Kendelse af 04-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Faktiske oplysninger

Det fremgår af [skolen]s (i det følgende kaldet skolen) hjemmeside, at skolen er et undervisningstilbud for normalt begavede børn i folkeskolealderen.

Om skolens pædagogik fremgør følgende af skolens hjemmeside:

”Eleverne på skolen bliver mødt med anerkendelse. Det er især vigtigt for vores elever, som har oplevet mobning og har haft adskillige både faglige og sociale nederlag igennem deres hidtidige skolegang. Derfor stiller vi klare og ufravigelige krav til elevernes omgangsform og sprog. Overordnet set handler det om, at vi skal respektere hinanden, vores forskelligheder og grænser. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på og give udtryk for egne grænser. En stor del af vores elevgruppe opleves ofte som grænseløse og grænseoverskridende. Eleverne vil i samspillet med både voksne og hinanden lære uskrevne samspilsregler, udvikle situationsfornemmelse og selvindsigt. I dette samspil vil eleverne også hjælpes/støttes til at lære hensigtsmæssige kontaktformer, respekt og accept af hinanden samt konfliktløsning. Skolen har en terapeut tilknyttet, som afholder udviklingssamtaler med den enkelte elev.

Fælles for de elever vi har på skolen er, at de har svært ved at acceptere, at det er de voksne, der bestemmer – det være sig både forældre, lærere og pædagoger. Det betyder, at eleverne selv påtager sig et stort ansvar. Det ansvar tager vi fra eleverne, ved at gøre det klart, at her på skolen er det personalet, der bestemmer og ikke eleverne.

Vi har generelt et rigtig flot fremmøde her på skolen. Eleverne kommer hver dag, og de kommer som regel til tiden. Når det ikke sker, laver vi samarbejde med forældrene og eleven en handleplan for, hvad der skal til for at forbedre fremmødet. Det kan f.eks. være, at vi i en periode afhenter eleven hver morgen.

Her på skolen får det konsekvenser for eleverne, hvis de konstant kommer for sent. Det er individuelt, hvad konsekvenserne består af. For nogle kan det være at skulle i skole en lørdag formiddag, når de har samlet fire timers fravær ved at komme for sent. For andre kan det være at skulle lave skolearbejde om eftermiddagen, der ellers er fri for lektier.

Hvis en elev stikker af fra skolen, skal de komme i skole den efterfølgende lørdag fra kl. 8.00 til kl. 12.00.

Hvis det er relevant, hashtester vi eleverne efter aftale med forældrene. Vi ved, at hvis vi ikke får fat på et evt. begyndende misbrug med det samme, vil det eskalere. Misbruget præger hele elevens personlighed. Eleven bliver sløv og fraværende, og al forsøg på indlæring vil være forgæves.

Vi tolererer ikke mobning!”

Om madplanen fremgår følgende af skolens hjemmeside:

”En elev står for madplanen hele ugen

På skift er det eleverne, der laver mad til os alle. I samråd med en voksen laves der mandag madplan for hele ugen, og der foretages indkøb sammen med den voksne.

Eleven bestemmer hvilke retter, der skal laves i løbet af ugen, dog skal maden være sund, nærende og varieret, hvilket bl.a. betyder, at maden er fedtfattig, vi kun bruger fuldkornsprodukter og får grønsager og salat til alle måltider. Der er en ugentlig vegetar/fiske dag. Mandag og fredag står menuen altid på rugbrød.

Vi motiverer eleverne til at være eksperimenterende og nytænkende, således at de finder på nye retter, i stedet for at køre rundt i de samme velkendte 3-4 retter uge efter uge.

Eleven står også for oprydning og rengøring efter måltiderne hele ugen.”

Om frokost fremgår følgende af skolens hjemmeside:

”Når maden er serveret holder vi madro og bordskik, så der er plads til, at alle kan nyde maden i ro og mag.

På den måde er der også plads til, at vi kan snakke sammen og høre hvad hinanden har at sige. Det kan både være noget fra skoledagen, og det kan være noget hjemmefra, eller måske kommer der et emne frem, som alle bliver optaget af og har en holdning eller spørgsmål til.”

Det er til SKAT oplyst, at lærerne spiser sammen med eleverne. Alle udgifter til mad til såvel elever som lærere afholdes af skolen. Der er ingen egenbetaling af kost.

Det fremgår ikke af ansættelseskontrakterne mellem skolen og de ansatte, at de ansatte har pligt til at spise sammen med eleverne eller spisetræne med disse.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt virksomheden at indberette værdi af fri kost for medarbejdere til Indkomstregisteret med 3.500 kr. pr. medarbejder, i alt 14.000 kr. for 2013 og 17.500 kr. for 2014.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

” Sagsfremstilling og begrundelse

1. Kost til ansatte/spisetræning

1.1. De faktiske forhold

Børnene der går på skolen er børn i den almindelige folkeskolealder fra 7 – 16 år. Skolen har plads til maks. 20 elever, lige pt.er der 12 elever, primært drenge. Der er tale om børn der har svært ved at indordne sig i den almindelige folkeskole dels pga. sociale problemer, eksempelvis som følge af mange skoleflytninger og dels pga. indlæringsproblemer. En typisk dag i skolen forløber således:

08.00 - 08.30: Fælles morgenmad

08.30 - 09 30. Skolegang

09.30 - 09.45: Pause

09.45 - 10.30: Skole

10.30 - 10.45: Pause

10.45 – 11.30 Skole

11.30 – 12.00 Fælles frokost

12.00 – 13,.00 Læsning

13.00 – 15.00 Idræt af en eller anden form (mandag – torsdag)

Fredag slutter skolen kl 13.

