Ved brev af 13. august2014 har SKAT indkaldt følgende dokumenter/specifikationer vedrørende arbejdsforholdet som ikke er modtaget:

- Specifikation af de fakturerede beløb (tilbud eller arbejdssedler).

- Redegørelse samt dokumentation for lønudgifter til ansatte

1.2. Retsregler og praksis

Lønindtægt er skattepligtig indkomst efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Personer der er skattepligtige i Danmark, betaler arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Grundlaget opgøres for lønmodtagere efter samme lovs § 2.

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 er indkomst for personligt arbejde udført i et tjenesteforhold skattepligtigt i Danmark, såfremt arbejdet er udført her i landet og arbejdsgiveren har fast driftssted i Danmark. Skattepligten omfatter alle former for vederlag.

Bestemmelsen i artikel 14 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Polen tillægger tillige kildelandet beskatningsretten såfremt arbejdet udføres fra et fast driftssted der.

Ved bedømmelse af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønmodtagerforhold lægges der vægt på følgende kriterier:

- I hvilket omfang:

o hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol

o indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver

o der er indgået aftale mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren om løbende arbejdsydelse

o indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren

o indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel

o vederlaget er beregnet som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)

o vederlaget udbetales periodisk

o hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet

o vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren

o indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

o indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre

o hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold

o indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre

o indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko

o indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp

o vederlaget betales efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet

o indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere

o indkomsten afhænger af et eventuelt overskud

o indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende

o indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse

o indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne

o indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og om indkomstmodtageren har fået en sådan tilladelse

o indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art

o indkomstmodtageren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms

o ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren

Kriterierne fremgår af afsnit 3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven.

Ingen af de nævnte kriterier er i sig selv afgørende. Kriterierne har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være sådan, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for, at det er et tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde afhænger afgørelsen af en samlet vurdering.

Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere kan indkomstmodtageren godt modtage indkomst som lønmodtager og som selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv.

Befordring mellem hjem og arbejde kan fratrækkes efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C.

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Arbejdsforholdet hos [virksomhed1] I/S anses for at være personligt arbejde udført i et tjenesteforhold (lønarbejde). Der er foretaget en samlet vurdering af de forelagte forhold, og der er især lagt vægt på følgende forhold ved vurderingen:

- Du har været ansat på [virksomhed1] I/S såvel før som efter 2012.

- Arten af det udførte arbejde, herunder at der er tale om arbejdstimer.

- En hvervgiver.

- Arbejde udført i Polen, udgør 2 gange 500 Zloty.

- Frit ophold hos hvervgiver.

- Ingen betydelige erhvervsmæssige omkostninger.

- Ingen egne maskiner og værktøj, men anvender hvervgivers.

- Hvervgiver afholder udgifter i forbindelse med arbejdet.

At andre skulle modtage deres betaling for ydet arbejde hos [virksomhed1] I/S via dig, kan ikke begrunde en ændret opfattelse. Det er vurderet, at denne aftegningsform i givet fald kan være anvendt af nemhedshensyn, omgåelseshensyn og/eller som følge af manglende danske bankkonti. At [person2] anvender din bankkonto bestyrker denne formodning.

Du er begrænset skattepligtig til Danmark af lønindtægten fra [virksomhed1] I/S, efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det skattepligtige beløb er opgjort til kr. 428.490, således:

Vedrører kun en del af denne indkomst dig personligt skal dette dokumenteres ved lønbilag, arbejdssedler eller anden dokumentation, ligesom identifikationsoplysninger på øvrige modtagere skal foreligge.

Befordring:

Der godkendes et skønsmæssigt fradrag for befordring mellem hjemmet i Polen og arbejdsstedet i

Danmark efter ligningslovens § 9 C, på kr. 6.500. Der er henset til følgende ind- og udrejser i 2012:

og en afstand på 889 km samt færge.

Kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads udgør i indkomståret 2012:

1) 0-24 km inkl. intet fradrag,

2) 25-120 km inkl. 2,10 kr. pr. kilometer,

3) over 120 km 1,05 kr. pr. kilometer.

