Kendelse af 19-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2017
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Værdi af fri bil – 2010 | 21.010 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Værdi af fri bil – 2011 | 21.010 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Værdi af fri bil – 2012 | 73.032 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Værdi af fri bil – 2013 | 119.920 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Værdi af fri sommerbolig – 2011 | 169.910 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Værdi af fri sommerbolig – 2012 | 243.883 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Værdi af fri sommerbolig – 2013 | 325.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Det fremgår af sagen, at klageren i perioden 19. august 2006 til 12. marts 2012 ejede 50 % af anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS. De resterende 50 % var efter det oplyste i den periode ejet af klagerens datter, hvis anpart købte klageren den 12. marts 2012. Klageren var herefter eneanpartshaver i selskabet.
Landsskatteretten har tillige modtaget en klage over SKATs afgørelse om beskatning af værdi af fri bil og værdi af fri sommerbolig for klagerens datter vedrørende den periode, hvor hun tillige har været aktionær i selskabet.
Selskabet [virksomhed1] ApS ejer blandt andet 100 % af anparterne i datterselskabet [virksomhed2] ApS. [virksomhed1] ApS ApS’ registrerede formåler ”at drive landbrug og dermed beslægtet virksomhed”, imens [virksomhed2] ApS’ registrerede formål er ”at drive konsulentvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.”
Fri bil
Selskabet [virksomhed1] ApS ejede i indkomstårene 2010-2013 et antal køretøjer, herunder et varierende antal personbiler, imens selskabet [virksomhed2] ApS ejede to sommerhuse beliggende henholdsvis [adresse1] og [adresse2], [by1]. Der er langt overvejende tale om køretøjer, der er mere end 15 år gamle.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet [virksomhed1] ApS har haft mellem 12-20 ansatte over perioden fra 2010 til 2013, og at selskabet ikke udbetaler nogen form for kørselsgodtgørelse, ligesom der ikke er indberettet beskatning af fri bil.
Under kontormøde i Skatteankestyrelsen blev det oplyst, at selskabet [virksomhed1] ApS navnlig driver virksomhed med produktion af juletræer, og at det er klagerens ægtefælle, der er direktør i selskaberne, og som har den aktive rolle i selskaberne. Det blev endvidere oplyst, at [virksomhed1] ApS ApS’ biler anvendes af selskabets medarbejdere, ligesom ægtefællen anvender en af selskabets biler, der er indregistreret til blandt brug (i de omhandlede indkomstår en Toyota Hiace).
I de i sagen omhandlede indkomstår var klageren ansat som sygeplejerske på [sygehus1] med arbejdssted i [by2]. Klagerens ægtefælle var ansat i selskabet [virksomhed1] ApS.
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at hun i de omhandlede indkomstår rådede over en Volvo V 70, reg.nr. [reg.nr.1], 1. gang registreret 9. marts 2001, frem til den 27. januar 2012, hvor hun i stedet erhvervede en Volvo, reg.nr. [reg.nr.2], der er 1. gang registreret den 5. september 2008. Det fremgår endvidere af Færdselsstyrelsens oversigt over kilometerstand ved syn, at klagerens private biler har haft et kilometerforbrug i de omhandlede indkomstår på omtrent 20.000 kilometer om året. Klagerens ægtefælle har ligeledes i hovedparten af perioden ejet et eller flere private køretøjer.
I de omhandlede indkomstår bestod husstanden af ægteparret samt i en del af perioden tre hjemmeboende børn. Den datter, der tillige har været hovedaktionær i selskaberne, fraflyttede således adressen pr. 5. april 2010, ligesom parrets søn har boet på adressen frem til den 5. september 2011 og igen i perioden mellem den 1. august 2011 og den 29. august 2013. Endelig har parrets yngste datter, der blev myndig den 3. juni 2013, boet på adressen i hele perioden. Det er oplyst i sagen, at de to ældste børn har ejet private biler i hele perioden.
Det blev under kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at selskabets køretøjer parkeres på selskabets adresse. Der er ifølge krak.dk cirka tre kilometer imellem klagerens bopælsadresse og den adresse, hvor selskabet er registreret, og hvor selskabets biler efter det oplyste befinder sig..