Lærerne spiser sammen med eleverne og det går på skift mellem eleverne, hvem der skal handle ind og lave mad. Alle udgifter til mad afholdes af skolen, dvs. både lærere og elever har fri kost på skolen. Der er ingen egenbetaling.

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Den omstændighed at skolen har valgt at lærerne indkøber råvare til frokosten, laver maden sammen med eleverne og spiser sammen med eleverne medfører ikke automatisk at der er tale om pædagogisk spisetræning i lovens forstand. Det fremgår hverken af ansættelsesaftaler med lærerne eller af skolens værdigrundlag, at lærerne er pålagt, at skal spisetræne med eleverne. Derudover er der tale om normalt begavede elever som alene har svært ved at indordne sig på andre skoler. Det er kendetegnende for den pædagogiske spisetræning, at de personer, som der spisetrænes med, er personer, som har behov for at lære og opleve basale spisevaner - typisk børn (vuggestue/børnehave) eller personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Skattefriheden er betinget af

Det er derfor SKAT’s opfattelse at der ikke er tale om pædagogisk spisetræning som nævnt i Ligningsloven § 16 stk. 15. Ifølge fremsendte oplysninger i form kontoudskrift vedr. kostordning kan værdien af den frie kost opgøres til 3.500 kr. pr. ansat., når der ses bort fra omkostninger til kaffe m.v. der anses for normal personalepleje.

Henset til ovenstående bemærkninger og indberetningspligterne jf. Skattekontrollovens § 7 er det SKAT’s opfattelse at I er indberetningspligtige af den ydede kost på følgende måde for 2013:

...

Samt derudover også for 2014, da værdien vurderes at være tilsvarende:

...”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens påstand, at de afholdte udgifter ikke kan betragtes som en frokostordning, men skal betragtes som skattefritaget spisetræning, jf. ligningslovens § 16, stk. 15.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført:

”Som tidligere beskrevet for SKAT, deltager lærerne i den daglige tilvirkning af maden sammen og spisning sammen med eleverne. Dette skyldes, jf. beskrivelsen nedenfor, behovet for at eleverne oplever lærerene som rollemodeller i de sociale færdigheder, som det kræver at købe ind, tilvirkning af maden og indtagelse af maden.

Lærerne er af arbejdsgiver pålagt at deltage både ved indkøb, tilvirkning og indtagelse af maden sammen med dagbehandlingstilbuddets elever. Såfremt en ansat nægter at deltage i spisetræningen, kan dette få ansættelsesmæssige konsekvenser for medarbejderen, idet nægtelsen vil være mod den tjenestelige ordre, der er modtaget fra arbejdsgiver. SKAT har bemærket, at dette ikke fremgår skriftligt i ansættelseskontrakterne, hvortil vi anføre, at dette er korrekt, men at der her skal henses til, at der er tale om en lille institution, med kun få medarbejdere, hvor der ikke er skriftlighed om alle regler i institutionen.

Grunden til pålægget fra arbejdsgivers side er en følge af, at dagbehandlingstilbuddets elever alle er henvist fra kommunalt regi, som følge af, at disse elever i mildere eller sværere grad ikke besidder bl.a. alderssvarende sociale kompetencer, kommer fra dysfunktionelle hjem og i nogen situationer er diagnosticeret med f.eks. Aspergers syndrom (mild form for autisme, der medfører, at disse elever har svært ved at fungere socialt).

Det er kendetegnende ved dagsbehandlingstilbuddets elever, at disse som regel kan betegnes som intellektuelt normalt fungerende, som man kan måle med en intelligensprøve. Dog er kendetegnet også ved eleverne, at de kan anses for at have en nedsat psykisk funktionsevne i større eller mindre udstrækning.

Dette kommer til udtryk ved, at de fleste elever, ikke fungerer psykisk og socialt som personer af tilsvarende alder og køn. F.eks. har man elever, der aldersmæssigt befinder sig på 7. klassetrin, men socialt og psykisk befinder sig på 3. til 4. klassetrin.

Den almindelige definition af "funktionsevne" er jf. Gyldendal: > >funktionsevne, mål for et menneskes evne til at udføre forskellige fysiske og psykiske aktiviteter. Funktionsevnen kan være nedsat pga. fysisk eller psykisk sygdom eller som følge af fysiologisk eller mental aldring. Funktionsevnen vurderes oftest i forhold til, hvad personer af samme alder og køn kan klare. < <

Der er ligeledes elever, der lider af generel angst, som ofte er ledsaget af spiseforstyrrelser. Mange elever kan i begyndelsen slet ikke spise sammen med de andre elever og først efter en indkøringsperiode kan de så småt begynde, at deltage i den fælles spisning.

