Kendelse af 21-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2017

Faktiske oplysninger

Det er oplyst i sagen, at [person1] er eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, ligesom han er eneanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS.

Selskabet ejer en Bently Continental, første gang registreret 12. oktober 2006. Ved brev af 23. februar 2015 anmodede SKAT selskabet om blandt andet at redegøre for følgende:

”Det ønskes oplyst, hvad bilen har anvendt til i ejetiden, samt i hvilket omfang bilen har og er til rådighed til anvendelse til privat kørsel og omfattet af ligningsloven § 16, stk. 4.

Endvidere ønskes der en opgørelse over bilens skiftende værdi over perioden fra anskaffelsen i 2006 til ejerskiftet i 2012, da det må formodes at danne grundlag for beregning af værdi af fri bil i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4.

Der ønskes en nærmere forretningsmæssige begrundelse for de foretagne overdragelser af bilen mellem selskaberne.”

Ved brev af 16. marts 2015 oplyste selskabet følgende over for SKAT:

”Med henvisning til dit brev af 23. februar 2015 kan jeg oplyse følgende:

Ved brev af 10. april 2015 oplyste selskabet endvidere:

”Med henvisning til vores telefonsamtale den 17. marts 2015 fremsendes følgende supplerende oplysninger på dine 3 spørgsmål:

Overdragelsen blev ifølge oplysninger fra selskabets hovedanpartshaver gennemført af følgende årsager:

(...)

Som det fremgår af det fremsendte materiale, er der tale om et kontant køb af en fabriksny vogn i 2006, hvoraf der er betalt fuld registreringsafgift og moms ved anskaffelsen. Samtidig har hovedanpartshaveren / den ansatte været beskattet af fri bil igennem alle årene. De 2 gennemførte overdragelser i henholdsvis 2009 og 2012 er sket på forretningsmæssige vilkår, og kan i sin substans sammenlignes med, hvis der i 2009 var indgået en leasingaftale med et koncerneksternt leasingselskab.”

Den omtalte eksterne vurdering er en mail af 30. oktober 2012 fra [virksomhed4] A/S, hvor der tilbydes 725.000 kr. for bilen.

I det omtalte uddrag af årsrapport for 2009 er koncernens soliditetsgrad fra og med 2005 til og med 2009 angivet med 85,5 %, 76,0 %, 27,4 %, 25,2 % og 27,0 %.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget en gennemgang af selskabets behandling af værdi af fri bil i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 jf. nedenstående for årene 2009-2014. SKAT har i den forbindelse anført, at der har været manglende oplysning om værdi af fri bil og manglende indeholdelse af foreløbig skat i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1. SKAT har ikke pålagt selskabet at foretage sig noget konkret i den anledning.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Selskabet erhverver i 2006 en Bentley. Bilen købes kontant.

For indkomståret 2006 oplyses der en tilgang driftsmidler med i alt kr. 4.003.400.

Ultimo 2009 er samtlige materielle anlægsaktiver i [virksomhed1] ApS afstået.

Bilen er oprindeligt anskaffet i september 2006 og afstås koncerninternt i december 2009. Der er således gået mere end 3 år.

Primo 2009 er de materielle anlægsaktiver nedskrevet til kr. 2.268.593. For indkomståret 2009 afskrives der kr. 733.957. Denne nedskrevne værdi kan herefter opgøres til kr. 1.534.636.

Bilen bliver den 10.12.2009 afstået for kr. 1.600.000.

Effekten af afståelsen i 2009 er herefter, at saldoen for [virksomhed1] ApS's aktiver ultimo 2009 forøges med kr. 65.364. Påvirkningen af soliditetsgraden i denne sammenhæng må herefter vurderes til ikke at have nogen reel betydning.

I forbindelse med afståelsen i 2009 til selskabet [virksomhed2] ApS indgås der en sale-and leasedback aftale.

For indkomståret 2009 kan der beregnes følgende opgørelse af værdi af fri bil:

25 % af kr. 300.000 75.000

20 % = kr. 3.597.000719.400

Værdi fri bil797.400 = kr. 66.450 pr. mdr.

1/1-1/09-2009598.050 = 9 mdr. a kr. 66.450

1/10-31/12-2009149.889 = 3 mdr. a kr. 49.963)

Værdi af fri bil747.939

Selvangivet 577.500

Difference 170.439

Fra den 1/10-2009 kan der opstilles følgende opgørelse over værd af fri bil i henhold til

ligningsloven § 16, stk. 4, pkt. 4. Kr. 3.897.000 x 75 % = kr. 2.922.750.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % = kr. 2.622.750524.550

Værdi fri bil599.555 = kr. 49.963 pr. mdr.

Samtidig med handlerne sker der omregistrering af bilen, hvilket er i overensstemmelse med Bekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1315 om registrering af køretøjer § 61, stk. 1.

Koncernens hovedaktionær har hele tiden haft rådighed over bilen. Overførsel af bilen mellem de to selskaber ejet af hovedaktionæren, har således ikke haft nogen betydning for selskabets hovedaktionærs rådighed over bilen. Det må således formodes, at der ikke har været nogen rådighedsindskrænkning af bilen for hovedaktionæren.

Som forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen i 2009 oplyses det, at begrundelsen har baggrund i et ønske om en reduktion af balancen for at forøge koncernens soliditet af hensyn til koncernens forretningskilders opfattelse af koncernen. Men i forbindelse med en afståelse af den oplyste Bentley vil der udelukkende ske en meget reduceret påvirkning af soliditetsgraden i koncernen, da der hovedsageligt vil ske en flytning af selskabets værdi af materielle anlægsaktiver til selskabets omsætningsaktiver i forbindelse med en aktivering af betaling for bilen.