1.4. Dine bemærkninger og begrundelse

Ved brev af 28. januar 2015 gør du via brev fra økonomikonsulent [person1], [virksomhed2], indsigelse mod forslaget af 10. december 2014. Det anføres, at:

- Arbejdsperioderne i 2009-2011 var meget kortvarige (2-3 måneder), hvor du var ansat i spidsbelastningen og varetog opgaver inden for virksomhedens kerneområder. Ved de gentagne ansættelser erfarede ejerne, at du havde kompetencer udover landbrugsmedhjælper, hvorfor det blev aftalt i foråret 2012, at du skulle komme til Danmark og blandt andet varetage bygge og renoveringsopgaver.

- Der er udskrevet 9 fakturaer, heraf er de 2 udstedt på kr. 50.000, og en på kr. 63.348. Forholdet er, at der var aftale om reparation af bygninger på kr. 60.000. Herudover blev tillagt et yderligere beløb for arbejde, der ikke var aftalt på forhånd. Arten af arbejdet såvel som måden der faktureres på er således noget mere nuanceret end SKATs argumentation.

- Det er ikke korrekt, at der kun er en hvervgiver, idet der er udført 2 mindre opgaver i Polen. Du havde en uformel drøftelse med [virksomhed1] I/S om opgaver i Danmark. Opgaver der var anderledes end de opgaver, du havde udført ved ansættelserne i 2009, 2010 og 2011. Du startede virksomhed, fordi du havde troen på, at du kunne få langt flere opgaver i Polen, og du vidste, at du ikke var sikret opgaver i Danmark i det omfang, det efterfølgende viste. Når der ikke er udført andre opgaver i Polen er det netop fordi at [virksomhed1] I/S havde langt flere opgaver end det først var aftalt, og i langt større omfang. Omfanget var også så stort, at du havde udfordringer med at finde mandskab, der kunne arbejde for dig. Ønsket og forventningen var, at der var arbejde i Polen i langt grad, primært fordi dine forældre også er afhængige af, at du bistår dem på landbruget i Polen og din ægtefælle er bosat der.

- Der er ikke tale om frit ophold, idet regninger udskrives ud fra en pris, hvor der er reduceret med de antal værelser som [virksomhed1] I/S stillede til rådighed for dig og dine ansatte.

- Der er betydelige erhvervsmæssige omkostninger i form af de udbetalte lønninger i Polen. Der er vedlagt specifikation af lønmodtagere og timer. Der er udskrevet fakturaer på 428.490 kr. over en periode på ca. 8 måneder. Der er udbetalt løn på 122.3l6 PLN (ca.215.000 kr.).

- Når danske virksomheder entrerer med polske håndværkere, er det sædvanligt, at den danske hvervgiver står for indkøb af materialer, da det er den bedste økonomiske løsning, fordi de har mulighed for at opnå højere indkøbsrabatter end den polske håndværker kan opnå. Det er yderligere oplyst, at det er korrekt, at du som udgangspunkt anvender [virksomhed1]s værktøj. Dette foranlediget af, at du fløj til Danmark, da du startede den første opgave. Du har efterfølgende medbragt en del håndværktøj, ligesom der også tidligere er sendt dokumentation for indkøb af materialer, der er anvendt til istandsættelse af lejligheder. Du har endvidere medbragt el-artikler fra Polen på grund af prisniveauet.

- Afregning af løn er netop valgt udbetalt via den polske konto, fordi der ikke er noget at skjule over for de polske myndigheder. De polske ansatte har selv ansvaret for at selvangive deres indkomster, da der ikke er 3. mandsindberetninger i Polen i samme omfang som i Danmark. Aftalen med [person2] var en enkeltstående og ikke en hensigtsmæssig løsning. SKATs udsagn om “omgåelse” er derfor fuldkommen uberettiget

- Du konkludere, at du driver selvstændig virksomhed i Polen og at der ikke er tale om et ansættelseslignende forhold, fordi:

o Der afregnes efter såvel timer, som efter samlet pris for en opgave, hvilket også er helt sædvanlige dispositioner, også for danske håndværkere.

o Der afholdes væsentlige udgifter til løn, svarende til ca. 50 % af indtægterne. Lønnen til de ansatte er i øvrigt udbetalt med en timeaflønning på ca. 85 kr., da de ansatte selv afholder udgifter til kost. Du er dermed ikke forpligtet til at afholde rejseudgifter

o Fakturaer udskrives uregelmæssigt, hvilket er et modstykke til en ansat, hvor der sædvanligvis afregnes pr. uge/14. dag eller måned.

o Indtægterne er meget svingende.