Der er også tale om elever, der har været udsat for massiv mobning i skolen, som har vanskeliggjort deres evne til at indgå i "sociale sammenhænge" som f.eks. deltagelse i et fælles måltid.

Bevæggrunden for den fælles spisning er derfor, at lærerne skaber en atmosfære, som rollemodeller for, hvordan et måltid i samvær med mange andre mennesker kan gennemføres i ro og

fordragelighed.

Frokosten tjener også det formål, at sikre, at børnene får noget sundt at spise, som kan tilsikre, at indlæringen øges - også efter frokost. Alle undersøgelser viser, at kosten har stor betydning ikke kun for indlæringen, men for det almindelige velbefindende og dermed den personlige udvikling til at omgås andre mennesker.

Ud fra det ovenfor beskrevne, er vi af den opfattelse, modsat SKAT, at der er tale om spisetræning omfattet af LL § 16, stk. 15 idet vi samtidig henviser til SKATs Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.A.5.12.2.

Dette ud fra at følgende betingelser alle opfyldes:

Endvidere fremgår det af lovforarbejderne til LL § 16, stk. 15 (LFF 2011-27 nr. 196) under pkt. 2.2 at: > >Da pædagogisk spisetræning er en naturlig del af visse særlige erhvervsgruppers arbejde, bør der ikke kunne opstå skattepligt, når en ansat som en naturlig del af sit arbejde skal agere rollemodel i spisesituationer for de personer, vedkommende har i sin varetægt, foreslås det derfor, at de pågældende ansatte ikke er skattepligtige af fri kost i disse situationer. < <

Ovennævnte gentages i Bilag 1, Høringsskema og høringssvar til L196 på side 3, hvor Advokatrådet i høringssvar har anført, at kredsen af ansatte, der kan blive omfattet af skattefritagelsen, er for snæver, og der givetvis vil være flere andre ansatte, hvor det er lige så rimeligt, at skattefritage for fri kost. Hertil kommenteres fra skatteministeren svarende til ovenstående citat - altså gentages denne formulering, hvor der lægges vægt på, at:

Det må derfor antages, at det er disse to elementer, der er bærende for, vurderingen af, om den ansatte er skattepligtig eller ikke af den kost, der indtages.

I den konkrete sag, og ud fra ovenstående beskrivelse af elevernes kompetencer og udfordringer, er det tydeligt, at der ikke er tale om en folkeskole eller efterskole for elever med "almindelige behov". Det er en naturlig del af de ansattes arbejde at agerer rollemodel ved at købe ind, tilvirke og indtage maden sammen med eleverne - netop for at træne de manglende sociale færdigheder og derigennem forsøge, at bringe eleverne på et aldersvarende niveau rent psykisk. Et skoleophold hos [skolen] til elever, der ikke kan rummes i den alm. folkeskole koster 25.000 kr. pr. måned, hvor den almindelige folkeskole koster til sammenligning ca. 5.000 kr. pr. måned pr. elev. Dette stiller selvsagt krav om, at [skolen] kan levere en anden og bedre indsats.

Der bør af disse grunde ikke ske beskatning af værdien af den kost, de ansatte indtager sammen

med eleverne.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal alle, der i en kalendermåned som led i et ansættelsesforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor, foretage indberetning herom til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, i det omfang skatteministeren fastsætter regler herom.

Af indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at der skal ske indberetning af skattepligtige fordele som nævnt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 3.

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet formuegoder til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Udgangspunktet er således, at en arbejdsgivers betaling af kost er skattepligtig for den ansatte.

I ligningslovens § 16, stk. 15, er der en undtagelse til hovedreglen. Ifølge § 16, stk. 15, beskattes værdien af fri kost ikke, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde og den ansatte spiser sammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med.

Landsskatteretten lægger på grundlag af de foreliggende oplysninger til grund, at skolens medarbejdere spiser sammen med og får samme mad som eleverne. Uanset at det ikke fremgår af medarbejdernes ansættelseskontrakter, at de har pligt til at spise sammen med eller at spisetræne med eleverne, finder Landsskatteretten ud fra oplysningerne om fællesspisningen på skolen, at det kan lægges til grund, at fællesspisningen foregår som en del af medarbejdernes arbejde.

På dette grundlag og med henvisning til forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 15, hvoraf det blandt andet fremgår, at der ikke bør kunne opstå skattepligt, når en ansat som en naturlig del af sit arbejde skal agere rollemodel i spisesituationer for de personer, vedkommende har i sin varetægt, finder Landsskatteretten, at der ikke er skattepligt af fri kost for skolens medarbejdere.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at skolen ikke pålægges at indberette værdi af fri kost for medarbejdere til Indkomstregisteret.