Selskabets forretningsmæssige begrundelse for overdragelsen i 2009, vurderes ikke for at være truffet med et ønske om nogen reel forbedring af selskabets soliditet, da overdragelsen i den koncernøkonomiske sammenhæng, næsten ikke vil have nogen nævneværdig påvirkning af soliditeten i selskabet.

I 2012 sker der en overdragelsen tilbage fra selskabet [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS af

bilen. Dette begrundes med et ønske om at forenkle administrationen gennem en mere enkel struktur, således at bilen placeres i samme selskab hvor hovedaktionæren er ansat og bilen stilles til rådighed. Bilen er oprindeligt anskaffet i december 2009 og afstås koncerninternt i december 2012. Der er gået mindre end 3 år.

Oplysningen om at overdragelsen i 2012 har baggrund i et ønske om en forenkling af administrationen vedr. den oplyste bil, vurderes at have en begrænset effekt, da der for alle årene i selskabet [virksomhed2] ApS ikke har været ansat aflønnede medarbejder, samt at arbejdet må vurderes at have et begrænset omfang. Det arbejder der må formodes at foreligge vedr. bilen, må omfatte bogføring af udgifter vedr. bilen samt leasingydelser. Et ønske om at flytte dette arbejde til et andet selskab ved at sælge det omfattede anlægsaktiv for at opnå en forenkling, vurderes herefter for at være meget begrænset.

Der kan i den sammenhæng henvises til landsskatterettens afgørelse (SKM2002.585). Her blev der bortset fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af en bil, med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør, da der ikke sås at foreligge nogen forretningsmæssig begrundelse af de foretagne overdragelser.

I transaktionen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS sker der en overdragelse af bilen. Der foretages en omregistrering af bilen, hvilket er i overensstemmelse med bekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1315 om registrering af køretøjer § 61, stk. 1.

Bilen bliver leaset ud til det tidligere ejende selskab. Men der sker herefter ikke andre dispositioner. Bilen fortsætter med at være til rådighed for hovedaktionæren af de to selskaber.

Det må herefter vurderes, at det hele tiden har været til hensigt, at ejerskabet og hovedaktionærens rådighed over bilen skulle forbliver koncerninternt, hvilket ligeledes kan understøttes af, at bilen efter 3 år sælges tilbage til selskabet [virksomhed1] ApS.

Hovedaktionæren forbliver fortsat beskæftiget og aflønnet i selskabet [virksomhed1] ApS, hvor der ligeledes sker beskatning af fri bil for hovedaktionæren.

Der kan i denne forbindelse henvises til Juridisk vejledning 2015 afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger. Koncerninterne overdragelser. Hvor det oplyses, at der som udgangspunkt ikke lægges vægt på, at der sker koncerninterne overdragelser og overdragelser mellem interesseforbundne parter, der ikke er begrundet i en rent forretningsmæssige disposition.

I forbindelse med hovedaktionærens beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 lægger

SKAT ikke vægt på, den af selskabet oplyste forretningsmæssige begrundelse, da der ikke ses at være ændring i hovedaktionærens rådighed over bilen, ligesom den ikke ses at have nogen egentlig betydning/effekt for selskaberne.

Samtidig ses der på intet tidspunkt af have foreligget nogen synlige planer for ændring af begrundelsen for den oprindelige anskaffelse af bilen som fri bil for hovedaktionæren. Endvidere vurderes det, at der ikke på noget tidspunkt har foreligget en afståelseshensigt af bilen i forbindelse med de koncerninterne overdragelse

Som en konsekvens at den koncerninterne overdragelse kan der opstilles følgende opgørelse over værdiansættelse af fri bil for hovedaktionæren:

Effekten af den koncerninterne overdragelse betyder for hovedaktionæren i perioden 2009 til 2014 en skattemæssig forøgelse af beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 med i alt kr. 1.823.574.

For indkomståret 2009 er der en manglende oplysning af værdi af fri bil for hovedaktionæren i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 kr. 170.439, samt en manglende indeholdelse af foreløbig skat i henhold til kildeskatteloven § 46, stk. 1.

For indkomståret 2010 er der en manglende oplysning af værdi af fri bil for hovedaktionæren i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 kr. 264.556, samt en manglende indeholdelse af foreløbig skat i henhold til kildeskatteloven § 46, stk. 1.

For indkomståret 2011 er der en manglende oplysning af værdi af fri bil for hovedaktionæren i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 kr. 264.556, samt en manglende indeholdelse af foreløbig skat i henhold til kildeskatteloven § 46, stk. 1.

For indkomståret 2012 er der en manglende oplysning af værdi af fri bil for hovedaktionæren i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 kr. 279.707, samt en manglende indeholdelse af foreløbig skat i henhold til kildeskatteloven § 46, stk. 1.

For indkomståret 2013 er der en manglende oplysning af værdi af fri bil for hovedaktionæren i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 kr. 439.554, samt en manglende indeholdelse af foreløbig skat i henhold til kildeskatteloven § 46, stk. 1.

For indkomståret 2014 er der en manglende oplysning af værdi af fri bil for hovedaktionæren i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4 kr. 404.762, samt en manglende indeholdelse af foreløbig skat i henhold til kildeskatteloven § 46, stk. 1.”

SKAT har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten afgivet følgende udtalelse:

”Selskabets påvirkning ved afståelse af bilen.