Du er efterfølgende ansat i længere perioder hos [virksomhed1]. Aftalen blev indgået, fordi [virksomhed1] I/S kunne konstatere, at det er en mere holdbar løsning, når der er rimelig garanti for arbejdsopgaver til dig.

Du erkendte, at det fremover ville være tungt at drive selvstændig virksomhed, fordi muligheden for bruttobeskatning kun er for nystartede virksomheder. Det ville således kræve langt større udgifter og langt større arbejdsbyrde til administration fremover.

[virksomhed1] I/S kunne yderligere tilbyde ansættelse til din ægtefælle, og I ville således have mulighed for at leve som ægtefæller, frem for at du skulle pendle mellem Polen og Danmark for at drive virksomheden. Virksomheden i Polen er således afmeldt.

I forbindelse med behandlingen af din indsigelse anmodes du om, den 19. februar 2015, at fremsende yderligere materiale.

17. april 2015 modtager SKAT 3 bilag med posten. 20. maj 2015 modtager SKAT via mail det tilhørende brev af 10. april 2015. Følgende fremgår:

• Der er ikke udarbejdet skriftlige tilbud. Nogle gange blev der aftalt en fast pris andre gange blev regning skrevet, når opgaven var udført. Fakturering skete på baggrund af notering om antal timer du og dine hjælpere arbejdede og en beregnet pris på 95-110 kr. pr. time, afhængig af opgavens art. Heri blev fratrukket et beløb for rådighed af værelser på kr. 50 pr. dag.

De regninger der ikke ender på 5 eller 10 kr. er fratrukket køb af materialer. Der er tale om uvæsentlige beløb til køb af materialer, som du skønner at have udgjort maksimalt 5-8.000 kr. over perioden.

De løbende notater blev som regel skrevet på bagsiden af en kuvert eller en blok eller andet let tilgængeligt papir. Du har fundet nogle få notater, der er vedlagt som bilag 1.

Du har ikke gemt dokumentation, idet du ikke har tænkt, at det var oplysninger, som du skulle gemme eller aflevere til myndigheder.

• Der er ikke lavet ansættelseskontrakter ligesom der ikke er modtaget fakturaer fra nogen af de ansatte. Det er blot aftalt, at de skulle have 85 kr. i timen og at de selv skal afregne skat af deres indkomst i Polen.

Du har selv overholdt reglerne i Polen for nystartede virksomheder og afregnet skat og moms af samtlige indtægter i Polen.

• Der er ikke betalt arbejdsgiverforsikring, da du ikke har været registreret som arbejdsgiver.

• De ansatte udførte i langt overvejende grad istandsættelsesarbejder på [virksomhed1]s bygninger. En typisk arbejdsdag aftalte du med dine hjælpere, hvad der skulle gøres i løbet af dagen og du gik til hånde på gården i mange forskellige funktioner efter behov, men det var ikke usædvanligt, at du blev afbrudt og måtte instruere hjælperne.

• Dokumentation for materialer købt i Polen er fremsendt som bilag 2 og dokumentation for revisor i Polen er fremsendt som bilag 3. Der er købt følgende:

Der er betalt PLN 154,47 til revisor pr. måned for månederne maj til december.

Der oplyses endvidere, at du har afmeldt virksomheden i Polen ud fra en erkendelse af, at der skal meget administration til at drive virksomhed fremover, og du fik muligheden for længere ansættelse på [virksomhed1]. [virksomhed1] valgte også at ansætte Kamil og [person3], så du skulle finde nye samarbejdspartnere.