Fri sommerbolig
Sommerhusene udlejes efter det oplyste via et bureau med henblik på jagt og fiskeri. Det er over for SKAT oplyst, at sommerhusene er købt på tvangsauktion med henblik på videresalg efter færdiggørelse, men at videresalg er blevet blokeret af en tvist vedrørende rettigheder til en sø, idet tvisten tillige har medført, at der ikke har kunnet opnås ibrugtagningstilladelse.
Det fremgår af www.ois.dk, at husene har et samlet boligareal på hvert 110 kvadratmeter, og at ejendommene er overdraget til klageren personligt i 2015.
[virksomhed2] ApS’ revisor har i forbindelse med behandlingen af selskabets sag hos SKAT afgivet følgende indlæg af 29. oktober 2014:
”Hermed svar på Deres skrivelse af 8/10 2014 vedrørende forhøjelse af skattepligtig indkomst for selvangivelsesårene 2011, 2012 og 2013.
Vi anmoder om at indkomstforhøjelserne vedr. fikseret husleje samlet kr. 460.000 for alle årene nedsættes til kr. 0.
Følgende er vores påstande:
Deres beregninger går du fra en selvangivelsesperiode på 1/1 til 31/12. Selskabets regnskabsperiode løber fra 1/10 til 30/9. Deres beregningsgrundlag er derfor forkert.
Selskabets formål er ikke udlejning af ejendomme. Selskabet har for fremmed regning færdiggjort ejendommene [adresse1] og [adresse2] som projekt med videresalg for øje. Det har så i mellemtiden 2010 og 2011 vist sig at det ikke har været muligt at sælge projektet på grund af manglende ibrugtagningstilladelse fra kommunen grundet indsigelser m.v. i området. Deraf har selskabet og hovedanpartshaver ikke lovlig råderet over ejendommene. I dag er der fortsat ingen afklaring på ibrugtagningstilladelse. I alt 7 ejendomme i området har dette problem.
Ifølge lokalplan for de 2 ejendomme, er der restriktioner for overnatning i perioden 1/10 til 31. marts. Hvilket indgår i samme vilkår som udlejning til 3. mand (som de nævner i Deres skrivelse) til ikke at være anvendelige for udlejning. Lokalplan vedlægges.
Undertegnede vil gerne understrege at jeg ikke havde set en skriftlig aftale i mellem selskabet samt [virksomhed3] og dette kan ikke tolkes som at der ikke foreligger en skriftlig aftale. Vi har kontaktet [virksomhed3] og der foreligger en underskrevet aftale, men som var i [virksomhed3]'s varetægt. Denne vedlægges.
Projekt [projekt1], [adresse1] samt [adresse2], lejes ud startende fra uge 27 i 2011. Perioden 1. april til 30. september er låst til udlejning via bureau [virksomhed3]. I perioden 1/10 til 31/3 lejes projektet ud til anden side.
Vi vedlægger opgørelse over lejeindtægter på for selskabet og vær opmærksom på at selskabets
regnskabsår som nævnt er 1/10 til 30/9.
Desværre har [virksomhed2] ApS ikke modtaget afregningsopgørelse fra [virksomhed3] andet end det første år 2011. Trods utallige rykkere til [virksomhed3] har vor klient ikke modtaget en afregningsopgørelse over husleje for årene 2012 og 2013. Vor klient har en formodning om at det skyldes likvide problemer hos [virksomhed3]. Dog har vor klient modtaget en foreløbig udlejningsoversigt for 2012. Denne vedlægges. Modtaget den 24/2 2013, Som nævnt er der ikke udlejningsoversigt for 2013.
Ifølge selskabets bogføring og pengestrøm er der modtaget kr. 118.468 vedr. 2012. Ifølge SKAT's oplysninger har bureauet oplyst kr. 120.917 samlet. Herved mangler vor klient at modtage kr. 2.449 og bogføre samme.