Det oplyses, at koncernen i 2008 oplevede følgerne af finanskrisen med betydelig tab, hvilket resulterede i tiltag til at styrke selskabets soliditet. Hvilket omfattede salg af selskabets Bently der var til hovedaktionærens rådighed som fri bil.

Det oplyses i denne sammenhæng, at 2 vigtige nøgletal for koncernen omfatter Likviditetsgrad og Soliditetsgrad, som blev styrket som følge af salget af bilen.

For koncernen kan der opstilles følgende nøgletal over perioden 2010-2006, som indgår i årsregnskabet for [virksomhed1] ApS 2010:

Nøgletallet Likviditetsgrad indgår ikke som et nøgletal i årsregnskabet.

Der kan for ovenstående tal ikke være tvivl om, at koncernen var påvirket af den finansielle krise i 2008 med et fald i soliditetsgraden.

Men selv ved afståelse af en af selskabets biler, må det fortsat vurderes, at påvirkningen af selskabets regnskabstal og nøgletal ved afståelsen fortsat vil have en begrænset effekt, set i forhold til regnskabstallenes størrelse og i forbindelse med en kreditvurdering af selskabet.

Samtidig kan der henvises til størrelsen af koncernens egenkapital, der selv efter påvirkning af den finansielle krise, fortsat har et ikke uvæsentlig positiv volumen for koncernen, og givetvis vil have indgået ved kreditvurderingen.

Der er dog ikke modtaget nogen form for dokumentation i forbindelse med, at selskabet fra en ekstern finansiel kilde, var blevet pålagt at foretage en forbedring af koncernens kreditvurdering og styrkelse af egenkapitalen.

Koncernoversigt overdragelse.

Der foretages en overdragelse i 2009 og 2012, hvor hovedaktionæren har bestemmende indflydelse på begge selskaber.

Overdragelsen i 2009 oplyses at have baggrund i et ønske om en forbedring af koncernens nøgletal, hvilket jf. ovenstående vurderes at have en næsten uvæsentlig effekt.

Tilbageoverdragelsen i 2012 oplyses at have baggrund i, at det administrativt er letter, at bilen ejes af arbejdsgiverselskabet. Hvilket SKAT heller ikke kan være uenig i. Men det må formodes at dette forhold allerede i 2009, må have været en oplysning, som selskabet var klar over og den administrative effekt af overdragelsen i 2009.

Der ses derfor fortsat ikke at være modtaget nogen reel egentlig forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen i 2009 på almindelige markedsvilkår, som ville være blevet gennemført mellem uafhængige parter, når effekten af overdragelsen og koncernens nøgletal tages i betragtning.

Gennemgang af praksis.

TFS 1997-183 - Landsskatteretten.

Landsskatterettens behandling af sagen vedrører værdiansættelse af en bilens beregningsgrundlag for opgørelse af værdi af fri bil ved en koncernintern overdragelse. Den koncerninterne overdragelse blev ikke tilsidesat i sagen.

For indeværende sag vedr. [virksomhed1] ApS`s afståelse af bilen behandles den forretningsmæssige begrundelse af afståelsen. Som af SKAT blev vurderet til ikke af være foretaget med baggrund i et reelt forretningsmæssig udgangspunkt, der ville være blevet indgået mellem uafhængige parter, hvorfor SKAT tilsidesætter overdragelsen.

SKM 2001-47 - Ligningsrådet.

Ligningsrådet behandler et spørgsmål vedr. beregningsgrundlaget for opgørelse af værdi af fri bil i forbindelse med en tilførsel af overdraget firmabil. Denne overdragelse blev ikke tilsidesat i sagen.

Som i ovenstående Landsskatterettens afgørelse i TFS 1997-183 er der igen udelukkende tale om værdiansættelse af beregningsgrundlaget i en overdragelse. Der sker ikke nogen behandling af en evt. tilsidesættelse af overdragelsen som i SKAT`s sag vedr. [virksomhed1] ApS, der ikke ses begrundet i en rent forretningsmæssige disposition indgået mellem uafhængige parter.

SKM 2002-585 - Landsskatteretten.

Af skrivelsen fra [virksomhed5] af den 27.08.2015 til Skattestyrelsen ses der ikke at være tilgået nye oplysninger, der har forbindelse mellem SKM 2002-585 og Skat`s afgørelse af den 29. maj 2015.

SKM 2003-589 - Ligningsrådet.

I skrivelsen fra [virksomhed5] af den 27.08.2015 til Skattestyrelsen henvises der til Ligningsrådets svar jf. SKM 2003-589, hvor det af [virksomhed5] oplyses, at der er tale om en enkeltstående afgørelse, der ikke har støtte i lovens ordlyd eller i tidligere eller senere afgørelser.

I SKAT`s afgørelse af den 29. maj 2015 er SKM 2003-589 udelukkende en del af teksten fra den Juridiske Vejledning 2015 afsnit C.A.5.14.1.10 som er gengivet i Retsregler og praksis.

SKM 2003-589 er ikke yderligere anvendt i sagen eller en del af SKAT´s argumentation i forbindelse med afgørelsen. Ligningsrådets afgørelse er udelukkende forblevet i teksten fra den Juridiske Vejledning for ikke at give indtryk af, at der tekstmæssigt er fjernet dele af det gengivet afsnit.

Ingen yderligere bemærkninger.

SKM 2005-86 - Landsskatteretten.

I sagen er der tale om en bil som ejes af et selskab. Denne bil bliver solgt til holdingselskabet. Der indgås en skriftlig leasingaftale der efterleves, samt sker der en om registrering. Efterfølgende videresælges bilen til tredjemand. Handlen bliver ikke tilsidesat af landsskatteretten.