[person4] arbejdede endvidere for [virksomhed1] som gartnerimedarbejder samtidig med at han efter fyraften og/eller i weekender tillige arbejdede med istandsættelsesopgaver for dig.

1.5. SKATs afgørelse

Efter en samlet vurdering af de kriterier, der er angivet i punkt 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juni 1994 til personskatteloven anses du som lønmodtager i forhold til [virksomhed1] I/S. Der er særligt lagt vægt på, at [virksomhed1] I/S har stillet bolig, materialer, værktøj m.m. til rådighed, og det ikke er godtgjort, at der er sket særskilt afregning heraf. Det er endvidere ikke godtgjort, at der er sket afregning på basis af andet end leverede timer.

Du har ingen udgifter, der i art og omfang, indikerer virksomhed, ligesom de økonomiske overførsler til navngivne personer ikke kan dokumenteres, som værende løn.

Henset til:

- Faktureringens størrelse set i forhold til periodens længde.

- Tidligere og senere indtjening hos [virksomhed1] I/S.

- Ingen øvrige indkomster/overførsler på de fremsendte kontoudtog.

- Efterfølgende ansættelse af flere af de navngivne personer hos [virksomhed1] I/S

- Bilag 1, vedlagt brev af 28. januar 2015 (se nærmere beskrivelse nedenfor)

Anses det for sandsynligt, at du også har faktureret de navngivne personers arbejdsindsats til [virksomhed1] I/S. Det skattepligtige beløb reduceres derfor med kr. 215.000, svarende til det, ifølge dig oplyste, afregnede beløb. Beløbet fratrækkes endvidere skønsmæssigt kr. 8.000, som du oplyser maksimalt udgør viderefakturerede materialer.

Du anses herefter for begrænset skattepligtig til Danmark af lønindtægten fra [virksomhed1] I/S, efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det skattepligtige beløb er opgjort til kr. 205.490, således:

Til de enkelte indsigelsespunkter har SKAT følgende bemærkninger:

- Det er korrekt, at ansættelsesperioderne i 2009-2011 var kortvarige (2-3 måneder) og i spidsbelastningsperioden, ligesom det antages, at de vedrørte virksomhedens kerneområder. I 2012 er der tale om en længere periode og det fremgår af fakturaerne, at der tillige var tale om byggeriopgaver. Der afregnes dog tillige her på basis af timeforbrug. Der er ikke udarbejdet kontrakter, ligesom der ikke er afholdt dokumenterbare udgifter til værktøj og andet materiel. De dokumenterede indkøbte materialer på ca. kr. 837 kan ikke resultere i en ændret opfattelse, ligesom de må anses for viderefaktureret.

Forholdet anses endvidere ikke at afvige fra 2013 og 2014, hvor der nu er tale om ansættelsesforhold.

- Det er korrekt, at de udstedte fakturaer varierer beløbsmæssigt. Der er dog tale om højst en faktura for henholdsvis kerneopgaven og en faktura for byggeri hver måned. Disse udstedes ultimo måneden (juli dog medio, i forbindelse med udrejse) og varierer alene henset til leverede arbejdstimer. Da fakturaerne også vedrører leverede arbejdstimer for 5 andre personer, med individuelle opholds- og arbejdsperioder og perioder med og uden spidsbelastning hos [virksomhed1] I/S, må dette anses som naturligt i et timelønnet ansættelsesforhold og ikke en indikation af, at der er tale virksomhed.

- Der afregnes på baggrund af timer. Nogle gange er der også aftalt en fast pris. Der foreligger ingen tilbud, aftaler eller anden dokumentation for, at der er indgået aftaler til en fast pris, ligesom der ikke foreligger anden specifikation af faktureringsgrundlaget, herunder modregning for antal værelser, materialer m.m.. Afregning kan derfor ikke anses for foretaget på andet grundlag end leverede timer.

- At din polske virksomhed har haft to mindre arbejdsforhold i Polen (fakturabeløb i alt mindre end i kr. 2.000), og at du havde troen på flere opgaver i Polen og færre arbejdsopgaver hos [virksomhed1] I/S gør ikke, at arbejdsforholdet hos [virksomhed1] I/S kan anses for virksomhedsindkomst.