Ifølge selskabets bogføring og pengestrøm er der modtaget kr. 88.758 vedr. 2013. Vor klient har kr. 50.000 bogført som aconto i 2013 og har modtaget kr. 38.758 den 23/4 2014. Bilag vedlagt. Denne indtægt er modtaget efter udarbejdelse af årsrapporten 2012/2013 (afl frist i erhvervsstyrelsen 28/2 2014 samt selvang frist 31/3 2014). Men som nævnt er der ikke modtaget en decideret opgørelse over udlejningsperioder. Der er ultimo regnskabsår 2013 medtaget skøn for manglende indtægt på kr. 60.000 i lejeindtægter.
Vor klient har nu endelig fået [virksomhed3] i tale og håber at afregningsperioder, priser m.v. kan modtages også for 2012 og 2013.
Vi vedlægger intern regnskabsopgørelse for 2011, 2012 og 2013, som dokumentation for hvilke indtægter der er medtaget i året.
På baggrund af ovenstående faktiske forhold anmoder vi om at Deres lejefiksering på kr. 460.000 ansættes til kr. 0.”
Klageren har i forbindelse med klagesagen fremlagt en aftale mellem [virksomhed2] ApS og klageren, der er dateret den 8. december 2010, med følgende ordlyd:
”Hermed indgår ovenstående parter aftale om, at [person1] ikke på nogen som helst måde må råde over, eller benytte sommerhusene, [adresse1] og [adresse2], [by1].
[person1] har ingen interesse i at bruge sommerhusene og underskriver derfor denne aftale i forbindelse med, at skødet er lavet af [virksomhed4], og aftalen er også nødvendig på grund af ligninsloven §16, da banken ellers ikke vil sælge sommerhusene, der skal overtages 1 dec. 2010
Aftalen sendes til bank og revisor, som sørger at indberette aftalen.”
Klageren har oplyst, at bilaget er sendt til SKAT den 14. juli 2015 i forbindelse med behandlingen af nærværende sag. SKAT har oplyst, at bilaget ikke er modtaget tidligere.
En fremlagt formidlingsaftale af 24. april 2011 mellem [virksomhed3] v/[person2] og [virksomhed2] ApS har følgende ordlyd:
”Herved indgår ovenstående parter aftale om at [virksomhed3] v/[person2] formidler udlejning af ejer [virksomhed2] ApS ejendomme beliggende på adresserne [adresse1] og [adresse2], [ø1].
Aftalen forventes start 1/6 2011, dog efter hvornår adresserne er endeligt indrettet.
[virksomhed3] forpligter sig til at markedsføre ejendommene på egen hjemmeside. [virksomhed3] fastlægger selv udlejningspris, afregner leje og evt. forbrug med lejere. Udlejningspris for den kommende sæson perioden 1. april til 30. september skal [virksomhed3] meddele til [virksomhed2] ApS senest en måned før periodens start samt provisionsafregningsbetingelser m.v. til [virksomhed3].
[virksomhed3] afregner leje til udlejer med et acontobeløb i løbet af året og udarbejder samlet opgørelse over udlejning så snart som muligt efter l /10 samt afregner restbeløb til udlejer.
[virksomhed3] er vidende om lokalplanens restriktioner for udlejningsperiode samt at ibrugtagningstilladelse for ejendomme ikke er modtaget. På grund af denne kompleksitet i udlejningsmuligheder og evt. restriktioner fra offentlige myndigheder, kan [virksomhed2] ApS ikke disponere eller anvende ejendommene i perioden 1/4 til 30/9 til eget brug, uden at denne aftale er ophævet efter ovennævnte opsigelsesbetingelser foretaget med en måneds varsel i perioden 1/10 til 28/2.”
Der er endvidere fremlagt en posteringsoversigt, hvor der – udover posteringer af husleje fra [virksomhed3] – er anført et antal posteringer af yderligere husleje, benævnt f.eks. ”Husleje vinter 11/12” med på beløb mellem 20.000 kr. og 40.000 kr. Der er i den forbindelse fremlagt en mail fra selskabernes revisor, hvori det oplyses, at posteringerne modsvares af udgiftsposter i regnskaberne for henholdsvis selskabet [virksomhed1] ApS og selskabet [virksomhed5] ApS, og at udlejningen har fundet sted med henblik på indkvartering af selskabernes ansatte. Det er endvidere af klagerens repræsentant oplyst, at der er tale om sæsonansatte, der blandt andet har bistået med fældning og læsning af juletræer og pyntegrønt.