I forbindelse med biltransaktionen i [virksomhed1] ApS overdrages bilen til [virksomhed2] ApS begrundet med et ønske om at forbedre likviditeten i [virksomhed1] ApS koncernen. Der indgås en leasingaftale samt bliver bilen om registreret. Efter 3 år tilbagesælges bilen til [virksomhed1] ApS begrundet med, at det ville lette det administrative arbejde i koncernen. Bilen bliver ikke videresolgt, men forbliver i koncernen til hovedaktionærens rådighed.

I forbindelse med handlen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS sker der en om registrering. Men det er et lovkrav jf. Bekendtgørelse 2014-12-09 br. 1315 om registrering af køretøjer § 61, stk. 1. Dette også selv om en handel ikke evt. vil være forretningsmæssig begrundet.

Bilen forbliver fortsat til hovedaktionærens rådighed og indflydelse.

Selv om der er lighedspunktet mellem landsskatterettens afgørelse og SKAT´S afgørelse af den 29. maj 2015, anses der dog fortsat at være væsentlige forskelle.

SKM 2011-279 – Skatterådet.

I brevet fra [virksomhed5] af den 27.08.2015 bemærkes det, at aftaler mellem afhængige parter skal indgås som mellem uafhængige parter. Når aftalerne er indgået på samme vilkår som mellem uafhængige parter, så skal den skattemæssige konsekvens af aftalerne også være den samme, som hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter.

Hvis en indgået aftale mellem parterne må anses for at være reel, skal den respekteres af SKAT (Juridisk Vejledning afsnit C.C.6.4.1.3 Parter med interessesammenfald)

I det omfang der bliver indgået aftaler mellem interesseforbundne parter, har SKAT en mulighed for at foretage en vurdering af aftalens vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktion jf. ligningsloven § 2, stk. 1.

Men i det omfang der ikke ses for at foreligge nogen reel forretningsmæssig begrundelse for en aftale, vil SKAT kunne tilsidesætte aftalen.

Da transaktionen under de foreliggende omstændigheder sandsynligvis aldrig vil være blevet indgået mellem uafhængige parter, vil der sandsynligvis helt fra begyndelsen, ikke været noget grundlag for en aftale.

Bemærkninger til de enkelte år indkomståret 2009.

For indkomståret 2009 er der selvangivet værdi af fri bil med i alt kr. 577.490.

I forbindelse med SKAT`s opgørelse af værdi af fri bil af den 29. maj 2015 udarbejdes der følgende beregning:

For indkomståret 2009 kan der beregnes følgende opgørelse af værdi af fri bil:

25 % af kr. 300.00075.000

20 % = kr. 3.597.000719.400

Værdi fri bil797.400 = kr. 66.450 pr. mrd.

1/1-1/09-2009598.050 = 9 mdr. a kr. 66.450

1/10-31/12-2009149.889 = 3 mdr. a kr. 49.963)

Værdi af fri bil747.939

Selvangivet 577.500

Difference 170.439

Fra den 1/10-2009 kan der opstilles følgende opgørelse over værd af fri bil i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4, pkt. 4. Kr. 3.897.000 x 75 % = kr. 2.922.750.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % = kr. 2.622.750524.550

Værdi fri bil599.555 = kr. 49.963 pr. mdr.

I skrivelsen fra [virksomhed5] af den 27.08.2015 oplyses det, at det beløber sig til kr. 599.535, som har baggrund i følgende tal og tekst:

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 2.622.675524.535

Værdi af fri bil599.535 = kr. 49.946 pr. mdr.

Selskabet har dog her overset, at der ved overdragelsen i december 2009 skal anvendes den højeste værdi, altså 599.535 kr. (12*49.961 kr.).

SKAT har imidlertid overset, at reglen i 2009 var, at beskatningsgrundlaget skulle nedsættes til 75 % i det 4. ejerår og ikke som ved de nugældende regler først efter 36 måneder.

SKAT er enig i, at i det 4. og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 % af nyvognsprisen for indkomståret 2009.

SKAT`s beregning af værdi af fri bil for indkomståret 2009 kan herefter opgøres til følgende:

Bilens anskaffelsessum kr. 3.896.980 x 75 % = kr. 2.922.735

25 % af kr. 300.00075.000

20 % = kr. 2.622.735524.547

Værdi fri bil599.547 = kr. 49.962 pr. mdr.

Selvangivet 577.500

Difference 22.047

Tidligere oplyst difference170.439

Tilbageført forhøjelse 2009148.392

Fejlen beklages og den henstilles, at ansættelsen for indkomståret 2009 ændres fra en indkomstændring kr. 170.439 til kr. 22.047.”

SKAT har i anledning af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen afgivet følgende udtalelse:

”Sagen skal sammenholdes med jeres journalnummer 15-2484731, for indkomståret 2010-2013 vedrørende beskatning af fri bil jf. ligningslovens §16, stk. 4 hos selskabets hovedanpartshaver og direktør [person1]. Vi har den d.d. givet udtalelse i denne sag.

SKAT er således enig med Skatteankestyrelsen om at der tale om koncerninterne handler, som alene ses at have til formål at reducere klagerens beskatningsgrundlag. Det bemærkes således, at der er tale om en særlig luksusbil, og at det første ejerskifte sker umiddelbart efter, at bilen er 3 år. Tilbageslaget sker 3 år efter, hvorved beskatningsgrundlaget på ny reduceres. Klagerens rådighed over bilen har på intet tidspunkt været afbrudt, og bilen har ikke været solgt ud af koncernen.