- Notater om arbejdstimer vedlagt som bilag 1 vedrører månederne februar, marts og april, og må således vedrøre et andet år end 2012, da arbejdsforholdet i 2012 først påbegyndes ved indrejse 18. april 2012. Der må således være tale om arbejdstimer opgjort og anført for en periode, hvor du har været lønansat hos [virksomhed1] I/S. Notaterne kan således ikke anvendes som dokumentation for virksomhed, men en bekræftelse af lønforhold.

- Også notaterne om skyldige beløb til ansatte vedlagt som bilag 1 vedrører perioder, hvor du ikke ifølge tidligere fremsendte bilag 1 (ved brev af 28. januar 2015) har aflønnet personerne (december, januar, februar og marts). Der må således være tale om, at du også i andre perioder har sørget for [virksomhed1] I/S afregning med øvrige lønmodtagere.

- Du er ikke registreret som arbejdsgiver ligesom du ikke har betalt nogen form for arbejdsgiverforsikring. Der foreligger endvidere ingen ansættelseskontrakter, arbejdssedler eller anden sandsynliggørelse for, at du reelt har været arbejdsgiver for de personer, som du overfører beløb til via din polske bankkonto. Heller ikke af posteringsteksten fremgår, at der er tale om løn.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse af 27. maj 2015 og efterfølgende skatteberegning til Landsskatteretten.

Til støtte for klagen har repræsentanten bl.a. anført følgende:

Rejseudgifter – ligningslovens § 9 A

Klageren har arbejdet 258 dage i Danmark i 2012. Han mente, at der var tale om et entreprisearbejde udført af den virksomhed, som han ejede i Polen. I denne overvejelse indgik bl.a., at klageren afholdt løn til 3 – 4 medarbejdere m.m., hvilket SKAT også har godkendt fradrag for.

SKAT traf den 27. maj 2015 afgørelse om, at klagerens arbejde i Danmark i realiteten var lønarbejde omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Denne afgørelse er delvist accepteret af klageren. Der klages imidlertid over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter til kost og logi, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Faktiske forhold

Jura

Jf. satserne i ligningslovens § 9 A, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, kunne hvervgiver dække omkostninger med 455 kr. + 195 kr. pr. døgn, i alt 156.000 kr.

Da udgifterne ikke er dækket af hvervgiver, er der skattemæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7. Fradraget kan dog maksimalt udgøre 50.000 kr.

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter til kost og logi med 50.000 kr.

Skatteberegning

Når indkomsten består af bl.a. lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, kan man vælge, at skatten nedsættes med skatteværdien af et personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 6.

Nedsættelsen foretages dog kun i helårsskatterne, men vil i praksis virke som et forholdsmæssigt

personfradrag.

Der er af SKAT udskrevet årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2012 dateret 27. maj 2012.

Det anføres i denne årsopgørelse, at man kan vælge at få skatterne nedsat med skatteværdien af et personfradrag.

Man skulle dog ifølge bemærkningen have henvendt sig til SKAT senest 1. juli i året efter indkomstårets udløb, hvilket konkret ville være inden 1. juli 2013.

Man vil kunne omgøre valget senest 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, hvilket konkret ville have været senest den 30. juni 2014, jf. personskattelovens § 10, stk. 6, 3. punktum.

Da det først ved SKATs afgørelse af 27. maj 2015 konstateres, at indkomsten er anset for lønindkomst, anmodes der om, at SKAT ændrer beregningen af skatten og nedsætter skatterne med et personfradrag, selvom fristerne formelt set er overskredet.

Fristen strider imod retssikkerheden i tilfælde, hvor SKAT senere end 1. juli i året efter indkomstårets udløb klassificerer en indtægt som lønindkomst.

SKATs høringssvar

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

De to forhold der er påklaget er ikke tidligere behandlet af SKAT.

Har kontaktet klagers rådgiver og oplyst, at SKAT vil kunne imødekomme en genoptagelse, men rådgiver er ikke interesseret i en genoptagelse. Hun ønsker omkostningsgodtgørelse, hvorfor sagen ønskes behandlet af Landsskatteretten.