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 21.010 kr., 21.010 kr., 73.032 kr., 119.920 kr., 169.910 kr., 243.883 kr., og 325.000 kr. vedrørende henholdsvis værdi af fri bil og værdi af fri sommerbolig i indkomstårene 2010-2013.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:
”Fri bil:
I henhold til Aktieavancebeskatningslovens § 4 anses du som hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, da du ejer 50 % af anparterne for indkomstårene 2010 og 2011. Du opkøber [person3] a-anpart i selskabet pr. 12/3-2012 hvorefter du fra denne dato anses som hovedanpartshaver med 100 % ejerskab i selskabet.
Der skal ske beskatning af de fri goder som selskabet stiller til rådighed for dig jf. Ligningslovens § 16A stk. 5.
Selskabet [virksomhed1] ApS ejer en del biler. Da det ikke fremgår af de indberettede lønoplysninger på selskabet, at der sker nogen beskatning af fri bil for de ansatte, anses bilerne for at være stillet til rådighed for dig som hovedaktionær.
Beskatning af fri bil sker efter reglerne i Ligningslovens § 16 stk. 1, jf. Ligningslovens § 16 stk. 4.
Som det fremgår af nedenstående beregninger er der for nogle af bilernes vedkommende taget udgangspunkt i et beskatningsgrundlag på kr. 160.000, hvilket er den mindste værdi jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 der kan beregnes fri bil af.
De biler hvor beregningsgrundlaget på kr. 160.000 er anvendt, anses for at være af en sådan alder, at deres anskaffelsespris ikke overstiger kr. 160.000.
De øvrige biler er beregningsgrundlaget fastsat ud fra laveste pris fratrukket inflation som lignende biler har været handlet til på bl.a. Bilbasen.dk.
I henhold til Ligningslovens § 16 stk. 4 er der tillagt miljøtillæg til værdien af fri bil.
Fri sommerbolig:
Sommerhusene anses forsat for at stå til rådighed for dig som hovedanpartshaver frem til 12/3-2012. At der ikke foreligger en ibrugtagningstilladelse forhindre ikke, at du har rådighed over ejendommene. Den manglende ibrugtagningstilladelse vedrører jo ikke ejendommenes beskaffenhed men tilgangen til ejendommene. Ejendommene er beboelige og desuden sker der udlejning af ejendommene til tredjemand. Du har således forsat rådighed over ejendommene som hovedanpartshaver.
Beskatning af fri bil og fri sommerhus bliver herefter som følgende:
Fri bil
2010:
[reg.nr.3]
Volkswargen Polo Reg. 1. gang 17/5-1991
Bilen anskaffes 4/6-2009. Den ansættes til mindste pris kr. 160.000
160 x 25 % = 40.000
Perioden 1/1-2010 til 31/12-2010 = | 40.000 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 = | 2.020 | |
42.020 | ||
Din andel heraf 50 % | 21.010 | kr. 21.010 |
2011:
[reg.nr.3]
Volkswargen Polo Reg. 1. gang 17/5-1991
Bilen anskaffes 4/6-2009. Den ansættes til mindste pris kr. 160.000
160 x 25 % = 40.000
Perioden 1/1-2010 til 31/12-2010 = | 40.000 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 = | 2.020 | |
42.020 | ||
Din andel heraf 50 % | 21.010 | kr. 21.010 |
2012:
[reg.nr.3]
Volkswargen Polo Reg. 1. gang 17/5-1991
Bilen anskaffes 4/6-2009. Den ansættes til mindste pris kr. 160.000
160 x 25 % = 40.000
Perioden 1/1-2010 til 31/12-2010 = | 40.000 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 = | 2.020 | |
42.020 | ||
For perioden 1/1-til 31/3 = 3 mdr. | 10.505 | |
Din andel heraf 50 % | 5.252 | |
For perioden 1/4 til 31/12 | ||
Din andel 100 % | 31.515 | |
36.767 | kr. 36.767 |
[reg.nr.4]
Opel Astra Reg. 1. gang 5/1-1994.