SKAT er ligeledes enig med Skatteankestyrelsen om, at der ikke foreligger en forretningsmæssig begrundelse for transaktionerne, idet det bemærkes, at det af klageren anførte vedrørende signalværdien af bilen ikke ses at kunne tillægges afgørende betydning.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets hovedaktionær ikke skal beskattes yderligere af værdi af fri bil.

Det er til støtte for påstanden anført:

”Sagen vedrører beskatning af fri bil for [person1].

[person1] er eneste anpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS.

Selskabet er moderselskab for [virksomhed6]-koncernen, der primært beskæftiger sig med byggevirksomhed kombineret med køb og salg af fast ejendom.

Selskabet udviklede og udvikler fortsat via koncernen [virksomhed6] en betydelige mængde ejendomme, primært i [by1]området.

I 2006 (12. oktober) anskaffede selskabet en bil til brug for arbejde, der blev stillet til rådighed for direktør [person1].

Bilens pris var 1.415.409 kr. med tillæg af registreringsafgift og leveringsomkostninger i alt 3.896.900 kr.

Dette beløb dannede grundlag for bilens beskatning i indkomstårene 2006 til 2008 inkl.

I 2008 oplevede koncernen som følge af finanskrisen betydelige tab, og virksomhedens aktiviteter inden for udvikling og salg af ejendomme var stærkt påvirket af krisen på finans- og boligmarkedet.

Der blev derfor iværksat forskellige tiltag for at styrke selskabets soliditet og likviditet samt slanke balancen.

Et af tiltagene var at sælge den anførte bil.

Som følge af finanskrisen var der dog reelt intet marked for biler af denne karakter, og det blev derfor besluttet at sælge bilen til et af [person1] ejet selskab og tilbagelease bilen til [virksomhed1] ApS.

Det er denne handel, SKAT ikke anerkender.

SKAT anfører således, at "effekten af afståelsen i 2009 er herefter, at saldoen for [virksomhed1] ApS' aktiver ultimo 2009 forøges med 64.364 kr. (forskellen mellem salgssummen 1,6 mio.kr. og den bogførte værdi af bilen 1.534.636 kr.). Påvirkningen på soliditetsgraden i denne sammenhæng må derfor vurderes til ikke at have nogen reel betydning".

Forbedrede nøgletal

2 for koncernen vigtige nøgletal, henholdsvis Likviditetsgraden (omsætningsaktiver/kortfristet

gæld x 100) samt soliditetsgraden (egenkapital / balancesum x 100), blev styrket som følge salget af bilen, og forbedrede dermed 2 for selskabet og koncernen vigtige nøgletal, som lå til grund for finansielle samarbejdspartneres kreditvurdering af selskabet og koncernen.

Det skal i den forbindelse oplyses, at selskabets og koncernens adgang til finansiering af byggeprojekter er helt afgørende for selskabets og koncernens aktiviteter.

Forøgelse af selskabets likvide beholdninger

Hvis man ser på [virksomhed1] ApS som selskab, faldt de likvide beholdninger fra ultimo 2008 til ultimo 2009 fra 50,4 mio.kr. til 18,5 mio.kr. (dvs. et betydeligt fald på 31,9 mio.kr.). Hvis man ser effekten af salget af bilen i forhold til dette fald, ville likviditeten ved udgangen af 2009, uden frasalg af bilen, være faldet til 16,9 mio.kr. - altså en yderligere reduktion af selskabets likvide beholdninger på ca. 9 %. Det store fald i selskabets likvide råderum blev dermed reduceret på et for selskabet og koncernen vigtigt tidspunkt, hvor adgang til likviditet var knap.

Supplerende bemærkninger

I forhold til udviklingen i koncernens samlede balance på 617 mio.kr. er vi dog enige med SKAT i, at en ændring i balancesummen på 64.364 kr. ikke synes at have en stor effekt.

Man bør dog holde sig for øje, at soliditetsgraden i 2008 var faldet til 25,2 %, hvilket var lavt, og at soliditeten gennem mange hver især ubetydelige tiltag faktuelt blev øget til 27,0 %.

Samtidig skal der lægges vægt på, at selskabets og koncernens likviditet, som var og er den afgørende faktor for et selskabs, henholdsvis en koncerns levedygtighed, blev styrket med 1,6 mio.kr. i forbindelse med den gennemførte transaktion. En forøgelse af selskabets likvide beholdninger på ca. 9 %.

Endelig blev 2 vigtige nøgletal forbedret.

Dette må vurderes at være af reel betydning set i kontekst, at finanssektoren i 2009 var meget kritisk overfor långivning til alt, hvad der havde med fast ejendom at gøre i almindelighed og udvikling af fast ejendom i særdeleshed.

Det er derfor efter vores vurdering forkert at afskrive overdragelsen af bilen som noget, der alene har til formål at nedbringe den skattemæssige værdi af bilen til den faktiske værdi i forhold til beskatning af brugeren.

Det er videre vores vurdering, at koncerninterne overdragelser i øvrigt i udgangspunktet må anerkendes på linje med praksis omkring indgåelse af nye leasingkontrakter.

Vi foretager senere en gennemgang af praksis. Det skal dog her bemærkes, at hjemmel til at beskatte fri bil er ligningslovens § 16, stk. 3 og 4. Reglerne er detaljeret beskrevet i stk. 4. § 16 omhandler også beskatning af fri bolig til direktører, hvor beskatning er detaljeret beskrevet i stk. 9.