SKAT anmoder om at klagen afvises, idet der ikke er tale om en klage over en afgørelse (der er ikke truffet nogen afgørelse vedrørende de påklagede forhold. Disse er ikke tidligere behandlet).

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar

”SKAT har indstillet, at klagen afvises, fordi punkterne ikke har været behandlet af SKAT.

Fastholdelse af klage og parallel ansøgning om genoptagelse i SKAT.

Dags dato ansøges om genoptagelse af sagen i SKAT vedrørende klagepunkterne, da SKAT har oplyst, at begge klagepunkter kan imødekommes. (Kvittering fra skattemappen vedlægges som bilag 1).

Fastholdelse af klage

Det ønskes imidlertid, at klagen behandles i Landsskatteretten, da SKAT ikke har overholdt officialmaksimen.

Det følger af god forvaltningsskik, at SKAT/myndighederne skal oplyse en sag fuldt ud før der træffes afgørelse.

SKAT har omklassificeret klager fra erhvervsdrivende til lønmodtager. Det følger således af SKAT’s vejledningsforpligtelse og proportionalitetsprincippet, at SKAT skal vælge den mindst bebyrdende afgørelse. Denne forpligtigelse har SKAT ikke overholdt.

Konsekvensen af at SKAT ikke har overholdt sine forpligtelser var såvel en for høj skattebetaling som yderligere omkostninger til rådgivning.

Til støtte for at SKAT har forpligtelse til at træffe afgørelse ud fra et fuldt oplyst grundlag henvises til SKM2015.446.LSR, hvor Landsskatteretten genoptag en skatteansættelse efter henstilling fra Folketingets ombudsmand, idet sagen ikke var fuldt oplyst ved første behandling.

Landskatteretten anmodes derfor at tage stilling til klagepunktet om SKAT ved sagsbehandlingen har overholdt sin myndighedsforpligtelse over for klager.

Det skal yderligere bemærkes, at det forhold, at SKAT har taget stilling til fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads jf. Ligningslovens § 9 C, implicit må give rådgiver/klager en formodning om, at SKAT kunne have taget stilling til, om klager var berettiget til ligningsmæssige fradrag jf. Ligningslovens § 9 A. Det er derfor ikke åbenlyst ud fra SKAT’s afgørelse at vurdere, om SKAT havde behandlet forholdet.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

”Det bemærkes, at klager ikke er enig i, at der blot skal anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 hos SKAT.

Der må implicit, som det også er fremført i klagen, tages udgangspunkt i, at SKAT har oplyst sagen til bunds – og dermed opfyldt deres forpligtelser i forhold til officialmaksimen, før de træffer afgørelse i sagen.

Det forhold, at SKAT af egen drift har imødekommet fradrag for befordring i en kendelse, må indirekte føre til klager med berettiget forventning kan formode, at SKAT samlet set har behandlet ligningsmæssige fradrag, når de ændres klagers retsstilling fra erhvervsdrivende til lønmodtager. Det bør heri tages i betragtning, at rejseudgifter for en begrænset skattepligtig er en naturlig del af skatteansættelsen, når befordringsfradraget beregnes mellem Danmark og Polen.

Det følger yderligere af officialmaksimen, at SKAT skal træffe den mindst bebyrdende afgørelse for borgeren. Heri må der derfor ligeledes tages udgangspunkt i, at SKAT har taget stilling til den mest lempelige skatteberegning for klager.

SKAT har i afgørelsen, som loven kræver, ydet vejledning om retten til at klage samt til hvilken klageinstans. Klager må således have en retsbeskyttet forventning om, at indsigelse over afgørelsen skal fremsendes til Skatteankestyrelsen.

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig heri, må Landsskatteretten som minimum hjemvise sagen til SKAT til fornyet behandling, idet klager ikke har mulighed for at søge om genoptagelse af skatteansættelsen jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.”

Klagerens yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

”Det bemærkes, at klager ikke er enig i, at der blot skal anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 hos SKAT.