Bilen anskaffes 21/2-2012 Den ansættes til mindste prisen kr. 160.000
160.000 x 25 % = 40.000
Perioden 21/2-2012 til 31/12-2012 = 11 mdr. = | 36.666 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 i 11 mdr. = | 2.896 | |
For perioden 1/2 til 31/3 = 2 mdr. | 6.594 | |
Din andel heraf 50 % | ||
For perioden 1/4 til 31/12 | ||
Din andel 100 % | 32.968 | |
36.265 | kr. 36.265 kr. 73.032 |
2013:
[reg.nr.3]
Volkswargen Polo Reg. 1. gang 17/5-1991
Bilen anskaffes 4/6-2009. Den ansættes til mindste pris kr. 160.000
160 x 25 % = 40.000 | ||
Perioden 1/1-2013 til 31/12-2013 = | 40.000 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 = | 2.280 |
[reg.nr.5]
Nissan Qashqai Reg. 1. gang 11/9-2009
Bilen anskaffes 31/8-2012. Over 3 år ved anskaffelsen. Således købspris der skal anvendes. Ifølge Bilbasen er handelsprisen kr. 170.000. Beregningsgrundlaget sættes på den baggrund til mindste prisen kr. 160.000
160.000 x 25 % = 40.000 | ||
Perioden 01/01-2013 til 31/12-2013 = | 40.000 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 = | 2.760 |
[reg.nr.4]
Opel Astra Reg. 1. gang 5/1-1994.
Bilen anskaffes 21/2-2012 Den ansættes til mindste prisen kr. 160.000
160.000 x 25 % = 40.000
Perioden 01/01-2013 til 08/03-2013 = 3 mdr. = | 10.000 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 i 3 mdr. = | 825 |
[reg.nr.6]
Mazda 323 Reg. 1. gang 11/3-1998
Bilens anskaffes 31/10-2012 Den ansættes til mindste prisen kr. 160.000
160.000 x 25 % = 40.000
Perioden 01/01-2013 til 08/03-2013 = 3 mdr. = | 10.000 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 i 3 mdr. = | 825 |
[reg.nr.7]
Fiat Multipla reg. 1. gang 21/1-1999
Bilen anskaffes 31/8-2012 Den ansættes til mindste prisen kr. 160.000
160.000 x 25 % = 40.000
Perioden 01/01-2013 til 08/03-2013 = 3 mdr. = | 10.000 | |
Miljøafgift jf. Ligningslovens § 16 stk. 4 i 3 mdr. = | 1.230 |
Samlet beskatning for 2013: | 110.000 | |
Samlet miljøafgift for 2013: | 7.920 | |
117.920 | ||
HOA´s andel 100 % | kr. 117.920 |
Fri sommerbolig
2011:
[adresse1] og [adresse2]
Udlejet | 6 uger a 0,5 % = | 3,00 % |
5/7 af 0,25 % = | 0,18 % | |
3,18 % |
Beskatning herefter 16,25 % - 3,18 % = 13,07 % af 1.300.000 = 169.910
HOA andel 50 %
[adresse1] 50 % af 169.910 = | 84.955 | |
[adresse2] 50 % af 169.910 = | 84.955 | |
169.910 | kr. 169.910 |
2012:
[adresse1]
Udlejet 10 uger a 0,5 % = 5 %
Beskatning herefter 16,25 % - 5 % = 11,25 % af 1.300.000 = 146.250
[adresse2]
Udlejet | 13 uger a 0,5 % = | 6,50 % |
1 uge a 0,25 % = | 0,25 % | |
6,75 % |
Beskatning herefter 16,25 % - 6,75 % = 9,50 % af 1.300.000 = 123.500
HOA andel 50 % for perioden 1/1 til 12/3
HOA andel 100 % for perioden 13/3 til 31/12
[adresse1] | 50 % af 146.250 = | 73.125 |
[adresse2] | 50 % af 123.500 = | 61.750 |
134.875 |
Beskatning for perioden
1/1 til 12/3-2012 | 134.875 x 70 | 25.866 | |
365 | |||
13/3 til 31/12-2012 | |||
134.875 x 295 x 2 | 218.017 | kr. 243.883 | |
365 |
Din andel 100 %
2013:
[adresse1]
Udlejet 9 uger a 0,5 % = 4,5 %
Beskatning herefter 16,25 % - 4,5 % = 11,75 % af 1.300.000 = 152.750
[adresse2]
Udlejet 7 uger a 0,5 % = 3,50 %
Beskatning herefter 16,25 % - 3,50 % = 13,25 % af 1.300.000 = 172.250
HOA andel 100 %
[adresse1] | 152.750 | |
[adresse2] | 172.250 | |
325.000 | kr. 325.000” |
Af SKATs afgørelse af 13. november 2015 om ændring af [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst fremgår endvidere:
”Af den fremsendte udlejningsaftale mellem selskabet og [virksomhed3] v/[person2] fremgår det at lejeaftalen forventes at starte 1/6-2011.