For fri bolig har lovgiver taget stilling til koncerninterne overdragelser ved at bestemme, at der ved en koncernintern overdragelse skal ske beskatning efter anskaffelsessummen for den sælgende part, hvis dette er højere end for den købende part.

Det følger her af almindelige fortolkningsprincipper, at det synes mest nærliggende at antage, at lovgiver havde til hensigt at mene, at dette, som det fremgår, skulle gælde specifikt for fri bolig, jf. stk. 9, og altså ikke også være gældende for fri bil.

I 2012 (3. december) overdrages bilen tilbage til [virksomhed1] ApS. Dette er begrundet med, at det administrativt er lettere, at bilen ejes af arbejdsgiverselskabet.

Grunden til, at det i 2012 er muligt at opnå denne administrative lettelse, er, at finansmarkedet havde stabiliseret sig, og der ved udgangen af 2012 ikke var den samme tilbageholdenhed med at finansiere byggesektoren, som der var i 2009.

Ejerlejlighedsmarkedet havde også stabiliseret sig og var begyndt at vise fremgang, således var ejerlejligheder i [by1] steget fra indeks 264,7 i 4. kvartal 2009 til indeks 301,2 i 4. kvartal i 2012.

Det er således vores vurdering, at der er en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen i 2012.

Uanset SKAT har ret i, at der ikke er en stor administrativt byrde i, at bilen er ejet af et andet selskab end arbejdsgiverselskabet, så er der endnu mindre administration i, at arbejdsgiverselskabet ejer bilen.

Gennemgang af praksis

1. TFS 1997-183 - Landsskatteretten

Her var eneanpartshaveren ejer af selskab B, der havde datterselskabet C. B købte den 20. november 1991 en bil, der var under 3 år gammel for 290.000 kr., der blev leaset ud til C, der var arbejdsgiver­ selskab for hovedanpartshaveren.

Den 1. juli 1992 solgte B bilen til C for 240.000 kr., hvor bilen var over 3 år gammel.

SKAT fastsatte herefter værdien af fri bil på baggrund af 75 % af den oprindelige nyvognspris 350.000 kr.

Landsskatteretten fastslog, at værdi af fri bil skulle beregnes på baggrund af C's anskaffelsessum 240.000 kr., da bilen var over 3 år ved C's erhvervelse, og de 240.000 kr. var handelsprisen ved denne erhvervelse.

Denne afgørelse synes i overensstemmelse med loven og træffes da også alene med henvisning til lovens bestemmelse.

2. SKM 2001-47 - Ligningsrådet

Ved denne afgørelse var der tale om, at bilen, der stod til rådighed for ansatte, blev overdraget koncerninternt ved en skattefri tilførsel af aktiver.

[Skatteforvaltningen] fandt, at der i dette tilfælde måtte bilerne anses for anskaffet på tidspunktet for det indskydende selskabs anskaffelse og til den oprindelige anskaffelsessum, idet det var dette princip, der var gældende i fusionsskatteloven.

Styrelsen fandt imidlertid, at bilen i forhold til medarbejderens beskatning skulle anses anskaffet på tidspunktet for vedtagelsen af tilførslen til markedsværdien på dette tidspunkt.

Styrelsens indstilling, der tiltrædes af ligningsrådet, sker med følgende begrundelse:

"Ligningslovens § 16, stk. 4 er derimod en helt speciel bestemmelse om den skattemæssige værdiansættelse af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiveren. Der er således ikke blot tale om hovedprincipperne for beskatning af personalegoder, men en særskilt værdiansættelsesbestemmelse, der nøje afstikker rammerne for, hvorledes beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil opgøres afhængig af bilens værdi på anskaffelsestidspunktet. Det var således styrelsens opfattelse, at ligningslovens § 16, stk. 4 som en specialbestemmelse - lex specialis - skal fortolkes uafhængig af anden lovgivnings regler om værdiansættelse af virksomhedens aktiver og pas­siver.

Værdiansættelsesreglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 er forskellige, alt efter om der er tale om biler, der er anskaffet før eller efter 3 år efter 1. indregistrering. Det er derfor væsentligt at få fastslået, om der i forbindelse med tilførslen sker en erhvervelse/anskaffelse af de omhandlede biler. Henset til at der ved tilførslen sker ejerskifte vedrørende bilerne, at bilerne synes efter færdselslovens regler om syn ved ejerskifte, og registreringsattester m.v. ændres i forbindelse med overdragelsen, samt at medarbejderne overgår til det modtagende selskab, og der er tale om ny arbejdsgiver efter reglerne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, er det styrelsens opfattelse, at det mod­ tagende selskab i forbindelse med tilførslen erhverver/anskaffer de omhandlede biler."

Det bemærkes, at den meget juridisk funderede begrundelse fra styrelsen meget vanskeligt lader sig forene med antagelsen om, at en reel skattepligtig overdragelse af en bil mellem to koncernforbundne selskaber ikke skulle have betydning for beskatningsgrundlaget, når bilen er over 3 år gammel.

3. SKM 2002-585 - Landsskatteretten

Der var her tale om en direktør, der havde en Opel Omega 3.0 stillet til rådighed. Bilen var indregistreret første gang 1. august 1996, og selskabet erhvervede bilen den 2. februar 1997 for 510.000 kr.

Den 18. november 1999 blev bilen solgt til et koncernselskab for 240.000 kr. og blev den 16. december 1999 tilbagekøbt til samme pris.

SKAT anfægtede værdien ved overdragelsen og vurderede værdien til 300.000 kr., som man mente skulle anvendes som grundlag for beskatning.