Det bemærkes yderligere, at sagen har en sådan karakter, at der bør afholdes retsmøde i sagen.

SKAT har lavet væsentlig sagsbehandlingsfejl, idet SKAT ikke har fremsendt forslag til ændring af skatteansættelsen, hvor det har været muligt at fremføre synspunktet om, at klager har ret til fradrag for rejseudgifter.

Det følger yderligere af proportionalitetsprincippet og officialmaksimen, at SKAT skal træffe den mindst bebyrdende afgørelse for borgeren. Det har SKAT ikke gjort, idet de ikke har foretaget den mest lempelige skatteberegning for klager.

Af kendelsen fremgår, at såfremt klager ikke er enig i afgørelsen, er der klageadgang til Landsskatteretten. Klager får således en helt urimelig retsstilling, når Landsskatteretten træffer afgørelse om, at klager kan anmode SKAT om genoptagelse.

Sagsbehandleren fremfører yderligere, at SKAT’s afgørelse ikke er ugyldig. Et helt ligegyldig udsagn.

Der er på intet tidspunkt fremført påstand om, at afgørelsen er ugyldig. Der er alene fremført, at som skatteyder må det være implicit, at når SKAT træffer så bebyrdende en afgørelse, er sagen belyst på alle punkter, herunder at der er taget stilling til de fradrag skatteyderen retmæssigt er berettiget til, samt at skatten beregnes ud fra den mest lempelige metode.

Endelig fremgår det af forvaltningslovens § 7, stk. 1 at SKAT som offentlig myndighed har vejledningspligt over for borgeren. Denne vejledningspligt har SKAT ikke opfyldt under sagsforløbet.

Samlet set er sagsbehandlingen så mangelfuld, at sagen bør hjemvises til SKAT med henblik på at få foretaget en korrekt indkomstopgørelse for indkomståret 2012.

Det fastholdes, at der ønskes foretræde for retten ved retsmødet.”

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har i afgørelsen af 27. maj 2015 anset klageren for begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, af løn modtaget fra [virksomhed1] I/S i perioden fra 18. april til 14. december 2012 med 205.490 kr. og har i henhold til ligningslovens § 9C godkendt fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejde med 6.500 kr.

SKAT har ikke i afgørelsen behandlet spørgsmålene om dels fradrag for udgifter til kost og logi, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, og dels personfradrag ved skatteberegningen, jf. personskattelovens § 10, stk. 6, som klagerens repræsentant i klagen til Landsskatteretten har nedlagt påstand om.

Af skatteforvaltningslovens § 11 fremgår følgende:

”§ 11. Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

2) Skatterådets afgørelser.

Stk. 2. Landsskatteretten afgør sager, som Skatteministeriet har indbragt for Landsskatteretten efter § 40, stk. 1.

Stk. 3. Landsskatteretten afgør i øvrigt klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteretten til afgørelse, og som ikke efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal afgøres af Skatteankestyrelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, at Landsskatteretten, uanset klagens formulering, kan foretage afledte ændringer.

Det er en betingelse herfor, at der er en direkte forbindelse mellem det påklagede forhold og det forhold, Landsskatteretten skal tage stilling til i ansættelsen.

Henset til, at SKAT i afgørelsen af 27. maj 2015 hverken har taget stilling til spørgsmålet om fradrag for udgifter til kost og logi, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, eller spørgsmålet om personfradrag ved skatteberegningen, jf. personskattelovens § 10, stk. 6, herunder fristreglerne i 3. pkt., finder Landsskatteretten, at der ikke er en sådan tilstrækkelig tæt forbindelse mellem SKATs afgørelse og klagerens påstand, at Landsskatteretten kan tage de pågældende forhold under påkendelse som 1. instans i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

Det forhold, at SKAT ikke af egen drift har behandlet dels spørgsmålet om fradrag for udgifter til kost og logi, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, og dels spørgsmålet om personfradrag ved skatteberegningen, jf. personskattelovens § 10, stk. 6, giver i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse af 27. maj 2015 som ugyldig.

SKATs afgørelse af 27. maj 2015 stadfæstes derfor.