Huslejen fastsættes af [virksomhed3] og de afregner også huslejen med lejer. Udlejningsprisen og provisionsafregningsbetingelser m.v. skal [virksomhed3] oplyse til selskabet senest en måned før start af kommende sæson som løber fra 1. april til 30. september.
Der afregnes med et acontobeløb i løbet af året.
[virksomhed3] udarbejder en samlet opgørelse over udlejning så snart det er muligt efter den 1/10 og afregner restbeløb til udlejer.
Af lejekontrakten fremgår det endvidere at på grund af lokalplanens restriktioner for udlejningsperioden, samt at der ikke er modtaget nogen ibrugtagningstilladelse kan selskabet ikke disponere eller anvende ejendommene i perioden 1/4 til 30/9 til eget brug, uden at aftalen er ophævet efter ovennævnte opsigelsesbetingelser, senest med en måneds varsel i perioden 1/10 til 28/2.
At der foreligger restriktioner i lokalplanene omkring anvendelse af sommerhuset i vinterhalvåret, anses ikke for at være begrundelse for at selskabets hovedaktionærer ikke har rådighed over ejendommene. Der henvises i denne forbindelse til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.16.2.2 hvori det fremgår at der i rådighedsbegrebet ikke tages hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et begrænset omfang en del af året.
Der vil på den baggrund stadig skulle se en fiktiv beskatning af husleje i selskabet for den periode hvor husene har stået til rådighed for hovedaktionærerne.
Endvidere ligger der ikke nogen fraskrivelses erklæring på sommerhusene, hvori hovedaktionærerne har fraskrevet sig retten til at benytte sommerhusene. (SKM2010.525.BR)
At der ikke foreligger nogen ibrugtagningstilladelse, forhindre ikke, at hovedanpartshaverne har rådighed over ejendommene. Den manglende ibrugtagningstilladelse vedrører jo ikke ejendommenes beskaffenhed med tilgangen til ejendommene. Ejendommene er beboelige og desuden udlejet i perioder til tredjemand.
På baggrund af disse forhold fastholdes der beskatning af fiktiv lejeindtægt for de perioder hvor hovedaktionærerne har haft rådighed over sommerhusene.
Beregningen tager udgangspunkt i den fremsendte udlejningsopgørelse fra selskabet.”
SKAT har i anledning af klagen afgivet følgende udtalelse:
”Vedr. Fri bil:
SKAT er af den opfattelse, at klagerens arbejde ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt hun har rådighed over bilerne eller ej. Da arbejde ikke er afgørende for rådighedsbeskatningen i Ligningslovens § 16 stk. 9. Dette værende sig gældende om det er dagvagt eller nattevagt.
Endvidere anses bilernes placering ligeledes ikke for afgørende for beskatningen, idet bilerne er tilknyttet et selskab som ejer, men kan være placeret andre steder. Selskabet som ejer bilerne, dets adresse er i umiddelbart nærhed af klagerens private adresse.
Der er tale om ganske almindelige personbiler som er egnet til personkørsel, hvorfor anvendelsesmulighederne for klageren, som privat kørsel anses for at være til stede. Det er ikke påvist at bilerne ikke står til klagerens disposition.