Landsskatteretten fandt, at overdragelserne skulle tilsidesættes i skattemæssig henseende, og beskatning derfor skulle ske på baggrund af nyvognsprisen.

Konkret synes Landsskatterettens afgørelse at være rigtig, idet overdragelse og tilbageoverdragelse skete indenfor 1 måned, og at prisen ved de to overdragelser var den samme. Det synes derfor rigtigt at antage, at overdragelsen alene var formel og ikke havde til hensigt, at have et reelt indhold.

Det er dog vores opfattelse, at afgørelsen er blevet tolket for vidtgående af SKAT.

4. SKM 2003-589 - Ligningsrådet

Her var spørgsmålet, at en direktør i et driftsselskab havde en mere end 3 år gammel bil stillet til rådighed. Man spurgte så SKAT, om man kunne få et nyt beskatningsgrundlag ved at sælge bilen til et holdingselskab og lease bilen tilbage.

Ud fra en formålsfortolkning af ligningslovens § 16 fandt ligningsrådet, at man ikke ville få et nyt grundlag, da § 16, stk. 4 efter sit formål skal forstås således, at en bil skal anses anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil.

Vi ved ikke, hvorfor SKAT har denne indsigt i det bagved liggende formål med LL § 16 i relation til fri bil.

Afgørelsen synes at passe dårligt med lovens ordlyd med de ovenfor under 1 og 2 refererende afgørelser.

Begrundelsen i afgørelsen passer også meget dårligt med de efterfølgende omtalte SKM 2005-86 og SKM 2011-279.

Det er således vores opfattelse, at SKM 2003-589 må anses som en enkeltstående afgørelse, der ikke har støtte i lovens ordlyd eller i tidligere eller senere afgørelser.

5. SKM 2005-86 - Landsskatteretten

Denne sag minder i sit indhold om den ovenfor anførte afgørelse fra ligningsrådet SKM 2003-589, idet der var tale om en bil, der var stillet til rådighed for en ansat (ægtefælle til hovedaktionær), og som blev solgt til et koncernselskab og tilbageleaset.

SKAT fandt som ved SKM 2003-589, at koncerninterne sale and lease back skulle fralægges betydning ud fra formålet med ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten tilsidesatte dette argument og fandt, at overdragelsen, der var sket til en korrekt værdi, skulle tillægges betydning, jf. også Landsskatterettens afgørelse TFS 1997-183 omtalt ovenfor.

6. SKM 2011-279 - Skatterådet

Her bliver skatterådet anmodet om svar på, om der ved genleasing af en mere end 3 år gammel bil kan ske beskatning med 75 % af nyvognsprisen, eller beskatning skal ske af værdien ved genleasing.

Skatterådet svarer, at det er værdien ved genleasing, der skal anvendes.

Skatteministeriet finder, at bl.a. SKM 2003-589 ikke kan anvendes, da den vedrører interesseforbundne parter.

Det, der her kan undre en, er, at SKAT i SKM 2003-589 som argument anførte, at ligningslovens § 16, stk. 4 efter sit formål skal anvendes således, at en bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil.

Denne del af SKATs argumentation synes dermed forladt ved afgørelsen SKM 2011-279.

SKATs udtalelse om, at sale and lease back situationer skal behandles anderledes, når der er tale

om leasing mellem afhængige parter, end hvor der er tale om aftaler med et leasingselskab, kan ikke tiltrædes.

Det har altid været en grundsten, at aftaler mellem afhængige parter skal indgås som mellem uafhængige parter, og når aftalerne er indgået på samme vilkår som mellem uafhængige parter, så skal den skattemæssige konsekvens af aftalerne også være den samme, som hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter.

Undtagelsen hertil kan naturligvis ske i loven, hvilket bl.a. er sket i ligningslovens § 16 vedrørende fri bolig. Når der ikke er særlige undtagelser anført i loven, må det derimod antages, at handler mellem interesseforbundne parter skal tillægges samme retskraft, som hvis de var indgået mellem uafhængige parter, når vilkårene er som mellem uafhængige parter.

Afgørelsen fra Landsskatteretten, SKM 2002-585, er på samme måde udtryk for, at aftaler mellem afhængige parter behandles som ved aftaler mellem uafhængige parter. Det må således antages, at en arbejdsgivers salg af en mere end 3 år gammel bil til en uafhængig part og et meget hurtigt tilbagekøb for samme beløb også vil resultere i, at bilen skal anses som reelt ikke overdraget i forhold til reglerne om beskatning af fri bil.

Bemærkninger til de enkelte år

2009

For indkomståret 2009 har selskabet beregnet værdi af fri bil således:

Selskabet har dog her overset, at der ved overdragelse i december 2009 skal anvendes den højeste værdi, altså 599.535 kr. (12 x 49.961 kr.).

SKAT har imidlertid overset, at reglen i 2009 var, at beskatningsgrundlaget skulle nedsættes til 75 % i det 4. ejerår og ikke som ved de nugældende regler først efter 36 måneder.

2010-2013

For disse år skal vi påstå en værdi af fri bil ansættes som selvangivet, idet værdien er beregnet i overensstemmelse med den af Landsskatteretten angivne praksis i forhold til selskabernes konkrete anskaffelsessum. Det findes således at kunne lægges til grund, at de foretagne overdragelser har været reelle og ikke pro forma.”

Klager har ved supplerende indlæg endvidere anført:

”Ad selskabets påvirkning ved afståelse af bilen

SKAT anfører, at effekten på nøgletal er så begrænset, at det ikke kan antages, at denne effekt

kan medføre, at uafhængige parter ville have gennemført salget. Videre anfører SKAT, at der ikke er ekstern dokumentation fra banker om, at salget var pålagt selskabet fra disse.

Vi er enige i, at salget ikke har haft en betydelig påvirkning på nøgletal. Dette er også anført i vores indlæg til Skatteankestyrelsen. Vi er videre enige i, at der ikke foreligger et krav fra banker om salget.

Når vi alligevel anfører, at der for selskabet var en forretningsmæssig begrundelse for salget, er det begrundet i, at der iværksættes forskellige tiltag til forbedring af nøgletal, hvoraf salget af bilen er et af disse om end ikke et af de væsentligste målt på beløbsstørrelsen.

Der var ikke specifikke krav fra banker om at sælge bilen.

Forholdet til bankerne i 2008 - 2009 var dog præget af bankernes tilbageholdenhed særligt overfor ejendoms- og byggesektoren.

Det var derfor selskabets vurdering, at det var nødvendigt at imødekomme bankernes ønsker - også selvom disse ikke var formuleret som krav.

Særligt vedrørende bilen var forholdet det, at bankerne i 2008 led tab på personer, der havde dyre biler, hvilket er fremgået til overflod af dagspressen. Derfor blev det anset af selvstændig

betydning at rense balancen i det selskab, der havde bankengagementerne for bilen, der prismæssigt lå ud over, hvad der er normalt for en bil, der stilles til rådighed for en direktør.

Gennemgang af praksis

SKAT knytter kommentarer til den af os foretagne gennemgang af praksis. Vi har ikke kommentarer til SKATs bemærkninger, idet vi fastholder vores synspunkter.

Samlet bemærkes det dog, at SKAT mener at kunne se bort fra overdragelsen, der sker mellem afhængige parter, hvis der ikke er en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse for transaktionen.

Vi er derimod af den opfattelse, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal lægges til grund, idet der dog er mulighed for at tilsidesætte priser og vilkår, der ikke er forretningsmæssige, ligesom der er mulighed for at tilsidesætte transaktioner, der er uden forretningsmæssigt indhold (SKM 2002-585). Netop Landsskatterettens afgørelser SKM 2002-585 og SKM 2005-86 viser, at Landsskatteretten lægger vægt på, om aftalen har et forretningsmæssigt indhold og ikke indtolket krav om, at der ved koncerninterne aftaler skal være et særligt forretningsmæssigt formål.

Indkomståret 2009

Det bemærkes, at SKAT tiltræder nedsættelse af beskatningsgrundlag i dette år.”

Selskabets repræsentant har endvidere i forbindelse med kontormøde i sagen henvist til skatteministerens svar på spørgsmål 135 fra Skatteudvalget år 2004-05, 2. samling, vedrørende beskatnings-grundlaget fra fri bil ved koncerninterne overdragelser. Repræsentanten oplyste i samme forbindelse, at der efter SKATs udtalelse i sagen er enighed om beskatningsgrundlaget i 2009.

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for en hovedaktionærs private benyttelse som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5, sættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes fra 2010 et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privat-benyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægt-afgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Det bemærkes, at der er enighed mellem selskabet og SKAT om beregningen af beskatningsgrundlaget i 2009 efter de dagældende regler.

Landsskatteretten tiltræder parternes standpunkt vedrørende den skattemæssige behandling i indkomståret 2009 af den bil, som selskabet har stillet til rådighed for selskabets hovedanpartshaver og direktør.

Vedrørende indkomstårene 2010-2013 er det afgørende, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte overdragelserne af den omhandlede bil mellem selskabet og [...] ApS.

En bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil. Når der er tale om beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, lægger told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke vægt på, at der sker koncerninterne overdragelser og overdragelser mellem interesseforbundne parter, der ikke er begrundet i rent forretningsmæssige dispositioner. Anskaffelsestidspunktet bliver derfor ikke påvirket af koncerninterne overdragelser kombineret med tilbagekøb eller lejeaftaler, der reelt ikke medfører ændringer i arbejdstagerens rådighed over bilen. Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1. og til SKM2002.585.LSR.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler:

Der er i nærværende sag tale om koncerninterne handler, som alene ses at have til formål at reducere klagerens beskatningsgrundlag. Det bemærkes således, at der er tale om en særlig luksusbil, og at det første ejerskifte sker umiddelbart efter, at bilen er 3 år. Tilbagesalget sker 3 år efter, hvorved beskatningsgrundlaget på ny reduceres. Selskabets hovedanpartshaver og direktørs rådighed over bilen har på intet tidspunkt været afbrudt, og bilen har ikke været solgt ud af koncernen.

Der ses således ikke at foreligge en forretningsmæssig begrundelse for transaktionerne, idet det bemærkes, at det af selskabet anførte vedrørende signalværdien af bilen ikke ses at kunne tillægges afgørende betydning.

Skatteministerens besvarelse vedrørende beskatningsgrundlaget fra fri bil ved koncerninterne over-dragelser ses i øvrigt ikke at kunne føre til et andet resultat.

To retsmedlemmer finder, at overdragelsen af bilen i 2009 til [virksomhed2] ApS må anses for at være forretningsmæssigt velbegrundet henset til det oplyste om selskabets finansielle situation, hvorfor købsprisen ved denne handel skal indgå ved fastsættelse af beregningsgrundlaget for fri bil.

Ved stemmelighed er retsformandens stemme afgørende, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, 3. pkt.

SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2010-2014 stadfæstes således.