Fri sommerhus:
Der fremsendes forslag til klageren den 21. maj 2015. Ved mail den 15. juni anmoder klagerens rådgiver advokat [person4] om udsættelse med indsigelser til medio juni.
17. august 2015 fremsender klagerens rådgiver advokat [person4] en mail hvori han oplyser at hans synes det ville være mest hensigtsmæssigt med en afgørelse i klagerens sag, før det afholdes møde i sagen med selskabet [virksomhed2], hvorefter jeg fremsendes en afgørelse vedr. klageren.
Med hensyn til den af klageren vedlagte ”Aftale” hvori klageren fraskriver sig råderetten over sommerhusene beliggende [adresse1] og [adresse2], [by1] skal der knyttes følgende kommentarer.
SKAT har aldrig modtaget denne aftale, hverken med post eller mail.
Selskabet her endvidere ikke tidligere i forløbet fremlagt denne aftale eller omtalt den i tidligere møde eller i skriftlig korrespondance.
Der skal gøres opmærksom på, at aftalen om fraskrivelse er indgået mellem 2 interesseforbundne parter.
Selskabet [virksomhed2] ejes 100 % af [virksomhed1] ApS, som siden 12/3-2012 ejes 100 % af klageren.
Tidligere ejes selskabet sammen med klagerens datter.
At selskabet udlejere sommerhusene via et bureau med henblik på jagt og fiskeri, anser SKAT ikke for at være en rådighedsindskræning i det der ikke foreligger nogen rådighedsfraskrivelse for de ledige perioder hvor husene ikke er udlejet.”
Klageren har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil og at spørgsmålet om beskatning af fri sommerbolig skal hjemvises til fornyet behandling i SKAT.
Det er til støtte for påstandene anført:
”Til støtte for klagen gøres det overordnet vedrørende værdi af fri bil gældende, at klager ikke har haft rådighed over de pågældende biler, dels som følge af klagers arbejde og dels som følge af bilernes placeringer og anvendelsesmuligheder.
For så vidt angår værdi af fri sommerbolig, gøres det principalt gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skat, idet det fejlagtigt af afgørelsens side 2, 5. afsnit fremgår, at der ikke har været bemærkninger til de fremsent akter.
Klager har imidlertid selv den 14/7 2015 tilskrevet Skat, [by3], og vedlagt aftale af 8/12 2010, der vedlægges i kopi.
På ovennævnte grundlag gøres det endvidere gældende, at der i henhold til aftalen foreligger en ubetinget rådighedsindskrænkning, der medfører, at klager ikke har haft rådighed over de pågældende boliger.”
Det er endvidere supplerende anført:
”I sagen er modtaget Skats kommentarer, og det fremgår heraf bl.a. at Skat ikke mener at have modtaget skrivelse fra klageren vedlagt aftale om rådighedsindskrænkning, hvilket nu nærmere er undersøgt.
I den forbindelse kan oplyses, at den pågældende skrivelse den 14/7 2015 af klagerens ægtefælle, [person5], blev lagt i postkassen ved postkassen [adresse3], [by4]. Ifølge [posten] er det herefter mere end 99 % sikkert at skrivelsen herefter modtages dagen efter hos Skat.
Det gøres således gældende, at det ligger vidnefast, at skrivelsen er fremsendt til Skat, og det fastholdes således, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skat.”
Det er endvidere i forbindelse med møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjort gældende, at beskatningen af værdi af fri sommerbolig subsidiært skal nedsættes, idet det gøres gældende, at klagerens påståede rådighed begrænses af både områdets lokalplan og den indgåede formidlingsaftale.
I anledning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen er der modtaget følgende supplerende bemærkninger:
”I ovennævnte sager er modtaget forslag til afgørelse m.v. 15. februar 2017.
Ovennævnte giver anledning til følgende, for så vidt angår fri sommerbolig.
Det gøres gældende, at sommerhusene ikke har stået til klagernes rådighed i vinterhalvåret 1. november til 31. marts, idet sommerhusene har været udlejet i perioden.
I relation til klagernes revisors skrivelse af 29. oktober 2014 er indhentet supplerende oplysninger
fra revisor, og der vedlægges skrivelse af 29. marts 2017 fra [virksomhed6]. Som det fremgår, er der i [virksomhed2] ApS bogført lejeindtægter for vinterhalvåret, og i [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS bogført tilsvarende udgifter til leje betalinger.
Som oplyst af direktør [person5] har selskaberne lejet de pågældende sommerhuse af [virksomhed2] ApS i vinterhalvåret med henblik på indlogering af et varierende antal sæson-arbejdere i pyntegrønt-/ juletræssæsonen. Sæsonen strækker sig fra ultimo året med fældning, læsning m.v. af pyntegrønt/juletræer og primo følgende år med ridsning/formklipning samt reetablering af arealer bl.a. med rodfræsning/grenknusning samt genplantning. Selskaberne har på tilsvarende vis lejet andre boliger til medarbejderne, herunder campinghytter og lign.
Antallet af medarbejdere har varieret afhængig af udbud/efterspørgsel, vejr forhold m.v. og lejeaftalerne er således indgået for hele perioden med de af revisor anførte beløb.
Da sommerhusene således også i vinterhalvåret har været udlejet, har sommerhusene heller ikke i den periode stået til klagernes rådighed.
For så vidt angår den skattepligtige værdi pr. hus, gøres det gældende, at værdien ikke er fastsat korrekt, idet ejendomsværdien af sommerhusene bestrides.
Det gøres gældende, at ejendomsværdien for sommerhusene hhv. den 1. oktober 2010, den 1. oktober 2011 og den 1. oktober 2012 er væsentlig lavere end den af SKAT anvendte ejendoms værdi.
I den forbindelse opfordres SKAT til at udmelde syn og skøn med henblik på en uvildig vurdering af ejendomsværdierne på de anførte tidspunkter, idet klagernes tilsvarende retsstilling forbeholdes.”
Værdi af fri bil
Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om hun er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.
Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksus biler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.
Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at selskabets biler har været til privat rådighed for klageren. Landsskatteretten lægger i den forbindelse vægt på, at selskabets og klagerens adresse ikke har været sammenfaldende i de omhandlede indkomstår, og at bilerne efter det oplyste ikke er observeret på hendes bopæl, ligesom der ikke er oplysninger om observationer af at hun har anvendt bilerne overhovedet, endsige i privat øjemed. Hertil kommer, at klageren har haft en privat bil til rådighed i perioden, ligesom bilernes karakter ikke giver anledning til at anse bevisbyrden for at måtte tilfalde klageren.
Landsskatteretten nedsætter derfor beskatningen af værdi af fri bil til 0 kr.
Værdi af fri sommerbolig
Vedrørende beskatning af fri sommerbolig bemærkes indledningsvis, at det forhold, at fraskrivelseserklæringen, der efter det oplyste blev sendt med posten den 14. juli 2015, ikke er kommet frem til SKAT og således ikke har indgået i sagens behandling, ikke ses at kunne danne grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i SKAT.
Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.
Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.
Selskabet har efter det oplyste kun ejet de to omhandlede sommerhuse. Selskabets formål er endvidere konsulentvirksomhed og ikke ejendomsinvestering e.l. Den indgåede fraskrivelsesaftale med selskabet ses endvidere ikke at kunne tillægges afgørende værdi.
Ifølge den fremlagte formidlingsaftale har selskabet imidlertid over for formidlingsbureauet fraskrevet sig rådigheden over sommerhusene i perioden 1. april – 31. oktober. Det fremgår endvidere af aftalen, at denne kan opsiges med en måneds varsel i perioden 1/10 til 28/2.
Landsskatteretten finder på det grundlag, at klageren har været afskåret fra at råde over sommerboligerne i perioden 1. april – 31. oktober.
På baggrund af oplysningerne om, at husene har været anvendt som indkvartering for ansatte i henholdsvis moderselskabet og [virksomhed5] ApS, der understøttes af de fremlagte posteringer og revisorens bemærkninger hertil, finder Landsskatteretten det endvidere tilstrækkeligt godtgjort, at klageren tillige har været afskåret fra at råde over husene privat i den øvrige del af de omhandlede indkomstår.
Landsskatteretten nedsætter derfor beskatningen af værdi af fri sommerbolig til 0 kr.